9 minute read
Værd at vide NOTER
Randzoner med pil
De danske stallingebestande er i flere vandløb gået meget tilbage i de senere år, men ingen ved præcist hvor meget eller hvorfor. Derfor er DTU Aqua ved at starte et fiskeplejeprojekt, som skal sikre en systematisk indsamling af viden, så en eventuel bestandspleje kommer til at ske på det bedst mulige grundlag. Første skridt er kortlægningen af den vigtige, lokale viden om stallingen, som lyst- og sportsfiskerforeningerne besidder. Det sker på et møde på DTU Aqua den 1. februar, hvor foreningerne giver deres Som en del af Grøn Vækst aftalen, skal der etableres op til cirka 75.000 ha nye og mere sammenhængende naturarealer. Etableringen af de dyrkningsfrie randzoner er med et forventet areal på cirka 50.000 ha et meget væsentligt element heri. I december 2010 udsendte Fødevareministeriet et udkast til et høringsforslag til lov om randzoner. Ministeriet lægger i den forbindelse blandt andet op til, at randzonerne må anvendes til dyrkning af flerårige energiafgrøder. Danmarks Sportsfiskerforbund har i sit høringssvar anført det uhensigtsmæssige i at bruge randzonerne til dyrkning af blandt andet energiafgrøder. Forbundet har meget vanskeligt ved at se, hvordan dyrkning af eksempelvis pil kan opfylde målsætningen om ny natur. Tværtimod er der mange eksempler på, hvordan pil tager overhånd og udkonkurrerer den øvrige botanik på de lavtliggende arealer. Derudover ødelægger pilekrat det frie udsyn i ådalene samt gør adgangsforholdene meget vanskelige. Skal der i forbindelse med randzonerne ske en reel indsats
Stallingen skal undersøges
for biodiversiteten, skal de etableres som lysåbne og vedvarende græsningsarealer. bud på årsagerne til stallingens tilbagegang.
10.000 kr i dusør for mærkede torsk
DTU Aqua har i samarbejde med bundgarnsfiskere i den vestlige Østersø mærket cirka 2500 småtorsk i efteråret 2010. Torskene er mærket med en grå eller orange plastikstrimmel med nummer og injiceret med SrCl2, et stof der aflejres i ørestenen. Hvis man genfanger en af disse torsk og sender mærket ind med tilhørende oplysninger omkring fangstposition, fangstdato og fiskens størrelse, er der mulighed for at vinde en dusør på 10.000 kr. Hvis man yderligere indsender øresten (de to små forkalkninger der sidder i hovedet på torsken) fordobles chancen for at vinde den store gevinst. I slutningen af året bliver hovedgevinsten på 10.000 kr. udtrukket blandt alle de indkomne mærker og øresten. Baggrunden for projektet er, at bundgarnsfiskere i den vestlige Østersø de seneste par år har observeret en betydelig fremgang af småtorsk. Der er dog fortsat stor usikkerhed om, hvor de små torsk vandrer hen, når de bliver større. Dette ønskes belyst på baggrund af undersøgelsen. Yderligere information kan fås ved at kontakte: Claus R. Sparrevohn – crs@aqua.dtu.dk, Karin Hüssy – kh@aqua.dtu.dk eller Marie Storr-Paulsen – msp@aqua.dtu.dk eller Telefon 35 88 34 41.
Kviksølv er en risiko for vandmiljøet
En ny undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, viser, at kviksølv forekommer i så stort omfang i det danske vandmiljø, at det udgør en risiko for dyrelivet i en række søer og kystnære områder. I undersøgelsen overskrider indholdet af kviksølv i både muslinger og fisk aborre, skalle, ål og skrubbe EU’s miljøkvalitetskrav. Markant højere niveauer af kviksølv forekommer i fiskespisende dyr, som skarv, odder og spættet sæl. Det skyldes et betydeligt optag af kviksølv fra deres fødeemner. Ingen af de undersøgte prøver overskrider grænseværdien for kviksølv i muslinger og fisk til fødevarer, men det vurderes, at niveauet af kviksølv kan udgøre en risiko for de fiskespisende dyr. Undersøgelsen er gennemført for at vurdere, i hvilket omfang kviksølv og klorerede forbindelser fremover bør indgå som en del af overvågningen af miljøfarlige stoffer i det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet og naturen, NOVANA. Yderligere information kan opnås ved at kontakte Jacob Strand – jak@dmu.dk eller Katrin Vorkamp – kvo@dmu.dk.
PRINT SELV DIT
MEDLEMSKORT FOR 2011
Danmarks Sportsfiskerforbund udsender medlemskort for en stor del af sine medlemsforeninger samt til direkte medlemmer af forbundet. Og fra i år vil du kunne udskrive dit medlemskort via hjemmesiden www.sportsfiskeren.dk Er du medlem af flere foreninger, vil der komme et medlemskort for hver forening ud på din side, som kan printes. Kan du ikke selv printe, sender vi dig dit medlemskort medio marts, når alle medlemmer er endeligt ind- og udmeldt fra foreningerne.
Dit medlemskort kan printes fra mandag den 21. februar. Dog vil nogle medlemmer først kunne printe den 1. marts, da foreningerne på denne dato senest skal have ind- og afmeldt medlemmer til forbundet. Vær derfor opmærksom på, at du først kan printe dit kort, når Danmarks Sportsfiskerforbund har modtaget de endelige medlemslister fra din forening. Skal du bruge dit medlemskort som fiskekort, fremgår din forenings navn på kortet. Hvis du skal fiske, inden du har dit medlemskort, så tag blot din kvittering eller kopi af PBS/NETS-betaling med på fisketuren.
NB! Enkelte foreninger sender egne medlemskort. Sørg for, at du har det korrekte medlemskort med til fiskevandet.
Medlemskor tet til Danmarks Spor tsfisker forbund giver mange gode medlemstilbud. Ko rt et skal forevises mod Ko rt et er personligt, og må ikke overdrages til andre. adgang til de forlangende. Fold her
Skyttevej 4 ˚ Vingsted ˚ 7182 Bredsten ww w. spor tsfiske rf orbundet. dk ˚ post @s ˚ T elefon 75 82 06 99 por tsfisker forbundet .d k Fiskby'Sportsf.for. Medlemsnr.*:*54321 Frederik'Fisk Født:*18/08/1963 Gyldig*til:*01/03/2012
DRUPAL-EKSPERT // WEBPROGRAMMØR SØGES
Danmarks Sportsfiskerforbund søger en dygtig webprogrammør med et godt kendskab til open source CMS-udviklingssproget Drupal. Du skal hjælpe os med vores store webside-projekt som rådgiver og udvikler på Sportsfiskeren.dk
Du har en god forståelse for usability – på godt dansk: Brugervenlighed. Og så må du meget gerne være Sportsfisker med stort S – måske endda med kendskab til vores organisation.
Der vil være tale om en fast freelancestilling, der honoreres på timebasis. Arbejdstid forventes at ligge mellem 20-40 timer pr måned. Send din ansøgning til kommunikationschef Ole Wisler på ow@sportsfiskeren.dk inden 15 februar. Vedlæg meget gerne relevante referencer til dine webudviklingsprojekter.
Danmarks Sportsfiskerforbund er interesseorganisationen for danske sportsfiskere. Vi arbejder for at skabe et bedre sportsfiskeri i Danmark. Der er ti ansatte på kontorer i Vingsted ved Vejle, hvor der overordnet beskrevet arbejdes med administration, kommunikation, undervisning, vandmiljø og fiskepleje.
www.sportsfiskeren.dk
Mens de sjællandske kommuner stadig overvejer Danmarks Sportsfiskerforbunds anmodning om at involvere sig i Havørred Sjælland, ligger sportsfiskerne ikke på den lade side. Midt i januar blev der holdt møde i Ishøj, hvor Danmarks Sportsfiskerforbund, DTU Aqua samt lokale sportsfiskerforeninger og engagerede sportsfiskere deltog. Formålet med mødet var primært at diskutere, hvad der kan gøres for at optimere havørredfiskeriet i det storkøbenhavnske område og Køge Bugt. Der kom flere spændende ideer på banen, herunder optimering af udsætningslokaliteter og muligheden for at evaluere smoltudsætningerne. Der var ligeledes enighed om, at det vigtige restaureringsarbejde i den sydlige del af området skal fortsætte, ligesom der bør rettes større fokus på garnfiskeriet. I løbet af de næste måneder bliver der afholdt lignende møder i de fem andre oplandsgrupper, som projektet er opdelt i. Produktion af 1000 ton laks i Hvide Sande
Hvide Sande
Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune har givet tilladelse til, at Langsand Laks i Hvide Sande må producere 1000 ton laks. Produktionsanlægget ligger umiddelbart nordøst for slusen i Hvide Sande. Ud fra et fiskebiologisk perspektiv er placeringen noget nær den værst tænkelige. Danmarks Sportsfiskerforbund er bekymrede for konsekvenserne for miljøet og vildlaksen og mener derfor, at kommunen burde have afvist projektet. Ringkøbing-Skjern Kommune tillader med godkendelsen en udledning af store mængder laksehormoner, mere end seks ton organisk materiale og fem ton kvælstof til Ringkøbing Fjord, der i forvejen er hårdt belastet af kvælstof og uden udsigt til at opnå målet om god økologisk tilstand i 2015. Danmarks Sportsfiskerforbund har indsendt bemærkninger i høringsfasen – i lighed med Danmarks Naturfredningsforening og Skjern Å Sammenslutningen. Uagtet disse høringssvar besluttede kommunen at give tilladelsen. Danmarks Sportsfiskerforbund vil nu vurdere, i hvilket omfang Ringkøbing-Skjern Kommunes miljøgodkendelse får negative konsekvenser for Skjern Å laksens bevaringsstatus, samt om godkendelsen overholder gældende lovgivning. Såfremt der er tvivl om dette, vil Danmarks Sportsfiskerforbund anke
Aktivitet i Havørred Sjælland
Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet.
Havet Langsand Laks
Sluse Ringkøbing fjord
Skjern Å
Ny grafiker på Sportsfiskeren
Fra og med januar 2011 har kommunikationsafdelingen i Danmarks Sportsfiskerforbund fået ny grafiker. Søren Astrup Jørgensen skal fremover være med til at give dig en god oplevelse, når du sidder med Sportsfiskeren i hånden. Derudover vil han stå for forskellige andre layoutopgaver i forbundsregi. Søren er uddannet mediegrafiker, og har de sidste fire år arbejdet i Jyllandspostens marketingsafdeling. Derudover har Søren stået bag layoutet af bogen Skælsætninger. Du kan læse mere om Søren i forbindelse med artiklen No compromise – fiskebog i dette nummer af Sportsfiskeren.
Kortlægning af gydebanker
Ørrederne har netop overstået årets gydning, men hvor stor har gydeaktiviteten egentlig været i de enkelte vandløb? Det spørgsmål kan af flere årsager være relevant at få belyst. Derfor vandrer sportsfiskere netop i disse dage rundt langs gydebækkene. Formålet er at få kendskab til antallet af gydebanker samt deres beliggenhed. Denne viden er vigtig i den fremtidige administration af vandløbene. Eksempelvis giver den kommunen et bedre grundlag, når tilstanden i vandløbene skal vurderes. Registreringen er forholdsvis enkel og derfor en oplagt aktivitet for de enkelte sportsfiskerforeninger, der gerne vil gøre en ekstra indsats for de lokale vande og deres ørredbestande. På www.fiskepleje.dk er der en udførlig beskrivelse af kortlægningsmetoden samt et skema til feltbrug. Desuden findes der eksempler på allerede gennemførte registreringer.
eller den fornuftige stationcar ... -
De kan alle bringe dig fra A til B A er der, hvor du befi nder dig i vadestøvler, waders, fl ydering eller båd. B er fi sken. Shimanos Master rummer et væld af stænger, der dækker de fl este fi sketeknikker og ethvert budget. Hver Master linie har sine egne unikke karakterer, men de repræsenterer alle det absolut bedste indenfor deres priskategori.
Spørgsmålet er bare, hvordan du vil komme fra A til B. Du kan vælge mellem:
Ekstrem styrke og lav vægt Shimano Speedmaster stænger leverer et utroligt forhold mellem styrke og vægt. Hot og hurtigt. Det her er toptrimmet Formel 1. Kompromisløs styrke Shimano Beastmaster tilbyder rå styrke og muskelkraft. Går offroad og tæmmer selv de vildeste bæster.
Pålidelighed og god økonomi Shimano Forcemaster giver dig pålidelighed, performance og styrke – og du får det hele til en pris, der er svær at slå.
Tjek eksempelvis den nye Speedmaster Seatrout hos din grejhandler.
Speedmaster Seatrout Kystfi skeri efter havørred er danske lystfi skeres foretrukne disciplin. Derfor er det en stor fornøjelse at kunne præsentere Shimanos helt nye Speedmaster Seatrout, som er udviklet til fi skeri efter kystens blanke ørreder. Grundstoffet blev en Speedmaster klinge, som er kendt for sin hurtige aktion. Med en HPC100 klinge, der er peppet op med Biofi bre og de bedste monteringsdele som Fuji løberinge og Power Cork, er linien lagt. Dette er 2-delte specialstænger, lavet til specialister. Ren Formel 1 til kystens ørreder. Fås i længde 9’6” med kastevægt 8-32 gram til kr. 1.599,- og i 10’3” med kastevægt 10-40 gram til kr. 1.699,-.
