Laksepleje ARTIKEL

LAKSEPLEJE

Sportsfiskeren har besøgt Danmarks Center for Vildlaks – DCV – der sørger for vilde laks til de danske åer. DCV får i dag en lille del af dine fisketegnskroner til laks. Her kan du se, hvordan pengene bruges.

Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk

Alt mens vinteren holder Danmark i et jernhårdt frostgreb, arbejder en lille gruppe mænd med at redde den danske vildlaks. Et arbejde, der er fuldstændigt nødvendigt, hvis vi fortsat skal have laks i de danske åer.

Søren Larsen, Fiskemester ved Danmarks Center for Vildlaks i Skjern, har kaldt sit team sammen igen. Første strygning af laks kunne ikke gennemføres, da det var minus 18 grader og alt frøs til is i de kolde laksehaller ved Albæk, Skjern Å. I dag skal det være – også selv om det næsten fryser ti minusgrader…

Der skal stryges hanner og hunner. 50 ægte, vilde, danske laksepar fra Ribe Å, Varde Å og Skjern Å. Der skal tages masser af prøver til genetiske undersøgelser og forskningsforsøg. Veterinærkontrollen skal sikre, at laksene er sygdomsfri. Samtidig skal alt registreres på PC’en, så ingen data går tabt. Jo, der er noget at holde styr på for Søren Larsen og lakseteamet.

Laksen kan ikke klare sig selv Og det slidsomme arbejde er nødvendigt. Der skal hvert år elfiskes, stryges, klækkes og udsættes laks, hvis der skal være vilde laks i de danske åer. Dårlige gydeforhold, spærringer, sandflugt, okkerforurening, dræning, skarv og piratfiskeri er blandt andet med til at forhindre, at laksen selv kan klare sig i de danske åer.

I dag er næsten alle store laks, der returnerer til de danske åer, udsatte fisk. Men i Skjern Å er op mod 50% af de laks, der vender tilbage, vilde laks. Den nyeste undersøgelse viser, at cirka 33% af de udtrækkende smolt var fra naturlig gydning, og da vilde smolt klarer sig bedre end udsatte, ser man et højere antal vilde laks returnere.

Plads til mange flere laks Nogle af åernes kapacitet til lakseopgang er langt større end udsætningerne i dag honorerer. Af udsætningsplanerne for Skjern Å laksen fremgår det, at hvis laksepotentialet i åen skal udnyttes optimalt, er der behov for årlige udsætninger af omkring 200.000 1-års laks. I dag udsættes der kun 95.000 1-års laks.

Skjern Å har i disse år en opgang på 3.200-3.500 laks. Biologerne vurderer dog, at åen sagtens kunne have en opgang på 10.000 laks. En stor opgang af laks vil nemlig sikre en etablering af laks i hele systemet og dermed øge den naturlige produktion og på sigt mindske behovet for udsætninger.

Eget fisketegn ved Skjern Å Det er dig, der betaler gildet til lakseudsætningerne via dit Fisketegn, men med små 10% af midlerne til laks, er der langt fra nok til at nå udsætningsplanerne. Ved Skjern Å har man taget dette seriøst, og vil nu sikre flere midler til laksen. Derfor har Skjern Å Sammenslutningen – SÅS – indført sit eget fisketegn for 2011. Alle, der vil fiske i Skjern Å, skal betale 100 kr, der går ubeskåret til udsætning af flere laks i Skjern Å.

Søren Larsen fra DCV forventer, at der vil komme 250.000-350.000 kr ind via Skjern Å Fisketegnet, og det vil kunne give 35.000 ekstra udsætningslaks til åen fremover.

Ubefrugtet. Her er fremtidens laks på vej til dig. En laksehun fra Skjern Å stryges for rogn.

Danske sportsfiskere bidrager årligt med godt 25 mio kr ind til Fisketegnet. Heraf går 2.460.000 kr lakseudsætninger – altså små 10% til laksen.

Flere steder i landet samler sportsfiskerne selv ind for at støtte udsætningerne af laks. I Gudenåen har sportsfiskerne samlet godt 200.000 kr ind årligt. Ved Skjern Å er det frivillige bidrag fra Sportsfiskerne på 100.000 kr årligt. Derudover kommer der bidrag fra kommuner, fonde og private på omkring 100.000 kr om året.

Fremover vil det nye, obligatoriske Skjern Å Fisketegn sikre 250.000-350.000 kr til udsætning af laks. Det vil give omkring 35.000 1 års laks ekstra.

Danmarks Center for Vildlaks står i dag for alle udsætninger af laks i Danmark. DCV har til formål at arbejde for bevarelse og ophjælpning af hjemmehørende stammer af laksefisk. Se mere på www.vildlaks.dk

Bedøvet. Laksene bedøves, inden de skal stryges. Så er de nemmere at håndtere og stresses mindre.

Allerede et par timer efter at der tilsættes sæd til rognen, svulmer æggene op.

Befrugtet. Kommende generationer af laks til Varde Å klar i klækkebakken. Vandet har en konstant temperatur på 7,4 grader, og efter blot otte uger udklækkes laksene.

» Lakseudsætninger i Danmark

I 2010 udsatte Danmarks Center for Vildlaks samlet 729.000 laks fordelt på ½ og 1 års fisk i de danske åer. Man regner med, at 1-2% af de udsatte fisk når tilbage til åen igen efter at have ædt sig store og fede i Nordatlanten.

Vandløb ½ års laks 1 års laks

Vidå 50.000 27.600 Brede Å 20.000 –Sneum Å systemet –45.200 Konge Å systemet –29.900 Ribe Å systemet 41.600 41.000 Varde Å systemet 41.600 92.800 Skjern Å systemet 75.000 95.800 Storåen 16.000 37.000 Gudenåen 115.500 Smolt (heraf 88.200 fra svenske Ätran og 27.300 fra vestjyske åer)