ARTIKEL Danske havørredåer

Havørredfiskeriet i åerne i 2010

Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk

Den koldeste vinter i mange år og en tør og kold forsommer, som blev afløst af nærmest tropiske regnskyl i en varm sensommer. Vejret var endnu en gang bemærkelsesværdigt i 2010, og som alle havørredfiskere ved, så er temperatur og nedbør faktorer, som har stor indflydelse på, om fisketuren bliver mindeværdig. Det uforudsigelige vejrs indflydelse burde dog – i det mindste i teorien – blive opvejet af, at der generelt er flere fisk i vore vandløb. Hvad betød mest for fiskesæsonen 2010 – vejrets luner eller de bedre vandløb?

Vejret – en vigtig faktor Den kolde vinter og forår fik stor indflydelse på første del af sæsonen i form af at et dårligt fiskeri efter både grønlændere og de store, tidlige opgangsfisk. Grønlændernes ringe tilstedeværelse i åerne – antagelsen er baseret på de middelmådige fangster – kan undre en smule. For hypotesen er jo den, at de ikke-kønsmodne havørreder søger mod lunere og mere ferskt vand, når temperaturen ude i havet falder i vintermånederne. Og det gjorde den i 2010 – faktisk så meget, at vandet i fjordområderne var så koldt langt ind marts, at havørrederne ikEfter flere års fremgang i fiskeriet var det et åbent spørgsmål, om den kolde vinter og det i øvrigt lunefulde vejr i 2010 ville overdøve effekten af det store arbejde, som udføres i vandløbene med det formål at genskabe store havørredbestande. Og hvad betød skarvenes invasion i vintermånederne for fiskeriet?

Slanke opgangsfisk. Der blev fanget mange opgangsfisk med en konditionsfaktor under 1 i åerne i august og september.

Gavnlig genudsætning. Ved Tuse Å blev der i den forgangne sæson fanget 164 havørreder. Det bemærkelsesværdige er dog, at ingen af havørrederne blev hjemtaget. Genudsætning er nemlig en naturlig del af fiskeriet ved Sjællands mest produktive ørredvandløb.

ke kunne overleve der. Så forudsætningen for et stort indtræk af grønlændere var til stede, og det kan heller ikke udelukkes, at det faktisk fandt sted. Men en konsekvens af den ekstremt kolde vinter var, at alle de fuglearter, som lever af fisk, ikke kunne jage i fjorde og søer på grund af isdække. Så deres sidste mulighed var de rindende vande, som ikke frøs til, og her var der en sand invasion af skarver, fiskehejrer og skalleslugere. Den førstnævnte art – skarven – udmærker sig ved, at den kan æde ret store individer. Det blev for eksempel dokumenteret ved Storåsystemet, hvor en skarv havde ædt en havørred på op imod 50 cm. Så grønlænderne, der typisk er mellem 35 og 50 cm, var virkelig i farezonen gennem hele vinteren, men om det er forklaringen på det manglende fiskeri er umuligt at vide.

Fedt er godt Den begrænsede fangst af store opgængere i det tidlige forår kan skyldes, at den kolde vinter og de meget lave vandtemperaturer udsatte kønsmodningen og dermed vandretrangen hos de store blankfisk. En mulig forklaring kunne være, at de store havørreder ikke har kunnet opnå en tilstrækkelig god kondition på grund af den lave vandtemperatur, der dels nedsætter fiskenes evne til at fordøje og omsætte føden, og dels sandsynligvis gør byttedyrene mindre tilgængelige. De store fisk skal jo opholde sig næsten et helt år i ferskvand uden at indtage føde, så tilstrækkelige fedtdepoter er en forudsætning for at kunne overleve frem til og efter gydningen. Hvorfor vove livet og trække op i ferskvand i april, hvis chancen for succes er minimal? Manglen på nedbør i maj kan dog også være en mulig forklaring. Den faldt meget ujævnt og primært øst for Storebælt, så den nødvendige, store vandføring, som sender havørrederne op i vandløbene, var ikke til stede.

Seks ugers forsinkelse Juni var også koldere end normalt og med mindre nedbør. Det kan være forklaringen på, at den måned også skuffede. Det kølige forsommervejr betød nemlig, at vandtemperaturen i de indre farvande var optimal for havørrederne og hvorfor forlade et bugnende forrådskammer, når man er undervægtig og sulten? Juli og august var derimod præget af høje temperaturer og masser af nedbør, og det satte gang i fiskeriet, selv om det skete mindst seks uger senere end normalt. I rigtig mange vandløb var fiskeriet efter de blanke opgangsfisk nemlig bedst i august, hvor det ellers typisk er juli, som giver flest af den type fisk.

Magre blankfisk i september Et andet specielt fænomen var, at relativt mange af de blanke opgangsfisk selv langt hen i september var magre og med en konditionsfaktor under 1. Om det skyldes, at ørrederne har gydt i vinterens løb, og på grund af det kolde vand ikke har formået at genvinde det tabte, eller om det skyldes generel dårlig tilvækst i havet, er uvist. Men den første forklaring er mest sandsynlig. September var – tro det eller lad være » » Havørredfangster 2010

Vandløb

Brede Å Bygholm Å Elling Å og Sæby Å Fiskbæk Gudenåen Hover Å Jordbro Å Karup Å Kolindsund Kanalerne Kolding Å Kongeåen Lille og Store Hansted Åer Rohden Å Rye-og Nørre åen Simested Å Skals Å Skjern Å Sneum Å Storå Tuse Å Varde Å Vejle Å Vidåen

I alt Antal

230 10 90 200 1250 20 200 2400 850 706 185 10 113 350 150 400 352 200 227 164 240 683 75

8720

Tabellen omfatter ikke alle danske havørredåer, men kun de åer som Sportsfiskeren har fået tilbagemeldinger fra. Flere af tallene er skøn foretaget af lokalforeningerne.

– gennemsnitlig både med hensyn til regn og temperatur. Der blev også fanget pænt mange havørreder i den periode. Især de mindre vandløb, som er mere nedbørsafhængige, begyndte at levere rigtig mange fisk i den periode. Det gode fiskeri ebbede ud i oktober, hvor kulden allerede satte ind.

Spærringer, garn og skarv Efter flere gode år i træk – med en mindre stagnation i 2009 – var der generel nedgang i fangsterne i 2010. Det skyldes dog med stor sandsynlighed ikke en reduktion i bestandene, men mere det – for fiskeriet – ugunstige vejr, som begrænsede fangsterne langt ind i sæsonen. Det er også værd at huske på, at nedgangen kommer oven på en række gode år, hvor rigtig mange sportsfiskere har fået fiskeoplevelser, de for bare 10-15 år siden ikke turde drømme om. Set i det lys måtte der før eller siden komme en mindre god sæson. Men selv om fiskeriet generelt ligger på et højt niveau i rigtig mange vandløb, så er det tankevækkende, at det i andre overhovedet ikke er gået frem de senere år. Det gælder især store åer som Odense Å, Skjern Å, Storå og Kongeåen. Det er foruroligende, at der for eksempel i Danmarks vandrigeste åsystem – Skjern Å – kun fanges halvt så mange havørreder som i den lille Kolding Å. Årsagerne kan være flere, men der er ingen tvivl om, at spærringer, lovlige og ulovlige garn samt skarv er de primære årsager i disse vandløb.

Få drømmefisk En anden lidt kedelig tendens er, at der er blevet fanget relativt få havørreder over drømmegrænsen på ti kg. Der er sandsynligvis kun landet en god håndfuld af den kaliber, og de er fanget i to åer – Skjern Å og Karup Å. Selv om 1996 ikke er et typisk referenceår, så er det umuligt ikke med glæde at tænke tilbage på de mere end 100 havørreder over ti kg, som alene Karup Å diskede op med. Set i det lys er udbyttet i 2010 me

Sommerfisk. Den våde sommer gjorde, at der i løbet af sommeren blev fanget mange og fine fisk – som Poul Jeppesens flotte havørred fra Skals Å. get ringe. Havørreder over ti kg vil oftest have gydt mindst én gang, så fraværet af storfiskene kan skyldes, at fiskeridødeligheden på svømmeturen frem og tilbage mellem gydeområderne og de marine ædepladser er blevet større. Netop det – garnfiskeriet i trækruterne – er et emne, som Danmarks Sportsfiskerforbund har stor fokus på i 2011.

Møgsommer ønskes Hvordan bliver havørredfiskeriet i 2011? Hvis sidste års og denne vinters skarvinvasion har betydet, at en stor del af ørredsmoltene og grønlænderne er ædt, som noget tyder på, så mangler der tre årgange af havørreder. Det kan i nogle vandløb, hvor de vilde fisk udgør den største del af fiskeriet, få store konsekvenser. Om det går så galt,

Fremtidens å. Havørredfiskeriet i Grindsted Å, som er den øvre del af Varde Å, bliver sikkert bedre de kommende år. I 2010 fangede sportsfiskerne ingen havørreder ved åen, men nu hvor der er fri passage, vil åen sandsynligvis give langt flere fisk i fremtiden.

må tiden vise. Omvendt så er der en positiv udvikling i flere åer, og især i Varde Åsystemet vil bestanden stige eksponentielt de kommende år på grund af fjernelse af spærringer og etablering af mange hundrede meter gydestryg i hovedløbet. Men som altid bliver den vel nok vigtigste faktor vejret. Får vi en rigtig møgsommer med masser af nedbør i juni og juli, så er det med at finde stængerne frem.

Dokumentation søges Havørredbestandenes ve og vel i vandløbene er afgørende for en lang række foreninger og desuden for kystfiskernes mulighed for at dyrke deres hobby. Det er samtidig ét af Danmarks Sportsfiskerforbunds fokusområder, og det fylder derfor meget i det fiskeripolitiske arbejde. Forbundets muligheder for at arbejde effektivt og målrettet i forsøget på at hjælpe bestandene begrænses imidlertid af, at relativt få foreninger har styr på, hvor meget der fanges i vandløbene. Det gør det meget svært at dokumentere, hvordan bestandene påvirkes af skarv, garn og så videre. Flere foreninger har imidlertid erkendt, at det er nødvendigt at overvåge fiskeriet for at kunne sikre den bedst mulige forvaltning. Et ydmygt nytårsønske ville være, at alle foreninger de kommende år får oprettet en fangstdatabase med opgørelse over fangsterne – for eksempel i stil med den, som findes under fangstraporter på www.vsf-vejle.dk. (http://goo.gl/zs1Uu) Q » 10 største havørreder i 2010

Vandløb

Karup Å Skjern Å Karup Å Karup Å Kolindsund Kanalerne Karup Å Karup Å Vejle Å Karup Å Skjern Å

KG 12,25 11,4 10,7 10,5

9,8

9,7 9,55 9,5 9,5 9,4

CM

97 94

93

93 90 92 88 89