D A N S K E H AV Ø R R E D Å E R
Havørredfiskeriet i åerne i 2010 Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk
Den koldeste vinter i mange år og en tør og kold forsommer, som blev afløst af nærmest tropiske regnskyl i en varm sensommer. Vejret var endnu en gang bemærkelsesværdigt i 2010, og som alle havørredfiskere ved, så er temperatur og nedbør faktorer, som har stor indflydelse på, om fisketuren bliver mindeværdig. Det uforudsigelige vejrs indflydelse burde dog – i det mindste i teorien – blive opvejet af, at der generelt er flere fisk i vore vandløb. Hvad betød mest for fiskesæsonen 2010 – vejrets luner eller de bedre vandløb?
Efter flere års fremgang i fiskeriet var det et åbent spørgsmål, om den kolde vinter og det i øvrigt lunefulde vejr i 2010 ville overdøve effekten af det store arbejde, som udføres i vandløbene med det formål at genskabe store havørredbestande. Og hvad betød skarvenes invasion i vintermånederne for fiskeriet?
Slanke opgangsfisk. Der blev fanget mange opgangsfisk med en konditionsfaktor under 1 i åerne i august og september.
Foto: Go Fishing
Den kolde vinter og forår fik stor indflydelse på første del af sæsonen i form af at et dårligt fiskeri efter både grønlændere og de store, tidlige opgangsfisk. Grønlændernes ringe tilstedeværelse i åerne – antagelsen er baseret på de middelmådige fangster – kan undre en smule. For hypotesen er jo den, at de ikke-kønsmodne havørreder søger mod lunere og mere ferskt vand, når temperaturen ude i havet falder i vintermånederne. Og det gjorde den i 2010 – faktisk så meget, at vandet i fjordområderne var så koldt langt ind marts, at havørrederne ik-
Foto: Klaus Balleby
Vejret – en vigtig faktor
Forårsfisk. Den første store havørred i 2010 blev fanget i Odense Å af Henrik Breinholdt. Fisken vejede 9,3 kg og var 90 cm lang.
16
Sportsfiskeren
01 // Februar 2011