Kold kyst ARTIKEL

KOLD KYST

Trådene på de forskellige fiskefora bliver mere og mere obskure, fiskefeberen raser i det danske land, mange prøver at udrede de værste fiskeabstinenser med fiskeliteratur og fluebinding. Men intet hjælper. For når abstinenserne bliver alt for slemme, er der kun en ting at gøre: Tag ud at fiske.

Af Jakob Lund Madsen

Natten forinden har der været kraftig frost, og eftersom vi begge er ved at være ved enden af biologistudiet, har vi dybtgående viden om havørredernes manglende sult i det kolde vand. Men alligevel er humøret højt, da stængerne samles, alt imens lette snekrystaller drysser ned over Djurslands kyster. På papiret er det en håbløs mission, men på trods af minusgrader er vi ikke til at holde hjemme, da muligheden for en halv fridag viser sig. Da vandtemperaturen tjekkes, og den røde streg i termometeret kun lige kommer over nul, kigger vi på hinanden med et stort smil, imens Bjarke spørger: „Hvorfor gør vi det?“

Det er i sagens natur håbløst at fiske i det vejr, men som altid tænker vi ikke længere end til det næste hug. Ja, man kan vel kalde os „nappomaner“. Og en ting er sikkert – man fanger ikke noget ved computeren eller ved fluestikket.

Vinden står ind fra højre, og herudfra vælger vi vores våben. Efter en times fiskeri sker der endelig noget. Med forsigtige puf til vores fluer og blink viser en lille flok fisk sig omkring et lille rev. Vi ved af erfaring, at vi skal smede, mens jernet er varmt. I løbet af det næste kvarter kommer flere fisk på land. Lige så hurtigt som flokken kom ind over revet, lige så hurtigt er den væk igen. Det virker ofte som om, at fiskene opsøger de føderige kyster for at æde, og når de så er blevet afkølet, opsøger de igen dybere og varmere vand.

Vel er det koldt, men det er lige nu fiskene er allersmukkest. Muligvis er de så smukke hele året, men når man skal kæmpe lidt hårdere for fangsten, går det hele op i en større sammenhæng, når der endelig kommer fisk på land. »

Nedfaldsfisk. Selv nedfaldsfisk kan give varmen på kolde dage.

« Kold kyst

Glæden ved at komme væk hjemmefra Mange bliver hjemme hele vinteren og venter på, at foråret kommer og varmer vandet op. Det er en skam. Mange af mine bedste fiskeoplevelser er nemlig foregået på den ensomme vinterkyst. Det kan være en panserulk, der er skyllet op efter en storm og som ved et mirakel igen kommer til live, når den dyppes i vandet. Eller kolde fiskedage med varm mad på trangiaen uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt der kommer andre fiskere på revet, imens man holder pause. Eller en dag man vender hjem til et varmt bad med løse skæl på fingrene og et smil op til begge ører.

Sammensætningen af fisk De fleste fisk på vinterkysten er grønlændere. Mange af de fisk, der trak ud af opvækstvandet i åen om foråret, ligger nu lige omkring mindstemålet og varmer på en kold dag. Men den indre temperatur kommer helt op i det røde felt, når man rammer dage med de mere sjældne overspringere. Det er fisk, der venter et år med at gyde, og derfor er de i god kondition. Det er dog hårdt at være vinterfisk, så det er ikke alle fisk, der har en dejlig rund bug, selvom de ikke skal op at gyde.

Om vinteren er det fælles for alle fiskene, at én enkelt kan redde dagen – selv om de om få måneder kommer i hobetal på de bedste dage.

Kampen mod kulden Kulden er ens værste modstander på vinterkysten. Men med nogle få redskaber kan man nemt gøre de kolde dage udholdelige.

Den største stopklods for at vinterfiske er formentlig ubehaget ved at fryse fingrene. Beskyttes håndryggen er man dog hjulpet godt på vej. Derfor kan en lang undertrøje, der går godt ud over fingrene, holde hånden varm, og når fingrene først er kommet sig over kuldechokket, kan man for alvor fiske.

Lad neoprenwadersene blive hjemme. De giver godt nok varmen, men eftersom man ofte skal gå flere kilometer for at finde fiskene, kommer man let til at svede, og når sveden bliver kold, ja så bliver man virkelig kold. Med et par åndbare waders med fleecebukser og lange underbukser indenunder kan man sagtens holde varmen på selv meget kolde vinterdage. Her holdes sveden væk fra huden, så man ikke bliver kold og klam. Polaroidbriller hjælper altid og beskytter imod den lavthængende sol. Ligeledes er en kasket med en hue ud over også god imod både kulde og den lavthængende sol. Mange fisk hugger også om vinteren helt inde i brændingen, og solen kan nog

Pladserne Det er umuligt at beskrive en sikker kystplads – specielt om vinteren. Mange af de pladser, som fisker godt om foråret, fisker også godt om vinteren. Chancen er dog større på pladser med dybt vand tæt på land. På dybt vand kan havørrederne finde varmere vand, hvilket gør, at de har nemmere ved at osmoregulere – regulering af salt og vand i kroppen. Deres metabolisme (stofskifte, red) bliver ligeledes sat op, og det gør, at der er overskud til fordøjelse. Dog er temperaturen så lav, at fiskene ofte kun spiser i ganske kort tid. Omvendt kan de, når temperaturen er mere optimal, æde og jage flere timer i døgnet.

Derfor er yderkysten altid et besøg værd om vinteren, idet der ofte er dybt vand tæt på land. Høfder, rev og sten kan give turbulens i vandet og skylle byttedyr op i vandet. Generelt er turbulens i vandet vigtigt, idet fiskene mister noget af deres forsigtighed. Derfor er vind også en vigtig faktor. Udover at skabe turbulens, er vinden også meget vigtig i forbindelse med vandtemperaturen. Ligger der for eksempel varmere vand ud for kysten, er det oplagt at fiske i pålandsvind. Det kan dog være meget demotiverende at fiske i en stiv modvind i frostvejr. Derfor kan man med succes opsøge kyster, hvor vinden kommer ind fra en af siderne. Er man mere til fjordfiskeri, bør man opsøge pladser med kilder eller andet ferskvand. Når temperaturen stiger, kan fiskene komme i bidehumør, men ofte skal der en del grader til, før det for alvor giver fisk. Den spæde sol kan gøre forskellen – især i fjordene. Men der er som sagt ingen sikker opskrift på, hvor man kan finde fiskene. Det er bare med at prøve sig frem. Nogle gange er fiskene at finde på det lave, stille vand, hvor de endda kan vise sig i overfladen. Ofte er fiskene under sådanne forhold ikke nemme at få i tale, men bare det at finde fiskene er

Dynamisk duo. Et langstrakt blink og en ophængerflue er et godt udgangspunkt til vinterkysten.

gevinst nok i sig selv på de koldeste dage. For at finde fiskene er det en god idé at besøge flere pladser og ikke lægge alle æg i en kurv. Ofte fisker folk på et bestemt rev uden at fange noget, alt imens der kan være gang i fiskeriet lidt længere oppe af kysten.

Selvom forholdene ikke er optimale, og det ikke er muligt at fiske på ens yndlingsplads, er det bare med at komme af sted. Eventyret venter oftest på de mest håbløse dage.

Du kan finde inspiration, og se de pladser jeg fisker på www.justonemorecast.dk Q