Sportsfiskeren nr 8 2011

Page 50

Kanalørreder i Kolindsund Fiskeri efter opgangsørreder er for mange synonym med strømfyldte åer med masser af sving og undergravede brinker, der danner oplagte skjul for havørrederne. Kolindsund kanalerne er i den grad et vandløb, der afviger fra denne opfattelse – men tag ikke fejl, de bugner af havørreder! Af Anders Holmer aho@sportsfiskeren.dk

– Velkommen til en af Danmarks allerbedste havørredåer! Stemmen kommer fra Torben Jensen, som jeg har aftalt at mødes med ved Kolindsund Nordkanal. Jeg vil lige have en update på fiskeriet, og har derfor allieret mig med en af de lokale. Torben fanger – sagt på jysk – en hel del fisk i Kolindsund. Jeg vil undlade at skrive en masse tal men blot konstatere, at dette – foruden Torbens dygtighed – må skyldes, at der er rigtig mange havørreder i kanalerne. Jeg håber på hygge og lidt aktion på denne septemberaften, og Torben viser god

form, da min flueline dårligt er blevet våd, før han råber ’fast fisk’. En fornem fisk på lige knap fire kilo kommer på land. Hvilken start! Vi går op til bilen med fisken, og Torben fortæller lidt om sommerfluefiskeriet i kanalerne. Minifluer

– Fluefiskeriet dyrker jeg mest i de mørke timer, og i kanalerne adskiller fluefiskeriet sig en del fra andre åer, fortæller Torben og fortsætter: – Uanset om det er dagsfiskeri eller natfiskeri, så skal fluerne generelt være små og let dressede. Det rolige og ofte klare vand sætter store krav til fluer og præsentation, da havørrederne ser fluer længere tid og

mere tydeligt, end vi er vant til. Glem derfor alt om de store rørfluer i størrelse XXL, som er så populære i for eksempel Karup og Vejle å. Det er med en smule skepsis, at jeg kigger på de meget små fluer Torben viser frem, men tvivlen bliver gjort til skamme, når jeg kigger på den friske fisk, og når jeg hører om de lokales fangster. Svagstrømsfisker

– Som du ved, så fisker vi ikke i en rivende strøm, hvor du blot kaster fluen 45 grader mod modsatte bred, og så lader den fiske tværstrøms af sig selv. Nej, i Kolindsund kanalerne sættes der yderligere krav til fluefiskeren, for her er det nemlig »

Atypisk åfiskeri. Når vind og vand stort set ikke rører sig, skal der virkelig kræses for fiskene og færdes med forsigtighed.

50 Sportsfiskeren

08 // Oktober 2011


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.