Brug hovedet
– og fang flere fisk Et hvert valg er også et fravalg. Når vi vælger en bestemt fiskemetode, er det fordi, vi tror, det er det helt rigtige i nuet.
Af Anders Holmer aho@sportsfiskeren.dk
Et dilemma vi tit støder på ved søerne er, om fiskeriet skal være opsøgende med kunstagn eller mere stationært med agnfisk. Et valg, der kan være svært, for det afhænger af fiskenes humør. Agnfisk er den ultimative imitation, der kan bedrage selv den mest kritiske fisk. Du får ikke en agn, der bedre ligner en skalle end… en skalle. Men fiskeriet er ret stationært eller i bedste fald langsomt opsøgende. Succes er derfor afhængig af, at du har en erfaring eller en formodning om, hvor fiskene nogenlunde befinder sig på det pågældende tidspunkt. Enten eller…
Er du i tvivl om, hvor fiskene er, er traditionelt dørgefiskeri derimod rigtig effektivt
Samtidig fravælges styrken ved alternativerne. Hvis bare vi kunne kombinere de gode egenskaber, uden at fravælge noget. til at afsøge store arealer. Store woblere og skeblink som Hi-Lo og Atom er ældgamle, hæderkronede og udødelige travere indenfor det opsøgende fiskeri. I dag er de til dels afløst af diverse gummidyr og kæmpewoblere, men fælles er det, at de er rigtig gode til at afsøge store områder, men knap så overbevisende i deres lokkeevne. De dufter for eksempel ikke og mangler nogle gange lige det sidste i at overbevise rovfisken. Både og…
Du kan måske allerede nu fornemme, at pilen peger hen imod, at en kombination af de to metoder vil være fantastisk. For det er jo oplagt, at den ultimative fiskemetode, er en
Solen skinner. Sandartsucces og solskin kan være svært at forene, men med det bedste fra to verdener – naturlige agn og kunstige agn – går det meget nemmere.
12 Sportsfiskeren
agn, der har agnfiskenes overbevisende lokkeevne samt dørgefiskerens afsøgende egenskaber. Løsningen er såmænd bare at bruge hovedet. Agnfiskehovedet! Døde agnfisk i kombination med forskellige typer af agnhoveder er blevet mit førstevalg, når jeg drager af sted efter gedder, aborrer eller sandart. Vrikkende fristelser
Den mest naturtro kunstagn, du kan bruge, er de plasthoveder, der er udstyret med en woblerske. Når agnfisken er korrekt monteret, bliver den døde agnfisk pludselig ganske levende og svømmer ultra forførerisk gennem vandet. Ulempen med denne metode er, at agnen kan være svær at få til at gå ordentligt. Vi kender det fra woblerfiskeriet. Bare der sætter sig et enkelt sivstrå på tværs af skeen, så går wobleren ikke rigtigt. Dimensionerne på en vrikkende agn skal være nærmest hysterisk præcise og helstøbte, og det kan være svært med agnfisk, da de er skabt i naturen og ikke i en støbeform. Derfor er der agnfisk, hvor du bare må konkludere, at den er umulig at få til at køre ordentlig i et woblerhoved. Der er nogle små tricks, du kan bruge for at optimere gangen i vandet. Det kan være en fordel at bruge agnfisk fra fryseren, da nedfrysningen gør, at skallerne bliver blødere og dermed mere smidige. Derudover er det en god idé at være ekstra omhyggelig med at finde en agnfisk, der passer præcist i woblerhovedet, og den må under alle omstændigheder ikke være for stor. Endelig er det ofte en god idé at massere agnfisken, så kroppen og leddene bløder op. Det lyder måske lidt bizart, men det hjælper rigtig godt på gangen i vandet. Endelig er det meget vigtigt at teste agnfiskens gang i vandet ved den valgte dørgehastighed inden herligheden sendes til søs. Det værste er, hvis agnfisken bevæger sig som en proptrækker gennem vandet og snurrer om sin egen akse. Det kan give en forfærdelig fuglerede efter en times dørgning.
9 // November 2012
