4 minute read
Pink er det nye sort
SORT Pink%er%det%nye
For mange kystfluefiskere rimer februar på pink. Ganske enkelt fordi lige netop pink har vist sig at have en nærmest magisk tiltrækningskraft på kolde kystørreder.
Af Thomas Weiergang tw@sportsfiskeren.dk
Blandet flok. Når vintersol titter frem, kan selv en februardag virke helt forårsagtig. Fiskene går til biddet, og en pink flue tages hellere end gerne af alle fisk i fjorden. På denne tid er det en skønsom blanding af fisk omkring målet, slanke nedgængere, og hvis man er heldig, en smuk overspringer. Fanger du mange fisk, som skal genudsættes, så bør du klemme modhagen på krogen, så fiskene let kan returneres. Hvis der er alt for mange undermålere, kan du overveje at finde en anden plads.
Fem eller mere. Man kan sagtens anvende det lette grej på yderkysten, men bølgerne er ofte større, vinden mere hidsig og der er meget vand, der skal affiskes. Derfor er en stang i en tungere klasse end fem helt oplagt. Gerne i kombination med en intermediate-line, som skærer sig gennem vinden.
Fluevalg. Fluestørrelsen er altid et kompromis. En lidt stor flue syner af mere og opdages lettere, men en mindre flue giver måske flere hug. Hav derfor nogle forskellige størrelser med. Fra 6-10 passer fint. Det er en stor fordel, hvis fluen er bundet af lette, levende materialer, gerne med et indslag af gummiben. Mønstret i sig selv behøver ikke være særligt kompliceret – så længe det er pink.
Fnuglet taktik. Havørrederne afslører sig som kiler, når de lister hen over muslingebankens ankeldybe vand. En lille pink flue vejer næsten ingenting og sidder ikke fast i de skarpe skaldyr. Det er præcisionsfiskeri på lavt vand, og det er nervepirrende, når en lille stime grønlændere ivrigt følger fluen som små ubåde. Ligesom fluerne er lette, kan grejet med fordel være ligeså. En flueline i klasse 3-5 plasker og skræmmer væsentligt mindre end en tungere. Det betyder flere hug. Yderligere. På yderkysten er pink også en god farve. Her kan man med fordel gå lidt op i fluestørrelse i forhold til fjordfiskeriet. Det har gang på gang vist sig, at en halvstor flue fisket for fuldt drøn er perfekt til optø
ning af kolde kystørreder.
Fart på. Det ville virke logisk at fiske en pink vinterflue helt langsomt og dybt, fordi fiskenes stofskifte er betydeligt nedsat. Logikken bestrides dog gang på gang af gesvindte sølvfisk, som hidsigt jager en hurtigt fisket flue helt oppe i overfladen. Det virker som om, at havørrederne lettere bliver hidset op til hug, når der kommer fart på fluen.
Flyt dig. De fleste fisk er oppe i ferskvand i den kolde tid. De blanke fisk som stadig er i havet er derfor mindre fisk, eller de helt store, flotte overspringere. Det er de sidste, der trækker fluefiskeren til yderkysten. Hvem drømmer ikke om en stålsat sølvfisk over halvmeteren? Hvis du vil møde sådan en fisk, gælder det om at være ihærdig, bide bølgerne, vinden, kulden og snestormen i dig og komme over noget vand – for der er langt imellem fiskene.
Fjordfisk. Når et spinkelt vinterlys plirrer i de små fjordbølger, vågner ørrederne af deres kolde dvale. Fjorden er vinterkold, men der kan alligevel godt være sølv under bølgerne. De små havørreder forsøger at undslippe det kolde og salte vand og på dage med en smule sol, kan de finde på at liste ind over helt lavt vand for at fouragere.
Pink finder fisken. Er fiskene til stede, skal de nok afsløre sig, hvis du fisker som beskrevet. Pink er nemlig en fremragende fiskefinder-farve. Ofte afslører en følger sig som en hvirvel foran topøjet. Det kan tænkes, at din Flamme-flue eller Pattegris trods alt er for stor en mundfuld. Prøv da at skifte til noget mindre i pink eller noget helt andet. Måske en reje- eller tangloppeimitation? Ingen regler uden undtagelse og en sjælden gang kan man med fordel glemme, at pink er det nye sort.
*09)*-7/)61)77)
KFUM%Hallerne%i%KoldingPeter%Toftsvej%21 Lørdag%den%26.%og%søndag%den%27.%marts%2011% Begge%dage%kl.%10.00B17.00
