NOTER Under overfladen

Svenskere vil have fri jagt på skarv

To svenske parlamentarikere er blevet så trætte af skarven, at de vil slippe jægerne løs. Kerstin Haglö og Peter Jeppsson, begge socialdemokrater fra Blekinge, foreslår, at jagten på skarv gives fri. Årsagen lyder velkendt: De anfører, at fuglene ødelægger fiskeriet og fiskernes redskaber - og at fuglenes kolonier samtidig har ødelagt mange øer i skærgården. På det seneste er bestanden af skarv i Blekinge næsten fordoblet, og det mener de altså at fri jagt kan være med til at begrænse. De to socialdemokrater foreslår også jagt på gråsæl, efter at bestanden i dele af Blekinge er steget 55 % årligt de senere år. Sig farvel til linevægten Skal den nye line til tohåndsstangen veje 31 eller 33 gr – og hvor meget skal den så klippes for at komme til at passe? Det er spørgsmål, som har drillet de fleste laksefiskere. Og som kan være svære at få svar på, for selv om der findes tabeller, så er det langt fra altid, de passer. Men nu kommer norske Guideline kunderne til hjælp med et lille program. Man skal bare taste ønsket længde og vægt på sit skydehoved ind, og så beregner programmet, hvilken line man skal vælge. Det er en smart funktion, og herfra skal lyde en opfordring til andre linefirmaer om at kopiere ideen.

Pebrede tunbøffer

Tirsdag den 4. januar blev en tun solgt for en rekordpris på 32,49 millioner Yen svarende til næsten 2,2 millioner danske kroner. Salget fandt sted på en auktion i Tokyo. Der var tale om en blåfinnet tun på 342 kg. Det vindende bud blev givet som et fællesbud fra en lokal restaurant i Tokyo og en sushikæde fra Hong Kong. Den høje pris skal ses i lyset af flere forskellige forhold. Generelt er årets første auktion altid den dyreste og mest traditionsrige. Derudover er der kommet flere restriktioner på fangsten af tun. Slutteligt er efterspørgslen fra Kina stødt stigende.

IGFA indfører ny rekord-kategori

Mange lystfiskere har efterlyst det i årevis – og nu har den internationale sportsfiskerorganisation IGFA bøjet sig for kravet: Fra nytår er det blevet muligt at sætte verdensrekorder, selv om man sætter fangsten ud igen, og derfor ikke kan få den vejet på en officiel vægt. Det sker ved at indføre en ny kategori for ‘længste fisk’ - for selv Catch & Release fiskere kan vel nå at måle fangsten, inden den går retur. – IGFA registrerer rekorder for et mylder af arter, men den nye længderekord kan foreløbig kun sættes for 127 arter. De præcise regler kan læses på IGFA’s hjemmeside – hvor man naturlig

vis også kan købe det officielle IGFA målebånd.

Laksen svømmer dybt og langt mod nord

Norske laks kommer vidt omkring, når de forlader fjordene og trækker mod opvækstpladserne i havet. Det afslører forskningsprojektet Salmotrack, der har brugt avanceret teknologi til at følge laksenes vandringer i havet, skriver forskning.no. Siden 2008 er 100 laks blevet mærket med udstyr, som måler dybden og temperaturen på de steder, laksen har været. Samtidig har den registreret solopgang og solnedgang. Måleren har været indstillet til at løsne sig fra laksen på et bestemt tidspunkt. Derefter er den steget til overfladen og har via satellit sendt sine målinger til forskerne. – Det er som juleaften, når man får den slags data ind. Det er utroligt spændende, siger en af forskerne, den norske professor Audun Rikardsen, til forskning.no. Salmotrack har afsløret, at de norske laks spreder sig over et langt større område i Atlanterhavet, end man tidligere troede. De mest vandringslystne laks kom helt op til 80 grader nord, og så langt nordpå har man aldrig truffet laks tidligere. Målingerne viser også, at laksene kan dykke meget dybt. – Udstyret blev først programmeret til at måle ned til 550 meters dybde, men vi har set, at laksen går dybere end det, specielt om vinteren når der ikke er så meget mad. Det er ikke usandsynligt, at den svømmer meget dybere end det, siger Audun Rikardsen.

Fisk og fugle dør i Arkansas

Året er startet meget mystisk i den amerikanske delstat Arkansas. Nytårsaften faldt 5.000 fugle på mystisk vis døde ned fra himlen – og blot et par dage senere skyllede op mod 100.000 døde flodtrommefisk i land. De mange fisk døde på en 30 km lang strækning af Arkansas River, der blot ligger 200 km fra det sted, hvor fuglene faldt ned fra himlen. Og de første døde fisk blev rapporteret under et døgn efter, at de første fugle døde. Begge begivenheder har mystificeret myndighederne, men Keith Stephens fra Arkansas Game & Fish Commission tror, at de mange fisk er døde af en sygdom. – Fiskedøden har kun ramt en enkelt art, og hvis årsagen var forurening, ville det have påvirket alle fiskearterne, og ikke kun flodtrommefisken, siger han. Flodtrommefisken er ifølge Arkansas Game & Fish Commission en populær sportsfisk i delstaten, selv om de fleste sætter fiskene ud igen, da de ikke er værd at spise. Mange lus på de norske havørreder Den kolde sommer sidste år var god for laksesmolten i de norske fjorde. Det oplyser Pål Arne Bjørn fra Havforskningsinstituttet til det norske forbund for jægere og fiskere, NJFF. Det kolde vand har – sammen med aflusning af dambrugene – betydet, at laksesmolten nåede ud af fjordene, mens der stadig var få lus. Til gengæld viser instituttets overvågning, at de norske havørreder i mange områder er endog meget plaget af lus. Flere steder har op mod 65 % af de gydevandrende ørreder haft så

Forureneren skal betale

Befolkningerne i de ni lande, der omkranser Østersøen, er bekymrede for at affald, tungmetaller, miljøgifte, olieudslip, algeopblomstringer og ringere biodiversitet er ved at ødelægge havet. Det fremgår af en undersøgelse, som de svenske miljøstyrelse har lavet på baggrund af interview med cirka 1.000 borgere i hvert af landene. 80 % af deltagerne har brugt havet rekreativt, og der er udbredt enighed om, at Østersøens miljø er blevet ringere de seneste ti år. I alle landene mener et flertal, at myndighederne i de enkelte lande skal gøre mere for at forbedre Østersøens miljø ved at stramme kravene til rensningsanlæg, industri, havne, skibsfarten, fiskerierhvervet og landbruget. Et flertal i alle landene støtter også det gamle danske princip om, at forureneren betaler – og mener, at øgede

afgifter på forurening er en passende måde at betale for en mere aktiv miljøindsats. mange lus, at det kan skade fiskene.