Laksenorge 2010 ARTIKEL

LAKSENORGE

Laksesæsonen 2010 blev bedre end ventet. Den bød blandt andet på mange smålaks. Langt fra alt var dog positivt – opdrætserhvervets katastrofale påvirkninger bliver mere og mere udtalte.

Vildlaksens tid er forbi Norsk laksefiskeri har gennem de seneste 20 år gennemgået en rejse med både op- og nedture. På den positive side har der været drivgarnstop og opkøb af garnrettigheder. På den negative side finder vi opdrætserhvervet. Opdrætserhvervet har taget kvælertag på alle vildlaksebestande. Flere og flere elve er ramt af den dødelige parasit gyrodactylus, hvilket har resulteret i flere elvlukninger. Konklusionen må være, at det norske „Vildlakseflagskib“ i de forløbne år har fået alvorlig slagside.

Allerede for 15 år siden blev der advaret om den genetiske forurening. Flere af de norske fiskerimyndigheder himlede op over disse ubegrundede påstande. I dag sidder de samme myndigheder med tomme elve og kan konstatere, at flere og flere rapporter dokumenterer, at vildlaksens tid er forbi.

Synes du jeg er pessimistisk, så kig på statistikken. 80 % af al laks som steg i Etne i 2010 var opdrætslaks. 30 % af al laks i Namsen er undslupne burlaks. Selv i verdens bedste lakseelv Alta, viser helt ny statistik, at 30 % af laksene på leg, er opdrætslaks. Ingen elv er upåvirket.

Mange laksestammer er allerede så genetisk forurenede, at det vil tage tusindvis af år, før de atter er genetisk rene. Flere af de store og vigtige elve er under voldsomme forandringer. Vi har kæmpet for vildlaksen i mange år måske en umulig kamp, men vi må ikke give op. Uden os laksefiskere er alle norske laksestammer dømt til undergang.

Danmark har fået sit første landbaserede lakseopdræt – det skal vi støtte. Køb den danske laks og ikke den forpestede norske opdrætslaks. For en sand vildlaksefisker smager den bare af lakselus og ge

Luseplage. De norske laks og havørreder er fortsat hårdt ramt af lakselus.

Af Mikael Frödin Foto: Mikael Frödin med flere mf@sportsfiskeren.dk Oversættelse: Morten Valeur

netisk pest.

Totalfangst af laks i Norge Finmark – fældefiskeri og monsterlaks Elvene længst mod nord er stadig dem, som er mindst påvirket af opdrætserhvervet. Undslupne opdrætslaks er dog et stigende problem, og i visse elve er proble»

fra Norges 70 største lakseelve gennem de sidste 18 år

278,4 272,2 337,3

263,8 263,8

08 09 09

met nu så stort, at det truer vildlaksestammen. Garnfiskeriet er stadig enormt ved kysterne, men luseproblematikken er mindre her.

Så godt som alle elve fiskede godt. Et par elve oplevede rekordfiskeri. Vestre Jakobselv og Repparfjordselven bød på det bedste fiskeri i mange år. Generelt prægedes sæsonen af en god opgang af mellemlaks og fornuftigt med storlaks. I modsætning til resten af landet, var det ikke noget godt smålakseår.

Smertensbarnet, Tana gav flere laks end de seneste år, men cirka 75 % blev taget i garn og fælder. At noget sådant kan forekomme i år 2010, er en skandale af dimensioner! Så længe det foregår, kommer Tana aldrig tilbage til sit oprindelige niveau. At potientialet er der dokumenterer den fantastiske Tanalaks på 144 centimeter og tæt på de 30 kilo, er den største, som er taget i Skandinavien i mange år.

Troms – langt bedre end sidste år Fra Troms rapporteres der om meget positive tendenser. Fylkets dronning er den fantastiske Målselv. Resultatet herfra var et rigtig godt år med laks i alle størrelser. Dette står i stærk kontrast til 2009, som var et usselt smålakseår. I år var smålaksen tilbage og mængden af mellem og storlaks var stor. Det viser blot, at det er vanskeligt at drage konklusioner om en hel årgang på baggrund af, at smålaksen udebliver.

Reisa har ligeledes haft et fantastisk år. Udviklingsmæssigt ligger den i særklasse og det dokumenterer, at et langsigtet arbejde med kvoter og genudsætning, giver gode resultater. Det er glædeligt, og viser hvor meget vi lystfiskere kan gøre.

Lakselv har desværre en trængt laksestamme, og udviklingen med genudsætning fungerer betydeligt dårligere i denne lille elv.

Nordland – generelt godt I dag fiskes der kun i 30 af fylkets 90 lakseførende elve. Dette på trods af at Catch & Release fungerer fint i fylket. I Saltdal blev størstedelen af fangsten genudsat. Saltdal havde den bedste sæson i ti år. Positivitet og øget interesse præger fiskeriet. Selv i Rana, som nu er fri for gyrodactylus, var fiskeriet godt. Optælling af gydepladser og laks viser, at stammen nu er selvreproducerende.

Vefsna er et smertensbarn med sin gyroinfektion, som forhåbentlig snart bliver nedkæmpet. Også i de nærliggende elve er der rapporteret om gyrodactylus.

Beiarn er stadig en af landets mest interessante lakseelve.

Nord Trøndelag – mindre skidt end kanel Forventningerne til 2010 var lave i Trøndelag efter den usle sæson i 2009. Det taget

Drømmelaks. To glade fiskere fremviser stolt en laks på den gode side af 20 kg.

i betragtning, må sæsonen siges at være positiv. Namsen gav mere end 20 ton og gav atter laks over 20 kilo. Fylkets øvrige større elve havde et ganske stabilt fiskeri, selvom der var en nedgang i antallet af storlaks. Den elv som fiskede forholdsvis bedst var Årgårds elven. Den lille elv bød på gode forhold og fik de bedste fangster siden 2005.

Der er var generelt en god opgang af smålaks i fylket. Selv Namsen, Stjördal og Verdal kastede flere smålaks af sig. Desværre oplevede Verdalselven en drastisk tilbagegang af storlaks, med næsten 50 %.

Syd Trøndelag – pålidelige Gaula Endnu engang viste Gaula sig at være en af Nordeuropas mest stabile og pålidelige lakseelve. Antallet af gæstende laksefiskere er øget dramatisk, det samme er andelen af laks, som tages på de nedre dele af elven. Generelt var det et godt lakseår i Syd Trøndelag. Orkla fordoblede sin fangst af smålaks, og selv mellemlaksen var talrig. Den vigtige storlaks er der dog færre af. I Nidelven var der en kraftig tilbagegang af større laks. På Fosen halvøen gav både Stordal og Nordal flere mellemog storlaks end tidligere år. På ovenstående baggrund er det en vanskelig sæson at bedømme. Generelt er den ok, og endda rigtig god på visse områder, men med store huller i fangsterne på andre områder.

Havørredfangsterne følger resten af Norge og går dramatisk tilbage i Trøndelag. Årsagen er helt sikkert opdrætserhvervets luseplage. Det er glædeligt, at Catch & Release vinder større indpas, men der er stadig meget at vinde på det område. Mange tusinde laks kunne være nået frem til gydepladserne, hvis tankegangen blandt laksefiskerne havde været mere langsigtet.

Møre og Romsdal – fredning og lukning Også Møre og Romsdal er hårdt ramt af opdrætserhvervet. Man foreslår fra myndighedernes side at lukke for fiskeri i yderligere seks lakseelve og frede havørreden i ti elve. I de største elve; Driva, Surna og Etne foreslår man at frede havørreden i juni måned. At havørredstammerne går tilbage hænger direkte sammen med lusetætheden i fjordområderne. Fylkets positive overraskelse var helt klart Surna, som havde sin bedste sæson i otte år. Selv nogle af fylkets mindre elve havde et godt laksefiskeri, men havørredfiskeriet gik kraftigt tilbage. Cirka 25 % nedgang i såvel Surna som Driva viser klart, at de kystnære områder er i ubalance.

Sogn og Fjordane – havørrederne forsvinder Generelt var det en træg sæson på det norske Vestland. Betydeligt færre storlaks og en katastrofal udvikling for havørredstammerne. Den eneste årsag til at sæsonen ikke blev en stor katastrofe, var det faktum, at det var et godt smålakseår. Mange af de elve, hvor smålaksene traditionelt dominerer, havde en bedre sæson, end set i mange år.

Nausta og Gaula i Sunnfjorden havde en god sæson. I Gaula betød det en tredobling af smålaks i forhold til 2009 sæsonen. Også i Åelven og Eidselven var der godt med smålaks. Det er dog signifikant,

at storlaksene bliver færre i fylket. Ganske vist var det en svag sæson, men der burde kommer flere laks tilbage, end der gør. Lusenes hærgen på de udvandrende smolt er nok den mest begrænsende faktor. Havørredbestanden er formindsket i så godt som alle fylkets fjordsystemer. Også her er det opdrætserhvervet, som er slangen i paradiset. Glædeligt er det dog, at man efter mange års slumren, atter har fokus på udbygningsproblemerne i Aurland. Havørredopgangen var marginalt bedre i 2009 i den berømte elv.

Totalt gav fylket ikke mere end 12 ton laks, hvilket ikke er mere end halvdelen af, hvad Lærdalselven giver på et godt år.

Hordaland – lus og opdrætslaks Hordaland er et af de værst ramte områder i Norge. Her er luseplagen og mængden af undslupne burlaks så stor, at det truer vildlaksestammernes fremtid. Man besluttede at lukke Etneelven for alt laksefiskeri, og da man undersøgte bestanden i løbet af efteråret, viste det sig, at 80 % af elvens laks kom fra opdrætserhvervet.

Catch & Release. Catch & Release. Genudsætning bliver heldigvis mere og mere udbredt i de norske elve, og det er en nødvendighed, hvis bestandene skal bevares.

2009 fangstfordeling af laks og havørred i 37 norske lakseelve

Nr. Elv

1. Neiden 2. Tana 3. Börselva 4. Lakselva 5. Stabburselva 6. Reppar fjordelva 7. Alta 8. Målselva 9. Laukhelle/Lakseleva 10. Beiarn 11. Namsen 12.Sandöla 12. Björa 13. Årgårdselva 14. Verdalselva 15. Stjördalselva 15. Forra 16. Stordalselva 17. Nordalselva 18. Nidelva 19. Gaula 20. Orkla 21. Surna 22. Driva 23. Bondalselva 24. Eidselva 25. Gloppenelva 26. Aaelva 27. Nausta 28. Gaula i Sunnfjord 29. Laerdalselva 30. Aurlandselva 31. Etneelva 32. Suldalslågen 33. Figgjo 34. Bjerkreimselva 35. Mandalselva 36. Numedalslågen 37. Drammenselva Antal laks Antal laks Antal laks under 3 kg mellem 3-7 kg over 7 kg 1045 5977 524 511 396 2543 1863 1040 159 263 4076 131 86 2633 100 771 93 641 469 425 2316 2009 216 135 126 248 18 109 876 414 - - - 320 1149 6413 2128 742 742 428 3673 278 362 190 717 695 802 29 489 1431 101 76 73 181 516 71 122 16 335 2738 2226 873 376 81 194 109 80 158 276 - - - 432 477 893 523 846 1114 172 1557 94 614 204 343 1246 755 8 284 911 50 99 1 86 411 34 30 1 197 2391 1856 300 143 0 75 39 30 16 35 - - - 73 36 21 38 405 621 Største laks (kg) Antal havørreder

15,5 274 30 1723 15 144 23,5 328 23,8 73 17,1 33 23,6 3501 20,2 2762 8,5 1110 19,6 823 22,8 1086 14 11 19,3 44 7,6 215 16,8 195 18,6 222 12.6 11 9 343 11 33 19,5 - 21,4 375 22 196 18,2 313 17 723 7 0 16 203 13 54 48 9,5 245 9 40 - - - 274 - - 21,5 - 9,6 183 11 47 10,6 267 19,1 259 16,7 147 Dette er intet mindre end en katastrofe.

Det er dog glædeligt, at forsøget i Vosso med at transportere opdrættede vilde smolt forbi de luseinficerede fjorde fungerer. Man satser hårdt på at genintroducere Vossos unikke storlaksestamme, baseret på materiale fra genbanken. Projektet er forløbet positivt, men uden at rense fjorden for opdrætsanlæg og luseangreb, har de vilde smolt ikke en chance. Et opgør med opdrætserhvervet er påkrævet.

Rogaland – Bjerkreimselven imponerer En ujævn sæson for de nedbørs følsomme elve i Rogaland. Trods ekstrem tørke i lange perioder gav fylket frem for alt betydeligt flere smålaks end i 2009. Generelt var der en nedgang i mængden af storlaks som i de fleste andre fylker i landet. Stigningen i smålaksefangsterne var dog dramatisk. Storlakseelven Suldalslågen gav hele tre gange så mange smålaks som normalt og kunne fremvise en endnu større stigning i mængden af mellemlaks. Bjerkreimselven oplevede et helt igennem fantastisk smålakseår med en fangst på næsten 6.000 smålaks. Sammenlagt var der er en øgning i fangsterne i fylkets vigtigste elve.

Det er også opmuntrende, at genudsætning af de store laks nu sker oftere. Arbejdet må dog fortsætte for at sikre fremtiden. Fylket er ikke så hårdt ramt af opdrætserhvervets negative påvirkninger. Gode årgange giver derfor større gennemslag i avlsarbejdet.

Vest Agder – blandet landhandel Elvene i syd har historisk set være hårdt ramt af forsuring, men et langsigtet ar- »

bejde har betydet, at laksestammerne trives betydeligt bedre. Det forgangne år, var en blandet landhandel. Fylkets vigtigste elv er utvivlsomt Mandalselven. 2009 sæsonen var ussel og 2010 ikke meget bedre – kun smålaksene var et lyspunkt. Totalt set var det et dårligt år, med få mellemlaks og færre storlaks. Selv Audnaelven fiskede meget dårligt. Fylkets eneste positive overraskelse var Otra, som gav flere laks end naboelvene. Elven fik en ny lakserekord da Per Jørgensen slog til med en fluefanget 17,5 kilos fisk. Man har skærpet reglerne og opfordrer alle til at praktisere Catch & Release.

Telemark, Vestfold og Buskerud – to ton til kulturreskaberne Selv i disse fylker var det et godt smålakseår. Lågen gav betydeligt flere smålaks end i 2009, men alligevel blev sæsonen den dårligste i 50 år. Af de 8,2 ton fangede laks blev 6,4 ton taget på stang resten i faststående fangstredskaber og såkaldte kulturredskaber. At der stadig fiskes med mængdefangende redskaber i denne vildlakseelv er både uforståelig og skandaløst. De to ton laks, der blev fanget udover de stangfangede fisk, ville have været et kærkomment tilskud på gydepladserne. Lystfiskerne burde også yde deres og opfordre til Catch & Release.

Den anden store elv i området Drammenselven havde en god sæson, men da fiskeriet er „kunstigt“ på grund af gyroen, og derfor helt afhængigt af udsætninger, er glæden lidt afdæmpet.

Oslo, Akershus, Østfold – godkendt hovedstadsfiskeri Fiskeriet i nærheden af hovedstaden gav som sædvanligt en del fisk. Akerselven gav som i fjor, kun enkelte strøfisk, mens Sandvikselven ved Bærum gav bedre fangster. Største laks var en fin 7,5 kilos fisk. Den bedste elv i området er Enningdalselven på grænsen mellem Norge og Sverige. Den har været overset i mange år, men får nu mere fokus. De første dage af sæsonen gav fine fangster. 19 store laks det før

Fremtiden Det forgangne år resulterede i flere stangfangede laks, end vi havde ventet. Opvækstforholdene i Atlanten var gode, og smålaksen kom tilbage i større antal end forventet. Hvor mange laks der stammer fra vilde smolt, er dog usikkert, det har nemlig vist sig vanskeligt at afgøre med det blotte øje. Den nordlige del af Norge er generelt mindre generet af lakselus, og her vender flere laks også tilbage til elvene.

Jeg tog fejl sidste år, da jeg forudsagde, at 2010 skulle blive et lige så ringe år som 2009. Mit bud på næste sæson bliver, at vi vil se flere mellem- og storlaks i elvene. Vi må håbe, at de fleste når legeområderne, så vi i det mindste kan have et lille håb for vildlaksens fremtid. Q

De sidste 19 års statistik fra over 37 udvalgte norske lakseelve

Nr. 01. 02. 03. 04. 05. 06. 07. 08. 09. 10. 11. 12. 12. 13. 14 15. –16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36. 37. Elv Neidenelv Tana Børselv Lakselv Stabburselv Repparfjordelv Alta Målselv Laukhelle Beiaren Namsen Sandöla Björa Årgårdselv Verdalselv Stjördalselv Forra Stordalselv Nordalselv Nidelv Gaula Orkla Surna Driva Bondalselv Eidselv Gloppen Åelven Nausta Gaula i Sunnfjord Lærdalselv Aurlandselv Etneelven Suldalslågen Figgjo Bjerkreimselv Mandalselv Numedalslågen Drammenselv 1993 6,3 84 1,9 5,8 2,2 2,6 22,6 4,5 1,1 - 23,1 3,3 2,1 6,4 3,7 5,2 0,3 7,6 1,5 2,1 14,2 8,9 6,0 0,8 1,1 1,6 0,4 0,8 1,9 1,1 4,4 - 3,2 1,3 1,7 4,9 0,6 20,4 7,1 1994 7,6 83 1,2 3,5 2,7 1,7 10,6 3,0 1,1 - 14,3 2,4 1,0 3,3 4,2 6,5 0,5 5,1 1,4 1,6 19,0 10,6 4,9 4,2 2,0 2,2 0,7 1,2 2,6 2,2 3,9 - 2,8 1,5 5,6 0,8 2,8 20,1 7,4 1995 6,9 58 1,6 4,6 3,2 6,4 16,3 2,4 1,4 - 20,3 2,2 1,4 7,9 3,4 4,6 0,3 5,4 2,1 1,5 16,8 10.5 7,5 2,1 2,2 1,8 0,3 0,8 2,5 1,6 4,1 - 2,8 1,7 5,0 1,4 0,2 20,2 7,4 1996 5,6 48 1,5 3,2 2,0 4,2 12,4 3,4 1,8 0,1 17,3 3,1 1,7 2,3 2,6 4,5 0,5 2,2 0,3 1,7 13,8 9,2 6,4 1,1 0,4 1,2 0,3 0,5 1,4 1,0 2,5 - 1,8 0,6 5,8 2,1 1,2 17,1 8,4 1997 6,2 51 1,3 1,7 1,1 4,8 11,2 3,1 2,1 - 15,7 1,1 1,0 2,6 1,9 1,4 0,1 3,9 0,3 0,9 5,7 4,1 4,4 1,2 0,3 1,2 0,4 0,4 2,7 1,5 - - 2,2 1,1 5,5 3,7 0,9 11,1 5,6 1998 7,1 57 2,2 2,6 1,4 4,8 9,2 4,8 1,4 0,1 16,7 3,2 1,4 3,7 4,1 5,0 0,6 5,5 1,2 4,4 17,7 7,3 3,6 1,2 0,7 1,1 0,3 0,4 2,9 1,6 - - 3,0 1,6 8,2 9,8 2,5 14,4 6,4 1999 7,7 83 3,1 2,9 1,3 4,0 8,4 5,4 1,8 0,1 15,6 1,7 1,1 5,0 7,1 7,2 0,8 4,6 1,7 3,7 16,3 7,7 3,2 1,3 0,7 0,8 0,4 0,6 3,7 1,3 - - 2,2 0,5 5,3 8,6 1,7 9,4 5,9 2000 8,8 120 3,3 4,7 1,9 6,6 11,8 13,3 2,0 - 28,3 3,2 2,8 6,8 10,9 13,1 1,8 8,2 5,0 6,2 38,3 21,9 6,8 2,1 2,3 2,2 1,0 1,3 7,3 2,7 - - 3,6 2,1 10,6 13,8 4,7 14,2 8,6 2001 12,9 126 3,0 5,7 2,0 6,0 15,8 12,8 1,2 2,0 28,9 2,9 3,2 5,4 4,6 8,5 1,3 7,9 3,7 9,7 49,6 23,6 5,5 1,3 3,9 2,8 0,9 2,0 5,3 2,6 - - 2,6 1,0 8,2 14,5 10,4 12,7 10,3 2002 8,7 99,5 1,8 3,1 1,4 5,0 18,6 9,6 0,8 2,3 18,9 1,0 0,3 0,6 1,5 5,7 0,4 1,3 0,1 5,0 31,9 35,8 6,6 3,4 1,2 1,6 1,0 0,6 2,9 1,5 - - 2,3 1,3 2,2 11,8 7,7 24,0 10,1 2003 7,2 81,4 1,9 5,0 1,9 6,0 16,2 10,4 0,6 2,9 26,1 1,4 1,3 2,2 5,8 9,4 1,0 8,0 2,1 8,0 36,1 31,9 5,6 2,2 1,9 1,6 0,7 0,9 3,1 2,4 1,1 - 2,9 2,0 8,1 14,0 8,1 19,0 16,5 2004 4,3 47,2 2,2 3,5 3,0 3,6 13,6 5,5 0,5 3,4 17,1 2,7 1,1 2,5 4,4 4,7 0,5 3,0 0,9 3,0 26,0 17,0 3,7 2,5 2,5 1,3 0,5 0,6 2,9 2,0 2,3 - 1,6 1,0 8,1 10,5 6,4 15,3 13,5 2005 4,1 41,3 2,8 5,1 2,5 6,5 20,9 6,7 1,1 5,1 23,1 2,2 1,3 4,3 4,3 5,7 0,5 4,9 1,6 4,0 31,7 26,0 6,4 3,0 3,2 2,0 0,9 1,0 4,7 4,1 4,1 - 2,6 2,5 8,6 13.8 10,9 11,9 9,7 2006 8,5 46,0 3,8 4,4 4,5 9,4 20 6,6 0,7 3,0 15,5 1,3 1,7 0,5 2,9 5,5 0,5 2,3 0,6 4,5 44 23,2 4,7 3,4 2,2 2,8 1,2 1,5 2,9 3,7 1,5 - 3,3 4,6 4,4 11,9 12,0 9,6 8,0 (årsfangst af laks i ton)

2007 4.9 44 2,6 6,7 3,4 6,9 19,8 7,2 0,7 3,2 13,8 1,1 1,0 0,5 1,5 5,3 0,5 1,3 0,7 2,7 25,1 17,5 3,2 2,0 1,5 1,3 0,9 0,9 1,7 2,3 1,3 0,1 3,3 2,8 5,6 11,1 6,7 8,7 7,1 2008 7,3 52,6 2,6 6,6 5,4 9,6 20,1 11,6 1,0 5,8 24,9 1,5 1,0 1,2 2,2 7,8 0,6 3,0 1,1 4,3 36,3 21,2 3,6 2,5 0,5 1,3 1,0 1,2 1,3 1,3 - - 2,9 2,6 2,3 13,2 7,8 8,8 9,3 2009 3,8 27.0 2,9 7,3 3,7 7,4 9,8 9,6 0,3 5,4 16,8 1,1 1,2 1,9 2,7 7,1 0,5 1,2 0,7 4,9 31,5 21,8 2,8 3,8 0,3 1,4 0,8 0,7 1,5 0,9 - - 1,5 1,8 3,8 9,3 5,7 8,2 9,0 2010 5,4 43,5 2,9 9,4 3,7 10,7 20,7 12,7 0,5 5,2 21,5 1,3 1,5 3,7 1,9 7,8 0,5 1,8 0,7 4,1 39,2 30,3 7,3 3,3 0,5 2,0 0,9 0,8 2,2 2,2 - - - 3,2 4,4 13,6 5,7 8,2 11,9