SPORTSFISKERNYT
Svævende superline
Guruen er tilbage Waterworks Lamson Guru har i flere år været vellidt blandt skandinaviske lystfiskere. Hjulet er solidt bygget og kendetegnes ved hjulhusets tynde arme, som holder vægten nede uden at gå på kompromis med styrken. Bremsesystemet er identisk med deres dyrere modeller og kan derfor nemt klare store fisk, der giver kamp til stregen. Hjulet fremstår i et nyt, sort design, der sikkert kommer til at vække opsigt ude ved fiskevandet. Hjulet fås fra klasse fire til klasse ti. Pris: 1.499,Yderligere information: www.flyfisheurope.com
Scientific Hover er en meget langsomt-synkende line, der passer supergodt til det danske kystfiskeri. Den svæver lige under overfladen, så fluen altid fisker optimalt. Det er en WF line med en kompakt klump, som let skærer sig gennem vinden. Den korte klump lader hurtigt stangen, så du undgår de mange blindkast, som flueliner med længere klump kræver. Selve klumpen er lavet i en neutral farve, så du ikke skræmmer sky fisk, og skydelinen er lavet i en stærk farve for bedre at kunne se den. Linen har en AST-belægning, som får linen til at skyde bedre og samtidig hjælper med at holde fluelinen ren. Pris: 599,Yderligere information: www.flyfisheurope.com
Delfinen svømmer igen Mange timer er brugt på at søge grejforretninger og internet for at finde Delfin-blink – men ofte forgæves. Snart kan det være, at heldet vender. Fairpoint Outdoor har nemlig lige forhandlet sig frem til, at de nu må begynde at producere Delfin-blinket igen. Firmaet, som lavede blinket i sin tid, startede med at lave blink i 1882. Blinkene blev dengang testet i vande som Gaula og Stjørdal. De har siden dengang åbnet øjnene for skandinaviske såvel som nordamerikanske lystfiskere. Delfin-blinket vil blive produceret i fire forskellige modeller. Fra venstre til højre: 159, Kulp krokodill, Stikling og Åsenkjea. Yderligere information: www.fairpoint.com
Fiskeprogram med fangstgaranti Først fik vi programmer, som Fiskemagasinet og Storrygeren. Og nu går et nyt dansk fiskeprogram snart i luften. Fangstgaranti hedder programmet, som bliver sendt på regionalkanalerne. Morten Stramm Mikkelsen er vært på programmet og tager i hvert program ud i landet for at fiske sammen med nogle af landets bedste sportsfiskere. Morten skal blandt andet fiske laks i Storåen, gedder i Gudenåen, sild og fladfisk i Hvide Sande og store torsk fra kutter. Glæd dig til et spændende fiskeprogram med masser af gode optagelser og oplevelser. Yderligere information: www.facebook.com/fangstgaranti
52 Sportsfiskeren
Rå fiskehue Vision bliver ved med at lave fiskebeklædning, som passer ind i hverdagen. Deres nye hue er ingen undtagelse. Med dens rå og slidte look har Vision formået at lave en hue med funktionen i top samtidig med, at den ikke ligner den klassiske fiskehue. Huen er lavet ud af 70 % uld, der med sine meget krusede fibre holder godt på varmen. De resterende 30 % er akryl, som giver huen lidt ekstra styrke. Skyggen holder solen væk fra øjnene, og huen er lang, så den når helt ned over ørerne. Pris: 219,Yderligere information: www.flydressing.se
7 // September 2012