Sportsfiskeren nr 1 2011 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Udgiveradresseret Maskinel magasinpost ID 42174

01 // FEBRUAR 2011 // 86. ÅRGANG // PRIS KR 49,-

Al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund · Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · tlf. 76 22 70 70 / abonnement@sportsfiskeren.dk

KÆMPE FLYNDERE HAVFISKERI I NORGE SPORTSFISKEREN 01

Se de

nye

NRX

hos os

TAG UD PÅ ISEN SIKKER START KOLDE KYSTØRREDER SÅDAN FANGER DU DEM

Introd uce Bestil res i Marts / allere de nu April. og få 1

0% ra

Foto og layout: nj@ranga.dk - Nils Jørgensen

bat!

Vi lagerfører flere af Amerikanske G. Loomis´s én- og tohåndsstænger og dem vi ikke lagerfører kan for det meste bestilles.

WINSTON BORON IIIX

HARDY MARKSMAN

- NYHED Nyeste skud på stammen fra det anerkendte firma Winston.

FANGSTNET Rigtig flotte fangstnet udført i ædeltræ.

Pris fra 5.199,-

3 str. Fra 799,-

Nok et af de mest innovative fluestik igennem tiderne. Her er tale om innovation, solidt håndværk og funktionalitet samlet i et. Se illustrationsvideoer på JoF.dk Pris 2.699,-

GREYS RESTMARKED F.eks. G-Tec fluehjul:

Vejl. 2299,- Nu 999,Str. 310/#4-6 el. Str. 410/#8-10

PRO SHOP FORHANDLER AF:

ALT OM FEBRUAR 2011

NØRRE VOLDGADE 8-10 - 1358 KØBENHAVN K TLF: +45 33 33 77 77 - WWW.JoF.DK

DANSKE OG NORSKE LAKSE- OG HAVØRREDVANDE PINK FLUER TIL KYSTEN s 0¯ "%3 ' (/3 $#6 s BAG OM BOGEN SKÆLSÆTNINGER &)3+%0,%*%. s 0¯ +52353 -%$ $!.-!2+3 30/243&)3+%2&/2"5.$ s &LUEBINDERNYT

EN ISFISKERS

BEKENDELSER Af Ander Holmer aho@sportsfiskeren.dk

I ly af natten er pulversne blevet drysset ud over landskabet med løs hånd. Det hele virker rent og jomfrueligt. I hvert tilfælde føler vi os næsten forbryderiske, mens vi laver uslettelige fodspor i sneen på vores vej ned mod søen. Tvivlen nager i baghovedet – kan isen bære? På søen har vinden fjernet sneen fra isen – som om den har dækket bord til os. Vi skal bare sætte os til rette for bordenden. Isen måles. 18 centimer. Rigeligt til os. Afsted det går mod søens dybe midte. På vejen derud beundres kunstneriske aftegninger i isen, som naturen med kirurgisk præcision har skåret. Imponerende!

I eftermiddagens sidste, glødende sollys går turen atter hjem. Gennem træer og buske bliver lyset splittet op og danner fantasifulde figurer. Kinderne er røde, og øjnene begynder at knibe. Den friske, kolde luft renser ud og lader op. Hvis frosten holder, er vi klar igen i næste weekend.

Foto : Jako b Mad sen

Herude er der larmende stilhed. Kun isens knurren lyder, når endnu et hul bores. At bore huller er – sammen med rygende varm kaffe – den bedste måde at få varmen på. En aborre kommer op, og én mere. Faktisk bliver det til en håndfuld af de stribede.

Fo to : Th om as Wei er ga ng

!&( 2 .%-*12 .)1%*2 !D6=B.C?BCAD5?:>4CD>6 ?C@D7C:CAD(=(59*BCD69!?C2 ?B>:A8D)CAACBCD=:D7CBC 3=76=BA>.C9D>AD->4CD(& C@?D6=B:*@:CBC@8 6A>:C9;:D-*AAC D.53<CB 7C?D<C9CB D;@?<@#B;@:D; *B7CB D.*9ACD=:D7>@:C 69CBCD?CA>9 CB8D"2D,,,)8

3- 1*- 2"% )1)/( * )CAD=:D3=76=BA>.C9D 69!?C?B>:A D5?6#BAD;DCA 7C:CAD<9;?<A*B3AD=:D 4>@?>64;<C@?CD@!9=@ !?CB7>ACB;>9C8D B>:2 AC@DCBD4;@?2D=:D4>@?2 A*A8D"AB>AC:;<3D3=B2 BC3AD(9> CBCADBC69C3<CB8 0B>6A;:AD.*9AC8DE D:=?2 3C@?A8D"AB8D"2,,)8DDD

!,"-, 1$),* / >8D0;@CA; D";3=D D'12/11:8 05@+ 0+. .8D0;@CA; D)=33CD' D C?;57 05@+ ##0+. 8D0;@CA; D)=33CD/ D C?;57 05@+ ##0+. ?8D0;@CA; D759A;- 59D 111D 05@+D 00+. C+D0;@CA; D C><CBD DC98D/ :8D 05@+ 0+. 68D0;@CA; D <<!9CD78D69# AC8 05@+D 00+. =B>D;<.=BD/ 1 '1177 05@+D 0+. =B>D;<.=BD/ 1 '1177 05@+ 00+. 0;:D;@?D;D4=BD.5A;3D=:D<CD4=BAD5?4>9:D;D;<6;<3C5?<A!B C99CBD.C<#:D4=BD=@9;@CD<-=(D(&D 8 = 8?3

/,$-*2 1&- '2 .*1 2 1/(*- 1 =?3C@?AD=4CB9C4C9<C<?B>:AD6B>D?CAD>@CB3C@?ACDDDD ;@<3CD6;B7>D B<538D B>:AC@D-=9?CBD?;:DA#BD=:D 4>B7D-4;<D5-C9?CAD<3599CD4*BCD5?C8D &DAB=?<D>6DD C:C@<3>.CBD<=7D=4CB9C4C9<C<?B>:ADCBD?C@@CD '2?C9AD=:D->BDC@D3=76=BA D?CBD< *9?C@ADCBD<CAD7>:C@ B>:AC@D9!@C<D<>77C@D7C?DC@D(>AC@ACBC?CD9!@9&< D?CBD:#B ?C@D-C9AD4>@?A*A8D ;<<CD?B>:ACBDCBD " 11/D=:D" ) "D :=?3C@?AC8D 3<AB>D-# D3B>4CD=:D<>77C@6=9?C9;:D-*AAC8D B>:AC@D->BD B<5;A<DC:C@D 2AC D4>@?A*AACD=:D&@?2 .>BCD7C7.B>@ &<D;D<=BADC98DB#?8D"2,,)88D - 2"'/2 /-, ,2 C D);ACD;@?CB?B>:AD6=BD9*@:CBCD =4CB9C4C9<C<A;?D;D4>@?CA8D /-, 2#000+.

1/ 2&')1%% 1 / %1 2" 1 ' ) $, /12"/( ',*'/) ( )( 2*-%2)

!&( 2 /1&-$& )CAACBCD=:D7CBCD 3=76=BA>.C9D>AD->4CD (&D:B5@?CAD?CAD(>AC@ACBC?C ;@?CB6=B8D ?CB<A=66CADCBD&@?2 .>BAD=:D4;@?2D=:D4>@?A*A8 "2,,,)8 &<D=:<&D<=7D'2?C9AD 6B>D/ 2

( 1 /$-,1/2 C@D:=?CD:>79C <=7D4;D3C@?CB ?C@8 0B>6A;:AD!?CB<A=6 =:D-# D;<=9CB;@:2 <C4@C8"5(CBD (><6=B78D # D 3B>4CD"2,,,)8

01 // FEBRUAR 2011

Status for Danmarks bedste havørred- og laksevande. 2010 blev et fantastisk lakseår, mens havørredsæsonen var middelmådig.

Tag med til laksepleje hos DCV.

Tips og tricks til nye isfiskere.

Pink giver gevinst på vinterkysten.

Sådan overlister du de kolde ørreder.

Det norske laksescenarie, smålaks og opdrætsproblemer.

I DETTE NUMMER AF SPORTSFISKEREN ARTIKEL

En isfiskers bekendelser .... 02

ARTIKEL

Tag på kursus .................. 48

LEDER

Frøer, fugle og fisk ........... 06

FAST

Kursuskalender ................ 51

NOTER

Værd at vide .................... 08

ARTIKEL

Kold kyst ......................... 52

ARTIKEL

Fiskeplejen i 2011 ............ 12

NOTER

Sportsfiskernyt ................ 56

ARTIKEL

Laksepleje ....................... 14

ARTIKEL

No compromise – fiskebog 58

ARTIKEL

Danske havørredåer ......... 16

FAST

Bøger og DVD’er .............. 61

ARTIKEL

Danske lakseåer ..............20

NOTER

Under overfladen ............. 62

ARTIKEL

Godt i gang på isen ............ 24

ARTIKEL

Laksenorge 2010 ............ 64

ARTIKEL

Pink er det nye sort .......... 28

ARTIKEL

Fjorde, fjelde og flyndere ... 70

NOTER

Fluebindernyt ................... 34

FAST

Lokalrapporter................. 38

Forsidefoto: „Grilseglæde“ af Jakob Sørensen

Oplev det nordlige Norges fantastiske natur i kombination med fiskeri efter fladfisk i størrelse XXL.

LEDER // af formand Verner W. Hansen, Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 4 · Vingsted 7182 Bredsten Telefon 75 82 06 99 Telefax 75 82 02 09 www.sportsfiskeren.dk post@sportsfiskerforbundet.dk PC Bank: 7700 1079078 Åbent: Mandag til torsdag, klokken 08.30-15.30 Fredag klokken 08.30-14.30 Sekretariatschef Frank Nielsen: fn@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 79 Medlemsadministration Anne Holbæk: ah@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 70 Bogholder Charlotte K. Larsen: ckl@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 71 Miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 74 Fiskebiolog Kaare M. Ebert: kme@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 73 Fiskebiolog og aktivitetskoordinator Klaus Balleby: kb@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 72 Kommunikationschef Ole Wisler: ow@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 77 Redaktør Kasper Rasmussen: kr@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 76 Grafiker Søren A. Jørgensen: saj@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 75 Kommunikationsmedarbejder Jesper B. Svennum: jbs@sportsfiskerforbundet.dk Annoncekonsulent Anni Thorslund: annonce@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 78

Bestyrelsen Formand Verner W. Hansen – Kolding vwh@sportsfiskerforbundet.dk Næstfmd. Michael Beck-Hansen – Brædstrup mbh@sportsfiskerforbundet.dk Bestyrelsesmedlemmer: Hans E. Nielsen – Horsens hen@sportsfiskerforbundet.dk Jørgen H. Poulsen – Århus jhp@sportsfiskerforbundet.dk Steen Lindkvist Nielsen – Hadsten sln@sportsfiskerforbundet.dk Steffen Toft Jensen – Bjerringbro stj@sportsfiskerforbundet.dk Flemming Pedersen – Sdr. Omme fp@sportsfiskerforbundet.dk Jørgen Jacobsen – Tårs jj@sportsfiskerforbundet.dk Øjvind Bejstrup – Hvalsø oeb@sportsfiskerforbundet.dk

Frøer, fugle og fisk „Der er ikke én frø, der er ikke én fugl, der er ikke én fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik.“ Sådan lød den meget bastante udmelding fra daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen på Venstres landsmøde i 2003. Her syv år efter må det imidlertid konstateres, at statsministerens udmelding var uden hold i virkeligheden. Tværtimod. Det står rigtig skidt til med den danske natur. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er nu på trapperne med endnu en rapport, der klart viser, at Danmark ikke lever op til sit mål om at standse tabet af biodiversitet. I ingen af de ni danske økosystemer, DMU har undersøgt, er tabet af biodiversitet standset. Vi mister altså fortsat mangfoldighed i både skove, vandløb, søer, på marker, enge, heder, ved kyster og i byer. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, der er en af hovedforfatterne bag DMU-rapporten, kalder det en eklatant fiasko, at man ikke har fået stoppet tilbagegangen. Danmark bliver fattigere, når vi får mindre natur, færre sommerfugle, færre fugle ved kysterne, færre blomster på engene samt færre frøer, firben og svampe. Det forringer vores velfærd, mener Rasmus Ejrnæs. Professor Kaj Sand Jensen, der er ansvarlig for undervisningen i biodiversitet ved Københavns Universitet, mener, at den nuværende regering har svigtet naturen. „Vi er gået fra at gøre en pæn indsats på naturområdet til at gøre det rigtigt skidt. Vi ligger nu på niveau med lande som Makedonien. Det er ynkeligt.“ siger Kaj Sand Jensen ifølge Jyllands-Posten. Miljøminister Karen Ellemann afviser forskernes kritik af regeringens natur- og miljøpolitik med henvisning til, at tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed ikke kun er et dansk fænomen, men at det er et globalt problem.

”

Vi ligger nu på niveau med lande som Makedonien. Det er ynkeligt.

At tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed er et globalt problem er ærlig talt en sølle undskyldning for, at den danske regering gennem de seneste ti år har svigtet sit ansvar. Danmark har netop i 1992 forpligtet sig internationalt til at stoppe tilbagegangen i den danske natur, og det har man altså slet ikke levet op til. Nu er der så i efteråret 2010 indgået en ny international aftale om verdens biodiversitet. Denne gang er målet, at landene i 2020 har reduceret presset på biodiversiteten og genoprettet økosystemerne. Aftalen indeholder 20 delmål, der retter sig mod de områder og sektorer i samfundet, der udgør den største trussel for biodiversiteten – nemlig landbrug, fiskeri og skovbrug. Men hvor er de konkrete danske initiativer, der skal omsætte aftalen til handling? Det blæser i vinden og ser ud til at blive udskudt og udvandet på samme måde, som man har udskudt og udvandet de nødvendige initiativer til opfyldelsen af blandt andet Vandrammedirektivet. Konsekvenserne af regeringens svigtende natur- og miljøpolitiske indsats vil desværre derfor være, at mange frøer, fugle og fisk vil få det stadig ringere.

Sportsfiskeren Sportsfiskeren udkommer den 1. i hver måned und tagen januar og august. Bladets illustrationer og fotos er underlagt copy right. Artikler må dog citeres med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere breve og artikler, der optages i bladet. Mærk alt materiale tydeligt med navn og adresse inden afsendelse – ellers garanteres ikke for returnering. Indlæg står for skribentens egen holdning. Der tages forbehold for trykfejl og force majeure. ISSN 0038-8211 Abonnement: Kontakt vor medlemsadministrator An ne Hol bæk på telefon 76 22 70 70. Med lemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund in klusiv abonnement på maga-

Sportsfiskeren

Redaktion sinet Sportsfiskeren for 2011 – koster 475,- kr. Der tillægges ekstra porto omkostninger for forsendelse til udlandet – ring og hør nærmere. Annoncer: Kontakt vor annoncekonsulent Anni Thorslund på telefon 76 22 70 78 eller på mobil 40 38 94 69. Husk, at annoncer skal bestilles senest fem uger før udgivelse. Tryk: Color Print A/S. Oplag: 30.000. Web: www.sportsfiskeren.dk Mail: sportsfiskeren@sportsfiskeren.dk

Chefredaktør (ansvh.) Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk Redaktør Kasper Rasmussen kr@sportsfiskeren.dk Kommunikationsmedarbejder Jesper B. Svennum jbs@sportsfiskeren.dk Grafiker Søren Astrup Jørgensen saj@sportsfiskeren.dk

01 // Februar 2011

Kreative vintersysler Selvom det er brrr… koldt, giver stunder med fluebindingen varme og holder liv i fiskedrømmene for den kommende sæson. Her er et par nyheder, som den kreative fluebinder kan trylle nye og spændende fluemønstre med. God fornøjelse.

GIANT SOFTHACKLE PATCH

ANGEL HAIR SALTWATER

SECHER MINI FOX

Nærmere præsentation er næsten unødvendig. Skindene er farvet 2 gange, og vi kan på denne måde skabe nogle fantastiske nye farver. Se farverne på www.korsholm.dk Pr. stk.

En grovere version af det kendte Angel Hair. Se farverne på www.korsholm.dk

Skindstykker af ræv, perfekt som skindvinge til de mellemstore fluer. God fordeling af underuld og dækhår, med meget tynd skind. Hårlængde 2-3 cm, skind 9x12 cm. Se farverne på www.korsholm.dk

149,-

Pr. stk.

25,- 5 pakker 100,-

Pr. stk. tk.

70,70,

SECHER CASTOR REX KANIN

GUIDELINE DUBBING

HOLOGRAPHIC FLASHABOU

Castor Rex er specielt opdrættet til pelsindustrien, og er derfor fantastisk til fluebinding. Meget tæt i fibrene og ultra tynd i skindet. Hårlængde 1-2 cm, skind 6x9 cm. Se farverne på www.korsholm.dk

Ny spændende syntetisk flashdubbing fra Guideline Fås i 15 farver.

Nye fede farver på den kendte Flashabou. Se farverne på www.korsholm.dk

Pr stk.

Pr. stk.

Pr. stk. k.

39,-

30,- Intropris – ta’ en af hver 100,-

45,45,

SECHER SHADOW FOX

AXXEL FLASH

LOON UV KIT

Skindstykker af ræv, perfekt som skindvinge til de store fluer, eller som hårvinge til mindre fluer. Flot tæt pels, med fine blanke dækhår og meget tynd skind. Hårlængde 4-6 cm, skind 6x9 cm. Se farverne på www.korsholm.dk Pr. stk.

Den velkendte flash er kommet i poser, i stedet for på spoler. Rigtig fed flash til saltvandsfluerne! 20 cm vaflede stråler – fås i 15 farver. Pr. stk.

Fabelagtigt supplement til epoxy. Kan bruges til nøjagtigt samme formål som epoxy, uden giftige dampe og tørremaskine. Sæt med Darth Wader lampe og UV Clear Flyfinish. Pr. stk. normalt 369,-

AMHEARST

ANGEL DUBBING

US TUBES, RØRFLUEKUGLER, KINAHATTE

Indfarvet halefjer fra Amhearst, der fungerer perfekt som collar-hackle til lakse, havørred eller steedheadfluerne. Alternativt brug dem som antenner på kystrejerne. 20 cm stykker. Se farverne på www.korsholm.dk Pr. stk.

Langfibret flash dubbing lavet af Angelhair. 5-7 cm fiberlængde. Se farverne på www.korsholm.dk

Der er kommet en helt række unikke farver på rørflueprodukterne. Se priser og farverne på www.korsholm.dk

20,-

70,-

60,-

Pr. stk.

29,- 5 pakker 100,-

299,-

Februar 2011 // 01

Jægervej 5 » Skjern » tlf. 9680 2020 » fiskeri@korsholm.dk » Shop online på korsholm.dk »

Sportsfiskeren

VÆRD AT VIDE

Stallingen skal undersøges

Foto: Kasper Rasmussen

De danske stallingebestande er i flere vandløb gået meget tilbage i de senere år, men ingen ved præcist hvor meget eller hvorfor. Derfor er DTU Aqua ved at starte et fiskeplejeprojekt, som skal sikre en systematisk indsamling af viden, så en eventuel bestandspleje kommer til at ske på det bedst mulige grundlag. Første skridt er kortlægningen af den vigtige, lokale viden om stallingen, som lyst- og sportsfiskerforeningerne besidder. Det sker på et møde på DTU Aqua den 1. februar, hvor foreningerne giver deres bud på årsagerne til stallingens tilbagegang.

Randzoner med pil

Foto: Jakob Sørensen

Som en del af Grøn Vækst aftalen, skal der etableres op til cirka 75.000 ha nye og mere sammenhængende naturarealer. Etableringen af de dyrkningsfrie randzoner er med et forventet areal på cirka 50.000 ha et meget væsentligt element heri. I december 2010 udsendte Fødevareministeriet et udkast til et høringsforslag til lov om randzoner. Ministeriet lægger i den forbindelse blandt andet op til, at randzonerne må anvendes til dyrkning af flerårige energiafgrøder. Danmarks Sportsfiskerforbund har i sit høringssvar anført det uhensigtsmæssige i at bruge randzonerne til dyrkning af blandt andet energiafgrøder. Forbundet har meget vanskeligt ved at se, hvordan dyrkning af eksempelvis pil kan opfylde målsætningen om ny natur. Tværtimod er der mange eksempler på, hvordan pil tager overhånd og udkonkurrerer den øvrige botanik på de lavtliggende arealer. Derudover ødelægger pilekrat det frie udsyn i ådalene samt gør adgangsforholdene meget vanskelige. Skal der i forbindelse med randzonerne ske en reel indsats for biodiversiteten, skal de etableres som lysåbne og vedvarende græsningsarealer.

10.000 kr i dusør for mærkede torsk

Foto: Daniel Stepputtis

DTU Aqua har i samarbejde med bundgarnsfiskere i den vestlige Østersø mærket cirka 2500 småtorsk i efteråret 2010. Torskene er mærket med en grå eller orange plastikstrimmel med nummer og injiceret med SrCl2, et stof der aflejres i ørestenen. Hvis man genfanger en af disse torsk og sender mærket ind med tilhørende oplysninger omkring fangstposition, fangstdato og fiskens størrelse, er der mulighed for at vinde en dusør på 10.000 kr. Hvis man yderligere indsender øresten (de to små forkalkninger der sidder i hovedet på torsken) fordobles chancen for at vinde den store gevinst. I slutningen af året bliver hovedgevinsten på 10.000 kr. udtrukket blandt alle de indkomne mærker og øresten. Baggrunden for projektet er, at bundgarnsfiskere i den vestlige Østersø de seneste par år har observeret en betydelig fremgang af småtorsk. Der er dog fortsat stor usikkerhed om, hvor de små torsk vandrer hen, når de bliver større. Dette ønskes belyst på baggrund af undersøgelsen. Yderligere information kan fås ved at kontakte: Claus R. Sparrevohn – crs@aqua.dtu.dk, Karin Hüssy – kh@aqua.dtu.dk eller Marie Storr-Paulsen – msp@aqua.dtu.dk eller Telefon 35 88 34 41.

Kviksølv er en risiko for vandmiljøet

Sportsfiskeren

Foto: DMU

En ny undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, viser, at kviksølv forekommer i så stort omfang i det danske vandmiljø, at det udgør en risiko for dyrelivet i en række søer og kystnære områder. I undersøgelsen overskrider indholdet af kviksølv i både muslinger og fisk aborre, skalle, ål og skrubbe EU’s miljøkvalitetskrav. Markant højere niveauer af kviksølv forekommer i fiskespisende dyr, som skarv, odder og spættet sæl. Det skyldes et betydeligt optag af kviksølv fra deres fødeemner. Ingen af de undersøgte prøver overskrider grænseværdien for kviksølv i muslinger og fisk til fødevarer, men det vurderes, at niveauet af kviksølv kan udgøre en risiko for de fiskespisende dyr. Undersøgelsen er gennemført for at vurdere, i hvilket omfang kviksølv og klorerede forbindelser fremover bør indgå som en del af overvågningen af miljøfarlige stoffer i det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet og naturen, NOVANA. Yderligere information kan opnås ved at kontakte Jacob Strand – jak@dmu.dk eller Katrin Vorkamp – kvo@dmu.dk.

01 // Februar 2011

PRINT SELV DIT MEDLEMSKORT FOR 2011 Danmarks Sportsfiskerforbund udsender medlemskort for en stor del af sine medlemsforeninger samt til direkte medlemmer af forbundet. Og fra i år vil du kunne udskrive dit medlemskort via hjemmesiden www.sportsfiskeren.dk

Er du medlem af flere foreninger, vil der komme et medlemskort for hver forening ud på din side, som kan printes. Kan du ikke selv printe, sender vi dig dit medlemskort medio marts, når alle medlemmer er endeligt ind- og udmeldt fra foreningerne.

Dit medlemskort kan printes fra mandag den 21. februar. Dog vil nogle medlemmer først kunne printe den 1. marts, da foreningerne på denne dato senest skal have ind- og afmeldt medlemmer til forbundet. Vær derfor opmærksom på, at du først kan printe dit kort, når Danmarks Sportsfiskerforbund har modtaget de endelige medlemslister fra din forening.

Skal du bruge dit medlemskort som fiskekort, fremgår din forenings navn på kortet. Hvis du skal fiske, inden du har dit medlemskort, så tag blot din kvittering eller kopi af PBS/NETS-betaling med på fisketuren.

NB! Enkelte foreninger sender egne medlemskort. Sørg for, at du har det korrekte medlemskort med til fiskevandet.

Fold her

Medlemskor tet til Danmarks Sp ortsfiskerforbun d giver adgang mange gode me til de dlemstilbud. Ko rtet skal forevises Kortet er person mod forlangende. ligt, og må ikke overdrages til and re.

Fiskby Spor t s

Medlemsnr. : 5 4321 Frederik Fisk Skyttevej 4 ˚ Vingsted ˚ 7182 Bredste n ˚ Telefon 75 ww w.spor tsfiske 82 06 99 rforbundet. dk ˚ post @spor tsfisker forbund et .dk

f.for.

Født: 18/08/196 3 Gyldig til: 01/03 /2012

Print selv dit medlemskort via www.sportsfiskeren.dk

DRUPAL-EKSPERT // WEBPROGRAMMØR SØGES Danmarks Sportsfiskerforbund søger en dygtig webprogrammør med et godt kendskab til open source CMS-udviklingssproget Drupal. Du skal hjælpe os med vores store webside-projekt som rådgiver og udvikler på Sportsfiskeren.dk

Send din ansøgning til kommunikationschef Ole Wisler på ow@sportsfiskeren.dk inden 15 februar. Vedlæg meget gerne relevante referencer til dine webudviklingsprojekter.

Du har en god forståelse for usability – på godt dansk: Brugervenlighed. Og så må du meget gerne være Sportsfisker med stort S – måske endda med kendskab til vores organisation.

Danmarks Sportsfiskerforbund er interesseorganisationen for danske sportsfiskere. Vi arbejder for at skabe et bedre sportsfiskeri i Danmark. Der er ti ansatte på kontorer i Vingsted ved Vejle, hvor der overordnet beskrevet arbejdes med administration, kommunikation, undervisning, vandmiljø og fiskepleje.

Der vil være tale om en fast freelancestilling, der honoreres på timebasis. Arbejdstid forventes at ligge mellem 20-40 timer pr måned.

www.sportsfiskeren.dk

Februar 2011 // 01

Sportsfiskeren

VÆRD AT VIDE

Aktivitet i Havørred Sjælland

Foto: Kaare Manniche Ebert

Mens de sjællandske kommuner stadig overvejer Danmarks Sportsfiskerforbunds anmodning om at involvere sig i Havørred Sjælland, ligger sportsfiskerne ikke på den lade side. Midt i januar blev der holdt møde i Ishøj, hvor Danmarks Sportsfiskerforbund, DTU Aqua samt lokale sportsfiskerforeninger og engagerede sportsfiskere deltog. Formålet med mødet var primært at diskutere, hvad der kan gøres for at optimere havørredfiskeriet i det storkøbenhavnske område og Køge Bugt. Der kom flere spændende ideer på banen, herunder optimering af udsætningslokaliteter og muligheden for at evaluere smoltudsætningerne. Der var ligeledes enighed om, at det vigtige restaureringsarbejde i den sydlige del af området skal fortsætte, ligesom der bør rettes større fokus på garnfiskeriet. I løbet af de næste måneder bliver der afholdt lignende møder i de fem andre oplandsgrupper, som projektet er opdelt i.

Produktion af 1000 ton laks i Hvide Sande Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune har givet tilladelse til, at Langsand Laks i Hvide Sande må producere 1000 ton laks. Produktionsanlægget ligger umiddelbart nordøst for slusen i Hvide Sande. Ud fra et fiskebiologisk perspektiv er placeringen noget nær den værst tænkelige. Danmarks Sportsfiskerforbund er bekymrede for konsekvenserne for miljøet og vildlaksen og mener derfor, at kommunen burde have afvist projektet. Ringkøbing-Skjern Kommune tillader med godkendelsen en udledning af store mængder laksehormoner, mere end seks ton organisk materiale og fem ton kvælstof til Ringkøbing Fjord, der i forvejen er hårdt belastet af kvælstof og uden udsigt til at opnå målet om god økologisk tilstand i 2015. Danmarks Sportsfiskerforbund har indsendt bemærkninger i høringsfasen – i lighed med Danmarks Naturfredningsforening og Skjern Å Sammenslutningen. Uagtet disse høringssvar besluttede kommunen at give tilladelsen. Danmarks Sportsfiskerforbund vil nu vurdere, i hvilket omfang Ringkøbing-Skjern Kommunes miljøgodkendelse får negative konsekvenser for Skjern Å laksens bevaringsstatus, samt om godkendelsen overholder gældende lovgivning. Såfremt der er tvivl om dette, vil Danmarks Sportsfiskerforbund anke Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet.

Hvide Sande Langsand Laks Ringkøbing fjord Sluse

Ha v

Skjern Å

Ny grafiker på Sportsfiskeren

Foto: Jan Nielsen

Fra og med januar 2011 har kommunikationsafdelingen i Danmarks Sportsfiskerforbund fået ny grafiker. Søren Astrup Jørgensen skal fremover være med til at give dig en god oplevelse, når du sidder med Sportsfiskeren i hånden. Derudover vil han stå for forskellige andre layoutopgaver i forbundsregi. Søren er uddannet mediegrafiker, og har de sidste fire år arbejdet i Jyllandspostens marketingsafdeling. Derudover har Søren stået bag layoutet af bogen Skælsætninger. Du kan læse mere om Søren i forbindelse med artiklen No compromise – fiskebog i dette nummer af Sportsfiskeren.

Kortlægning af gydebanker Ørrederne har netop overstået årets gydning, men hvor stor har gydeaktiviteten egentlig været i de enkelte vandløb? Det spørgsmål kan af flere årsager være relevant at få belyst. Derfor vandrer sportsfiskere netop i disse dage rundt langs gydebækkene. Formålet er at få kendskab til antallet af gydebanker samt deres beliggenhed. Denne viden er vigtig i den fremtidige administration af vandløbene. Eksempelvis giver den kommunen et bedre grundlag, når tilstanden i vandløbene skal vurderes. Registreringen er forholdsvis enkel og derfor en oplagt aktivitet for de enkelte sportsfiskerforeninger, der gerne vil gøre en ekstra indsats for de lokale vande og deres ørredbestande. På www.fiskepleje.dk er der en udførlig beskrivelse af kortlægningsmetoden samt et skema til feltbrug. Desuden findes der eksempler på allerede gennemførte registreringer.

Sportsfiskeren

01 // Februar 2011

WW W. N OR MA RK. DK

eller den fornuftige stationcar ... De kan alle bringe dig fra A til B A er der, hvor du befinder dig i vadestøvler, waders, flydering eller båd. B er fisken. Shimanos Master rummer et væld af stænger, der dækker de fleste fisketeknikker og ethvert budget. Hver Master linie har sine egne unikke karakterer, men de repræsenterer alle det absolut bedste indenfor deres priskategori. Spørgsmålet er bare, hvordan du vil komme fra A til B. Du kan vælge mellem:

Ekstrem styrke og lav vægt

Kompromisløs styrke

Pålidelighed og god økonomi

Shimano Speedmaster stænger leverer et utroligt forhold mellem styrke og vægt. Hot og hurtigt. Det her er top-

Shimano Beastmaster tilbyder rå styrke og muskelkraft. Går offroad og tæmmer selv de vildeste bæster.

Shimano Forcemaster giver dig pålidelighed, performance og styrke – og du får det hele til en pris, der er svær at slå.

trimmet Formel 1.

Tjek eksempelvis den nye Speedmaster Seatrout hos din grejhandler.

Speedmaster Seatrout Kystfiskeri efter havørred er danske lystfiskeres foretrukne disciplin. Derfor er det en stor fornøjelse at kunne præsentere Shimanos helt nye Speedmaster Seatrout, som er udviklet til fiskeri efter kystens blanke ørreder. Grundstoffet blev en Speedmaster klinge, som er kendt for sin hurtige aktion. Med en HPC100 klinge, der er peppet op med Biofibre og de bedste monteringsdele som Fuji løberinge og Power Cork, er linien lagt. Dette er 2-delte specialstænger, lavet til specialister. Ren Formel 1 til kystens ørreder. Fås i længde 9’6” med kastevægt 8-32 gram til kr. 1.599,- og i 10’3” med kastevægt 10-40 gram til kr. 1.699,-.

// 01 Februar 2011anviser Tlf. 8711 4180 nærmeste forhandler.

Sportsfiskeren

FISKEPLEJEN 2011

FOKUS PÅ SØERNE OG DE VILDE FISK Danmarks Sportsfiskerforbund har sat sit tydelige præg på den nye handlingsplan for fiskepleje. Planen er endnu et skridt i den rigtige retning på vejen mod større og vilde fiskebestande. millioner kroner til forbedringer i de danske vandløb. De mange penge kan søges af kommunerne til medfinansiering af større projekter. DTU Aqua evaluerer dem, så det sikres, at projekterne giver flest fisk for pengene. Bedre fiskeri i søerne

Fokus på søerne. Fiskeplejen vil fra 2011 i større grad beskæftige sig med søerne og deres beboere.

Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk

Hvis alle fiskebestande levede op til deres fulde potentiale, ville der ikke være behov for hverken vandpleje, udsætninger eller målrettet forskning med det formål at øge bestandene. Som enhver, der bare kender en smule til tilstanden i den danske natur, ved, så er vi meget langt fra dette drømmescenarie. Spørgsmålet er, om vi nogensinde når det mål – men det har nu ikke afholdt Danmarks Sportsfiskerforbund fra at arbejde seriøst med at opfylde visionen. Ét af resultaterne af forbundets ambitioner er, at den nye handlingsplan for fiskepleje i endnu højere grad fokuserer på de vilde fisk.

Danmarks Sportsfiskerforbunds foranledning er det nu også muligt at få betalt en del af maskintimerne. Netop udgifter til rendegraver og andet maskinel har været en begrænsning for en del projekters gennemførelse. I 2010 blev puljen på 350.000 kr ikke brugt, men det er håbet, at den nye ordning får sat gang i projekterne til gavn for fiskene og sportsfiskeriet. Flest fisk for pengene

Ud over denne halve million kroner, som betales af Fisketegnsmidlerne – det vil sige fisketegnsløserne – har Fiskeridirektoratet med opbakning fra § 7-udvalget endnu en gang formået at få EU til at afsætte 11

Penge til maskintimer

Udsætningerne af laks og ørred er stadig rygraden i fiskeplejen. Det skyldes, at de fleste vandløb er spoleret af udretning, hård vedligeholdelse og opstemninger. Det er derfor positivt, at forbundets forslag om større fokus på vandløbsrestaurering har medført, at foreningerne nu får endnu bedre mulighed for at få finansieret deres projekter. Beløbet i foreningspuljen er øget til 500.000 kr. Foreningerne kan stadig få tildelt op til 15.000 kr per projekt, men på

Sportsfiskeren

5.860.114 kr

3. 4

Målrettet forskning

Forskningsprojekterne i den nye handlingsplan er målrettede mod konkrete problemer – for eksempel skarvernes påvirkning på fiskebestandene, bækørredernes og stallingernes tilbagegang – samt på hvad der skal til for at optimere forvaltningen af fiskeriet. Undersøgelserne om laksens, havørredens, brakvandsgeddens og -aborrens vandringer i saltvand er gode eksempler på det. Temadagen om fremtidens fiskepleje, der blev afholdt i september, viste, at der blandt sportsfiskerne er konsensus om, hvilken retning fiskeplejen skal gå. Indholdet i handlingsplanen for 2011 afspejler den enighed. Læs mere om handlingsplanen på www.fiskepleje.dk.

Bestandsophjælpning i ferskvand Basisdrift og rådgivning 13.230.000 kr

4.252.964 kr

36 9 5.1

Danmarks Sportsfiskerforbund har også ønsket, at der skal rettes mere fokus på fiskeriet i søerne og sportsfiskernes mulighed for selv at medvirke til fiskepleje. Som en konsekvens heraf bliver der i 2011 iværksat et nyt projekt – Håndbog for forvaltning af fiskebestande i søerne – som skal gøre alle meget klogere på, hvordan man sikrer et bedre fiskeri i søerne. Et vigtigt element i projektet bliver at opdatere vores viden om karper i danske søer, herunder hvilke faktorer der afgør, om arten kan reproducere sig med succes i Danmark. Den viden kan bruges til rådgivning om, hvilke effekter udsætning af karper kan forventes at få i forskellige søtyper.

Projekter i iferskvand Projekter saltvand

kr 10.300.821 kr

Bestandsophjælpning, ål ogi helt Bestandsophjælpning ferskvand +ål,marine arter helt og marine arter Projekter i isaltvand Projekter ferskvand

Fordeling af Fisketegnsmidlerne i 2011

Bestandsophjælpning Basisdrift og rådgivning i ferskvand

01 // Februar 2011

Besøg

Hent ny viden og inspiration til fisketurene på

årets event for lystfiskere, jægere og naturentusiaster

Fredag 11., lørdag 12. og søndag 13. februar - messe (mød over 50 udstillere), konkurrencer, foredrag & causerier, talkshows, natur, dyr, fisk og fugle, demonstrationer, gastronomi og underholdning for hele familien

Se det store scene- og friluftsprogram på akkc.dk/outdoor2011 Danish Open - Flytying - stor fluebindingskonkurrence Alle kan deltage! Tilmelding på kystfiskeren@gmail.com Dommere: Brian Størup, Kim Sørensen, Bjarne Laursen, Michael Olesen, Tommy Kjærgaard og Tommy Olinsson samt Thorsten Strüben, Tyskland, Solan Renolen, Norge og Ulf Sill, Sverige.

– stort formidlingscenter i hal C. Mød bl.a.: Sportsfiskerforeningen PIRKEN Aalborg · Danmarks Jægerforbund · Skov- og Naturstyrelsen Himmerland · Skovdyrkerne Nord-Østjylland · Danmarks Naturfredningsforening Aalborg · Naturvejlederne Aalborg Kommune · Friluftsrådet Himmerland Dansk Ornitologisk Forening Nordjylland · Lille Vildmosecentret · Nordjyllands Historiske Museum · TV2/NORD TV2/NORD PLUS · VisitNordjylland · Vendsyssel Knivmagerlaug · Natur & Ungdom · Nibe og omegns jagtforenings jagthornblæsere · ApEx - Center for anvendt oplevelsesøkonomi · Universitarium, Aalborg · Dansk Falkejagt Klub

Åbningstider - OUTDOOR 2011 og NORDJYSK NATUR 2011: Fredag 11. kl. 12-19, lørdag 12. kl. 10-18 og søndag 13. kl. 10-17. Entré til begge arrangementer: 60 kr. (børn under 12 år - gratis adgang ifølge med voksen). Februar 2011 // 01

Sportsfiskeren

Europa Plads 4 · 9000 Aalborg · tlf. 99 35 55 55 · akkc.dk/outdoor2011

LAKSEPLEJE Sportsfiskeren har besøgt Danmarks Center for Vildlaks – DCV – der sørger for vilde

laks til de danske åer. DCV får i dag en lille del af dine fisketegnskroner til laks. Her kan du se, hvordan pengene bruges. Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk

Alt mens vinteren holder Danmark i et jernhårdt frostgreb, arbejder en lille gruppe mænd med at redde den danske vildlaks. Et arbejde, der er fuldstændigt nødvendigt, hvis vi fortsat skal have laks i de danske åer. Søren Larsen, Fiskemester ved Danmarks Center for Vildlaks i Skjern, har kaldt sit team sammen igen. Første strygning af laks kunne ikke gennemføres, da det var minus 18 grader og alt frøs til is i de kolde laksehaller ved Albæk, Skjern Å. I dag skal det være – også selv om det næsten fryser ti minusgrader… Der skal stryges hanner og hunner. 50 ægte, vilde, danske laksepar fra Ribe Å, Varde Å og Skjern Å. Der skal tages masser af prøver til genetiske undersøgelser og forskningsforsøg. Veterinærkontrollen skal sikre, at laksene er sygdomsfri. Samtidig skal alt registreres på PC’en, så ingen data går tabt. Jo, der er noget at holde styr på for Søren Larsen og lakseteamet.

Plads til mange flere laks

Eget fisketegn ved Skjern Å

Nogle af åernes kapacitet til lakseopgang er langt større end udsætningerne i dag honorerer. Af udsætningsplanerne for Skjern Å laksen fremgår det, at hvis laksepotentialet i åen skal udnyttes optimalt, er der behov for årlige udsætninger af omkring 200.000 1-års laks. I dag udsættes der kun 95.000 1-års laks. Skjern Å har i disse år en opgang på 3.200-3.500 laks. Biologerne vurderer dog, at åen sagtens kunne have en opgang på 10.000 laks. En stor opgang af laks vil nemlig sikre en etablering af laks i hele systemet og dermed øge den naturlige produktion og på sigt mindske behovet for udsætninger.

Det er dig, der betaler gildet til lakseudsætningerne via dit Fisketegn, men med små 10% af midlerne til laks, er der langt fra nok til at nå udsætningsplanerne. Ved Skjern Å har man taget dette seriøst, og vil nu sikre flere midler til laksen. Derfor har Skjern Å Sammenslutningen – SÅS – indført sit eget fisketegn for 2011. Alle, der vil fiske i Skjern Å, skal betale 100 kr, der går ubeskåret til udsætning af flere laks i Skjern Å. Søren Larsen fra DCV forventer, at der vil komme 250.000-350.000 kr ind via Skjern Å Fisketegnet, og det vil kunne give 35.000 ekstra udsætningslaks til åen fremover.

Laksen kan ikke klare sig selv

Og det slidsomme arbejde er nødvendigt. Der skal hvert år elfiskes, stryges, klækkes og udsættes laks, hvis der skal være vilde laks i de danske åer. Dårlige gydeforhold, spærringer, sandflugt, okkerforurening, dræning, skarv og piratfiskeri er blandt andet med til at forhindre, at laksen selv kan klare sig i de danske åer. I dag er næsten alle store laks, der returnerer til de danske åer, udsatte fisk. Men i Skjern Å er op mod 50% af de laks, der vender tilbage, vilde laks. Den nyeste undersøgelse viser, at cirka 33% af de udtrækkende smolt var fra naturlig gydning, og da vilde smolt klarer sig bedre end udsatte, ser man et højere antal vilde laks returnere.

Sportsfiskeren

Fiskemester. Søren Larsen fra Danmarks Center for Vildlaks med farverig hanlaks fra Varde Å.

01 // Februar 2011

» Dansk laksepleje Danske sportsfiskere bidrager årligt med godt 25 mio kr ind til Fisketegnet. Heraf går 2.460.000 kr lakseudsætninger – altså små 10% til laksen. Flere steder i landet samler sportsfiskerne selv ind for at støtte udsætningerne af laks. I Gudenåen har sportsfiskerne samlet godt 200.000 kr ind årligt. Ved Skjern Å er det frivillige bidrag fra Sportsfiskerne på 100.000 kr årligt. Derudover kommer der bidrag fra kommuner, fonde og private på omkring 100.000 kr om året. Fremover vil det nye, obligatoriske Skjern Å Fisketegn sikre 250.000-350.000 kr til udsætning af laks. Det vil give omkring 35.000 1 års laks ekstra.

Ubefrugtet. Her er fremtidens laks på vej til dig. En laksehun fra Skjern Å stryges for rogn.

Danmarks Center for Vildlaks står i dag for alle udsætninger af laks i Danmark. DCV har til formål at arbejde for bevarelse og ophjælpning af hjemmehørende stammer af laksefisk. Se mere på www.vildlaks.dk

Allerede et par timer efter at der tilsættes sæd til rognen, svulmer æggene op. Bedøvet. Laksene bedøves, inden de skal stryges. Så er de nemmere at håndtere og stresses mindre.

» Lakseudsætninger i Danmark I 2010 udsatte Danmarks Center for Vildlaks samlet 729.000 laks fordelt på ½ og 1 års fisk i de danske åer. Man regner med, at 1-2% af de udsatte fisk når tilbage til åen igen efter at have ædt sig store og fede i Nordatlanten. Vandløb Vidå Brede Å Sneum Å systemet Konge Å systemet Ribe Å systemet Varde Å systemet Skjern Å systemet Storåen

Befrugtet. Kommende generationer af laks til Varde Å klar i klækkebakken. Vandet har en konstant temperatur på 7,4 grader, og efter blot otte uger udklækkes laksene.

Februar 2011 // 01

½ års laks 1 års laks 50.000 27.600 20.000 – – 45.200 – 29.900 41.600 41.000 41.600 92.800 75.000 95.800 16.000 37.000 Gudenåen 115.500 Smolt (heraf 88.200 fra svenske Ätran og 27.300 fra vestjyske åer)

Sportsfiskeren

D A N S K E H AV Ø R R E D Å E R

Havørredfiskeriet i åerne i 2010 Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk

Den koldeste vinter i mange år og en tør og kold forsommer, som blev afløst af nærmest tropiske regnskyl i en varm sensommer. Vejret var endnu en gang bemærkelsesværdigt i 2010, og som alle havørredfiskere ved, så er temperatur og nedbør faktorer, som har stor indflydelse på, om fisketuren bliver mindeværdig. Det uforudsigelige vejrs indflydelse burde dog – i det mindste i teorien – blive opvejet af, at der generelt er flere fisk i vore vandløb. Hvad betød mest for fiskesæsonen 2010 – vejrets luner eller de bedre vandløb?

Efter flere års fremgang i fiskeriet var det et åbent spørgsmål, om den kolde vinter og det i øvrigt lunefulde vejr i 2010 ville overdøve effekten af det store arbejde, som udføres i vandløbene med det formål at genskabe store havørredbestande. Og hvad betød skarvenes invasion i vintermånederne for fiskeriet?

Slanke opgangsfisk. Der blev fanget mange opgangsfisk med en konditionsfaktor under 1 i åerne i august og september.

Foto: Go Fishing

Den kolde vinter og forår fik stor indflydelse på første del af sæsonen i form af at et dårligt fiskeri efter både grønlændere og de store, tidlige opgangsfisk. Grønlændernes ringe tilstedeværelse i åerne – antagelsen er baseret på de middelmådige fangster – kan undre en smule. For hypotesen er jo den, at de ikke-kønsmodne havørreder søger mod lunere og mere ferskt vand, når temperaturen ude i havet falder i vintermånederne. Og det gjorde den i 2010 – faktisk så meget, at vandet i fjordområderne var så koldt langt ind marts, at havørrederne ik-

Foto: Klaus Balleby

Vejret – en vigtig faktor

Forårsfisk. Den første store havørred i 2010 blev fanget i Odense Å af Henrik Breinholdt. Fisken vejede 9,3 kg og var 90 cm lang.

Sportsfiskeren

01 // Februar 2011

Foto: Rune Hylby

Gavnlig genudsætning. Ved Tuse Å blev der i den forgangne sæson fanget 164 havørreder. Det bemærkelsesværdige er dog, at ingen af havørrederne blev hjemtaget. Genudsætning er nemlig en naturlig del af fiskeriet ved Sjællands mest produktive ørredvandløb.

ke kunne overleve der. Så forudsætningen for et stort indtræk af grønlændere var til stede, og det kan heller ikke udelukkes, at det faktisk fandt sted. Men en konsekvens af den ekstremt kolde vinter var, at alle de fuglearter, som lever af fisk, ikke kunne jage i fjorde og søer på grund af isdække. Så deres sidste mulighed var de rindende vande, som ikke frøs til, og her var der en sand invasion af skarver, fiskehejrer og skalleslugere. Den førstnævnte art – skarven – udmærker sig ved, at den kan æde ret store individer. Det blev for eksempel dokumenteret ved Storåsystemet, hvor en skarv havde ædt en havørred på op imod 50 cm. Så grønlænderne, der typisk er mellem 35 og 50 cm, var virkelig i farezonen gennem hele vinteren, men om det er forklaringen på det manglende fiskeri er umuligt at vide. Fedt er godt

Den begrænsede fangst af store opgængere i det tidlige forår kan skyldes, at den kolde vinter og de meget lave vandtemperaturer udsatte kønsmodningen og dermed vandretrangen hos de store blankfisk. En mulig forklaring kunne være, at de store havørreder ikke har kunnet opnå en tilstrækkelig god kondition på grund af den lave vandtemperatur, der dels nedsætter fiskenes evne til at fordøje og omsætte føden, og dels sandsynligvis gør byttedyrene mindre tilgængelige. De store fisk skal jo opholde sig næsten et helt år i ferskvand uden at indtage føde, så tilstrækkelige fedtdepoter er en forudsætning for at kunne overleve frem til og efter gydnin-

Februar 2011 // 01

gen. Hvorfor vove livet og trække op i ferskvand i april, hvis chancen for succes er minimal? Manglen på nedbør i maj kan dog også være en mulig forklaring. Den faldt meget ujævnt og primært øst for Storebælt, så den nødvendige, store vandføring, som sender havørrederne op i vandløbene, var ikke til stede. Seks ugers forsinkelse

Juni var også koldere end normalt og med mindre nedbør. Det kan være forklaringen på, at den måned også skuffede. Det kølige forsommervejr betød nemlig, at vandtemperaturen i de indre farvande var optimal for havørrederne og hvorfor forlade et bugnende forrådskammer, når man er undervægtig og sulten? Juli og august var derimod præget af høje temperaturer og masser af nedbør, og det satte gang i fiskeriet, selv om det skete mindst seks uger senere end normalt. I rigtig mange vandløb var fiskeriet efter de blanke opgangsfisk nemlig bedst i august, hvor det ellers typisk er juli, som giver flest af den type fisk.

» Havørredfangster 2010 Vandløb

Antal

Brede Å

230

Bygholm Å

Elling Å og Sæby Å

Fiskbæk

200

Gudenåen Hover Å

1250 20

Jordbro Å

200

Karup Å

2400

Kolindsund Kanalerne

850

Kolding Å

706

Kongeåen

185

Lille og Store Hansted Åer

Rohden Å

113

Rye-og Nørre åen

350

Simested Å

150

Skals Å

400

Skjern Å

352

Sneum Å

200

Storå

227

Tuse Å

164

Magre blankfisk i september

Varde Å

240

Et andet specielt fænomen var, at relativt mange af de blanke opgangsfisk selv langt hen i september var magre og med en konditionsfaktor under 1. Om det skyldes, at ørrederne har gydt i vinterens løb, og på grund af det kolde vand ikke har formået at genvinde det tabte, eller om det skyldes generel dårlig tilvækst i havet, er uvist. Men den første forklaring er mest sandsynlig. September var – tro det eller lad være »

Vejle Å

683

Vidåen I alt

75 8720

Tabellen omfatter ikke alle danske havørredåer, men kun de åer som Sportsfiskeren har fået tilbagemeldinger fra. Flere af tallene er skøn foretaget af lokalforeningerne.

Sportsfiskeren

« Havørredfiskeriet i åerne i 2010 – gennemsnitlig både med hensyn til regn og temperatur. Der blev også fanget pænt mange havørreder i den periode. Især de mindre vandløb, som er mere nedbørsafhængige, begyndte at levere rigtig mange fisk i den periode. Det gode fiskeri ebbede ud i oktober, hvor kulden allerede satte ind. Spærringer, garn og skarv

Efter flere gode år i træk – med en mindre stagnation i 2009 – var der generel nedgang i fangsterne i 2010. Det skyldes dog med stor sandsynlighed ikke en reduktion i bestandene, men mere det – for fiskeriet – ugunstige vejr, som begrænsede fangsterne langt ind i sæsonen. Det er også værd at huske på, at nedgangen kommer oven på en række gode år, hvor rigtig mange sportsfiskere har fået fiskeoplevelser, de for bare 10-15 år siden ikke turde drømme om. Set i det lys måtte der før eller siden komme en mindre god sæson. Men selv om

fiskeriet generelt ligger på et højt niveau i rigtig mange vandløb, så er det tankevækkende, at det i andre overhovedet ikke er gået frem de senere år. Det gælder især store åer som Odense Å, Skjern Å, Storå og Kongeåen. Det er foruroligende, at der for eksempel i Danmarks vandrigeste åsystem – Skjern Å – kun fanges halvt så mange havørreder som i den lille Kolding Å. Årsagerne kan være flere, men der er ingen tvivl om, at spærringer, lovlige og ulovlige garn samt skarv er de primære årsager i disse vandløb. Få drømmefisk

En anden lidt kedelig tendens er, at der er blevet fanget relativt få havørreder over drømmegrænsen på ti kg. Der er sandsynligvis kun landet en god håndfuld af den kaliber, og de er fanget i to åer – Skjern Å og Karup Å. Selv om 1996 ikke er et typisk referenceår, så er det umuligt ikke med glæde at tænke tilbage på de mere end 100 havørreder over ti kg, som alene Karup Å diskede op med. Set i det lys er udbyttet i 2010 me-

Foto: Viborg Sportsfiskerforening

get ringe. Havørreder over ti kg vil oftest have gydt mindst én gang, så fraværet af storfiskene kan skyldes, at fiskeridødeligheden på svømmeturen frem og tilbage mellem gydeområderne og de marine ædepladser er blevet større. Netop det – garnfiskeriet i trækruterne – er et emne, som Danmarks Sportsfiskerforbund har stor fokus på i 2011. Møgsommer ønskes

Sommerfisk. Den våde sommer gjorde, at der i løbet af sommeren blev fanget mange og fine fisk – som Poul Jeppesens flotte havørred fra Skals Å.

Sportsfiskeren

Hvordan bliver havørredfiskeriet i 2011? Hvis sidste års og denne vinters skarvinvasion har betydet, at en stor del af ørredsmoltene og grønlænderne er ædt, som noget tyder på, så mangler der tre årgange af havørreder. Det kan i nogle vandløb, hvor de vilde fisk udgør den største del af fiskeriet, få store konsekvenser. Om det går så galt,

01 // Februar 2011

Foto: Kaare Manniche Ebert

Fremtidens å. Havørredfiskeriet i Grindsted Å, som er den øvre del af Varde Å, bliver sikkert bedre de kommende år. I 2010 fangede sportsfiskerne ingen havørreder ved åen, men nu hvor der er fri passage, vil åen sandsynligvis give langt flere fisk i fremtiden.

må tiden vise. Omvendt så er der en positiv udvikling i flere åer, og især i Varde Åsystemet vil bestanden stige eksponentielt de kommende år på grund af fjernelse af spærringer og etablering af mange hundrede meter gydestryg i hovedløbet. Men som altid bliver den vel nok vigtigste faktor vejret. Får vi en rigtig møgsommer med masser af nedbør i juni og juli, så er det med at finde stængerne frem. Dokumentation søges

Havørredbestandenes ve og vel i vandløbene er afgørende for en lang række foreninger og desuden for kystfiskernes mulighed for at dyrke deres hobby. Det er samtidig ét af Danmarks Sportsfiskerforbunds fokusområder, og det fylder derfor

Februar 2011 // 01

meget i det fiskeripolitiske arbejde. Forbundets muligheder for at arbejde effektivt og målrettet i forsøget på at hjælpe bestandene begrænses imidlertid af, at relativt få foreninger har styr på, hvor meget der fanges i vandløbene. Det gør det meget svært at dokumentere, hvordan bestandene påvirkes af skarv, garn og så videre. Flere foreninger har imidlertid erkendt, at det er nødvendigt at overvåge fiskeriet for at kunne sikre den bedst mulige forvaltning. Et ydmygt nytårsønske ville være, at alle foreninger de kommende år får oprettet en fangstdatabase med opgørelse over fangsterne – for eksempel i stil med den, som findes under fangstraporter på www.vsf-vejle.dk. (http://goo.gl/zs1Uu) Q

» 10 største havørreder i 2010

Vandløb

Karup Å

12,25

Skjern Å

11,4

Karup Å

10,7

–

Karup Å

10,5

9,8

–

Karup Å

9,7

Karup Å

9,55

Vejle Å

9,5

Karup Å

9,5

Skjern Å

9,4

Kolindsund Kanalerne

Sportsfiskeren

DANSKE LAKSEÅER

Rekordernes år – ved lakseåerne Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Det er nærmest blevet en selvfølge, at fiskeriet bliver bedre og bedre år efter år. Det har i al fald været tilfældet de seneste mange år, og meget tyder på, at udviklingen vil fortsætte – i hvert fald hvis man lytter til lokalforeningernes forventninger. Overordnet var 2010 en fantastisk sæson, hvor der samlet blev landet i omegnen af 4300 laks. Det er med al sandsynlighed det højeste antal stangfangede laks nogensinde, hvilket indikerer, at det massive restaureringsarbejde mange foreninger har udført nu for alvor begynder at vise sin værdi. De fornemme fangster er med andre ord ikke kommet af sig selv, men er et resultat af en lang og målrettet indsats. Om end fangsterne tordner frem, er fiskeriet dog stadig bundet op på udsætninger.

2010 blev endnu et fantastisk år ved de danske lakseåer. Antallet af laks er opadgående, ligesom der også bliver taget flere og flere af de helt store laks. Her følger en fyldestgørende gennemgang af den forgangne sæson. Vi skulle dog en lille uges tid ind i sæsonen, før der for alvor kom gang i fangsterne. Og i påsken kulminerede fiskeriet med en sand perlerække af rigtige storlaks. Varde Å gik forrest og leverede på to dage sæsonens tre største stangfangede, danske laks – 18 kg, 18,7 kg og 20,4 kg. Generelt leverede alle åerne både mange og store fisk. Ved Storåen var 2010 dog ikke nær så god som 2009, når man ser på andelen af store laks. Hvor der i 2009 blev landet to fisk omkring 20 kg, så blev største fisk i 2010 en laks på 13,5 kg, og der blev generelt ikke fanget mange fisk over ti kg.

Forårsfiskeriet Sommerfiskeriet

Det kan være svært at sige noget overordnet omkring sommerfiskeriet, da der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte åer fisker om sommeren. Flere af åerne er afhængige af vandføringen, hvorimod andre fisker

Efterårsfiskeriet

Igen i 2010 var efterårsfiskeriet mange steder rigtig godt. I de åer, der lukkede i september, var der traditionen tro både mange fisk og fiskere i de afsluttende dage. Fiske »

Foto: Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening

Fra sæsonstarten den 1. april var lakseåerne særdeles velbesøgte. Fantomstarten fra 2009 har givetvis lokket ekstra mange forventningsfulde folk til åerne. Selv om premieren ikke stod mål med 2009, så blev der alligevel taget godt med fisk i nogle af åerne.

mere stabilt. Den våde sommer var dog medvirkende til, at der generelt ikke var lange, fisketomme perioder. I slutningen af juli og starten af august fik fiskeriet et opsving og var flere steder bedre end normalt. I den periode kom det første rigtige træk af smålaks, men der var også mange mellemlaks fra 4-7 kg og sågar spredte fangster af store fisk – farvede såvel som blanke. I løbet af sommeren blev kvoterne opbrugt ved flere af åerne, hvorefter fiskepresset faldt en kende. Sommeren igennem var andelen af blanke opgangsfisk stor, hvilket må tilskrives den stabile vandføring i de fleste åer.

Gigant fra Gudenåen. Thorbjørn Lager er en af Gudenåens ihærdige fiskere, der i år satte personlig lakserekord. Laksen vejede 17,9 kg, var hele 120 cm lang og den største af Gudenåens 1400 stangfangede laks.

Sportsfiskeren

01 // Februar 2011

Foto: Jacob Thorstensen

Årets største. 20,4 kg vejede årets største, danske laks. Den blev fanget af Laurids Meldgaard den 17. april i Varde Å. Laksen var blot én i en række store fisk fra Varde Å i samme periode.

Februar 2011 // 01

Sportsfiskeren

Desuden har man i årevis troet, at det kun var meget få laks, der vendte tilbage til åerne for at gyde mere end én gang. Noget tyder dog på, at denne opfattelse skal revurderes. I 2010 udarbejdede DTU Aqua en rapport om opgangen af laks i Skjern Å i 2008-2009. Og her fremgår det, at fire ud af 49 radiomærkede laks havde gydt tidligere. Desuden undersøgte man 17 tilfældigt udvalgte skælprøver af store, ikke mærkede laks. Her var ikke mindre end 11 på deres anden gydevandring, og en han på 101 cm var endda på sin tredje gydevandring. Procentdelen af laks, der vender tilbage, er altså noget højere end først antaget, og med den viden i bagagen giver det særdeles god mening at behandle de udlegede laks nænsomt, så de får muligheden for at vende tilbage til åen igen.

Foto: Sydvestjysk Sportsfiskerforening

Kvoterne

Glædens dag. På Sydvestjysk Sportsfiskerforenings Juniorcamp den 13-15. august fangede Mads Sloth Mortensen, der dengang kun var 11 år, denne laks på 3,75 kg og 81 cm.

riet var præget af mindre fisk og i stigende grad også af farvede fisk, men den stadigt stabile vandføring sikrede, at der faktisk blev landet flere friske laks end i de forgangne sæsoner. Ved Kongeåen og Sneum Å var vandføring dog lav frem til august, og det var først, da regnen kom i starten af august, at der for alvor kom gang i fangsterne. Det gik derimod rigtig stærkt, da det først kom i gang, og laksekvoten var allerede brugt i midten af august. I Gudenåen lukkede fiskeriet først ned med udgangen af oktober, og her sluttede sæsonen af med et meget stabilt fiskeri. Særligt var de lokale juniorer meget aktive og landede godt med fisk i sæsonens sidste måneder. Hover Å ved Ringkøbing oplevede en stor fremgang i laksefangsterne, og stort set alle fisk blev taget sidst på sæsonen. Om end der kun blev fanget 20 laks, så tyder meget på, at laksebestanden har bidt sig rigtig fast i det lille, vestjyske vandløb.

der i sæsonens første uger landet mange udlegede laks. Hvorfor der pludselig fanges så mange nedfaldslaks vides ikke med sikkerhed. Det er dog en naturlig udvikling, at der også vil komme flere nedfaldsfisk i takt med, at bestandene stiger.

Foto: Danmarks Center for Vildlaks

« Danske lakseåer 2010

Med undtagelse af Gudenåen og Hover Å er lakseåerne omfattet af en fastdefineret kvoteordning. Kvorterne har været et hedt diskussionsemne langs flere af åerne, og blandt sportsfiskere er der blandede holdninger til dem. Flere af kvoterne faldt først på plads i 11. time, hvilket mange foreninger har ytret deres utilfredshed med. Ved Skjern Å har man forsøgt sig med at inddele kvoten i laks over 75 cm og laks under 75 cm. Da kvoten på de store laks var opfisket, oplevede man, at fiskepresset ved åen faldt drastisk. Ribe Å havde for første gang fået tildelt en kvote i 2010. Kvoten var på 90 laks, og på flere strækninger blev kvoten relativt hurtigt opbrugt. Særligt på det nederste stræk af åen blev kvoten hurtigt opbrugt, ligesom der her også blev fanget mange laks.

Nedfaldsfiskene

Traditionelt har der ikke været fanget mange nedfaldslaks i de danske åer – men det blev der i 2010. Særligt i Skjern Å blev

Sportsfiskeren

Nedfaldslaks. Selv om laksen er flot blank og med intakte finner, så er det en nedfaldsfisk. Og dem blev der fanget mange af i 2010. Nye undersøgelser viser dog, at langt flere laks, end man tidligere har regnet med, vender tilbage for at gyde igen.

01 // Februar 2011

» Laksefangster 2010 Herunder ses en samlet opgørelse over laksefangsterne i alle danske vandløb. På listen ses også de laks, der er fanget i ikke lakseførende vandløb. Tallene er fremkommet ud fra sportsfiskernes fangstrapporter ved de respektive vandløb.

Vandløb

Antal

Brede Å

Bygholm Å

Gudenå

1400*

Hover Å

Foto: Jakob Sørensen

Kolding Å

Skånsom håndtering. I takt med at laksebestandene bliver større og større er behovet for genudsætning stigende. Særligt de nyopstegne laks er meget sårbare og bør behandles med største forsigtighed.

Kvoterne er fastsat af Fiskeridirektoratet efter anbefalinger fra DTU Aqua for at sikre et bæredygtigt fiskeri. I 2010 har der dog været enkelte tilfælde, hvor sportsfiskere ikke har overholdt de gældende regler ved lakseåerne. Ved Skjern Å har intet mindre end fem fiskere fået tildelt karantæne for hele 2011, og to af fiskerne har sågar også fået karantæne for 2012. Både ved Skjern Å og de øvrige lakseåer holdes der nøje øje med, hvordan fiskeriet bedrives, så man sikre, at fiskeriet udøves som ønsket.

Kolindsund kanalerne

Kongeå

126

Ribe Å

387

Rohden Å

Rye-og Nørre åen

Skjern Å

1148

Sneum Å

269

Den kommende sæson

Storå

356

I langt de fleste åer skydes sæsonen i gang den 1. april, og traditionen tro vil der sikkert være et massivt fiskepres først på sæsonen. Størsteparten af de foreninger, som Sportsfiskeren har været i dialog med, er optimistiske i forhold til den nye sæson og forventer et bedre fiskeri end i 2010. Inden sæsonen kan skydes i gang, skal kvoterne og de endelige regler fastsættes for hvert enkelt vandløb. Det vil du kunne læse meget mere om i det næste nummer af Sportsfiskeren, hvor der kommer en grundig gennemgang af spillereglerne for den forestående laksesæson. Q

Tryggevælde Å

Varde Å

519

Vejle Å

Vidå

I alt

4347

* Kvalificeret skøn ud fra de registrerede fangster Tallene for hver enkel å indeholder både antallet af hjemtagne og genudsatte laks.

» 10 største laks i 2010

» Fangststatestik for 2009 – 2010 Danmarks Sportsfiskerforbund har spurgt foreningerne om forventningerne til 2011. Se svarene her. Forventningerne til 2011:

Dårligere

Samme niveau

Bedre

1600 1400 1200 1000 800 600

Vandløb

Varde Å

121

20,4

Varde Å

126

18,7

Varde Å

126

18,0

Gudenå

120

17,9

Skjern Å

126

17,7

Varde Å

118

17,0

Skjern Å

125

Skjern Å

120

400

Skjern Å

120

200

Sneum Å

118

* Ingen vægtangivelse = Genudsat fisk Brede Å

Gudenå Hover Å

Laksefangster 2009

Februar 2011 // 01

Kongeå

Ribe Å

Skjern Å Sneum Å Storå

Varde Å

Vidå

Laksefangster 2010

Sportsfiskeren

På isen

– kom godt i gang

En nærmest endeløs række af milde vintre – hvor den ene varmerekord slog den anden – er slut. For anden vinter i træk er Danmark sendt i dybfryseren, og der kan isfiskes i stor stil. Men hvornår er det sikkert? Og hvordan gribes fiskeriet an? Få svar her, hvor Anders Holmer giver en række gode råd til nye isfiskere. Af Anders Holmer aho@sportsfiskeren.dk

Historisk grej. Isfiskeri er et ældgammelt fænomen og fyldt med traditioner og specialiseret grej. Og hvis det skal være helt rigtigt, skal du bruge en pimpelstang. Det er en ultrakort stang, der gør det nemmere at styre linen gennem det lille hul. Den er suveræn til at lave de bittesmå pirkebevægelser, som ofte er de bedste. Nylonline er det eneste rigtige til dette fiskeri, da de små stænger stort set ingen elasticitet har, og fordi flettede liner let fryser til i frostvejr.

Sportsfiskeren

01 // Februar 2011

Det handler om at være tyk. Hvis vi starter med det rent formelle, så skal isen være mindst 13 cm tyk, før myndighederne tillader færdsel på isen. Husk, at der kan være lokale forhold, der i ekstrem grad kan påvirke isens tykkelse og styrke. Det kan være bække, åer, dræn, undersøiske kilder eller lignende. Desuden lukker større søer meget senere end de små moser.

Borebisse. Selv om der er alternativer som for eksempel økse og motorsav, så er et isbor det bedste til at lave huller med. Isboret er effektivt, og det er nemt at bore en masse huller meget hurtigt, så der kan afsøges nogle forskellige pladser. Husk at tjekke om isboret er skarpt - ellers giver det lange arme.

Februar 2011 // 01

Sportsfiskeren

BIP… BIP…BIIIIIIIP. En bidmelder kan være en rigtig god ven, når du medefisker – og isfisker. Bidmelderen gør, at du kan koncentrere dig om at bore nye huller, drikke kaffe eller pirkefiske, mens din agn fisker effektivt. Er der bid, kalder alarmen på dig. Der er flere måder at stille en bidemelder an på. Her er vist en simpel og effektiv metode.

Lille fisk – stor glæde. Der skal ikke nødvendigvis store fisk til at give varmen på en kold dag. Bare det at komme ud og tilmed fange noget er fantastisk. Selv om det varmer gevaldigt at hale fisk op af isen, så er det stadig vigtigt, at man selv sørger for at holde sig varm. For eksempel er en lille skumgummipude helt suveræn til at holde fødderne varme.

Vær social. Er du ny, er det en god idé at vælge de velkendte aborresøer. Her er der ofte andre fiskere, og de hjælper gerne med at komme i gang med fiskeriet. Derudover giver tilstedeværelsen af andre lidt mere tryghed under fiskeriet. Gode danske aborresøer t Glenstrup sø t Sjørup sø t Julsø t Hald sø t Skanderborg sø t Fårup sø

Sportsfiskeren

t Mossø t Langesø t Esrum sø t Farum sø t Buresø t Sjælsø

t Tystrup sø t Tuel sø t Tissø t Furesøen

Pirke & fluer. Små pirke – eventuelt monteret med ophængerfluer i kradse farver – er rigtig fine til isfiskeriet. De viste agn er alle gennemprøvede og fangede masser af fisk sidste vinter. Topscoreren var uden tvivl den kridhvide pirk, hvor den sylespidse trekrog var monteret med en lille, grøn, selvlysende gummiperle.

01 // Februar 2011

Foto: Kasper Rasmussen

Er der nogen hjemme? Det tager ikke lang tid at finde ud af, om der er nogen hjemme. Lad derfor være med at bruge for lang tid ved hvert hul. Særligt når du fisker aborrer. Her gælder det om at finde stimerne, der ofte holder til i en bestemt dybde. Det er derfor en god idé at afsøge søen på tværs af dybdekurverne.

Februar 2011 // 01

Foto: Thomas Weiergang

Smækre sild & grumme gedder. Julen er godt nok ovre for denne gang, og de fleste har nok også fået rigeligt med sild. Men ikke gedderne! Dog foretrækker gedderne den rene vare frem for sild marineret i diverse lager. Er du på aborresøen, er det sjældent, at der ikke også findes gedder. Derfor kan du bane vejen for kærkomne bonusfangster ved at sænke en død sild ned i dybet.

Billig livsforsikring. Må fiskeguderne forbyde det. Men såfremt uheldet er ude, og du ryger igennem isen, er et par isdupper en rigtig god livsforsikring. Det er stort set umuligt at komme op igen uden isdupper. Derudover skal du aldrig gå ud på isen alene. Husk desuden lidt varmt at drikke samt en god portion sund fornuft.

Sportsfiskeren

e y n et d r e k in P

SORT

For mange kystfluefiskere rimer februar på pink. Ganske enkelt fordi lige netop pink har

vist sig at have en nærmest magisk tiltrækningskraft på kolde kystørreder. Af Thomas Weiergang tw@sportsfiskeren.dk

Blandet flok. Når vintersol titter frem, kan selv en februardag virke helt forårsagtig. Fiskene går til biddet, og en pink flue tages hellere end gerne af alle fisk i fjorden. På denne tid er det en skønsom blanding af fisk omkring målet, slanke nedgængere, og hvis man er heldig, en smuk overspringer. Fanger du mange fisk, som skal genudsættes, så bør du klemme modhagen på krogen, så fiskene let kan returneres. Hvis der er alt for mange undermålere, kan du overveje at finde en anden plads.

Fem eller mere. Man kan sagtens anvende det lette grej på yderkysten, men bølgerne er ofte større, vinden mere hidsig og der er meget vand, der skal affiskes. Derfor er en stang i en tungere klasse end fem helt oplagt. Gerne i kombination med en intermediate-line, som skærer sig gennem vinden. 28

Sportsfiskeren

01 // Februar 2011

Fluevalg. Fluestørrelsen er altid et kompromis. En lidt stor flue syner af mere og opdages lettere, men en mindre flue giver måske flere hug. Hav derfor nogle forskellige størrelser med. Fra 6-10 passer fint. Det er en stor fordel, hvis fluen er bundet af lette, levende materialer, gerne med et indslag af gummiben. Mønstret i sig selv behøver ikke være særligt kompliceret – så længe det er pink.

Februar 2011 // 01

Sportsfiskeren

« Pink er det nye sort

Fnuglet taktik. Havørrederne afslører sig som kiler, når de lister hen over muslingebankens ankeldybe vand. En lille pink flue vejer næsten ingenting og sidder ikke fast i de skarpe skaldyr. Det er præcisionsfiskeri på lavt vand, og det er nervepirrende, når en lille stime grønlændere ivrigt følger fluen som små ubåde. Ligesom fluerne er lette, kan grejet med fordel være ligeså. En flueline i klasse 3-5 plasker og skræmmer væsentligt mindre end en tungere. Det betyder flere hug. Yderligere. På yderkysten er pink også en god farve. Her kan man med fordel gå lidt op i fluestørrelse i forhold til fjordfiskeriet. Det har gang på gang vist sig, at en halvstor flue fisket for fuldt drøn er perfekt til optøning af kolde kystørreder.

Fart på. Det ville virke logisk at fiske en pink vinterflue helt langsomt og dybt, fordi fiskenes stofskifte er betydeligt nedsat. Logikken bestrides dog gang på gang af gesvindte sølvfisk, som hidsigt jager en hurtigt fisket flue helt oppe i overfladen. Det virker som om, at havørrederne lettere bliver hidset op til hug, når der kommer fart på fluen.

Sportsfiskeren

01 // Februar 2011

Flyt dig. De fleste fisk er oppe i ferskvand i den kolde tid. De blanke fisk som stadig er i havet er derfor mindre fisk, eller de helt store, flotte overspringere. Det er de sidste, der trækker fluefiskeren til yderkysten. Hvem drømmer ikke om en stålsat sølvfisk over halvmeteren? Hvis du vil møde sådan en fisk, gælder det om at være ihærdig, bide bølgerne, vinden, kulden og snestormen i dig og komme over noget vand – for der er langt imellem fiskene.

Fjordfisk. Når et spinkelt vinterlys plirrer i de små fjordbølger, vågner ørrederne af deres kolde dvale. Fjorden er vinterkold, men der kan alligevel godt være sølv under bølgerne. De små havørreder forsøger at undslippe det kolde og salte vand og på dage med en smule sol, kan de finde på at liste ind over helt lavt vand for at fouragere.

Februar 2011 // 01

Sportsfiskeren

Pink finder fisken. Er fiskene til stede, skal de nok afsløre sig, hvis du fisker som beskrevet. Pink er nemlig en fremragende fiskefinder-farve. Ofte afslører en følger sig som en hvirvel foran topøjet. Det kan tænkes, at din Flamme-flue eller Pattegris trods alt er for stor en mundfuld. Prøv da at skifte til noget mindre i pink eller noget helt andet. Måske en reje- eller tangloppeimitation? Ingen regler uden undtagelse og en sjælden gang kan man med fordel glemme, at pink er det nye sort.

*09)*-7/)61)77) KFUM Hallerne i KoldingPeter Toftsvej 21 Lørdag den 26. og søndag den 27. marts 2011 Begge dage kl. 10.00-17.00 Arrangør: Federation of Fly Fishers Denmark

www.flyfestival.dk 32

Sportsfiskeren

01 // Februar 2011

Sameo Ventus # 7 fluestang, Nu er den her!

Blowing in the wind! Den ultimative fluestang til det blæsende Danske kystfiskeri! Så når du spotter havørreden... ...er Ventus klar!

Sameo Ventus AFTM #7 Sameo`s absolut hurtigste fluestang. En 9 fod 4-delt Spine Direction fluestang, bygget med titan-eloxeret og saltvandsbestandig lock-down hjulholder og forstærkede feruler. Håndtag af Portugisisk AAA-kork og titan-eloxerede stangøjer. Alt i alt detaljer i absolut topklasse!

Ægte fiskeglæde og indbygget "Power" Ordet Ventus er det latinske ord for vinden og Gunnar Rask Nielsen har netop udviklet stangen med hård vind i tankerne. Ventus er en fluestang med mulighed for høj linehastighed og smalle linebuer, når du har brug for det!

Pris: 3499.- incl. Sameo Viper AFTM #7 flueline,

grafitoline, stofpose og stangrør i kulfiber med bæresystem i cordura.

Februar 2011 // 01

Holmboes Alle´14 - 8700 Horsens Tlf. 75624988, effekt@effektlageret.dk Sportsfiskeren 33 www.effektlageret.dk

FLUEBINDERNYT Dubbing: Senyo's Shaggy dub Farver: Sort, grå, hot orange, brun, olien, lilla, rød, tan, hvid, gul og chartreuse Info: Dubbing bestående af gummiben på 5-8 cm Pris: 27,Forhandler: www.sportshuset.eu

» Fluebindingsnyheder Igen i år er der kommet en lang række af nye materialer til fluebinderen. Vi har udvalgt en række af de mest spændende, som her er præsenteret i et fluemønster. Nogle af materialerne er helt nye, andre er blot varianter i nye størrelser eller nye, spændende farver. Størrelsesforholdet mellem fluerne er reelt, så man for et realistisk indtryk af fluernes faktiske størrelse. Samtlige fluer er bundet af Danmarks Sportsfiskerforbunds dygtige instruktør og tidligere danmarksmester i fluebinding Tommy Norin Andersen.

Saks: All purpose scissors Pris: 125,Forhandler: www.go-fishing.dk

Overvinge: Påfugleøje Pris: 20,Farver: Lilla, golden stone, orange, royal blue, sort og brun Forhandler: www.korsholm.dk Krog: Trina's Sculpin Head Farver: Sort og oliven – str. 6, 3 stk. pr. pakning Info: Krog med fastmonteret hoved Pris: 50,Forhandler: www.go-fishing.dk

Hoved: Creative Color System Pris: Ca. 55,Forhandler: The Fly Co. / 86 45 18 88

Dubbing: Swisher's Generation X Farver: Sort, grå, brun og oliven Info: Meget fin dubbing iblandet tynde gummiben Pris: 30,Forhandler: www.go-fishing.dk

Vinge: Steve Farrar's Flash blend Nye farver: Bleeding grå, Bl. Orange, Bl. Rød, Bl. Sort, hot orange, mackerel og anchory Pris: Ca. 45,Forhandler: The Fly Co. / 86 45 18 88

Sportsfiskeren

01 // Februar 2011

FLUEBINDERNYT

Sidste udkald til DM Hvis ikke du allerede har indsendt dine fluer til dette års DM i fluebinding, så kan du stadig nå det.

Trådholder: Rite bobbin Pris: 275,Forhandler: www.sportshuset.eu

Hackle: Påfugleøje Farver: Lilla, golden stone, orange, royal blue, sort og brun Pris: 20,Forhandler: www.korsholm.dk

Den 14. februar er sidste chance for at deltage i årets danmarksmesterskaber i fluebinding. Husk at du skal binde to eksemplarer af hver af de tre fluer, og bemærk venligst, at Elk Hair Caddis valgfrit kan bindes med eller uden palmerhackle – der i givet fald skal have farven tan eller lys brun. Det er vigtigt at emballere forsendelsen grundigt. Husk at vedlægge dit navn, adresse og tlf.nr. på et løst kort i pakken. Send pakken til: Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten – og mærk pakken „DM-fluerSenior“ eller „DM-fluer-Junior“ OBS. Som junior må du ikke være fyldt 19 år på finaledagen lørdag den 26. marts.

Gummiben: Sili legs nymph Farver: Oliven, brun, pearl, orange, gul, brun, grøn og chartreuse Info: Tynde, bløde og spættede gummiben Pris: Ca. 25,Forhandler: The Fly Co. / 86 45 18 88

Alle indsendere får snarest direkte besked. Dubbing: Salar Synthetic Series Info: Ny dubbing til laksefluer udviklet af Mikael Frödin, findes i 14 forskellige farver Pris: 39,Forhandler: www.sportshuset.eu

Se mønstrene på: www.sportsfiskeren.dk

Præmier for mere end 20.000,-

Dubbing: Swisher's Generation X Farver: Sort, grå, brun og oliven Info: Meget fin dubbing iblandet tynde gummiben Pris: 30,Forhandler: www.go-fishing.dk

DANISH OUTDOOR Krog: Trina's Belly Dancer Bodies Farver: Sølv, oliven og kobber – str. 6, 3 stk. pr. pakning Info: Krog med fastmonteret krop Pris: 50,Forhandler: www.go-fishing.dk

Februar 2011 // 01

www.danishoutdoor.dk

Sportsfiskeren

HAVFISKERI //

OPHOLD OG UDLEJNING//

WWW.ELIDA.FISHING.DK

- direkte ned til Karup Å Hold familieferie ved et af verdens absolut bedste havørredvande, på en top moderne campingplads. Vi kan bl.a tilbyde 1 km. gratis fiskeri på et af åens attraktive stykker, dagkortsalg til flere andre stykker, put and take søer. Vi har 18 hytter, nogle af dem som luksushytter med bad og toilet, 230 pladser, opvarmet swimmingpool m. vandrutschebane, net café, hoppepuder, legeplads og meget mere.

DAGTURE PÅ ØRESUND – HELE ÅRET RUNDT! AFGANG FRA HELSINGØR OG RUNGSTED – HVER DAG! I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund! 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! Ture på det Gule Rev!

Specialture, bespisning med mere efter aftale – ring og få et tilbud på netop Deres tur! PLADSBESTILLING OG INFORMATION: Elida.Fishing.dk Bølshavnvej 5 3740 Svanneke elida@fishing.dk

Mobil 2032 0724 Telef. 4557 0724 Fax 4576 9995 www.elida.fishing.dk

M/S Øby & M/S Skipper AFGANG FRA LAUTRUPSKAJ I KALKBRÆNDERIHAVNEN Skal din rubrikannoce stå her? Ring til annonceafdelingen og få et rigtig godt tilbud allerede i dag

Hverdage og weekend kl. 08.00-15.00 Samt weekend kl. 07.00-12.30 og 12.45-18.00

WWW.SPARSHIPPING.DK TLF. 40 30 75 44

Telefon 40 38 94 69 eller mail annonce@sportsfiskeren.dk

((( Hessellundvej 12, 7470 Karup Tlf. (+45) 97 10 16 04 · Fax. (+45) 97 10 11 61 www.hessellund-camping.dk e-mail: info@hessellund-camping.dk

Se også www.hessellund-camping.dk

MED WWSFC TIL

Lystfiskerferie

Midtjylland Jeres helt egen fiskesø og tilhørende sommerhus i stort privat naturområde Leje pr. uge 3-4.000 kr. eller weekend 2-3.000 kr. 97164626 Ǯ www.fjelster.dk

ALASKA i 2011 Fra kun DKK 14.990,12 dg 16 dg 22 dg samme pris Hvert hold 5 til 8 deltagere + turleder. Fang MANGE laks, vi har 30 års erfaring INKL.: fly til Alaska t/r., overnatning ved ankomst til Anchorage, udflyvning med vandflyver t/r., overnatning i telte ved floden i Alaskas vildmark. Se vor 2011 prisliste på www.alaskafiske.com eller ring (+45) 28 10 11 12 alle ugens dage.

OPHOLD OG UDLEJNING//

KARUP Å

SOLBJERGGÅRD ØRREDFISKERI

Strølillevej 7. Strølille. 3320 Skævinge. Telefon 4828 8515.

YWcf_d]fbWZi

HYTTEUDLEJNING

(Der må også fiskes fra flydering!)

{z { | wx { ~ { ¤ JEKC { { D ^ { D zw}P IKFBC w D iw } w| ¢ { i { P X C Å }{ B b ¢ { | { }{ w| GOHLB l } z w £{ { f<jC È{ D

www.solbjerggaard.dk

GREJ OG AGN//

iZhD \[bZ_d] YWcf_d] e] ^ojj[Xo

F I S K & FA N G

iÈ z{ }wz{ M § MHNF iz D \{ z } j{ {| OM GO NG NO

s to r e m æ r ke r t i l s m å p e n g e

Lystfiskercampingplads ved Karup Å, hytter, lejlighed og campingvogne udlejes. Fastliggerpladser samt værelser udlejes for sæsonen. FISKEKORT til LFSO (alle zoner) TRANDUM CAMPING 9754 7328 www.trandum.camping.dk

MÅNEDENS TILBUD Vejl pris. 1199,NU KUN

399,-

Skjern Å – Vorgod Å

Tarm Camping ABU Cardinal 704 LX Et meget let og stabilt hjul med stor slidstyrke. Stativ, hjulhus, rotor, håndtag og spole er fremstillet af råstærk aluminium i højeste kvalitet. Et dejligt let hjul med et godt lineoplæg der sikrer lange problemfrie kast.

www.fiskogfang.dk

Hyggelig familie camping mellem Skjern Å og Varde Å. Hytter Tlf. 30 12 66 35 www.tarm-camping.dk

Lejligheder + hytter på bondegård og to huse i Borris udlejes. Specialpris søndag til torsdag.

UDLEJNING AF HYTTER

Ring til Inge Andersen på 97 36 65 63. Fax: 97 36 67 10. Mail: inge@inge-ferie.dk. www.inge-ferie.dk

HIMMERLANDS FISKEPARK

Halkærvej 179 Lundby, 9240 Nibe Tlf. 98 68 62 57 Fax 98 68 62 47 Camping og Hytter Mange store fisk udsættes hver dag fra eget dambrug! Åbent hele døgnet – året rundt!www.himmerlandsfiskepark.dk

telefon 97 35 08 61 www. skjernaacamping.dk

LAKSEFISKERI i Gaula Ledige pladser på Bonesgaard i uge 25, 26 og uge 27. Henvendelse til Johan Kling på telefon 40 42 15 97

www.fliegenbindewerkstatt-nordlicht.de

Odense Å Sammenslutning præsenterer i samarbejde med

Klik ind på www.odense-aa.dk og læs mere...

Odense Å og Fjord Premiere lørdag d. 5. marts 2011

NYE SPORTSFISKERCAPS Danmarks Sportsfiskerforbund har netop fået lavet to nye, lækre fiskecaps. Kasketterne er alle fremstillede i slidstærke materialer, så de både kan holde til efterårets lunefulde vejr og flere sæsoners aktiv brug.

Cap 1

På cap 1 står skriften på remmen på hovedet, og den sælges derfor billigere end cap 2 og 3. Prisen for cap 1 er 75,inklusiv forsendelse for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund og 150,- for ikke medlemmer.

Cap 2

De nye caps kan bestilles via Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat. Prisen for 2 og 3 er 99,- inklusiv forsendelse for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund og 199,- for ikke medlemmer. Vigtigt: Beløbet bedes indbetalt via PC Bank 7700-0001079078 Når indbetalingen er registreret, sender vi din cap. Jeg ønsker Medlemsnr. Cap 1 Cap 2 Cap 3

Navn Adresse

Postnr/by

Sådan gør du Vælg din cap. Kryds af og udfyld kuponen og send den til: Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten

Cap 3

NORDJYLLAND

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

Fluejigs til grønlændere

»Flue-jigs« med tunge hoveder lokker havørreden i dybet.

Jigs kan noget, som andre agn ikke formår lige så effektivt. De kan fiske, hvor fiskene er det meste af tiden – nemlig ved bunden. Det er velkendt, at jigs er gode til rovfisk som aborre og gedder, men de har også vist sig anvendelige til havørredfiskeriet. I stedet for at bruge en jig med gummikrop er flere begyndt at binde fluemateriale på krogen. Både i efteråret og om vinterens fiskeri efter til grønlændere er den dansende jig medicin for de blanke havørreder. Alle kan fiske med jig, og det kræver ikke en masse teknik. Fluejiggen kastes nedstrøms, og man venter, indtil den ram-

mer bunden. Indtagningen sker med små nøk med spinnestangen, så jiggen hopper op og ned bunden, mens der spinnes ind på hjulet. Til grønlændere anbefales det at bruge stærke farver som orange og gul. En af de største havørreder, der blev fanget på jig i de nordjyske vandløb sidste år, var en havørred på 8,4 kg. Som den berømte lystfisker, Rex Hunt, engang sagde: »Fisk, hvor fiskene er«. Det er som regel tæt ved bunden.

Juelstrup Sø genopstår efter 90 år I efteråret var Skov- og Naturstyrelsen færdig med anlægsarbejdet, og nu skal grundvandet lige så stille sive op og gøre resten af arbejdet. Så vil en smuk sø genopstå i det nordjyske efter 90 års tørke. Der er tale om en gendannelse af Juelstrup sø, der tidligere lå vest for Støvring, og som var en del af Buderupholm mose. I 1910 blev den fiske- og fuglerige sø drænet og brugt til tørvegravning. Den gendannede sø kommer til at ligge tæt ved motorvej E45 ved Støvring. Når søen er fyldt op, bliver den 53 hektarer stor. Søen får en gennemsnitsdybde på 1,3 meter, og på de dybeste steder bliver der tre meter ned til bunden.

Nordjyske Susanne Worm og hendes mand havde fint fiskeri i isfrit vand på Sydmors i december måned.

Havørreder trods iskoldt fjordvand Susanne Worm og hendes mand, Hans Jørgen, trodsede den kolde december og tog til Sydmors i håbet om at finde isfrit vand, hvor de kunne teste en ny fluestang på en vaskeægte limfjordshavørred. De fandt isfrit vand, og efter kort tids fiskeri fik Hans Jørgen den første havørred på lavt vand. En blank undermåler faldt for en pink reje. Herefter begyndte de at se havørreder i overfladen og buler efter fluen. Flere havørreder lod sig overliste i det iskolde vand. Dagen sluttede med en farvet havørred i god stand og en anslået længde på 45 cm. Alle havørreder blev genudsat i det kolde vand med håb om gensyn til foråret.

Det nytter at melde uregelmæssigheder Ifølge skaberen har disse woblere fanget mange laks .

Sku det være en hjemmelavet wobler Efter i flere år at have fisket på den norske elv, Namsen, har Mogens Olesen fra Randers fået mod på at gå nye og egne veje i søgen efter unikt endegrej, der kan overliste kæmpelaksen. Det er således lykkedes ham og andre at fange mange laks på de hjemmelavede woblere og krogsæt til ormerig. Mogens’ store forkærlighed er at fremstille woblere i balsatræ og i alle tænkelige udformninger med forskellige kombinationer af farver, streger, prikker, folie. Indtil nu har han lavet 108 forskellige woblere, så udvalget er kæmpestort. Og hver eneste wobler er testet i hans hjemvand, Gudenåen. Hvis du vil have inspiration til din egen produktion af woblere, er du velkommen til at kontakte Mogens på: mo@olesen.mail.dk

Da Peter Bjerregård var på aborretur i Ryå i december, opdagede han en del småskrald - det såkaldte ristestof i åen. Bevæbnet med sit kamera dokumenterede han udslippet, og sendte materialet til Miljøcenter Aalborg, der straks bad risteanlæggets ejer om en forklaring. Det nytter altså at reagere, når man ser noget, der virker forkert ved fiskevandet. Hvis der er tale om et akut udslip af for eksempel gylle eller olie skal der dog ringes til alarm 112. 20 børn fra 1.a på Svenstrup Skole hjalp før jul med at artsbestemme, måle og tælle fiskene i Guldbækken.

Guldbækken er blevet et fiskeeldorado

Ikke særligt lækkert at kigge på, når man fisker.

Vandkvaliteten i Guldbækken er forbedret efter, at vandløbet ved Vestermølle Sø er lagt om. Elbefiskninger har vist, at ørredbestanden er mere end fordoblet siden sidste år, og tætheden af ørreder nærmer sig det, man kan forvente i et vandløb som Guldbækken. Resultatet må siges at være en stor succes.

Din lokale grejbutik

TV2 TTV side 630

BRASHOLT www.brasholt.dk

J.C. FISKEGREJ www.jcfisk.dk

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

VESTJYLLAND SYDJYLLAND

Lokalredaktør Orla Bertram-Nielsen // tlf. 9864 3864 – bedst kl. 16-18 // obn@sportsfiskeren.dk

Grønlændere, gedder eller is-fisk Bliver februar hvid eller grøn? Måske både-og? Hvis isvinteren vender retur efter tøvejret medio januar, kan isfiskeriet på søerne igen blive aktuelt. Ikke kun efter aborrer og P&T-regnbuer - men også et mere specialiseret fiskeri efter gedde, sandart, knude og helt. Søørreder er dog fredet frem til marts. Hvis temperaturerne derimod holder sig nær gennemsnittet, er der muligheder for at prøve det traditionsrige grønlænderfiskeri i de vandløb, der allerede er åbne. Hvis der er mange undermålere eller nedfaldsfisk på strækningen, er enkelt-krogede kunstagn uden modhager et godt valg. På Bjerringbro-egnen er det ikke grønlændere, men me

gastore gedder, som medlemmerne tænder på i den kolde tid. De fantastiske fangster af 10-15 kg’s vinter-gedder bør inspirere fluefiskere til at forsøge et tilsvarende fiskeri andre steder i regionen, hvor de større åer ellers er åbne. Store flash-fluer er rimeligt holdbare og lette at kaste med.

a Olesen med en af sine kodyle Karup-havørreder. Ejner

Beskeden havørredmester Ejnar Olsen kan med god margin udråbes til årets havørredfisker 2010. I august-september præsterede han at fange fuldvoksne »havbasser« på henholdsvis 10,7, 10,5, 9,0 og 8,7 kg - bare for at nævne de fire største. Alle er taget i de lyse timer på Aulum-Haderup Lystfiskerforenings fine vand - og tilmed på flue.

Torbjørn Lager satte ny foreningsrekord i 2010 med denne pragtlaks på knap 18 kilo fra Gudenåens vand.

Over to hundrede tusinde kroner samlet ind til Gudenålaksen I 2010 blev der indsamlet 218.045 kr. til fordel for Gudenålaksen. Halvdelen af beløbet kommer fra Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening, hvor medlemmerne har bidraget med 60.000 kr., dagkortfiskere med 19.238 kr. og lodsejerne med 22.911 kr. Fangsterne på foreningens vand er opgjort til 461 laks og 52 havørreder, og især efterårsfiskeriet var forrygende, Torbjørn Lager satte ny foreningsrekord for laks med et pragteksemplar på 17,9 kilo, mens Jesper Knudsen tog årets største havørred på 5,46 kg. Desuden blev der genudsat en snes store vintergedder mellem 8-16 kg.

Premiere-åerne oversvømmet

Der var dømt herligt isfiskeri både før og efter jul.

Da vandet blev stift Isfiskeriet var i fuld gang længe før jul men fik en (midlertidig) ende i starten af januar. Isen nåede at blive 20-30 cm tyk på mange søer. Og de, der havde grejer og isbor parat, oplevede nogle herlige ture med det højt specialiserede fiskeri. En del juniorer var hurtige til at tage hul på fiskeriet på flere af de P&T-søer, som var vinteråbne, hvilket var en sikker og produktiv løsning. Aborre-fiskerne kom også i sving, selv om vi foreløbig ikke har set aborrer i samme imponerende vægtklasse som sidste vinter.

Vinterpremieren ved de himmerlandske vandløb blev en meget våd affære. Regn og massiv snesmeltning oversvømmede åerne og forandrede engene til langstrakte søer. Vandet var som kakao og mange steder var fiskeri nærmest umuligt - og fangst illusorisk. Ved Trend Å blev der dog fanget en enkelt fisk. Jost Elund fra Aars fluefangede en stor, farvet hanhavørred på cirka 80 cm (bill.). Fisken havde øjensynligt ikke leget endnu - så den blev genudsat.

Tal på Varde-fiskernes fangster Medlemmer af Varde Sportsfiskerforening har forpligtet sig til at aflevere en obligatorisk fangstrapport, og foreningen kan derfor levere realistiske fangsttal. I alt har medlemmerne hjemtaget 131 laks og 163 havørreder - mens henholdsvis 388 og 77 er genudsat. Desuden er hjembragt to »steelheads«, 95 bækørreder, 258 regnbuer og fem stallinger fra samtlige foreningens fiskevande. Dagkortkøbernes bidrag til den samlede fangst er ret beskedent.

Din lokale grejbutik

TV2 TTV side 630

JAFI VIBORG www.jafi.dk

PH GREJ VIBORG www.ph-outdoor.dk

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

ØSTJYLLAND

Lokalredaktør Laurits Flowbinner // tlf. 2825 6479 // lf@sportsfiskeren.dk

Gedder giver gode armmuskler

Træn dine fightmuskler i Østjyllands fine geddevande.

Skal du træne fightarmen, inden blankfiskene trækker op i vandløbene, og bliver du ikke tiltrukket af fitnesscentrenes svedlugt, kan du i stedet kaste dig over fluefiskeriet efter gedder. De sidste år har Bjerringbro-strækningerne i Gudenå givet gode gedder. Men også strækningen fra Frijsenvold til Motorvejsbroen over Gudenå giver normalt store gedder. Et virkeligt godt område er Nørreåens udløb i Gudenå ved Fladbro. Flere lystfiskere roser strækningen fra Kongensbro og ned til Gudenås indløb i Tange Sø som et fremragende geddevand. Her er det som oftest spinnefiskeriet eller fiskeri med død eller

levende agn, der giver flotte gedder. Der er dog også godt geddefiskeri i Sydkanalen i Kolindsundkanalerne. Ligesom Århus Å også kaster gode gedder af sig både på flue og spin. I Århus Å er strækningen mellem Årslev Engsø og Brabrand Sø det mest kendte fiskested. Men prøv også mellem Viby Ringvej og nedstrøms til Vestre Ringgade. Bjerringbro sælger dagkort til strækningerne omkring Bjerringbro og mellem Kongensbro og ned gennem Tange Sø. Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn sælger dagkort til Kolindsundkanalerne. Den nævnte strækning nedstrøms Frijsenvold og strækningerne Århus Å er frit fiskevand.

Meget vand og mange fisk til premieren Premierefiskeriet i Kolindsundkanalen ved Fannerup, kastede gode oplevelser af sig. Der blev fanget langt over 50 fisk, ifølge formanden for Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn, Lars Pedersen. Dagens bedste fisk ved Fannerup var en blankfisk, på cirka 3,5 kg fanget af Stig Jensen. Til gengæld gav fiskeriet nede i Grenaa by ikke nogen fisk af betydning. Generelt bød Kolindsund på utroligt meget og temmelig beskidt vand, og fiskene bed nærmest kun på naturlig agn. Ifølge Lars Pedersen blev over 90 procent af fiskene taget på rogn, mens resten faldt for rejer. Lars Pedersen, der er inkarneret fluefisker, konstaterede: »Der var så meget fart på vandet, at det var ligesom at fiske i Gaula først på sæsonen«. Selv om han fiskede med synkende line, var han ikke sikker på, at fluerne nåede ned til fiskene.

Niklas gled forbi hullet og den hylende bidmelder, da han spurtede tilbage mod stangen for at give modhug.

Fik storgedde efter glidetur I forsøget på at lokke sandarterne under isen i Solbjerg Sø havde Niklas Vestergaard, Hinnerup, lavet et rig monteret med en lille skalle. Da hans bidmelder begyndte at larme efter et par timer, løb Niklas så hurtigt, han kunne. Men han kunne ikke bremse på den glatte is, så han gled flere meter forbi hullet med den hylende bidmelder, og han måtte kravle tilbage til hullet. Et par gedigne modhug satte krogen, og en sej kamp begyndte under isen. Han kunne mærke, at der var tale om en gedde af anseelig størrelse og tvivlede på, om det var muligt at få utysket op gennem det lille hul i isen. Til sidst hentede fiskemakkeren en Lip-Grip, og ved fælles hjælp fik de gedden lirket op. Vægten viste 7,7 kg, og det var ny personlig rekord for Niklas. Over 50 fisk blev fanget på premieren i Kolindsund. Her ses en flot opgangshan fra premieren.

Mere vand end fisk i Giber Å Selv om flere end 25 medlemmer mødte op ved Århus Lystfiskerforenings premiere i Giber Å søndag den 16. januar, lykkedes det ikke at fravriste åen en eneste fisk. Formand Thøger Jensen fortalte, at der var meget vand i åen. På visse strækninger nedstrøms Skovmøllen var der is og sne på bredderne, så det var decideret farligt at færdes langs åen.

Glemte alt om frosne fingre

Endelig isvinter Mellem jul og nytår var det nærmest umuligt at opdrive et isbor i de østjyske grejforretninger, og de lystfiskere, der havde sikret sig et bor, havde kronede dage - både i private søer og i kendte søer som Glenstrup og Solbjerg Sø, hvor istykkelsen var helt oppe på 22 centimeter. Her sikrede en lokal isfisker sig fire aborrer op til 1.300 gr. på små Møresilda-blink.

Stor ørred til lille gut ved Pinds Mølle. 8-årige Alex Hingeberg tog med sin far Claus til Pinds Mølle Put & Take bevæbnet med et isbor. Ved de første ishuller var der ikke gevinst, men da de skiftede plads, var der straks bud efter Alex´ powerbait. Fisken var godt kroget, og op af hullet kom en fin 2 kg’s regnbueørred. Det var personlig rekord, så Alex var pavestolt da han kom hjem til mor med aftensmaden.

En fridag først i januar tilbragte en lokal fisker på at fiske i Århus Å mellem Engsøen og Brabrand Sø. Allerede i første kast fik han kontakt med en gedde omkring de to kilo. En lang peang gjorde det muligt at genudsætte gedden, uden den kom op på land. Da han lidt senere sad og fik en kop kaffe og varmede sine fingre, så han, at nogle småfisk sprang ud af vandet. Han glemte alt om kolde fingre og gik hen til stedet og lagde fluen ud. På trods af, at kastet blev lavet i al hast, var der alligevel bevægelse bag fluen, da den blev løftet fri af vandet. Så et nyt kast blev placeret samme sted. Stangen krummede sammen, og en vild fight begyndte i den hårde strøm. Tyve meter nedstrøms kunne vor lystfisker til sidst kane gedden ind over lidt grøde. Målebåndet viste 95,5 centimeter, inden den store flue blev løsnet, og gedden kunne svømme ned i dybet igen.

En lokal fisker fangede fire fine aborrer i Solbjerg Sø.

Din lokale grejbutik

JAFI VIBORG www.jafi.dk

PH GREJ VIBORG www.ph-outdoor.dk

GREJSHOPPEN VEJLE www.fluer.dk

Lokalredaktør Lars Østergaard Jensen // tlf. 7456 1153 // loej@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Benn Lodbjerg Jensen // tlf. 7514 3016 // mobil 2426 9086 // bj@sportsfiskeren.dk

SYDJYLLAND

Knald eller fald i februar I skrivende stund ligger søer og fjorde under et knugende panser af is, og det er umuligt at spå om vejret og mulighederne i februar. Uanset om vejret slår om i tø eller fortsætter med minusgrader, vil nogle af landsdelens åer, som for eksempel den nedre del af Kolding Å, byde medlemmerne i Kolding Sportsfiskerforening muligheder for fiskeri efter havørreder. Også Hoptrup Kanal plejer at kunne kaste fisk af sig allerede fra sæsonstarten. Sportsfiskerne ved de vestvendte vandløb må derimod væbne sig med tålmodighed indtil 1. april. Både Vejle Fjord og Kolding Fjord er kendte for at kunne byde på hektisk havørredfiskeri, når isen bryder op. Nogle år fryser vandet ikke til, og andre gange sker det først i marts, så

det gælder om at holde sig ajour med forholdene. Længere nede i Sønderjylland er kystvandet en anelse mere fersk, så her trækker ørrederne tidligere ud langs de åbne kyster, men en tommelfingerregel siger, at vandet skal være fire grader varmt, før fiskene hugger. Langs kyster med dybt vand nær land med strøm er der stadig chance for en flot overspringer, men tålmodighed skal der til. Prøv med en stor kystwobler med rød ryg, som fiskene finder ualmindeligt attraktiv i den kolde årstid. Og endelig er der måske stadig mulighed for isfiskeri i landsdelens geddesøer eller mange put & takevande, hvor især østeuropæiske lystfiskere denne vinter fandt melodien på isen.

Avanceret isfiskeri Ved Hvilested Lystfiskersø ved Kolding har fiskemester René Grimm set, hvordan en af søens gæster kan føre sin agn helt op til ti meter ind under isen ved hjælp af sammensatte elektrikerrør. For enden er monteret en »gaffel« til at holde og føre line, krog og agn ud til fiskene. Røret skal være vandtæt, så det flyder op under isen. Hvor der er en vilje, er der gerne en vej – også under isen.

Hvor der er en vilje, er der en vej - også under isen.

Kanonfangster i Vidå I sæsonens sidste dage kastede Vidå et par flotte sandart af sig. Formanden Jens Chr. Lund var så ubeskeden selv at rage et par flotte fisk til sig på 6,5 og 3.5 kg ved dørgefiskeri ude i Magisterkogen den 29. oktober. Dagen efter fulgte Palle Vestergaard ham pænt til dørs med en dejlig sandart på 6 kg og 90 cm samt en mindre på 1,5 kg fanget på wobler. Endelig slukkede og lukkede Harrald Tiedemann sæsonen med en grov havørred på 8,2 kg 90 cm i Grønå.

Fangsterne af stallinger faldet så drastisk i de senere år, at fisken nu fredes i en række sydvestjyske åer.

VÅS freder stallingen i 2011 Varde Å Sammenslutningen har vedtaget, at stallingen fredes i 2011 for et år af gangen. Det drejer sig om Grindsted Å, Ansager Å, Holme Å og Varde Å. I denne sammenhæng henstilles der til, at fiskeriet foregår med modhageløse kroge, og at bækørrederne også genudsættes. VÅS består af foreningerne Grindsted Sportsfiskerforening, Mølby Eg Fiskeriforening, Starup Fiskeriforening samt Varde og Sydvestjydsk Sportsfiskerforening.

Nytårstorsken blev reddet

Fire foreninger indleder samarbejde

For få år siden virkede Lillebælt som tømt for torsk, men bestanden er heldigvis igen på vej op, og på visse dage har lykken tilsmilet søens folk. Således fiskede otte sportsfiskere en decemberdag fra M.S. Neptun, hvor de fik et halvt hundrede torsk over mindstemålet. De seks største vejede 4 – 4,5 kg, hvilket er pænt for Lillebælt. Sjovt nok huggede selv de store torsk på sandorm, men måske er det på tide igen at gøre et forsøg med pirkegrejet.

Under navnet NASS går Sportsfiskerforeningen Als, Syddanske Lystfiskere, Sportsfiskerforeningen Nordborg samt Skovens Fiskeklub nu sammen om bl.a. fællesture og fælles arrangementer. Det sker også for at kunne optræde samlet overfor myndighederne. Foreningen Alsiske Kystfiskere har omdøbt sig til »Syddanske Lystfiskere«, og vil fremover fungere som paraply for de fire underafdelinger: Alsiske Kystfiskere, Sønderjyllands Småbådsklub, Alsiske Fluefiskere samt Als-Flyderne.

Brand i Storkesøen opklaret

Palle Vestergaard med to sandart fanget på wobler.

Ifølge politiet var der tale om et uheld, da tre frysende drenge en nat tændte ild, der ramte og nedbrændte den stråtækte administrationsbygning ved Storkesøen uden for Ribe. Ejeren af Storkesøen, Eva Rosenmay, fortæller til Sportsfiskeren, at 21 års forretningsliv med et stryg af en tændstik blev ødelagt. Ved branden blev kundekartotek og bookinglister ødelagt, hvorfor hun ingen oversigt har over næste sæson.

Din lokale grejbutik

TV2 TTV side 630

PG FISHING SØNDERBORG www.pgfishing.dk

PAMHULE JAGT & FISKERI www.iversen-import.dk

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

FYN

Lokalredaktør Bjarne Selvager Hansen // tlf. 2343 2246 // bsh@sportsfiskeren.dk

Forventninger i februar

Fangster præsenteres ved tidligere Odense Å-premiere.

Februar er ikke ligefrem som skabt til lystfiskeri. Normalt er måneden en af årets koldeste, og mange fiskevande er lukket på grund af fredninger, is eller andet. De fleste sportsfiskere nøjes da også med forventningens glæde til det forår, der kommer lige om lidt. Enkelte muligheder er der dog. Nogle få fynske åer er åbne for fiskeri, og i flere af dem er der chancer for blanke fisk. Ellers må man vente til Odense Å-premieren lørdag den 5. marts. Her åbner også Odense Inderfjord - efter fem måneders totalfredning. Ligesom de tidligere år fejres åbningen af å og fjord med et særligt premiere-

fiskeri. Deltager-programmerne ventes i handelen i løbet af februar. Sidste år deltog mere end 600 i denne begivenhed. Ved kysterne gælder det om at vælge de mildeste dage og gerne en kyst, hvor der har været fralandsvind i flere dage. Fralandsvind presser det kolde overfladevand ud, og dermed trækkes det lunere vand fra dybet ind. Nogle foretrækker at fiske i fjordene (hvis de er isfri), mens andre hellere vil til de åbne kyster. Generelt er chancen for overhovedet at få noget på krogen nok størst i fjordene, men samtidig vil der ofte være mange undermålere iblandt - og nogle steder også nedgængere.

Sølvpræmie til Havørred Fyn Havørred Fyn - med de sølvblanke havørreder - vandt meget passende en »silver award« i en international turisme-konkurrence den 8. november i Chicago. Havørred Fyn stillede op i konkurrencen for innovative projekter, der demonstrerer bæredygtighed og miljøbevidsthed, og som har en positiv effekt på lokalsamfundet og miljøet. Projekter fra otte lande havde kvalificeret sig til at være med i konkurrencen. »Anerkendelsen viser, at det er muligt at skabe bæredygtig turisme, hvor miljøgenopretning går hånd i hånd med jobskabelse og lokal opbakning«, siger Peter Saabye Simonsen, direktør for Syddansk Turisme.

Jesper Eriksen med gedden på 14,5 fra fiskepladsen, som ellers »aldrig giver noget«.

Fynsk giga-gedde på 14,5 kg Bedst som Jesper Eriksen fra Svendborg var ved at håndlande en gedde for sin makker, da de den 1. november fiskede i en lokal sø, gik hans eget flåd under. Derfor måtte makkeren – midt i sin egen fight – give tilslag på Jespers stang. Efter lidt tovtrækkeri gled gedden i nettet. Hun blev vejet til 14,5 kg og målte 121cm. »Vildt. En forbedring af min personlige rekord, som var på 11,9 kg«, siger en begejstret Jesper Eriksen. Efter nogle billeder blev gedden nænsomt sat ud igen. Hugget kom som en overraskelse, idet han fiskede på et sted i søen, der normalt ikke giver resultat. »Men det er ikke sidste gang, jeg fisker de steder, som aldrig giver fisk«, tilføjer han.

Sportsfiskermesse på Østfyn

Nu kan du melde dig ind i Måleren og komme med til Norge og fange helleflyndere - blandt andet.

Havfiskeklub åbner døren på klem Hvis det er saltvand og de store fisk langt ude til søs, der trækker, har Havfiskeklubben Måleren i denne tid et godt tilbud. Klubben har valgt at optage et begrænset antal nye medlemmer. Klubbens interne rekordliste er imponerende: Helleflynder på 42 kg, lange på 25 kg, torsk på 25 kg, sej på 19 kg, brosme på 12,75 kg, havkat på 9 kg, rødfisk på 7,45 kg og lubbe på 6,5 kg. Interesserede kan læse mere på www.maaleren. dk eller henvende sig til kasserer Jan Dalgaard Madsen på maaleren@rnet.dk eller tlf. 61 79 63 89. Måleren arrangerer ture til blandt andet Norge, hvor der er chance for de helt store fangster af blandt andet torsk og helleflyndere.

Ullerslev Lystfisker Klub står igen i år som arrangør af sportsfiskermesse på Østfyn. Det foregår fredag den 4. februar i Ullerslevhallen. En hel stribe forretninger og firmaer vil være repræsenteret på messen. En medarbejder fra Go Fishing viser binding af saltvandsfluer, og Gerhardt Andersen demonstrerer tørfluer og nymfer. Aftenens gæster kan også prøve en såkaldt fiskesimulator.

Denne sandart er fanget i farvandet omkring Ærø.

Sandart og stør i havet syd for Fyn

Kom til messen og se, hvordan sådan en flue bindes.

Der er mere under havoverfladen, end vi tror. I forbindelse med Zoologisk Museums udarbejdelse af et såkaldt fiskeatlas er en del overraskende oplysninger dukket op. Blandt andet, at der af og til fanges eksemplarer af den udprægede ferskvandsfisk, sandart, i det salte hav syd for Marstal. Og i Langelandsbæltet fangede Spodsbjerg-fisker Klaus F. Nielsen den 7. december en vaskeægte beluga-stør på 148 cm. Støren blev senere genudsat. Denne stør-art er ikke tidligere fanget i danske vande.

Din lokale grejbutik

TV2 TTV side 630

TOMMERUP JAGT & FISKERI www.tommerupjagtogfiskeri.dk

MICHAELS JAGT & FISKERI www.michaelsjagt.dk

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

NORDVESTSJÆLLAND

Lokalredaktør Rune Hylby // tlf. 5919 4340 // mobil 2536 4280 // rh@sportsfiskeren.dk

Laaaangsomt fiskeri i kulden December var kold som bare pokker og lagde låg på alle søerne. Men den forholdsvis milde januar måned kan give søerne et frisk pust i februar, hvis isen bryder. Skulle vi være så heldige, er fiskeriet efter de rogntunge gedde-madammer yderst spændende. Det er netop i februar og marts, at mange specimenfiskere jager storfisken. Man skal blot huske, at temperaturen er lav og geddernes stofskifte ligeså. En død sild, der kan anspore geddernes sult, er yderst effektiv i de kolde måneder. Sæt gerne to store trekroge i silden, så du kan give modhug i det øjeblik, gedden tager silden mellem kæberne. Så undgår du også at kroge den dybt. Du kan farve silden i orange og røde farver ved at bruge de farvestoffer, karpefiskerne

bruger til deres boillies. Om det har den store effekt vides ikke med sikkerhed, men troen kan som bekendt flytte bjerge. Til det mere aktive fiskeri skal man fiske laaangsomt og »markeret«. Det vil sige, at agnen skal tages ind i kedsommeligt tempo og må gerne være meget synlig. Krasse farver, og store bevægelser er alfa omega, når de store gedder skal i tale i kulden. Skulle der mod forventning stadig være is på søerne til langt ind i februar, kan man ofte finde fiske-vand i regionens fine kanaler. De nedre dele af Tude Å og Halleby Å, samt ikke mindst Lammefjordskanalerne er sublime vandløb til store gedder, og der fanges hvert år fisk på omkring 10 kg i de tre vandløb.

Polarforhold under strygning Det ligner en scene fra en ekspedition på den grønlandske indlandsis. Men det er såmænd bare TØS, der holder store strygedag. Aldrig i TØS’ mangeårige virke har man været ude for lignende vanskeligheder. For at undgå frostskader på fisk og æg, byggede Arbejdsgruppen et telt over kassererens bil og tændte op med olieblus. Linda Bollerup fra Fyns Laksefisk hentede æggene og fortæller efterfølgende, at der var 8,9 liter. Nogle æg så (ikke overraskende) ud til muligvis at være overmodne, men TØS-folkene håber det bedste. Situationen er, at ingen andre end TØS har kunnet levere, hvad de skulle til produktionen af smolt til mundingsudsætningerne i 2012. Selvom TØS leverede knap dobbelt så mange, som der skal bruges til Tuse Å, mangler der desværre katastrofalt mange æg til både Isefjorden og resten af Sjælland.

Sportsfiskere fra Sorø og Ishøj Sportsfiskerforeninger skal konkurrere på både havørreder og gedder.

Sorø og Ishøj skal dyste i et helt år

Årets strygning lignede noget fra en polarekspedition.

Ingen nedklassificering af vandløb Årets bedste julegave stod miljøminister, Karen Ellemann for, da hun fik vedtaget en lov mod kommunernes nedklassificering af vandløb af sparehensyn. Derfor kan Holbæk Kommune ikke som forventet, overdrage vedligeholdelsen af kommunens vandløb til private lodsejere. Forslaget blev ellers vedtaget i kommunalbestyrelsen i oktober, hvor man håbede på at spare en million kroner fra 2013.

Ringsted melder sig ud af ud af DSF

Er Sorø-fiskerne dygtigere end lystfiskerne i Ishøj Sportsfiskerforening? Det spørgsmål bliver afgjort i løbet af 2011, idet de to foreninger har udfordret hinanden til en venskabsdyst, der skal vare hele året. Dysten drejer sig i al sin enkelthed om, hvem der fanger de største fisk. Der kan tilmeldes fangst af fisk indenfor 15 kategorier, idet der er syv arter fra ferskvand og syv fra saltvand. Havørreder deltager både i saltvand og ferskvand. Når året er omme, afgøres konkurrencen efter et nærmere udmålt pointsystem. Den forening, der har de dygtigste lystfiskere, vinder. Præmien er et fælles arrangement, som den tabende forening skal planlægge. Konkurrencen kan følges løbende på Sorø’s hjemmeside og vil naturligvis blive fulgt med interesse.

Lodsejere presser å-mænd Holbæk Kommunes vedligeholdelse af Tuse Å-systemet var i efteråret under al kritik. Specielt i tilløbene blev regulativet ikke overholdt, og strømrenden er skåret alt for bred. Mange steder blev strømrenden skåret op til 50-60 % bredere, end den skulle være. Ifølge Holbæk Kommune var årsagen, at åmændene følte sig presset af lodsejerne til at tage lidt mere end det, der stod i regulativet, for at øge afvandingen. Viktor med sin pragtgedde på 11,1 kg fra 2010.

Ringsted Sportsfiskerforening har meldt sig ud af DSF med virkning fra 2012, fortæller formanden, Søren Rath. Bestyrelsen i RSF mener ikke, at den centrale medlemsregistrering og opkrævning passer til Ringsteds medlemmer, som er meget lokalt forankrede. I bestyrelsen er man desuden skuffet over divergerende meldinger fra forbundet, og at man ikke som hidtil kan få dispensation til at fortsætte med at styre medlemsadministrationen selv, fortæller Søren Rath.

Storfangerne i Sorø

Der blev »restaureret« på den hårde måde i efteråret.

TV2 TTV side 630

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

Flere af de unge medlemmer i Sorø Lystfiskerforening har haft forrygende fangster sidste år, hvilket sætter en tyk streg under foreningens fornemme juniorarbejde. Årets geddepokal gik bl.a. til den unge Viktor, der fangede en gedde på 11,1 kg. Mathias Machholdt fangede en karpe på 10,4 kg og kan også høste hæder på pokalsiden med en flot tredjeplads i kategorien, skælkarpe.

NORDØSTSJÆLLAND

Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 2868 7063 // hp@sportsfiskeren.dk

Låg på søerne

Skilte fortæller, hvis isen er sikker - ellers er den det ikke!

Den kolde vinter lagde hurtigt et tykt islåg over søerne i Nordsjælland, og måske ligger isen der stadig her i februar. Hvis det er tilfældet, er der godt at have styr på de særlige færdselsregler, der gælder i politikredsene i Nordsjælland og Københavns Vestegn. I en bekendtgørelse, der blev udsendt i starten af 2010, blev det fastsat, at færdsel på isen kun er tilladt, hvis der er opsat skilte, hvor der står, at færdsel på isen er tilladt. Eller sagt på en anden måde: Hvis der ikke er skiltet med, at færdsel er tilladt, er det forbudt. Det er imidlertid ikke politiet selv, der sørger

for skiltningen. Det er op til bredejerne eller de lokale myndigheder, og en række kommuner har heldigvis påtaget sig opgaven med at tjekke istykkelsen og opsætning af skilte, når isen når den rette tykkelse. Det gælder for eksempel i disse kommuner: Helsingør, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød, Furesø og Egedal. På kommunernes hjemmesider kan man finde opdateret information om mulighederne. En ting er, at det er muligt at fiske fra isen, noget andet er, om man har ret til selve fiskeriet. Her gælder selvfølgelig de sædvanlige regler så husk at tjekke, hvem der har fiskeretten, inden du borer dine huller.

Fangede storørred på Øresund Det er velkendt, at der svømmer store havørreder rundt blandt sildestimerne på Øresund, og det sker ikke så sjældent, at én af dem hugger på lystfiskernes pirke under fiskeri efter torsk og sild. Det er dog sjældent, at havørrederne opnår »måler-størrelse«. Men det var, hvad der skete for Jørgen fra Møn, da han var på tur med Havstrygeren fra Helsingør lørdag den 18. december. Han fiskede med pirk ved bunden efter torsk og troede først, han havde fået bundbid. Men kort tid efter sprang »bundbiddet« ud af vandet med hans pirk i munden. Efter et kvarters nervepirrende fight blev fisken sikkert gaffet af skipper Dyt, der måtte indrømme, at der var mere adrenalin i kroppen end vanligt. Oppe på dækket blev den velkonditionerede fisk vejet til 11 kg fordelt på kun 88 cm.

Birger Loop havde held med levende fjordrejer ved St. Vejle Å. Ikke færre end 40 aborrer fik han på én dag.

Aborrerne satte pris på de levende fjordrejer Det var de levende fjordrejer, der gjorde forskellen, da Birger Loop fra Frederiksværk besøgte St. Vejle Å den 17. november. Flere lystfiskere forsøgte sig med jig, men fik ikke aborrerne i tale. Det gjorde Birger derimod, da han serverede de levende rejer, og i løbet af dagen fangede han 40 aborrer med 11 over et kg. Dagens største vejede 1.400 g. Rejerne stryger han selv med en rejehov i Roskilde Fjord, og indtil videre har han ikke haft problemer med at fange dem. I tilgift kommer der også mange hundestejler i nettet, og de virker også fint til aborrefiskeriet. Birger understreger dog, at fiskeriet er meget svingende, og det samme er fiskenes foretrukne agn, så det er en god ide at have flere muligheder til rådighed. Frederiks gedde på 10,9 kg blev weekendens største.

Perfekt gedde-weekend Sidste weekend i november tilbragte Kinetic testfisker Frederik Hansen sammen med vennen Tommy i en båd på en dansk sø, hvor de fiskede med levende agn efter gedder. Vejrudsigten var ikke særlig lovende med let sne og temperaturer under frysepunktet om morgenen. Alligevel blev det en dag ud over det sædvanlige med fangst af i alt 22 gedder. Langt de fleste mindre fisk, men Frederik fik testet sit grej, da han fangede dagens største gedde på 10,4 kg. Næste dag gik turen selvfølgelig samme sted hen, og selv om de måtte sejle gennem tynd nyis, indtil de kom ud til åbent vand, fortsatte løjerne. Dagen gav yderligere 15 gedder, og igen var det Frederik, der havde taget på de store. Dagens største vejede hele 10,9 kg, og weekenden blev afsluttet med endnu en storgedde på 9,7 kg.

TV2 TTV side 630

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

En kold fra fjorden Den 1. december trodsede Martin Pedersen fra København vinterkulden og tog til Isefjorden. Her var inderbredningen islagt, men længere nordpå var der helt isfrit vand. Pladsen blev fisket igennem uden held, men på tilbagevejen brød en fisk overfladen inde på lavt vand. Tre kast senere huggede en mindre ørred på fluen. Fisken blev fanget og afkroget. Kort efter huggede en ny fisk på en Kobberbasse. Oppe på land kunne Martin måle den fine blankfisk til 55 cm.

Villestrup Å-havørred på langfart

Denne blankfisk på 55 cm gemte sig i stimen.

Allan Nielsen fra Team Cjap gjorde store øjne, da han rensede en havørred på 2,2 kg, som han havde fanget i Køge Bugt under en trollingtur i november. I maven havde fisken nemlig et lille glasrør, som bl.a. indeholdt en spole med kobbertråd. En rundringning førte til løsningen. Det viste sig at være en chip fra et mærkningsforsøg ved Villestrup Å ved Mariager Fjord, så ørreden var kommet langt hjemmefra. Allan har nu sendt glasrøret og en skælprøve til DTU Aqua, der står for mærkningsforsøget.

SYDSJÆLLAND

Lokalredaktør Jan Andersen // tlf. 5449 4229 // ja@sportsfiskeren.dk

Fang en helt i vinterkulden Den 1. februar åbnes der op for fiskeriet af helt. I skrivende stund ser det ud til, at vinteren skifter til tøvejr, så der er chancer for isfrit vand til premieren. Helten findes på Sydsjælland udelukkende i Susåen ved Næstved, hvor den findes fra den yderste del af Næstved Kanal og faktisk helt op til Tystrup Bavelse søerne, hvor der ofte observeres stimer af helt. Selv om langt de fleste helt fanges i selve Næstved by, kan det altså godt betale sig at prøve på nogle af de mange andre stræk i åen. Helten kan fanges på mindre blink eller små mørke fluer, men der er ingen tvivl om, at den er lettest at fange på orm. Der skal anvendes små flåd til strømvand og en lille krog str.

10 agnet med en regnorm. Helten har en lille mund, så det er vigtigt, at krogen ikke bliver for stor. Fisken opholder sig ofte i strømskellene, så det er der, der skal fiskes. Helten er en dejlig spisefisk, men alligevel bør man genudsætte den, idet bestanden har været noget vigende de sidste år. Dette kan skyldes overfiskning i Karrebæksminde Fjord, men årsagen er ikke endelig klarlagt.

To klubber i Næstved fusionerer Der er blevet en sportsfiskerklub mindre i Næstved, Sportsfiskerklubben Næstved er fra årsskiftet trådt ind i den større klub, NS48. Det omfattende juniorarbejde fra Sportsfiskerklubben Næstved vil blive videreført i NS 48´s lokaler med de samme instruktører. Det er meningen at beholde de lejede fiskevande, således at der bliver tilført en del nyt vand til NS 48.

Flotte gydegruber i Krobæk ved Præstø En lang række lystfiskere er i gang med at registrere gydeaktiviteter for kommunerne på Sydsjælland. En af de åer, der i år har overrasket positivt, er Krobæk, der løber ud i Præstø fjord. I det mindre vandløb blev der optalt hele 71 gydegruber, og specielt en af disse var imponerende stor.

Morten Guzak med den store aborre på 1,5 kg, som han fangede fra båd på Maribosøerne.

Flot aborre fra Søndersø Det er ikke bare gedderne, der trives i Maribosøerne efter genopretningen. Også aborrerne stortrives, og der er meldinger om flere fine aborrefangster. I november fangede Morten Guzak fra Maribo et smukt eksemplar på 1,5 kg på en Hellhound Jerk Bait fisket fra båd. Andre har fanget aborre helt op til 2,5 kg, så de bliver store i søerne. Også store brasen forekommer. Under geddefiskeri med en kammerat oplevede Morten, at hans makker fejlkrogede først en brasen på 5,5 kg og lidt senere endnu én på 6,5 kg.

Kulden lukker fiskeriet ned på Sydsjælland

Frode Smidt med fisken, der sikkert vejede 8 kg, inden den blev renset

Stor kystørred huggede til En af de virkelig rutinerede og flittige kystfiskere langs regionens Østersøkyster er Frode Smidt fra Nykøbing F. Først i november fik han på favoritpladsen en virkelig stor havørred. Efter en hård fight på 15 minutter kunne han i tredje forsøg lande en havørred på 91 cm, der i renset stand blev vejet til 7,4 kg. Fisken huggede midt på dagen og blev fanget på blink. Blot nogle dage senere fangede Frode endnu en flot havørred – denne gang en helt blank fisk på 4,9 kg.

TV2 TTV side 630

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

Det arktiske vintervejr har gennem hele december ødelagt kystfiskeriet på Sydsjælland og øerne, og der er stort set ikke blevet landet havørreder af betydning. Allerede inden nytår måtte også turbådene melde pas over for isen, så nytårets torskefiskeri blev aflyst både i Langelandsbæltet og i Østersøen. Alt andet lige betyder det, at saltvandsfiskene i regionen har fået sig en tiltrængt pause for os lystfiskere. Et par havørreder stikker lige akkurat finnerne op over vandet i bækken - nederst i midten af billedet.

Gydning direkte i strandkanten

Is-skulptur på stranden formet af den arktiske kulde

Hvis man havde lyst til at overvære ørreder gyde live, var der gode muligheder ved udløbet af Sømosebæk ved pumpestationen i Borre på Møn. Det er overlevende fisk fra smoltudsætningerne, der hvert år kommer tilbage for at gyde. Da havørrederne forsøgte at gyde direkte i strandstenene, kommer der desværre ikke yngel ud af anstrengelserne.

BORNHOLM

Lokalredaktør John Haagen Rasmussen // tlf. 5695 8317 // jhr@sportsfiskeren.dk

Tag havørreden i fralandsvind

Havørreden er svær at lokke, når vandet er under 2 grader.

I skrivende stund kan jeg se ud af mit vindue, hvor min syrenbusk står med grønne knopper, nabokvarteret står under vand, og 200 meter oppe af vejen buldrer Byåen afsted, som var det en norsk elv på vej ned over fjeldet. For mindre end tre uger siden lå sneen meterhøjt, og øen var lukket ned. Og vi har stadig kun midten af januar. Derfor er det svært at spå om februars fiskeri, det er simpelthen ikke til at vide, om der kommer endnu en kuldperiode, eller om foråret ligger på spring - men jeg vover et øje med et anerkendt vintertrick til fiskehungrende lystfiskere. Fisk i fralandsvind, netop nu ligger vandtempera-

turen og svinger omkring de to grader, og det er et magisk punkt, idet havørrederne stort set ikke tager føde til sig i vand under to grader. Derfor er det en god ide at fiske i fralandsvind, da det vil føre det kolde overfladevand ud til havs og trække varmere bundvand ind til kysten. Selv om vi her på øen er heldige at have isotonisk saltvand i havet, hvilket giver havørrederne en fordel i forhold til osmotisk regulering af deres væskebalance, skal de stadig bruge to grader til at omsætte deres føde. Så fisk i fralandsvind og brug dit termometer hyppigt – det kan være så lidt som en halv grad, der gør en god dag endnu bedre med fisk på tasken.

Fang en torsk og vind 10.000 kroner I efteråret har DTU Aqua mærket 2.500 små torsk. Hvis du fanger en mærket torsk, bedes du sende mærket samt torskens øresten ind til DTU Aqua. Gør du det, kan du være heldig at vinde en kontant præmie på 10.000 kr. Præmien findes ved lodtrækning blandt alle indsendte mærker/øresten.

Forsat frit fiskeri i offentlige søer I 2007 besluttede kommunalrådet i Bornholms Regionskommune at give fiskeriet frit i de søer, kommunen råder over. Tidligere havde foreningerne under Danmarks Sportsfiskerforbund fiskeretten, hvis de vel at mærke solgte dagkort til søerne. Den 18. januar vedtog kommunalrådet at gøre ordningen permanent, så fiskeri i Bornholms Regionskommunes søer fremover kun kræver det statslige fisketegn.

Ædelfiskens formand, Kim Nielsen, sørgede for at hente pokalen til klubben med denne fisk på lige knap fire kg.

Ædelfisken snuppede pokalen for sjette år i træk 16. januar 2011 var der sammenfald mellem ophøret af å-fredningerne og de fire bornholmske klubbers elleveårige tradition med at holde en klubdyst den første søndag efter den 16. januar. 32 forventningsfulde fiskere mødte frem for at hjemtage vandrepokalen til enten BSF, Havørreden, Fluefiskerne Bornholm eller Ædelfisken. Efter seks timers intenst fiskeri kunne årets værter fra Ædelfisken hjemføre pokalen for sjette år i træk. I alt kom der bare tre havørreder til opvejning, alle fanget af Ædelfiskens medlemmer. Formand Kim Nielsen fangede dagens største fisk på 3,975 kg og 70 cm på et hjemmelavet blink.

Højglans-trio fra januar-kysten Anders Hartmann næsten fordoblede sin rekord.

Bombardafeberen raser på Bornholm Bombardafeberen har i de senere år fået et stadigt stærkere tag i de bornholmske kystfiskere. Det er ikke så sært, når man smittes ved at fange store, stærke blanke overspringere. Hvem ønsker så at blive kureret? I hvert fald ikke Anders Hartmann fra Nexø. Han besøgte Bethesda-revet den 9. januar bevæbnet med netop kombinationen af bombarda og flue. Efter sølle fire kast var der bud efter Anders’ Glimmerreje. Ikke helt ude i kastet, som det så ofte sker, men helt inde under land bare fem meter fra stangtoppen. Efter en stille og rolig fight havde Anders fornøjelsen af at lande sin første havørred over 2 kg. En personlig rekord, der med et slag blev løftet til 3,75 kg.

TV2 TTV side 630

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

En skøn dag ved kysten. Så kort og kontant kan det siges, når man som Henrik Skytt skød premierefiskeriet i gang med tre flotte fisk - godt nok to dage »forsinket”. Fiskene, der var med til at gøre dagen lidt ud over det sædvanlige, var på 3.7 kg, 3,55 kg og 1,3 kg. Alle fiskene var højglanspolerede i det fineste sølv og sort. Og alle var trinde og velnærede overspringere.

Vintergedde fra Hammerhavnen

Fiskene huggede på en Bornholmerpil i kobber.

Hans Larsen fra Allinge var ude efter havørreder lørdag den 15. januar. Da han ikke mærkede fisk langs kysten omkring Hammerhavnen, trak han ind i havnebassinet for at se, om der skulle være en havørred i det marginalt lunere vand over Hammerhavnens sorte bund. I stedet for en varmehungrende ørred mødte Hans en fin brakvandsgedde på hele 5,6 kg. Gedden huggede på et Jensen blink. I maven havde den en sild.

B => ?9DFG+FBGB+4@G, G?F@G 0 8> FFD<=DF ;4D< %-,- &" !);?G-@G8>DD<G8>C:AG %-,-( " ! :B<C'1FG0 $ %-,-#&, &" ! );?G-@G8DB';== $%-,-(#" ! %0 G0C9 B5D "-G8B<>5B=>DF +%-,- &" ! 0;B>G*G4D<> $ %-,-(#" ! 49DG8CD9DG 8 $%-,-(#, &" ! "D? C:AG8B<>=>C:A %-,-(#, &" ! "D? C:AG8DB/B A %-,- &" ! B?CG D<<; G)DD+G $%-,-(&,# " ! "D? C:AG-D:/?BG% G 8/C5B?;G0DB=># $ %-,-#&" ! 5B=>DFG0;B> $%-,-#&, &" ! .C?D>C:G8>B?4G , $%-,- &" ! %0 G8D D? %-,- &" ! );?G-@G)B5,B9D 8/BAD=,DBFDG8B<> $%-,-#&, &" ! -FB D<G*#4D<> $- - - & )* .C?D>C:G0;?C>; .C?D>C:G);19/G $%-,-(&,# " ! )C99DF $ -,- &" ! FC=,G%@G-/1?4DF

D <@GG#GG G&) 8G +++-')*--,--7EEGAF@ +++-')*--,--7EEGAF@ +-')*--,--3EEGAF@ +++-')*--,--2EEGAF@

# ++-')*-,-!2EEGAF@ ($++-')*--,--EEEGAF@ ( ++-')*--,-- EEGAF@ ( ++-')*--,--(EEGAF@ ( ++-')*--,--7EEGAF@ +++-')*-,-!7EEGAF@ (&+ -')*--,--7EEGAF@ ++-')*--,--3EEGAF@ $++-')*--,--7EEGAF@ +++-')*--,--7EEGAF@

++-')*--,--!EEGAF@ ((++-')*-,--7EEGAF@

! #

;4D< 8> FFD<=DF 8/C5B?;G0DB=># 5B=>DFG %-,-#&, &" !8/C5B?;G0DB=># 5B=>DFG $ %-,-( ,#&" ! "-G( G?;F4 %-,- &" ! .C?D>C:G;++=/;FD $%-,- &" ! .C?D>C:G;++=/;FD $%-,-#&" ! :B<C'DFGF =>G $ %-,- " ! :B<C'DFGF =>GG $ %-,- &" ! :B<C'DFGF =>GG $ %-,- &" ! )-G B$,;C?> $ %-,- &" ! " -,- &" ! 8/C5B?;GD B9DG %-,-#&" ! 0DFA<D$G'C9G9B5D %-,- &" ! 0DFA<D$G'C9G9B5D %-,-(&&" ! 8&) G=>B?4G1, $%-,- &" ! &D??G C<<D?C15

D <@GG#GG G&) 8G

((++-')*--,--(EEGAF@ (&$+-')*--,--*EEGAF@ (+++-')*-,-EEEGAF@ $ +-')*--,--2EEGAF@ $ +-')*--,--2EEGAF@ $++-')*--,--77EGAF@ $++-')*--,--77EGAF@ $++-')*--,--77EGAF@ ( ++-')*--,--7EEGAF@ ((++-')*--,--(EEGAF@ $++-')*--,--7EEGAF@ $++-')*--,--7EEGAF@ +++-')*--,--(EEGAF@ ($++-')*--,--EEEGAF*

(+++-')*--,--EEEGAF@ ++-')*--,--3EEGAF@

!! !# ! # # $ + )+(*'+ )+* '+ "*'+ '++++++++ !( * + %%$ ++ # ""

B => ?9DFG+FBGB+4@G, G?F@G*3%

# #######

!!# ! * + (**( + & '+ )))$+ )))$+ ))) (*'+ )))'+++++++++!( * +%%%$ ++ # ""

! # # * &+ + "&# (*&+ *&# *' !(*( (&+&#*+ (*+" & + + ( " #& # "( #'++!( * +%%%$ ++ # ""

B / 1<G+FBGB+4D<C?9D?G, G?F@G 0

.1?G! #

D4GA 'GB+G5C?4=>G3G BFDF +FBGFD=>5BFAD4G<C=>DF?D 5D4+ <9DFG2665G)B,B<B -C>B?C15G0FBC4G6 33E55 +;FGA1?G! #G F4CG2EEGAF@

8,C??D=> ?9DFG+FBGB+4@G, G?F@G*3% 8> FFD<=DF ;4D< %-,- ,#& .C?D>C:G C9G $ %-,- ,# .C?D>C:G C9G %-,- , & AC?D>C:G C9G .C?D>C:G >FD5DG>FC99DFG (&%-,-( , .C?D>C:G >FD5DG>FC99DFG ((%-,-#&, B?CG?;F>/DF? C>DGG %-,- ,# .C?D>C:G=B<B5B?4DFG +%-,-$,# .C?D>C:G=B<B5B?4DF %-,-(&, & .C?D>C:G=C9?B>1FDG,G (&%-,- &,(&& .C?D>C:G&$>/;?G (& %# " -,-(&, .C?D>C:G&$>/;? ((% " -,- ,( .C?D>C:G81,FBG + %-,-$,# .C?D>C:G81,FBG (& % ) *-,-(#, $ .C?D>C:G1<>FB:B=>G + %# " -,- ,( .C?D>C:G1<>FB:B=>G %-,-#, .C?D>C:G /BF9DFG +%-,-$,# .C?D>C:GC?+C?C>$G %-,- ,#& 8:CFFBG &G +%-,- ,#& %0 G,F;G=/;,G %-,-(&, 0DFA<D$G<C9/>?C?9G ,G %-,- ,#& 0DFA<D$G=AD<D>;FG %-,- ,# 0DFA<D$G=AD<D>;F +%-,-$,#

D <@GG#GG G&) 8G +-')*--,--37EGAF@ ++-')*--,--3EEGAF@ ++-')*--,--27EGAF@ ((++-')*--,--(7EGAF@ ((++-')*--,--(7EGAF@ (&++-')*--,--3EEGAF@ $++-')*--,--2EEGAF@ $++-')*--,--2EEGAF@ ((++-')*--,--7EEGAF@ $ +-')*--,--2EEGAF@ +++-')*--,--7EEGAF@ ( ++-')*--,--7EEGAF@ ( ++-')*--,--7EEGAF@ +-')*--,--2EEGAF@ ++-')*--,--3EEGAF@ ++-')*--,--3EEGAF@ (#++-')*--,--*EEGAF@ ( ++-')*--,-- EEGAF $ +-')*--,--3EEGAF@ (&++-')*--,--7EEGAF@ (#++-')*--,--*EEGAF@ ( ++-')*-,-(EEGAF@

;4D< 8/C5B?;G- G3#8,DD4G36 &D??G - G226 &D??G - G2!6 )$;'CG 8G 66G G C9C>B< )$;'CG G*66G G C9C>B< -$F?;=G36G B =;?G -)G-!* %5'B==B4D1FG!6666GCG %5'B==B4D1FG0 E666G %5'B==B4D1FG0 666G -C:B-DB5G8-G**

&D??G236G -3 &D??G*2* %::1FB>DG0;==G B9?15G3 6 8>D<<BG!6666G"% 8D>G8BC<G*666" C BG B<D>DBG 7666"

D <@GG#GG G&) 8G ++-')*--,--3*EEGAF@ (( +-')*--,--*EEGAF@ +++-')*--,--7EEGAF@ ($++-')*--,--*EEGAF@ ( ++-')*--,--7EEGAF@ # ++-')*--,--!EEEGAF@ +++-')*--,--7EEGAF@ (+++-')*--,-- EEGAF@ ( ++-')*--,--EEEGAF@ ( + -')*--,-- EEGAF@ (++ -')*--,--(EEGAF@ +++-')*-,--7EEGAF@ ++-')*--,--7EEGAF@ #++-')*--,--73EEGAF@ ++++-')*--,--7EEEGAF@ ++-')*--,--2EEGAF@ (#++-')*--,--(EEGAF@

1?>DF=G ;1=D' "

"C=ADFC G+<1D9FD G;9G B9> * - )! !- -$ ( $+ - ) *- " *

22G333G222

"C=ADFC G/B G;9G5D4D * - )! !- - # ( $+ - ) - " * 2*G2(G((G(( 1=AG CG/BFG4B9G>C<G4B9G,;=>;F4FD

TAG PÅ KURSUS – OG BLIV EN BEDRE FISKER Tænk at kunne fiske og bare nyde naturens fantastiske sceneri uden at skulle bryde sit hoved med teknik og forskellige kasteskoler. Første skridt på vejen er et kursus hos Danmarks Sportsfiskerforbunds instruktørkorps. Sportsfiskeren har taget „temperaturen“ på et kursus i tohåndsfluekast ved Skjern Å. Af Kristian Ørsted Pedersen koep@sportsfiskeren.dk

Det har ikke været nødvendigt at korrigere på rattet de sidste tre km. Øjnene slapper virkelig af her i nærheden af Skjern Å, der som det eneste i landskabet ikke er snorlige. Her er bart og fladt. Et træ over fem meter er bemærkelsesværdigt. Man ser det meste

Sportsfiskeren

på lang afstand. Og i god tid. Stor kontrast for en bilist, der til dagligt kører rundt i tæt trafik blandt 20 meter høje husmure. Og med reflekserne udenpå tøjet. Opmærksomheden fanges af noget andet usædvanligt i landskabet: En samling af biler. Det må være der, kurset skal afholdes. Og ganske rigtigt. Op ad samtlige biler står allerede adskillige kasteklare to-

håndsstænger, og nede ved åen står to unge mænd i velkendte forbundsskjorter og indtager på-vejen-indkøbt morgenmad i form af kanelsnegl og kakaomælk. En fremstrakt hånd mødes hurtigt af et fast og imødekommende håndtryk og et mumlende „velkommen“ fra en mund, der er svær at afkode bag krummer og kanelsnegl. Jeg er gået rigtigt. »

01 // Februar 2011

Februar 2011 // 01

Sportsfiskeren

» Det siges om kurserne Jørgen Skybjerg, 67 år, Børkop

« Tag på kursus – og bliv en bedre fisker Forskellige niveauer

Alle deltagere står og snakker i mindre grupper. Stemningen er lidt spændt, og i bevidstheden hersker usikkerheden, om hvorvidt ens niveau og evner falder igennem sammenlignet med de øvrige kursusdeltagere. Nogen har allerede deltaget på andre kastekurser. Og navne som Kyrping, Mortensen og Andersson flyver gennem luften. Men der findes også en stor taknemmelighed og entusiame: – Jeg meldte mig ind i forbundet – alene for at kunne deltage i dette kursus, siger Henning Christiansen fra Them, der snart går på pension. Derfor skal teknikken læres, så der bare kan fiskes igennem. Den ene instruktør – Ronny Lagoni Thomsen – tager ordet og introducerer sig selv og den anden instruktør – Mads Leth Pedersen – samt kursets indhold og program. Det første Ronny forklarer er, at stangen kan meget mere end bare at kaste fluen ud. Her afbrydes han prompte af en munter kommentar: „Det vil sige, at vi i dag lære at lave kaffe med fluestangen.“ Der grines afmålt. Ronny fortsætter ufortrødent med at forklare, at det første fisken skal se, er fluen og ikke linen, og til det bruger vi også stangen. Kast i praksis

En drilsk vind vanskeliggør fluekast på det sted, vi er samlet. Så holdet bevæger sig lidt ned af åen, hvor forholdene er bedre. På vej mod svinget fortsætter snakken, og deltagerne tester de forskellige teorier af mod hinanden. „Kyrping siger ellers… Ja, men Mortensen siger jo modsat at…“ – Det er vigtigt at lære teknik-

Sportsfiskeren

ken, inden man får for mange unoder indarbejdet selv, siger Henning Christiansen, der har en drøm. Nemlig at fiske uden at tænke over teknikken, men bare få lov til at nyde fiskeriet og naturen. Hvem kunne ikke tænke sig det? Og så bliver der ellers kastet noget line og røde uldtotter ud i åen, mens de to instruktører går fra deltager til deltager og retter lidt og giver gode råd og planter nye udfordringer. – Prøv at korte linen lidt og husk på kastets grundprincipper og de fem stop. Og det er venstre hånd, der driver stangspidsen frem til sidst – ikke højre, som det forekommer naturligt for de fleste, siger Ronny Lagoni Thomsen på sin rolige og velovervejede facon, mens han holder min højre arm fast og tæt ind til kroppen, så den venstre tvinges til at udføre de bevægelser, der får kastet til at se så elegant ud. Begge instruktører evner tydeligvis det, som der drømmes om blandt deltagerne. Nemlig at fiske effektivt uden at skulle bekymre sig om det tekniske, og hvis ikke det var den slags folk, der skulle hjælpe os andre med at få opfyldt vores drømme, hvem var det så?

Ros, masser af ros. Tørflueturen til Kongeåen sidst sommer, har været den bedste tur, jeg nogensinde har været på. Instruktøren var total god, behagelig at omgås og lærte os et par rigtig gode tricks. Ligeledes tog han sig tid til en tung nybegynder, som mig. Rigtig mange tak for det. Nicolai Juulsager, 17 år, Holstebro

Veltilfredse deltagere

Alle deltagere, som Sportsfiskeren talte med, havde en udbytterig dag, og kurset var bestemt køreturen fra Sjælland værd. Selv fik jeg så nogenlunde styr på den nye kasteteknik og er i hvert fald klædt godt på til at arbejde videre derhjemme. Ronnys og Mads' pædagogiske evner er ligeså gode som deres kasteegenskaber, og den kombination gør, at man som kursist bliver hjulpet rigtig godt på vej. Og derfor skal kurset nok overleve mange år endnu. Q

I 2010 var jeg med på tørflue- og nymfekursus ved Glomma i Norge. Året forinden havde jeg selv været på en, mildere sagt, skuffende tur til Sverige. Derfor var jeg ret forventningsfuld før dette kursus. Men kurset ved Glomma overgik mine vildeste forventninger. Bedre kunne det ikke blive! Man får fantastiske oplevelse og muligvis venner for livet. Prøv det!

01 // Februar 2011

Aktiviteter 2011 Danmarks Sportsfiskerforbund tilbyder nu Danmarks største og bredeste udbud af aktiviteter for sportsfiskere. Og der er helt sikkert et, der passer til dig.

Q Fiskekurser 5. marts 13. marts 27. marts 6. april 9. april 14. april 15. april 20-24. april 30. april 30. april 7. maj 7. maj 8. maj 14-15. maj 15. maj 22. maj 2-5. juni 4-5. juni 16. juni 18-19. juni 17-24. juli 24-31. juli 27. august 21. august 4. september 5. september 11. september 25. september 1. oktober 15. oktober 16. oktober 17-22. oktober

Bliv klar til fjeldturen Guidet kysttur – Isefjorden Guidet kysttur – Djursland Kastekursus med enhåndsflue – København Guidet kysttur – Sydsjælland/Møn Guidet kystfluetur – Roskilde Fjord Guidet fluefisketur – Skjern Å Fiske 4 – Kerteminde Guidet kysttur – Vestsjælland Fluefiskekursus efter laks – Skjern Å/Albæk Kastekursus med enhåndsflue – Viborg Geddefluekursus fra flydering – Maribo Sø Guidet tøsetur – Mariager Fjord Begynderkursus i karpefiskeri – Pedersborg Sø Lystfiskeriets Dag – se mere på www.lystfiskerietsdag.dk Spinnefiskekursus efter havørred – Stevns Hessellund Lystfiskertræf – Karup Å Guidet natfluetur – Vestsjælland Guidet natfluetur – Vejle Å Natfiskekursus efter havørred – Stevns Tørflue og nymfekursus – Glomma/Norge Fiskeskolens laksetur – Bjerkreim/Norge Kursus i fluefiskeri – Gels Å Kursus i havfiskeri fra båd – Thyborøn Kursus i spinnefiskeri efter laks – Skjern Å Guidet natfluetur – Vejle Å Kursus i fluefiskeri i put & take – Harlev P&T Kursus i UL spin – Århus Bugt Guidet kysttur – Sydsjælland/Møn Guidet kysttur – Vestsjælland Guidet kysttur – Isefjorden Juniorlederkursus – Aalestrup

Q Havfiskerne Kredsmesterskab i havfiskeri: 30. april Kreds Vestsjælland 14. maj Kreds Frederiksborg/København 14. maj Kreds Jylland og Fyn 15. maj Kreds Storstrøm 17. september DM i havfiskeri – Middelfart Havn

Q Fluefiskerne 26-27. marts 15. maj

DM i fluebinding – Fluefiskemessen i Kolding DM i fluekast – Vingstedcentret

Q Surfcasterne 17. april 6-8. maj 28. august 24-25. september

1. Grand Prix – et sted på Sjælland Landskamp mod Tyskland – Kiel 2. Grand Prix – forventet True ved Århus DM i Surfcasting – øst for Storebælt

Q Medefiskerne 7-8. maj 15. maj 21-22. maj 4-5. juni 13. juni 18. juni 2-3. juli 9. juli 23-24. juli 13-14. august 10-11. september

Landsholdsudtagelsen, 1. runde – Gudenåen Super Cup for 3-mandshold – Gudenåen Danish Spring Cup – Gudenåen v. Stevnstrup Udtagelse til Feeder-VM, 1. runde, Øst Super Cup for 3-mandshold – Vedbøl Sø 8-Timers Parstævne – Strandsøerne v. Ishøj Udtagelse til Feeder-VM, 2. runde, Vest Super Cup for 3-mandshold – Glenstrup Sø Landsholdsudtagelsen, 2. runde – Lammefjordskanalerne Senior-DM 2011 – Blue Rock Junior-DM 2011 – Sted ikke fastlagt

Se mere på www.sportsfiskeren.dk/kalender

Q Fiskeplejekurser 29. april - 1. maj 14. maj 23- 25. september 29-30. oktober

Februar 2011 // 01

Kursus i vandløbsrestaurering del 1 Genopfriskningskursus i elfiskeri Kursus i vandløbsrestaurering del 2 Kursus i elfiskeri

og www.medesiden.dk Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dk eller 76 22 70 72

Sportsfiskeren

KOLD KYST Trådene på de forskellige fiskefora bliver mere og mere obskure, fiskefeberen raser i det danske land, mange prøver at udrede de værste fiskeabstinenser med fiskeliteratur og fluebinding. Men intet hjælper. For når abstinenserne bliver alt for slemme, er der kun en ting at gøre: Tag ud at fiske. Af Jakob Lund Madsen

Natten forinden har der været kraftig frost, og eftersom vi begge er ved at være ved enden af biologistudiet, har vi dybtgående viden om havørredernes manglende sult i det kolde vand. Men alligevel er humøret højt, da stængerne samles, alt imens lette snekrystaller drysser ned over Djurslands kyster. På papiret er det en håbløs mission, men på trods af minusgrader er vi ikke til at holde hjemme, da muligheden for en halv fridag viser sig. Da vandtemperaturen tjekkes, og den røde streg i termometeret

kun lige kommer over nul, kigger vi på hinanden med et stort smil, imens Bjarke spørger: „Hvorfor gør vi det?“ Det er i sagens natur håbløst at fiske i det vejr, men som altid tænker vi ikke længere end til det næste hug. Ja, man kan vel kalde os „nappomaner“. Og en ting er sikkert – man fanger ikke noget ved computeren eller ved fluestikket. Vinden står ind fra højre, og herudfra vælger vi vores våben. Efter en times fiskeri sker der endelig noget. Med forsigtige puf til vores fluer og blink viser en lille flok fisk sig omkring et lille rev. Vi ved af erfaring,

at vi skal smede, mens jernet er varmt. I løbet af det næste kvarter kommer flere fisk på land. Lige så hurtigt som flokken kom ind over revet, lige så hurtigt er den væk igen. Det virker ofte som om, at fiskene opsøger de føderige kyster for at æde, og når de så er blevet afkølet, opsøger de igen dybere og varmere vand. Vel er det koldt, men det er lige nu fiskene er allersmukkest. Muligvis er de så smukke hele året, men når man skal kæmpe lidt hårdere for fangsten, går det hele op i en større sammenhæng, når der endelig kommer fisk på land. »

Overspringshandling. Fisk som denne overspringer, bør kunne hive enhver kystfisker ud af sit vinterhi.

Sportsfiskeren

01 // Februar 2011

Kolde strømninger. Rev og banker er ofte et besøg værd, da de skaber turbulens og dermed gode jagtmuligheder for ørrederne.

Februar 2011 // 01

Sportsfiskeren

re. Det er fisk, der venter et år med at gyde, og derfor er de i god kondition. Det er dog hårdt at være vinterfisk, så det er ikke alle fisk, der har en dejlig rund bug, selvom de ikke skal op at gyde. Om vinteren er det fælles for alle fiskene, at én enkelt kan redde dagen – selv om de om få måneder kommer i hobetal på de bedste dage. Kampen mod kulden

Nedfaldsfisk. Selv nedfaldsfisk kan give varmen på kolde dage.

« Kold kyst Glæden ved at komme væk hjemmefra

Mange bliver hjemme hele vinteren og venter på, at foråret kommer og varmer vandet op. Det er en skam. Mange af mine bedste fiskeoplevelser er nemlig foregået på den ensomme vinterkyst. Det kan være en panserulk, der er skyllet op efter en storm og som ved et mirakel igen kommer til live, når den dyppes i vandet. Eller kolde fiskedage med varm mad på trangiaen uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt der kommer an-

dre fiskere på revet, imens man holder pause. Eller en dag man vender hjem til et varmt bad med løse skæl på fingrene og et smil op til begge ører. Sammensætningen af fisk

De fleste fisk på vinterkysten er grønlændere. Mange af de fisk, der trak ud af opvækstvandet i åen om foråret, ligger nu lige omkring mindstemålet og varmer på en kold dag. Men den indre temperatur kommer helt op i det røde felt, når man rammer dage med de mere sjældne overspringe-

Kulden er ens værste modstander på vinterkysten. Men med nogle få redskaber kan man nemt gøre de kolde dage udholdelige. Den største stopklods for at vinterfiske er formentlig ubehaget ved at fryse fingrene. Beskyttes håndryggen er man dog hjulpet godt på vej. Derfor kan en lang undertrøje, der går godt ud over fingrene, holde hånden varm, og når fingrene først er kommet sig over kuldechokket, kan man for alvor fiske. Lad neoprenwadersene blive hjemme. De giver godt nok varmen, men eftersom man ofte skal gå flere kilometer for at finde fiskene, kommer man let til at svede, og når sveden bliver kold, ja så bliver man virkelig kold. Med et par åndbare waders med fleecebukser og lange underbukser indenunder kan man sagtens holde varmen på selv meget kolde vinterdage. Her holdes sveden væk fra huden, så man ikke bliver kold og klam. Polaroidbriller hjælper altid og beskytter imod den lavthængende sol. Ligeledes er en kasket med en hue ud over også god imod både kulde og den lavthængende sol. Mange fisk hugger også om vinteren helt inde i brændingen, og solen kan nog-

Blank og slank. Vinterkulden kan være hård ved fiskene, og det er langt fra alle overspringere, der er tykke.

Sportsfiskeren

01 // Februar 2011

le dage sætte gang i sagerne. Her vil man uden polaroidbriller og skygge kun se et fåtal af fiskene. Pladserne

Det er umuligt at beskrive en sikker kystplads – specielt om vinteren. Mange af de pladser, som fisker godt om foråret, fisker også godt om vinteren. Chancen er dog større på pladser med dybt vand tæt på land. På dybt vand kan havørrederne finde varmere vand, hvilket gør, at de har nemmere ved at osmoregulere – regulering af salt og vand i kroppen. Deres metabolisme (stofskifte, red) bliver ligeledes sat op, og det gør, at der er overskud til fordøjelse. Dog er temperaturen så lav, at fiskene ofte kun spiser i ganske kort tid. Omvendt kan de, når temperaturen er mere optimal, æde og jage flere timer i døgnet. Derfor er yderkysten altid et besøg værd om vinteren, idet der ofte er dybt vand tæt på land. Høfder, rev og sten kan give turbulens i vandet og skylle byttedyr op i vandet. Generelt er turbulens i vandet vigtigt, idet fiskene mister noget af deres forsigtighed. Derfor er vind også en vigtig faktor. Udover at skabe turbulens, er vinden også meget vigtig i forbindelse med vandtemperaturen. Ligger der for eksempel varmere vand ud for kysten, er det oplagt at fiske i pålandsvind. Det kan dog være meget demotiverende at fiske i en stiv modvind i frostvejr. Derfor kan man med succes opsøge kyster, hvor vinden kommer ind fra en af siderne. Er man mere til fjordfiskeri, bør man opsøge pladser med kilder eller andet ferskvand. Når temperaturen stiger, kan fiskene komme i bidehumør, men ofte skal der en del grader til, før det for alvor giver fisk. Den spæde sol kan gøre forskellen – især i fjordene. Men der er som sagt ingen sikker opskrift på, hvor man kan finde fiskene. Det er bare med at prøve sig frem. Nogle gange er fiskene at finde på det lave, stille vand, hvor de endda kan vise sig i overfladen. Ofte er fiskene under sådanne forhold ikke nemme at få i tale, men bare det at finde fiskene er

Dynamisk duo. Et langstrakt blink og en ophængerflue er et godt udgangspunkt til vinterkysten.

gevinst nok i sig selv på de koldeste dage. For at finde fiskene er det en god idé at besøge flere pladser og ikke lægge alle æg i en kurv. Ofte fisker folk på et bestemt rev uden at fange noget, alt imens der kan være gang i fiskeriet lidt længere oppe af kysten.

Selvom forholdene ikke er optimale, og det ikke er muligt at fiske på ens yndlingsplads, er det bare med at komme af sted. Eventyret venter oftest på de mest håbløse dage. Du kan finde inspiration, og se de pladser jeg fisker på www.justonemorecast.dk Q

Vandscanning. Der er ofte langt mellem vinterfiskene, så det handler om at få afsøgt meget vand.

Februar 2011 // 01

Sportsfiskeren

SPORTSFISKERNYT

Westin Mini Jerk Siden jerkfiskeriet blev introduceret for efterhånden mange år siden, har fiskeriet udviklet sig meget. Derfor har den danske grejproducent Fairpoint udviklet en ny og let jerkbait. Agnen hedder Westin Mini Jerk, vejer 32 gram og er blot 10 cm lang. Den fås i 15 forskellige farver og er monteret med kvalitetskroge fra VMC. Den lille størrelse gør, at agnen ikke kun er interessant i forhold til gedder, men også til ørred og aborre. Pris: 99,Yderligere information: www.fairpoint.dk/outdoors

Revolution fra Hardy Sintrix hedder materialet, der ifølge Hardy ligger til grund for den største udvikling inden for design af fluestænger i 25 år. Sintrix er hverken baseret på carbon eller titanium, som det er tilfældet med de fleste andre stænger. Sintrix er derimod opbygget af silica kugler og er oprindeligt udviklet til den amerikanske flyindustri. Overført til fiskeverdenen resulterer dette i en klinge, der er 60 % stærkere. Den nye teknologi danner blandt andet fundamentet for den nye stangserie Zenith - Sintrix. Der er tale om en stangserie med ekstrem høj styrke i kombination med lav vægt. Stangserien er monteret med topkomponenter og fås i 11 modeller fra 8” # 4 til 10” # 8. Priser fra: 4.999,Yderligere information: www.kinetic.dk

Visionært Vision hjul Vision er på gaden med et nyt hjul kaldet HDC Varioverse. Og skal man tro Vision, så er der tale om en revolutionerende hjulnyhed. HDC Varioverse er monteret med et anti-reverse bremsesystem fremstillet i rustfri stål og kulfiber. Hjulets mindre dele er fremstillet i Japan eller Europa for at opnå den bedste kvalitet. HDC fås i tre størrelser, 7-9, 9-11 og 11-13, der alle leveres i neopren etui. Hjulet kan sammen med en andre række af andre nyheder fra Vision ses på fluefiskermessen i Kolding til april. Pris: 3995,Yderligere informationer: www.fishnsport.dk

Rotary Tube Fly Vice Rotary Tube Fly Vice – Jan Tvrdek er et rigtig godt bud på et kvalitetsstik til en fornuftig pris. Stikket har 360° rotation, hvorved man nemt kan se og arbejde med rørfluen fra alle vinkler. Det er produceret i rustfrit stål og aluminium, og der er monteret kuglelejer i de roterende dele. Stikket kan håndtere alle de typer af rør, der findes på markedet. Der medfølger en justerbar trådarm samt nåle i forskellige tykkelser. Pris: 1199,Yderligere information: www.korsholm.dk

E-bøger til sportsfiskerne Som dansk sportsfisker skal man ikke længere kigge langt efter danske e-bøger. Steen Ulnits har meldt sig på banen med syv elektroniske bøger. I første omgang kan man bestille PDF-udgaver af bøgerne til læsning på både PC og mac, men i løbet af foråret fås bøgerne også i ePub-format til iPad og iPhone. Når det sker, vil de være tilgængelige via app store. Pris: 50,Yderligere information: www.ulnits.dk/boeger.htm

Sportsfiskeren

01 // Februar 2011

SPORTSFISKERNYT

Sameo lancerer „dansk“ kyststang Sameo har specialudviklet en ny kyststang til det danske marked, der hedder Ventus. Stangen leveres inklusiv en Sameo line, der matcher stangen. Stangen er ifølge producenten utrolig kraftfuld samtidig med, at Sameos unikke Spine Direction sikrer præcise kast. Hele Sameos program kan ses og prøves på Fluefiskermessen i Kolding, hvor Sameos pro staff vil være til stede. Yderligere information: www.effektlageret.dk

Styrke og lethed fra Abu Garcia

Gennemprøvet geddeagn – nu i Danmark Bulldawg fra Amerikanske Musky Innovations har været på banen i rigtig mange år. Det er dog noget nyt, at de nu kan fås i Danmark. Bulldawg’en fås i en 30 cm udgave samt i en almindelig og i en shallow model. Den almindelige vejer 125 gr og fisker på mellem tre og syv meters dybde. Shallow-modellen vejer 100 gr og fisker fra en halv til tre meter. Pris: 149,Yderligere information: www.grejbiksen-webshop.dk

Med Revo Neos præsenterer Abu Garcia et spinnehjul, der formår at kombinere styrke med lethed. Ifølge ABU er der tale om et højkvalitets hjul, der sætter nye standarder. Hjulet anvender NanoShield teknologi, hvilket gør hjulet 300 % stærkere, end hvis de samme dele var lavet af grafit. Og de er tilmed 50 % lettere end aluminium. Hjulet er udstyret med 13 kuglelejer, et lukket Carbon Matrix bremsesystem samt en gearing på 5.1:1. Revo Neos kommer i størrelserne 20 og 30. De to modeller kan indeholde hhv. 100 m 0,16 mm og 100 m 0,20 mm. Den største af de to modeller vejer kun 225 gr. Pris: 2.999 ,Yderligere information: www.purefishing.dk

„Intelligent“ og robust bombarda Mange bombardaflåd er designet, så man mister kontakten til fluen ved spinstop. Det undgås ifølge Milo ved deres nye bombardaflåd. Flådet er nemlig designet, så det forbliver vandret ved spinstop. Røret er desuden mere fleksibelt end på traditionelle flåd. Flådet fås i 15, 20 og 25 gram. Pris: 50,Bemærk at det også er muligt at få en tråder til bombardaflåd, hvilket er en stor hjælpe – særligt hvis du fisker med fletline. Yderligere information: www.go-fishing.dk

Nye kataloger Shimano byder vanen tro på et katalog fyldt til bristepunktet med hjul og stænger. Her er en lang række gamle kendinge i nye klæder og med nye finesser, men der er også nogle spændende nyheder. Eksempelvis har de udviklet P4-konceptet, som omfatter en serie af hjul i en prisklasse, hvor alle kan være med. Sage kan i deres katalog præsentere et imponerende sortiment af kvalitetsfluestænger. Af spændende nyheder kan nævnes TXL-F serien, der består af ultralette stænger fra klasse 000 til 4, med stangvægte fra cirka 41-55 gram. En anden interessant nyhed er VXP serien, som er en blanding af VT2 og XP serierne – blot lettere, stærkere og mere kraftfuld.

Februar 2011 // 01

Sportsfiskeren

e s i m o r p No com

fiskebog „Skælsætninger“ blev det forgangne års brag af en fiskebog. Rost af samtlige anmeldere for sin nyskabende fortællestil og skyhøje æstetik. Tag med en tur bag kulissen og hør, hvordan to sportsfiskeres udsyrede fiskehistorier blev affyringsrampe til et ambitiøst projekt.

Af Jesper Svennum jbs@sportsfiskeren.dk

– Jeg husker engang, jeg vågnede op en vinternat med én eneste tanke i hovedet. Jeg måtte ud til en bestemt sø for at fange en gedde, som jeg vidste stod et bestemt sted. Jeg stod op af min varme seng, tog fisketøjet på, fiskede en ciklide op af mit akvarium og tog ud til søen i bulderragende mørke. Og fangede gedden. Freaket oplevelse, ikk? Jakob Sørensen kigger hurtigt på Thomas Weiergang og Søren Astrup Jørgensen, der er henholdsvis medforfatter og grafiker på bogen Skælsætninger. De sender et beroligende, det-er-da-meget-normalt blik tilbage.

Sportsfiskeren

01 // Februar 2011

„Alt er rigtigt nu. Jeg har den rette flue, jeg står det rigtige sted, alle kast vil lykkes, og forfanget vil strække sig. Og selv om det ikke gør det i den lette modvind, er det ligegyldigt.“ Fra bogens kapitel: Vulgata

Tre mod én. I arbejdet med at tage billederne til Skælsætninger har fotograferingen gået frem for fiskeriet. Og ofte har der været tre fotofolk mod en fisker.

Trekløveret, der sidder henslængt ved et bord i Sørens lejlighed, er i færd med at genkalde sig deres skabelse af Skælsætninger. De første historier var for syrede

Historien om gedden og cikliden kan man lede forgæves efter i bogen. Den er ikke med. Og så på en måde alligevel. Historien var nemlig én af mange hudløse stemningsreportager fra fiskevandet, som Jakob og Thomas for nogle år siden begyndte at berette til hinanden over mailen. Og som blev grundstenen til deres bogprojekt. Thomas – Den enes historie var mere udsyret end den andens, og ingen af dem egnede sig på nogen måde til at blive udgivet. Men de rummede alle den samme

Februar 2011 // 01

grundingrediens. Vi forsøgte at sætte ord på det ubeskrivelige. De der mystiske oplevelser, som kan ramme på en fisketur. De øjeblikke, hvor vi føler, at vi smelter sammen med naturen. De to fiskekammerater – begge instruktører i Danmarks Sportsfiskerforbund, og begge faste skribenter på Sportsfiskeren – var drevet af ideen om at skabe „noget“ ud af alle de oplevelser, som ikke passede ind i de fiskeartikler, de skrev for Sportsfiskeren. Idéen skæres til

Thomas – Vi legede mere og mere med tanken om at udgive en bog, hvor vi beskrev de her mystiske oplevelser, som et eller andet sted er styret af underbevidstheden. Så

helt konkret begyndte vi at øve os i at få vores mail-fiskehistorier til at køre i samme puls. Jakob – Men vi konstaterede som sagt hurtigt, at vores historier var fuldstændigt ubrugelige, som de var. De strittede i alle retninger og var tit alt for indforståede. Så vi begyndte at trimme hele rammen for historierne. Vi idéudviklede, når vi var på fælles fisketure og efter lørdagsmiddage, hvor vi fodrede kreativiteten med rødvin. Hvorefter vi om søndagen plukkede frugten ud af moradset, som Thomas så poetisk siger det. – Vi fandt frem til, at vi ville skrive vores største fiskeoplevelser – men kun på fluegrej og kun efter laksefisk. Dels for læsernes skyld, dels lettede det vores » Sportsfiskeren

billede af et landkort med et spindelvævslignende netværk af veje og linjer efterfølges på næste side af et nærbillede af et spindelvæv med vanddråber i, efterfulgt af et ultra nærbillede af en grøn flueline med tre vanddråber, efterfulgt af et fiskebillede, hvor Thomas fisker med selvsamme grønne line. Den slags er bogen fuld af. Thomas – Kapiteloverskrifterne blev en hel sport at lave. For i bestræbelserne på at få overskriften til at spille med elementer på de følgende sider, har vi måttet håndtegne og indscanne flere af dem. – Når vi så fik myrepatter på armene og råbte YES, så vidste vi, at nu var den der. Skal stå ved kunstbøgerne

Pakæsel. Gode billeder kommer ikke af sig selv, og hvis man ikke overlader alt til heldet, må man betale prisen – bruge masser af tid.

« No compromise fiskebog eget arbejde med at udvælge historier. Ved nærmere eftertanke tror jeg faktisk, jeg ville have udvalgt de samme historier, selv om vi havde givet hinanden helt frie tøjler i bogen. Thomas – Det ville jeg nok også. Det handler jo helt enkelt om, de der unikke fiskeoplevelser, hvor man er i fuld kontakt med sin intuition, og befinder sig i „zonen“ – som vi beskriver i et af bogens kapitler. 20.000 billeder til ét kapitel

Skal man på nogen måde få lokket sin læser med ind i „zonen“, hvor natur og fisker smelter sammen, kræver det ikke blot en tekst, hvor læseren inviteres åbent og ærligt ind i forfatterens sansende hjerne. Det kræver i høj grad også billeder, der understøtter oplevelsen, er de to forfattere enige om. Jakob – Vi ville på ingen måde gå på kompromis på billedsiden. Tværtimod besluttede vi, at billederne skulle være så gode og placeres så gennemtænkt i teksten, at læseren skulle være i stand til at fornemme historien uden at læse ordene. – Det betyder, at der til et kapitel sagtens kan være taget 1500 billeder, hvor vi så har valgt de få, der bedst fortæller historien. I fotokapitlet drømmeland er de 70-80 billeder valgt ud blandt mere end 20.000 billeder. Thomas – I mange af kapitlerne er billederne hverken taget samme dag eller samme år, som historien er oplevet. At vi i vid udstrækning har rekonstrueret billedsiden har gjort, at vi i fællesskab kunne udtænke det bedst mulige resultat. Ventede to år på billeder

Fotoambitioner af den kaliber har det med at koste tid. Faktisk er billederne den direk-

Sportsfiskeren

te årsag til, at bogen er forsinket med to år, fortæller de to forfattere. Jakob – I et kapitel fra Skjern Å fanger Thomas en grilse på 62 cm. Det tog os nærmest et helt år, før det lykkedes at få nye skud i kassen, hvor han fanger en grilse i samme størrelse. Og i kapitlet Vinterkys tog det forfatterne hele to år at tilvejebringe de 14 sort/hvide billeder, der i dag pryder siderne 166-177. Thomas – Den første vinter fik vi bare ikke billeder i kassen, der levede op til vores krav. Enten fangede vi ingen fisk. Eller også var det dårligt fotovejr. Og den næste vinter blev det slet ikke vinter. Så der var vi nødt til lige at vente et år mere. Men at skrotte historien til fordel for en anden…nej, så kæmper man hellere lidt mere.

Da bogen kom på gaden i november, var dens skabere nok klar over, at de ville få en del reaktioner, fordi bogen er så anderledes fra gængse fiskebøger både i form og indhold. Mere oplevelse end opskrift. Jakob – Jeg var oprigtigt talt vildt overrasket over, så godt den blev anmeldt hele vejen rundt. At den blev kaldt en æske fyldte chokolader. Og at en kvindelig boghandler bestilte et ekstra eksemplar til sig selv, som skulle hjem og stå på hendes boghylde blandt kunstbøgerne. Søren – Faktisk hører vi, at mange kvinder har kigget i bogen, når manden har købt den eller fået den i gave. Og at de har fået en meget bedre forståelse for, hvorfor manden bare skal af sted på de her fisketure. Thomas – Det ku’ være spændende at være inde i hovedet på en læser og se, hvad han eller hun præcis fik ud af bogen. Jeg håber, at læseren har fået et skærpet blik for den skønhed, der ligger rundt om os, når vi fisker. De andre to nikker. Q

„Der findes ingen opskrift på lykke, men jeg ved, at jeg har den.“ Fra bogens kapitel: Lykkesmed

Håndtegnede overskrifter

På den layoutmæssige side har forfatternes gode fiskekammerat, Søren, været grafikeren, der skulle skabe den overordnede sammenhæng mellem ord og billeder og fra kapitel til kapitel. Noget af et job, eftersom materialet til bogen er dumpet ind over flere år. Søren – I den grafiske proces har vi – om ikke brudt rammerne – så i hvert fald udnyttet dem fuldt ud. Det har været fedt at være med til at producere en bog, der er så fuld af små, grafiske finurligheder, at mange nok ikke får øje på dem. Søren bladrer frem og tilbage i Skælsætninger og viser adskillige eksempler. Blandt andet i kapitlet Laks tager tid, hvor et nær-

» Bæredygtig bog Det er ikke kun i forhold til tekst og billeder, at forfatterne har valgt ikke at gå på kompromis. Bogen er trykt på kraftigt, blankt kvalitetspapir og er desuden forsynet med FSC-mærket, Svanemærket og mærket for Co2-neautral produktion, der tilsammen er garant for en bæredygtig produktion. Se mere på: www.bluedotmedia.dk

01 // Februar 2011

BØGER OG DVD'ER FOR SPORTSFISKERE

En verden af Fiskeoplevelser I 2007 mødtes Davis Nielsen med Flemming Birger Larsen, og det varede ikke længe, før de to erfarne og berejste lystfiskere smedede planerne for en bog om deres mange fiskerejser. Begge havde de fine forudsætninger for at realiserer drømmen, idet David Nielsen er en alsidig lystfisker med forkærlighed for medefiskeri, surfcasting og havfiskeri, hvilket han har skrevet om i Sportsfiskeren, Fisk & Fri og Big Game Magazine. Flemming Birger Larsen har rejst, fisket og fotograferet på seks kontinenter, og hans hjerte står fluefiskeri nært – specielt efter steelhead i Alaska. Makkerskabet har været til gensidig inspiration og motivation, fortæller David, som hen ad vejen også fik prøvet fluefiskeri i Lapland. Mens Flemming i kapitlet „Fluefisker på afveje“ kastede sig i lag med Alaskas store helleflyndere. David fortæller, at en af ideerne med bogen netop var, at inspirere nutidens ofte meget specialiserede fiskenørder til at forsøge sig med andre fiskemetoder og nye arter. Og den målsætning skulle bogen med dens mange medrivende fortællinger og fotos have alle forudsætninger for at opfylde.

Bogen rummer 18 kapitler fordelt over 383 sider. Bogens fortællinger er skiftevis begået af David og Flemming. Når man starter på første kapitel, er det næsten som at springe på et flyvende tæppe, der tager læseren med ud til en masse spændende fiskevande. To kapitler omhandler således fluefiskeri i Alaska efter steelhead og sølvlaks garneret med bjørneoplevelser. Så går rejsen videre til Mexico, fluefiskeri efter laks i Island, hav- og kystfiskeri på Irland og i den Engelske Kanal, kystfiskeri i Florida, efter laks i Nordnorge, store torsk på det Gule Rev, australsk hajer og saltvandskrokodiller, svensk vildmarksfiskeri, fluefiskeri i Caribien, nordnorske helleflyndere og storsej, østsvenske kystørreder, familiefiskeri i paradis mellem Indien og Thailand samt en spændende beretning om målrettet fiskeri efter kulmule på Nordsøen. David og Flemmings flotte bog er helt klart inspireret af Jens Ploug Hansens gamle „Fiskesafari“ fra 1989, som den er en værdig afløser for. Bogens tegnsætning halter dog og er en reel skønhedsfejl. „En verden af fiskeoplevelser“ er en

prægtig debutbog, som nok skal hjælpe lystfiskeren gennem vintermørket Læst af Lars Østergaard Jensen Titel: En verden af Fiskeoplevelser Forfattere: David Nielsen og Flemming Birger Larsen ISBN: 87-982499-0-0 383 sider i format 18 x 25 cm Pris: 349,-

Globale fluefiskere Den globale fluefisker er født og trives i bedste velgående. Det ses tydeligt på den globale fluefiskerscene, hvortil der strømmer flere og flere fantastiske rejsefilm. Seneste skud på stammen er en ny serie film fra Gin Clear Media, der har lanceret hele fire fornemme film på kort tid. Australske Nick Reygaert og hans fiskevenner har fisket overalt på kloden, så der er noget at øse af, når der skal fortælles fiskehistorier. I serien The Source er filmene optaget i HD kvalitet og det australske, lettere laid back fortælletempo passer rigtigt godt til en fluefiskerfilm. Man kommer ned i gear og oplever den intense stemning fra de fantastiske fiskevande omgivet af et fantastisk sceneri. Samtidig sørger filmene for at underholde flot med dramadokumentariske fortælleteknikker, musik, klipning, lyd og speak som ellers kun ses i meget dyre TVproduktioner. I serien The Source – Tasmania kan du opleve et virkeligt fascinerende fiskeri på Tasmanien efter store, jagende havørreder på 3-4 kg, de smukkeste søørreder og et majfluefiskeri i floderne, hvor sceneriet er en blanding af det bedste fra Australien og New Zealand. Samtidig får du fortællingen om, hvorledes ørreden blev introduce-

Februar 2011 // 01

ret i 1860’erne til de tasmanske, australske og new zealandske elve. Du kan også opleve New Zealand på tæt hold i filmen The Source – New Zealand. Filmen er optaget på Sydøen i et af de bedste storfiskeår i mange år. Filmen sætter en ny standard for fluefiskefilm med flotte fly- og undervandsoptagelser. Pas på med denne film, hvis du ikke har mulighed for at rive 6-8 uger ud af kalenderen og drage om på den anden side med din 4-delte fluestage. I filmen The Source – Island, viser Nick Reygaert os Island på en så fantastisk måde, så man hensættes til drømmeland. Her fiskes både laks, ørred, fjeldørred og havørred. Alt sammen filmet, så fiskene, landets og vandets skønhed hyldes på en yderst værdig måde. Endvidere kan du se frem til landingen af en drømmeørred blandt de mange flotte fangster … Udover de tre fedtfinne-fluefisker-film har holdet bag Gin Clear Media også lavet filmen The Search – Tahiti, hvor vi kommer med på jagt efter store bonefish og andre hårdtfightende saltvandsfisk i spritklart vand ved de smukke palmeøer. Fluefiskerne er faktisk også på en biologisk ekspedition, hvor de skal samle vigtig viden

om, hvorfor bonefish ved Tahiti bliver så store i forhold til andre steder. Alt i alt fire meget underholdende og ret så professionelle fiskefilm, der varmt kan anbefales, hvis din indre, globale fluefisker presser på. Se dem før din fiskeven. Set af Ole Wisler

Film: The Source – New Zealand, The Source – Tasmania, The Source – Iceland og The Search – Tahiti Yderligere info på www.gin-clear.com og www.korsholm.dk Spilletid: cirka 60 min pr. film Sprog: Engelsk Pris: 249,- pr. film

Sportsfiskeren

UNDER OVERFLADEN

Pebrede tunbøffer

Foto: Creative Commons

Tirsdag den 4. januar blev en tun solgt for en rekordpris på 32,49 millioner Yen svarende til næsten 2,2 millioner danske kroner. Salget fandt sted på en auktion i Tokyo. Der var tale om en blåfinnet tun på 342 kg. Det vindende bud blev givet som et fællesbud fra en lokal restaurant i Tokyo og en sushikæde fra Hong Kong. Den høje pris skal ses i lyset af flere forskellige forhold. Generelt er årets første auktion altid den dyreste og mest traditionsrige. Derudover er der kommet flere restriktioner på fangsten af tun. Slutteligt er efterspørgslen fra Kina stødt stigende.

Svenskere vil have fri jagt på skarv

IGFA indfører ny rekord-kategori Mange lystfiskere har efterlyst det i årevis – og nu har den internationale sportsfiskerorganisation IGFA bøjet sig for kravet: Fra nytår er det blevet muligt at sætte verdensrekorder, selv om man sætter fangsten ud igen, og derfor ikke kan få den vejet på en officiel vægt. Det sker ved at indføre en ny kategori for ‘længste fisk’ - for selv Catch & Release fiskere kan vel nå at måle fangsten, inden den går retur. – IGFA registrerer rekorder for et mylder af arter, men den nye længderekord kan foreløbig kun sættes for 127 arter. De præcise regler kan læses på IGFA’s hjemmeside – hvor man naturligvis også kan købe det officielle IGFA målebånd.

Foto: Privat

To svenske parlamentarikere er blevet så trætte af skarven, at de vil slippe jægerne løs. Kerstin Haglö og Peter Jeppsson, begge socialdemokrater fra Blekinge, foreslår, at jagten på skarv gives fri. Årsagen lyder velkendt: De anfører, at fuglene ødelægger fiskeriet og fiskernes redskaber - og at fuglenes kolonier samtidig har ødelagt mange øer i skærgården. På det seneste er bestanden af skarv i Blekinge næsten fordoblet, og det mener de altså at fri jagt kan være med til at begrænse. De to socialdemokrater foreslår også jagt på gråsæl, efter at bestanden i dele af Blekinge er steget 55 % årligt de senere år.

Sig farvel til linevægten

Sportsfiskeren

Foto: IGFA

Skal den nye line til tohåndsstangen veje 31 eller 33 gr – og hvor meget skal den så klippes for at komme til at passe? Det er spørgsmål, som har drillet de fleste laksefiskere. Og som kan være svære at få svar på, for selv om der findes tabeller, så er det langt fra altid, de passer. Men nu kommer norske Guideline kunderne til hjælp med et lille program. Man skal bare taste ønsket længde og vægt på sit skydehoved ind, og så beregner programmet, hvilken line man skal vælge. Det er en smart funktion, og herfra skal lyde en opfordring til andre linefirmaer om at kopiere ideen.

01 // Februar 2011

UNDER OVERFLADEN

Laksen svømmer dybt og langt mod nord

Foto: commons.wikimedia.org

Norske laks kommer vidt omkring, når de forlader fjordene og trækker mod opvækstpladserne i havet. Det afslører forskningsprojektet Salmotrack, der har brugt avanceret teknologi til at følge laksenes vandringer i havet, skriver forskning.no. Siden 2008 er 100 laks blevet mærket med udstyr, som måler dybden og temperaturen på de steder, laksen har været. Samtidig har den registreret solopgang og solnedgang. Måleren har været indstillet til at løsne sig fra laksen på et bestemt tidspunkt. Derefter er den steget til overfladen og har via satellit sendt sine målinger til forskerne. – Det er som juleaften, når man får den slags data ind. Det er utroligt spændende, siger en af forskerne, den norske professor Audun Rikardsen, til forskning.no. Salmotrack har afsløret, at de norske laks spreder sig over et langt større område i Atlanterhavet, end man tidligere troede. De mest vandringslystne laks kom helt op til 80 grader nord, og så langt nordpå har man aldrig truffet laks tidligere. Målingerne viser også, at laksene kan dykke meget dybt. – Udstyret blev først programmeret til at måle ned til 550 meters dybde, men vi har set, at laksen går dybere end det, specielt om vinteren når der ikke er så meget mad. Det er ikke usandsynligt, at den svømmer meget dybere end det, siger Audun Rikardsen.

Fisk og fugle dør i Arkansas

Foto: Arkansas Game & Fish Commission

Året er startet meget mystisk i den amerikanske delstat Arkansas. Nytårsaften faldt 5.000 fugle på mystisk vis døde ned fra himlen – og blot et par dage senere skyllede op mod 100.000 døde flodtrommefisk i land. De mange fisk døde på en 30 km lang strækning af Arkansas River, der blot ligger 200 km fra det sted, hvor fuglene faldt ned fra himlen. Og de første døde fisk blev rapporteret under et døgn efter, at de første fugle døde. Begge begivenheder har mystificeret myndighederne, men Keith Stephens fra Arkansas Game & Fish Commission tror, at de mange fisk er døde af en sygdom. – Fiskedøden har kun ramt en enkelt art, og hvis årsagen var forurening, ville det have påvirket alle fiskearterne, og ikke kun flodtrommefisken, siger han. Flodtrommefisken er ifølge Arkansas Game & Fish Commission en populær sportsfisk i delstaten, selv om de fleste sætter fiskene ud igen, da de ikke er værd at spise.

Foto: Creative Commons

Mange lus på de norske havørreder

Forureneren skal betale

Den kolde sommer sidste år var god for laksesmolten i de norske fjorde. Det oplyser Pål Arne Bjørn fra Havforskningsinstituttet til det norske forbund for jægere og fiskere, NJFF. Det kolde vand har – sammen med aflusning af dambrugene – betydet, at laksesmolten nåede ud af fjordene, mens der stadig var få lus. Til gengæld viser instituttets overvågning, at de norske havørreder i mange områder er endog meget plaget af lus. Flere steder har op mod 65 % af de gydevandrende ørreder haft så mange lus, at det kan skade fiskene.

Februar 2011 // 01

Foto: dn.no

Befolkningerne i de ni lande, der omkranser Østersøen, er bekymrede for at affald, tungmetaller, miljøgifte, olieudslip, algeopblomstringer og ringere biodiversitet er ved at ødelægge havet. Det fremgår af en undersøgelse, som de svenske miljøstyrelse har lavet på baggrund af interview med cirka 1.000 borgere i hvert af landene. 80 % af deltagerne har brugt havet rekreativt, og der er udbredt enighed om, at Østersøens miljø er blevet ringere de seneste ti år. I alle landene mener et flertal, at myndighederne i de enkelte lande skal gøre mere for at forbedre Østersøens miljø ved at stramme kravene til rensningsanlæg, industri, havne, skibsfarten, fiskerierhvervet og landbruget. Et flertal i alle landene støtter også det gamle danske princip om, at forureneren betaler – og mener, at øgede afgifter på forurening er en passende måde at betale for en mere aktiv miljøindsats.

Sportsfiskeren

DE T NORSK E L A KSES CEN A RIE

LAKSENORGE Laksesæsonen 2010 blev bedre end ventet. Den bød blandt andet på mange smålaks. Langt fra alt var dog positivt – opdrætserhvervets katastrofale påvirkninger bliver mere og mere udtalte.

Vildlaksens tid er forbi

Allerede for 15 år siden blev der advaret om den genetiske forurening. Flere af de norske fiskerimyndigheder himlede op over disse ubegrundede påstande. I dag sidder de samme myndigheder med tomme elve og kan konstatere, at flere og flere rapporter dokumenterer, at vildlaksens tid er forbi. Synes du jeg er pessimistisk, så kig på statistikken. 80 % af al laks som steg i Etne i 2010 var opdrætslaks. 30 % af al laks i Namsen er undslupne burlaks. Selv i verdens bedste lakseelv Alta, viser helt ny statistik, at 30 % af laksene på leg, er opdrætslaks. Ingen elv er upåvirket. Mange laksestammer er allerede så genetisk forurenede, at det vil tage tusindvis af år, før de atter er genetisk rene. Flere af de store og vigtige elve er under voldsomme forandringer. Vi har kæmpet for vildlaksen i mange år måske en umulig kamp, men vi må ikke give op. Uden os laksefiskere er alle norske laksestammer dømt til undergang. Danmark har fået sit første landbaserede lakseopdræt – det skal vi støtte. Køb den danske laks og ikke den forpestede norske opdrætslaks. For en sand vildlaksefisker smager den bare af lakselus og genetisk pest. Finmark – fældefiskeri og monsterlaks

Sportsfiskeren

fra Norges 70 største lakseelve gennem de sidste 18 år

263,8

337,3

Norsk laksefiskeri har gennem de seneste 20 år gennemgået en rejse med både op- og nedture. På den positive side har der været drivgarnstop og opkøb af garnrettigheder. På den negative side finder vi opdrætserhvervet. Opdrætserhvervet har taget kvælertag på alle vildlaksebestande. Flere og flere elve er ramt af den dødelige parasit gyrodactylus, hvilket har resulteret i flere elvlukninger. Konklusionen må være, at det norske „Vildlakseflagskib“ i de forløbne år har fået alvorlig slagside.

Totalfangst af laks i Norge

272,2

Af Mikael Frödin Foto: Mikael Frödin med flere mf@sportsfiskeren.dk Oversættelse: Morten Valeur

278,4

Luseplage. De norske laks og havørreder er fortsat hårdt ramt af lakselus.

Elvene længst mod nord er stadig dem, som er mindst påvirket af opdrætserhvervet. Undslupne opdrætslaks er dog et stigende problem, og i visse elve er proble- »

01 // Februar 2011

Forfatterfisk. Michael Frรถdin med flot laks, hvilke der trods alt blev landet en del af i 2010.

Februar 2011 // 01

Sportsfiskeren

« Laksenorge met nu så stort, at det truer vildlaksestammen. Garnfiskeriet er stadig enormt ved kysterne, men luseproblematikken er mindre her. Så godt som alle elve fiskede godt. Et par elve oplevede rekordfiskeri. Vestre Jakobselv og Repparfjordselven bød på det bedste fiskeri i mange år. Generelt prægedes sæsonen af en god opgang af mellemlaks og fornuftigt med storlaks. I modsætning til resten af landet, var det ikke noget godt smålakseår. Smertensbarnet, Tana gav flere laks end de seneste år, men cirka 75 % blev taget i garn og fælder. At noget sådant kan forekomme i år 2010, er en skandale af dimensioner! Så længe det foregår, kommer Tana aldrig tilbage til sit oprindelige niveau. At potientialet er der dokumenterer den fantastiske Tanalaks på 144 centimeter og tæt på de 30 kilo, er den største, som er taget i Skandinavien i mange år. Troms – langt bedre end sidste år

Fra Troms rapporteres der om meget positive tendenser. Fylkets dronning er den fantastiske Målselv. Resultatet herfra var et rigtig godt år med laks i alle størrelser. Dette står i stærk kontrast til 2009, som var et usselt smålakseår. I år var smålaksen tilbage og mængden af mellem og storlaks var stor. Det viser blot, at det er vanskeligt at drage konklusioner om en hel årgang på baggrund af, at smålaksen udebliver. Reisa har ligeledes haft et fantastisk år. Udviklingsmæssigt ligger den i særklasse og det dokumenterer, at et langsigtet arbejde med kvoter og genudsætning, giver gode resultater. Det er glædeligt, og viser hvor meget vi lystfiskere kan gøre. Lakselv har desværre en trængt laksestamme, og udviklingen med genudsætning fungerer betydeligt dårligere i denne lille elv. Nordland – generelt godt

I dag fiskes der kun i 30 af fylkets 90 lakseførende elve. Dette på trods af at Catch & Release fungerer fint i fylket. I Saltdal blev størstedelen af fangsten genudsat. Saltdal havde den bedste sæson i ti år. Positivitet og øget interesse præger fiskeriet. Selv i Rana, som nu er fri for gyrodactylus, var fiskeriet godt. Optælling af gydepladser og laks viser, at stammen nu er selvreproducerende. Vefsna er et smertensbarn med sin gyroinfektion, som forhåbentlig snart bliver nedkæmpet. Også i de nærliggende elve er der rapporteret om gyrodactylus. Beiarn er stadig en af landets mest interessante lakseelve. Nord Trøndelag – mindre skidt end kanel

Forventningerne til 2010 var lave i Trøndelag efter den usle sæson i 2009. Det taget

Sportsfiskeren

Drømmelaks. To glade fiskere fremviser stolt en laks på den gode side af 20 kg.

i betragtning, må sæsonen siges at være positiv. Namsen gav mere end 20 ton og gav atter laks over 20 kilo. Fylkets øvrige større elve havde et ganske stabilt fiskeri, selvom der var en nedgang i antallet af storlaks. Den elv som fiskede forholdsvis bedst var Årgårds elven. Den lille elv bød på gode forhold og fik de bedste fangster siden 2005. Der er var generelt en god opgang af smålaks i fylket. Selv Namsen, Stjördal og Verdal kastede flere smålaks af sig. Desværre oplevede Verdalselven en drastisk tilbagegang af storlaks, med næsten 50 %. Syd Trøndelag – pålidelige Gaula

Endnu engang viste Gaula sig at være en af Nordeuropas mest stabile og pålidelige lakseelve. Antallet af gæstende laksefiskere er øget dramatisk, det samme er andelen af laks, som tages på de nedre dele af elven. Generelt var det et godt lakseår i Syd Trøndelag. Orkla fordoblede sin fangst af smålaks, og selv mellemlaksen var talrig. Den vigtige storlaks er der dog færre af. I Nidelven var der en kraftig tilbagegang af større laks. På Fosen halvøen gav både Stordal og Nordal flere mellemog storlaks end tidligere år. På ovenstående baggrund er det en vanskelig sæson at bedømme. Generelt er den ok, og endda rigtig god på visse områder, men med store huller i fangsterne på andre områder. Havørredfangsterne følger resten af Norge og går dramatisk tilbage i Trøndelag. Årsagen er helt sikkert opdrætserhvervets luseplage. Det er glædeligt, at Catch & Release vinder større indpas, men der er stadig meget at vinde på det

område. Mange tusinde laks kunne være nået frem til gydepladserne, hvis tankegangen blandt laksefiskerne havde været mere langsigtet. Møre og Romsdal – fredning og lukning

Også Møre og Romsdal er hårdt ramt af opdrætserhvervet. Man foreslår fra myndighedernes side at lukke for fiskeri i yderligere seks lakseelve og frede havørreden i ti elve. I de største elve; Driva, Surna og Etne foreslår man at frede havørreden i juni måned. At havørredstammerne går tilbage hænger direkte sammen med lusetætheden i fjordområderne. Fylkets positive overraskelse var helt klart Surna, som havde sin bedste sæson i otte år. Selv nogle af fylkets mindre elve havde et godt laksefiskeri, men havørredfiskeriet gik kraftigt tilbage. Cirka 25 % nedgang i såvel Surna som Driva viser klart, at de kystnære områder er i ubalance. Sogn og Fjordane – havørrederne forsvinder

Generelt var det en træg sæson på det norske Vestland. Betydeligt færre storlaks og en katastrofal udvikling for havørredstammerne. Den eneste årsag til at sæsonen ikke blev en stor katastrofe, var det faktum, at det var et godt smålakseår. Mange af de elve, hvor smålaksene traditionelt dominerer, havde en bedre sæson, end set i mange år. Nausta og Gaula i Sunnfjorden havde en god sæson. I Gaula betød det en tredobling af smålaks i forhold til 2009 sæsonen. Også i Åelven og Eidselven var der godt med smålaks. Det er dog signifikant,

01 // Februar 2011

at storlaksene bliver færre i fylket. Ganske vist var det en svag sæson, men der burde kommer flere laks tilbage, end der gør. Lusenes hærgen på de udvandrende smolt er nok den mest begrænsende faktor. Havørredbestanden er formindsket i så godt som alle fylkets fjordsystemer. Også her er det opdrætserhvervet, som er slangen i paradiset. Glædeligt er det dog, at man efter mange års slumren, atter har fokus på udbygningsproblemerne i Aurland. Havørredopgangen var marginalt bedre i 2009 i den berømte elv. Totalt gav fylket ikke mere end 12 ton laks, hvilket ikke er mere end halvdelen af, hvad Lærdalselven giver på et godt år. Hordaland – lus og opdrætslaks

Hordaland er et af de værst ramte områder i Norge. Her er luseplagen og mængden af undslupne burlaks så stor, at det truer vildlaksestammernes fremtid. Man besluttede at lukke Etneelven for alt laksefiskeri, og da man undersøgte bestanden i løbet af efteråret, viste det sig, at 80 % af elvens laks kom fra opdrætserhvervet.

Catch & Release. Catch & Release. Genudsætning bliver heldigvis mere og mere udbredt i de norske elve, og det er en nødvendighed, hvis bestandene skal bevares.

2009 fangstfordeling af laks og havørred i 37 norske lakseelve Nr.

Elv

Antal laks under 3 kg

Antal laks mellem 3-7 kg

Antal laks over 7 kg

Største laks (kg)

Antal havørreder

1. Neiden

1045

428

172

15,5

274

2. Tana

5977

3673

1557

1723

3. Börselva

524

278

144

4. Lakselva

511

362

614

23,5

328

396

190

204

23,8

2543

717

343

17,1

5. Stabburselva 6. Repparfjordelva 7. Alta

1863

695

1246

23,6

3501

8. Målselva

1040

802

755

20,2

2762 1110

9. Laukhelle/Lakseleva

159

8,5

10. Beiarn

263

489

284

19,6

823

4076

1431

911

22,8

1086

131

101

19,3

11. Namsen 12.Sandöla 12. Björa

2633

7,6

215

14. Verdalselva

13. Årgårdselva

100

181

16,8

195

15. Stjördalselva

771

516

411

18,6

222

12.6

16. Stordalselva

641

122

343

17. Nordalselva

469

18. Nidelva

425

335

197

19,5

19. Gaula

2316

2738

2391

21,4

375

20. Orkla

2009

2226

1856

196

21. Surna

216

873

300

18,2

313

22. Driva

135

376

143

723

15. Forra

23. Bondalselva

126

24. Eidselva

248

194

203

109

26. Aaelva

25. Gloppenelva

109

27. Nausta

876

158

9,5

245

28. Gaula i Sunnfjord

414

276

29. Laerdalselva

30. Aurlandselva

274

31. Etneelva 32. Suldalslågen

320

432

21,5

183

33. Figgjo

1149

477

9,6

34. Bjerkreimselva

6413

893

35. Mandalselva

2128

523

10,6

267

Dette er intet mindre end en katastrofe. Det er dog glædeligt, at forsøget i Vosso med at transportere opdrættede vilde smolt forbi de luseinficerede fjorde fungerer. Man satser hårdt på at genintroducere Vossos unikke storlaksestamme, baseret på materiale fra genbanken. Projektet er forløbet positivt, men uden at rense fjorden for opdrætsanlæg og luseangreb, har de vilde smolt ikke en chance. Et opgør med opdrætserhvervet er påkrævet. Rogaland – Bjerkreimselven imponerer

En ujævn sæson for de nedbørs følsomme elve i Rogaland. Trods ekstrem tørke i lange perioder gav fylket frem for alt betydeligt flere smålaks end i 2009. Generelt var der en nedgang i mængden af storlaks som i de fleste andre fylker i landet. Stigningen i smålaksefangsterne var dog dramatisk. Storlakseelven Suldalslågen gav hele tre gange så mange smålaks som normalt og kunne fremvise en endnu større stigning i mængden af mellemlaks. Bjerkreimselven oplevede et helt igennem fantastisk smålakseår med en fangst på næsten 6.000 smålaks. Sammenlagt var der er en øgning i fangsterne i fylkets vigtigste elve. Det er også opmuntrende, at genudsætning af de store laks nu sker oftere. Arbejdet må dog fortsætte for at sikre fremtiden. Fylket er ikke så hårdt ramt af opdrætserhvervets negative påvirkninger. Gode årgange giver derfor større gennemslag i avlsarbejdet.

36. Numedalslågen

742

846

405

19,1

259

Vest Agder – blandet landhandel

37. Drammenselva

742

1114

621

16,7

147

Elvene i syd har historisk set være hårdt ramt af forsuring, men et langsigtet ar- »

Februar 2011 // 01

Sportsfiskeren

« Laksenorge

kulturredskaber. At der stadig fiskes med mængdefangende redskaber i denne vildlakseelv er både uforståelig og skandaløst. De to ton laks, der blev fanget udover de stangfangede fisk, ville have været et kærkomment tilskud på gydepladserne. Lystfiskerne burde også yde deres og opfordre til Catch & Release. Den anden store elv i området Drammenselven havde en god sæson, men da fiskeriet er „kunstigt“ på grund af gyroen, og derfor helt afhængigt af udsætninger, er glæden lidt afdæmpet.

bejde har betydet, at laksestammerne trives betydeligt bedre. Det forgangne år, var en blandet landhandel. Fylkets vigtigste elv er utvivlsomt Mandalselven. 2009 sæsonen var ussel og 2010 ikke meget bedre – kun smålaksene var et lyspunkt. Totalt set var det et dårligt år, med få mellemlaks og færre storlaks. Selv Audnaelven fiskede meget dårligt. Fylkets eneste positive overraskelse var Otra, som gav flere laks end naboelvene. Elven fik en ny lakserekord da Per Jørgensen slog til med en fluefanget 17,5 kilos fisk. Man har skærpet reglerne og opfordrer alle til at praktisere Catch & Release.

Oslo, Akershus, Østfold – godkendt hovedstadsfiskeri

Fiskeriet i nærheden af hovedstaden gav som sædvanligt en del fisk. Akerselven gav som i fjor, kun enkelte strøfisk, mens Sandvikselven ved Bærum gav bedre fangster. Største laks var en fin 7,5 kilos fisk. Den bedste elv i området er Enningdalselven på grænsen mellem Norge og Sverige. Den har været overset i mange år, men får nu mere fokus. De første dage af sæsonen gav fine fangster. 19 store laks det før-

Telemark, Vestfold og Buskerud – to ton til kulturreskaberne

Selv i disse fylker var det et godt smålakseår. Lågen gav betydeligt flere smålaks end i 2009, men alligevel blev sæsonen den dårligste i 50 år. Af de 8,2 ton fangede laks blev 6,4 ton taget på stang resten i faststående fangstredskaber og såkaldte

ste døgn, er det bedste i mange år. Enningdalselven er en spændende lille skovelv, som flere og flere fiskere finder frem til. Fremtiden

Det forgangne år resulterede i flere stangfangede laks, end vi havde ventet. Opvækstforholdene i Atlanten var gode, og smålaksen kom tilbage i større antal end forventet. Hvor mange laks der stammer fra vilde smolt, er dog usikkert, det har nemlig vist sig vanskeligt at afgøre med det blotte øje. Den nordlige del af Norge er generelt mindre generet af lakselus, og her vender flere laks også tilbage til elvene. Jeg tog fejl sidste år, da jeg forudsagde, at 2010 skulle blive et lige så ringe år som 2009. Mit bud på næste sæson bliver, at vi vil se flere mellemog storlaks i elvene. Vi må håbe, at de fleste når legeområderne, så vi i det mindste kan have et lille håb for vildlaksens fremtid. Q

De sidste 19 års statistik fra over 37 udvalgte norske lakseelve Nr.

Elv

01.

Neidenelv

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

6,3

7,6

6,9

5,6

6,2

7,1

7,7

8,8

12,9

8,7

7,2

4,3

4,1

8,5

4.9

7,3

3,8

5,4

02. Tana

120

126

99,5

81,4

47,2

41,3

46,0

52,6

27.0

43,5

03.

Børselv

1,9

1,2

1,6

1,5

1,3

2,2

3,1

3,3

3,0

1,8

1,9

2,2

2,8

3,8

2,6

2,9

04.

Lakselv

5,8

3,5

4,6

3,2

1,7

2,6

2,9

4,7

5,7

3,1

5,0

3,5

5,1

4,4

6,7

6,6

7,3

9,4

05.

Stabburselv

2,2

2,7

3,2

2,0

1,1

1,4

1,3

1,9

2,0

1,4

1,9

3,0

2,5

4,5

3,4

5,4

3,7

06.

Repparfjordelv

2,6

1,7

6,4

4,2

4,8

4,0

6,6

6,0

5,0

6,0

3,6

6,5

9,4

6,9

9,6

7,4

10,7

07.

Alta

22,6

10,6

16,3

12,4

11,2

9,2

8,4

11,8

15,8

18,6

16,2

13,6

20,9

19,8

20,1

9,8

20,7

08.

Målselv

4,5

3,0

2,4

3,4

3,1

4,8

5,4

13,3

12,8

9,6

10,4

5,5

6,7

6,6

7,2

11,6

9,6

12,7

2010

09.

Laukhelle

1,1

1,4

1,8

2,1

1,4

1,8

2,0

1,2

0,8

0,6

0,5

1,1

0,7

1,0

0,3

0,5

10.

Beiaren

0,1

2,0

2,3

2,9

3,4

5,1

3,0

3,2

5,8

5,4

5,2

11.

Namsen

23,1

14,3

20,3

17,3

15,7

16,7

15,6

28,3

28,9

18,9

26,1

17,1

23,1

15,5

13,8

24,9

16,8

21,5

12.

Sandöla

3,3

2,4

2,2

3,1

1,1

3,2

1,7

3,2

2,9

1,0

1,4

2,7

2,2

1,3

1,1

1,5

1,1

1,3

12.

Björa

2,1

1,0

1,4

1,7

1,0

1,4

1,1

2,8

3,2

0,3

1,3

1,1

1,3

1,7

1,0

1,2

1,5

13.

Årgårdselv

6,4

3,3

7,9

2,3

2,6

3,7

5,0

6,8

5,4

0,6

2,2

2,5

4,3

0,5

1,2

1,9

3,7

Verdalselv

3,7

4,2

3,4

2,6

1,9

4,1

7,1

10,9

4,6

1,5

5,8

4,4

4,3

2,9

1,5

2,2

2,7

1,9 7,8

15. – 16.

(årsfangst af laks i ton)

1993

Stjördalselv

5,2

6,5

4,6

4,5

1,4

5,0

7,2

13,1

8,5

5,7

9,4

4,7

5,7

5,5

5,3

7,8

7,1

Forra

0,3

0,5

0,3

0,5

0,1

0,6

0,8

1,8

1,3

0,4

1,0

0,5

0,6

0,5

Stordalselv

7,6

5,1

5,4

2,2

3,9

5,5

4,6

8,2

7,9

1,3

8,0

3,0

4,9

2,3

1,3

3,0

1,2

1,8 0,7

17.

Nordalselv

1,5

1,4

2,1

0,3

1,2

1,7

5,0

3,7

0,1

2,1

0,9

1,6

0,6

0,7

1,1

0,7

18.

Nidelv

2,1

1,6

1,5

1,7

0,9

4,4

3,7

6,2

9,7

5,0

8,0

3,0

4,0

4,5

2,7

4,3

4,9

4,1

19.

Gaula

14,2

19,0

16,8

13,8

5,7

17,7

16,3

38,3

49,6

31,9

36,1

26,0

31,7

25,1

36,3

31,5

39,2

20.

Orkla

8,9

10,6

10.5

9,2

4,1

7,3

7,7

21,9

23,6

35,8

31,9

17,0

26,0

23,2

17,5

21,2

21,8

30,3

21.

Surna

6,0

4,9

7,5

6,4

4,4

3,6

3,2

6,8

5,5

6,6

5,6

3,7

6,4

4,7

3,2

3,6

2,8

7,3

22.

Driva

0,8

4,2

2,1

1,1

1,2

1,3

2,1

1,3

3,4

2,2

2,5

3,0

3,4

2,0

2,5

3,8

3,3

23.

Bondalselv

1,1

2,0

2,2

0,4

0,3

0,7

2,3

3,9

1,2

1,9

2,5

3,2

2,2

1,5

0,5

0,3

0,5

24.

Eidselv

1,6

2,2

1,8

1,2

1,1

0,8

2,2

2,8

1,6

1,3

2,0

2,8

1,3

1,4

2,0 0,9

25.

Gloppen

0,4

0,7

0,3

0,4

0,3

0,4

1,0

0,9

1,0

0,7

0,5

0,9

1,2

0,9

1,0

0,8

26.

Åelven

0,8

1,2

0,8

0,5

0,4

0,6

1,3

2,0

0,6

0,9

0,6

1,0

1,5

0,9

1,2

0,7

0,8

27.

Nausta

1,9

2,6

2,5

1,4

2,7

2,9

3,7

7,3

5,3

2,9

3,1

2,9

4,7

2,9

1,7

1,3

1,5

2,2

28.

Gaula i Sunnfjord

1,1

2,2

1,6

1,0

1,5

1,6

1,3

2,7

2,6

1,5

2,4

2,0

4,1

3,7

2,3

1,3

0,9

2,2

29.

Lærdalselv

4,4

3,9

4,1

2,5

1,1

2,3

4,1

1,5

1,3

30.

Aurlandselv

0,1

31.

Etneelven

3,2

2,8

1,8

2,2

3,0

2,2

3,6

2,6

2,3

2,9

1,6

2,6

3,3

2,9

1,5

32.

Suldalslågen

1,3

1,5

1,7

0,6

1,1

1,6

0,5

2,1

1,0

1,3

2,0

1,0

2,5

4,6

2,8

2,6

1,8

3,2

33.

Figgjo

1,7

5,6

5,0

5,8

5,5

8,2

5,3

10,6

8,2

2,2

8,1

8,6

4,4

5,6

2,3

3,8

4,4

34.

Bjerkreimselv

4,9

0,8

1,4

2,1

3,7

9,8

8,6

13,8

14,5

11,8

14,0

10,5

13.8

11,9

11,1

13,2

9,3

13,6

35.

Mandalselv

36.

Numedalslågen

37.

Drammenselv

Sportsfiskeren

0,6

2,8

0,2

1,2

0,9

2,5

1,7

4,7

10,4

7,7

8,1

6,4

10,9

12,0

6,7

7,8

5,7

20,4

20,1

20,2

17,1

11,1

14,4

9,4

14,2

12,7

24,0

19,0

15,3

11,9

9,6

8,7

8,8

8,2

7,1

7,4

8,4

5,6

6,4

5,9

8,6

10,3

10,1

16,5

13,5

9,7

8,0

7,1

9,3

9,0

11,9

01 // Februar 2011

kan mere end at lave helt suverĂŚne fluestĂŚnger... Dette beviser de til fulde med den nye hjul-serie. Let og lĂŚkkert hjul med et helt lukket bremse system. Meget let tilgĂŚngelig bremse justering der, i klik-intervaller, jĂŚvnt Ă¸ger bremsemodstanden. Spoleskift foregĂĽr let og hurtigt uden brug af vĂŚrktĂ¸j.

StorfiskeĂĽr. Noget kunne tyde pĂĽ, at 2011 bliver et ĂĽr med mange mellemog storlaks.

Og med 3 farver har du mulighed for at finde netop det hjul, som matcher din stang pĂĽ bedste vis. 4200 serien fĂĽs i 4 stĂ¸rrelser: 4230 â&#x20AC;&#x201C; 4250 â&#x20AC;&#x201C; 4280 â&#x20AC;&#x201C; 4210. Priser fra LS extra spoler fra kr. 1.095,-

God og ÂťvandtĂŚtÂŤ opbevaring til dine fluer

1600 Den mest efterspurgte fluebox er nu kommet i en ny udgave. Det er C&FÂ´s efterhĂĽnden legendariske 2500 serie, der er blevet en gang mindre, men stadig med de geniale ÂťMicro Slit FoamÂŤ riller til at holde fluerne pĂĽ plads. StĂ¸rrelsen pĂĽ den nye 1600 serie er bare 12,5x10x3,5 cm â&#x20AC;&#x201C; den perfekte stĂ¸rrelse pĂĽ en ĂŚske til dig, som ikke vil have propfyldte lommer pĂĽ vadejakken. FĂĽs i 4 forskellige udgaver: 1600 â&#x20AC;&#x201C; 1644 â&#x20AC;&#x201C; 1655 â&#x20AC;&#x201C; 1677. Pris: LS uanset model!

Giv dine fluer mere liv 8IJUJOH 4QFZ IBOFOBLLFS Hvad enten det er dine laksefluer, havĂ¸rred ĂĽ-fluer eller kystfluer, bliver de kun mere livlige og velfangende ved at blive forsynet med et spey hackle. Det er ikke kun den berĂ¸mte Pattegris disse hackler kan og skal bruges pĂĽ... Pris: LS

7PSFT NFTU TPMHUF WJOUFS IBU FS JHFO QĂ&#x152; MBHFS &Y4USFBN )BU Varm og vandtĂŚt hat med Gore-Tex membran, nĂĽr kulden virkelig bider...

KUN kr. 399,+ "( 5 t ' * 4 , & 3 * t 0 6 5 % 0 0 3 Fuglsigvej 50 t 9800 HjĂ¸rring t Tlf. 96 23 29 00 t info@brasholt.com 8 8 8 # 3 " 4 ) 0 -5 $0 .

Februar 2011 // 01

Sportsfiskeren

FJELDE, FJORDE OG FLYNDERE Helleflynderfiskeri er blevet utroligt populært, og ikke uden grund. Læs hvad tre unge danskere oplevede på de kolde, norske fjorde. Og få et par gode kneb og tricks med i rygsækken.

Af Christian Lykke Flinker

Det er koldt. Kulden bider i ansigtet, hvilket resulterer i tre sammenbidte grimasser rundt om i båden. Ud fra vores store fastspolehjul og korte, kraftige popperstænger skulle man tro, at omgivelserne var tropiske. Men det er de ikke. Langt fra. De er i stedet skiftet ud med Nordnorges sneklædte bjerglandskab. Her er der gang i strømmen, og båden driver godt. Jiggen sænkes ned mod bunden og forsvinder ind i mørket. Mens fletlinen suser ud gennem øjerne, drømmer jeg mig væk i håbet om bare et enkelt hug. Linen bli-

Sportsfiskeren

ver slap. Virkeligheden kalder. Jeg begynder at arbejde med jiggen, så den hopper lokkende hen over bunden. Efter få tag krøller stangen sammen. De andre kigger på mig. „Det er bare bunden,“ råber jeg irriteret. Men bunden begynder at bevæge sig, og hjulet spiller nu sød musik. ”Det er altså flynder det her”, råber jeg til de andre, som for længst har regnet den ud. Med et er drømmen blevet til virkelighed. Tovtrækning

Helleflynderen går dybt, og tungt. Jeg lægger pres på fisken, men vinder næsten ingen line tilbage på hjulet. Der bliver hurtigt ro-

keret rundt på pladserne i båden, da fisken går under båden. Nu stiger temperaturen i den frosne krop, og det samme gør stemningen iblandt os. Nu sker der endelig noget. Ligeså stille kommer den store helleflyndere tættere og tættere på, og vi står alle og kigger ned i den store ønskebrønd med måbende øjne. Flynderen kommer roligt til overfladen, men idet gaffen bliver sat, drøner fisken resolut mod bunden. Gaffen mister sit greb. Tovtrækkeriet starter forfra. Efter et stykke tid er flynderen endelig tilbage ved bådsiden. Denne gang sker det, som ikke må ske. I kampens hede går linen omkring gaffen. „Nej, nej,“ råber jeg med febrilsk »

01 // Februar 2011

Lat: 68 ยบ 14 'N Long: 19 ยบ 3 0' E

Februar 2011 // 01

Sportsfiskeren

« Fjelde, fjorde og flyndere stemme. På mirakuløs vis redder vi linen ud – takket være den meget kraftige slagline. Fisken går ned mod bunden igen, men jeg er efterhånden ved at have styr på den. „Nu skal det være,“ siger jeg til Stev, mens mælkesyren ligeså stille begynder at indfinde sig i mine små pindarme. Tredje gang bliver lykkens gang, da Stev placerer gaffen perfekt. „Sådan,“ råber jeg, så det giver genklang i de sneklædte bjerge. Den kolde aluminiumsbåd er nu forvandlet til et cruiseskib med fest og farver. Forandring fryder

Når man normalt ikke er havfisker og ej heller er den store bådkonge men primært fisker å, sø eller kystfiskeri herhjemme, så kan helleflynderfiskeri måske virke uoverskueligt. Men det er ikke tilfældet. Hvis man bruger sin sunde fornuft, som ved sit eget fiskevand, er man halvdelen af vejen. Selvfølgelig bruger man andet og kraftigere grej, men selve fiskemetoden kræver ikke den vilde teknik. Og så er helleflynderfiskeriet en dejlig afveksling, hvor der både er lagt op til tunge fights og fantastiske naturoplevelser. Sikker landing. Landingsmomentet kan være kritisk – især ved landing af store helleflyndere. Ved landingen bruges normalt en gaf, men ved trofæfisk bliver der ofte benyttet en såkaldt tailer. En tailer er en løkke som lægges omkring halen, så fisken kan genudsættes uden skader.

Skandinaviens storvildt

Helleflynderfiskeri er nok noget af det vildeste fiskeri, man kan opleve i Skandinavi-

LANDETS BEDSTE HAVFISKER

– Kreds- og Danmarksmesterskab i havfiskeri I foråret afholdes kredsmesterskaberne i havfiskeri. De dygtigste fra disse konkurrencer samles til september for at dyste om at blive Danmarks bedste havfisker. ROSKILDE, FREDERIKSBORG OG KØBENHAVN Lørdag den 14. maj 2011 fra Helsingør Havn Der sejles med Arresø og Havstrygeren fra Elida Rederiet Tilmelding senest den 1. april 2011 Kontakt: Ejvind Hartmund, 20 25 86 60, ejvind@hartmund.dk STORSTRØM Søndag den 15. maj 2011 fra Korsør Havn Der sejles med M/S Bien fra Korsør Tilmelding senest den 1. april 2011 Kontakt: Per Skou Hansen, 51 88 03 76, susaa-lystfiskerforening@mail.dk

Sportsfiskeren

VESTSJÆLLAND Lørdag den 30. april 2011 fra Helsingør Havn Der sejles med Sværd Tilmelding senest den 31. marts 2011 Kontakt: Brian Ahlers, 51 48 63 81, ba0468919@gmail.com JYLLAND OG FYN Lørdag den 14. maj 2011 fra Middelfart Havn Der sejles med bådene Mira, Aventura, Neptun og Marianne Tilmelding senest den 15. marts 2011 Kontakt: Lars Therkildsen, 23 49 48 12, larsth@mail.dk DANMARKSMESTERSKAB I HAVFISKERI Lørdag den 17. september 2011 fra Middelfart Havn Arrangør: Bramming Lystfiskerforening Kontakt: Lars Therkildsen, 23 49 48 12, larsth@mail.dk

01 // Februar 2011

en. Både størrelsesmæssigt og fightmæssigt. Helleflynderen kan veje over 300 kg, selvom det selvfølgelig hører til sjældenhederne. Interessen for fiskeriet efter helleflynder er eksploderet de seneste år, hvilket også har gjort, at teknikken er blevet finpudset. Den mest populære fiskeform er jigfiskeri med store shads på 20-30 cm og en vægt på 200-400 gr. Dog kan det være vanskeligt at kroge helleflynderen på så store jigs, så en ekstra trekrog kan med fordel monteres. Der fiskes hovedsageligt langsomt, men variation er altid godt – som i alt andet fiskeri. Man kunne godt være tilbøjelig til at tro, at fiskeriet kun foregår ved bunden, men det er en kæmpe misforståelse. Man fisker dem aktivt op gennem hele vandsøjlen. Helleflynderen kan nemt finde på at følge efter jiggen helt op til overfladen, hvilket er et fantastisk og nervepirrende syn. Under svage strømforhold, kan jigs på 100-200 gr med fordel bruges. Det er desuden mere behageligt at fiske med en lettere jig, da en hel dags fiskeri med tunge jigs er ret hårdt og nedslidende for kroppen. Store fisk på lavt vand

Generelt har man det bedste fiskeri på sandbund med dybder på 5-50 m. Man fisker som regel på skrænter, hvor man driver fra lavt til dybt vand – eller omvendt. Denne fisketaktik egner sig godt til aktivt

og opsøgende jigfiskeri. En af de vigtigste faktorer ved helleflynderfiskeriet er strømmen, da helleflynderen netop jager i strømmen. Den optimale drivhastighed er 0,52 knob. Hvis ikke strømmen eller vinden sætter gang i båden, må man selv supplere med motorkraft – for det gælder om at afsøge mest muligt vand. Helleflynderne har som alle andre fisk hugperioder. Så hvis man fanger en fisk, er der ofte flere i området. Det er ikke usædvanligt at fange 2-3 fisk inden for en kort periode, hvorefter det dør helt ud. Det er med til at gøre fiskeriet rigtig spændende. Men også frustrerende, hvis man ikke rammer hugperioden. Helleflynderfiskeri er hårdt arbejde og kræver tålmodighed. Nogen dage kan man bruge rigtig meget tid på at finde de rette strømforhold, hvor fiskene jager.

Naturoplevelser. Nordnorge byder ikke kun på storslået natur, men også storslået dyreliv. På turen til Tromsø er der store chancer for at se både rensdyr og elge på nært hold. Under fiskeriet ser man mange havørne, som patruljerer i luftrummet over en. Tit kan havørnen lokkes tæt på ved at kaste en lille fisk overbord.

Sæson

Fiskeriet efter helleflyndere er bedst forår og efterår. Vores fiskeri foregik i slutningen af oktober, hvor der typisk er et godt fiskeri efter store helleflyndere. Vores svenske guide fortalte os dette ordsprog; „Når bladene falder af træerne, så kommer de store helleflyndere ind, så man kan klappe dem“. Vandtemperaturen er på sit højeste i denne periode, hvilket vil sige omkring 7-8 grader. Dog kan det være rigtigt koldt, og fiskedagene er ret korte. En fiske-

Store sejleroplevelser på land Besøg årets Boat Show i Fredericia

dag strækker sig typisk fra 08.00 - 16.30, hvilket også er passende. Hen på sommeren er helleflynderne mere spredte og fiskeriet bliver mere ustabilt. Sommer og forår giver også mulighed for et bedre fiskeri på flere forskellige arter som rødspætter, havkat, torsk og sej. »

2011 Gå ombord på alle de nye både og dyk ned i alt det nye udstyr, der gør sejlturen endnu bedre. Mød flere end 150 spændende udstillere på årets store Boat Show i Fredericia, der byder på masser af inspiration og oplevelser for hele familien. Glæd dig til at opleve Mikkel Beha Erichsen, Jesper Bank og Peter Tanev – og til at høre Mads Christensen fortælle, hvad der sker, når blærerøven står til søs. Se hele programmet på www.boatshow.dk.

WWW.BOATSHOW.DK

ÅBNINGSTIDER: TORSDAG/FREDAGE 13.00 -18.00 OG LØRDAGE/SØNDAGE 10.00 -18.00 Entré: Voksne kr. 80,-. Børn 4-14 år kr. 40,- · Familiebillet (2 voksne + børn) kr. 200,- · GRATIS PARKERING lige uden for døren. Februar 2011 // 01

Sportsfiskeren

Solidt udstyr. Store fisk og hĂĽrdt pres krĂŚver, at grejet er helt i top. Det er vigtigt med et solidt hjul med en god bremse. Den flettede line skal vĂŚre spolet stramt pĂĽ, sĂĽ linen ikke graver sig ind i spolen, nĂĽr man lĂŚgger pres pĂĽ fisken. Hver aften tjekkes grejet, sĂĽ alt er toptunet til nĂŚste fiskedag.

vĂŚre sikker pĂĽ flydedragten opfylder sikkerhedskravene, skal den vĂŚre CE-godkendt. Praktiske informationer

Vi brugte Nordic Sea Angling til at arrangere turen. Deres helt nye camp â&#x20AC;&#x17E;Hav og Fjellâ&#x20AC;&#x153; ligger 45 km uden for TromsĂ¸. Det giver mulighed for at flyve til TromsĂ¸ og derved spare en masse transporttid i bil. Vi kĂ¸rte dog, da det giver mulighed for at medbringe langt mere bagage og grej. Det gĂ¸r det ogsĂĽ lettere at hjemtage fangsten. Husk at der hĂ¸jest mĂĽ hjemtages 15 kg fisk pr. mand. â&#x20AC;&#x17E;Hav og Fjellâ&#x20AC;&#x153; er en helt ny camp, der bestĂĽr af fem store hytter liggende helt ned til vandet. De tĂŚtteste fiskepladser i Langesundet ligger kun ti minutters sejlads fra campen. Information: www.nordic-sea-angling.se (www.goo.gl/mCXkh) Grej

BeklĂŚdning Priser

t 1JSLFTUBOH GPE *CT t ,SBGUJHU GBTUFTQPMFIKVM FMMFS NVMUJIKVM t NN GMFUMJOF t 4MBHMJOF NPOPGJM NN t 4UPSN (JBOU +JHIFBE ,JOFUJD (JBOU +JHIFBE t ,SBGUJHF TWJSWMFS t , SBGUJHF USFLSPHF J TUS o 0XOFS eller lignende

t 7BSNF TUÂ&#x201C;WMFS t -BOHU VOEFSUÂ&#x201C;K t 'MFFDF VOEFSUÂ&#x201C;K FMMFS GMFFDF CJC t 6ME TPLLFS t 'MZEFESBHU t )BOETLFS NFE HPE CFWÂ?HFMJHIFE t )BMTFEJTTF CBMBDMBWB t )VF

En tur med otte dages fiskeri koster ca. 14.000 kr. pr mand. Heri er alt inkluderet. Derudover kommer fiskegrej. Otte dages fiskeri med bĂĽd, hytte og guide koster 8.700 sek pr. mand. Derudover kommer mad, benzin til bĂĽden og transport, samt en overnatning bĂĽde op og hjem, som cirka ligger pĂĽ 6.000 kr pr. mand. Q

ÂŤ Fjelde, fjorde og flyndere BeklĂŚdning

I det tidlige forĂĽr og i det sene efterĂĽr er det vigtigt med den rette beklĂŚdning. Ved fiskeri fra bĂĽd mister man muligheden for at bevĂŚge sig ret meget, og det er med til at gĂ¸re ĂŠn hurtigere kold. Derfor er varm beklĂŚdning alfa og omega. Hvis man er kold og fryser, mister man fokus fra fiskeriet, og det er ikke lĂŚngere nogen fornĂ¸jelse. Alle beklĂŚdningsdelene er selvfĂ¸lgelig vigtige, men den vigtigste mĂĽ vĂŚre flydedragten. En flydedragt er konstrueret til at holde lystfiskeren varm og tĂ¸r. Derudover er den delvist konstrueret til at forbedre ens overlevelseschancer i tilfĂŚlde af mand overbord. Hvis man vil

Sportsfiskeren

SmĂĽt pĂĽ stort. Selv smĂĽ helleflyndere hugger pĂĽ store jigs. Det sker, at man ser flynderen fĂ¸lge efter helt op til overfladen. Her kan man enten sĂŚtte endnu mere fart pĂĽ jiggen eller stoppe op, sĂĽ jiggen stĂĽr helt stille foran fisken. Det er et nervepirrende syn.

01 // Februar 2011

W W W. N O R MA RK. DK

Når sikkerhed har første prioritet

– eller mindst anden

Måske er sikkerheden ikke det første, du tænker på, når du planlægger en fisketur til vinterkolde vande. Det er sikkert fangsten, der er øverst. Men for at du kan få lejlighed til at prale af dine fangster – er det nødvendigt, at du kommer hjem i god behold. Her er en stribe produkter, der gør dit vinterfiskeri mere behageligt og sikkert – både på havet, ved åen og på isfisketuren.

LETVÆGTS FLYDEDRAGTER LIGHTWEIGHT FLOTATION SUIT som heldragt eller 2-delt • Superlet design fremstillet i kraftig Taslon & 210D nylon yderstof med polyester foring • Vandtæt (WP5000 Rating) • CE certifikat EN393 • Letvægts En-Tec flydeskum • Forsynet med reflekstape • Foret hætte • Krave foret med fleece og håndvarmer lommer • Håndledsmanchetter i neopren • Forstærkning på knæ • To-vejs YKK lynlås • Velcro justering i benene

Heldragt: Vejl. udsalgspris kr. 999,-

REDNINGSVESTE

To-delt: Vejl. udsalgspris kr. 1.199,-

SUPER CROSSFLOW FLYDEDRAGT

Redningsveste der er lette og komfortable og giver god bevægelsesfrihed. Manuel vest der udløses med snoretræk eller automatisk vest, der selv puster sig op indenfor 5 sek. efter nedsænkning i vand. Vejl. udsalgspriser Manuel kr. 899,-

Automatisk kr.

999,-

$OOH YHVWH HU &( JRGNHQGWH RJ FHUWL¿ FHUHW XQGHU ,62 IRU NUDY WLO RSGULIW

2011 // 01 Tlf. Februar 8711 4180 anviser nærmeste forhandler.

• Nyt patenteret system der placerer det åndbare flydeskum i et skakbræt mønster • Flydeskummet kan let folde sig i alle retninger langs svejsningerne i foret, så dragten er ekstrem behagelig at have på • Resultatet er en åndbar og varm beklædning • Hollofil II isolation fra DuPont • Polar fleece foret krave og hætte • Neopren håndledsmanchetter • Forstærkninger ved albuer, knæ og sæde • To fleece foret håndvarmer lommer • To rummelige frontlommer med stormflapper ved taljen • To yderlommer på buksebenene • Justerbar talje • Velcro justering i benene • YKK lynlåse • Forsynet med reflekstape Vejl. udsalgspris kr.

1.999,-

Sportsfiskeren

Udgiveradresseret Maskinel magasinpost ID 42174

01 // FEBRUAR 2011 // 86. ÅRGANG // PRIS KR 49,-

Al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund · Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · tlf. 76 22 70 70 / abonnement@sportsfiskeren.dk

KÆMPE FLYNDERE HAVFISKERI I NORGE SPORTSFISKEREN 01

Se de

nye

NRX

hos os

TAG UD PÅ ISEN SIKKER START KOLDE KYSTØRREDER SÅDAN FANGER DU DEM

Introd uce Bestil res i Marts / allere de nu April. og få 1

0% ra

Foto og layout: nj@ranga.dk - Nils Jørgensen

bat!

Vi lagerfører flere af Amerikanske G. Loomis´s én- og tohåndsstænger og dem vi ikke lagerfører kan for det meste bestilles.

WINSTON BORON IIIX

HARDY MARKSMAN

- NYHED Nyeste skud på stammen fra det anerkendte firma Winston.

FANGSTNET Rigtig flotte fangstnet udført i ædeltræ.

Pris fra 5.199,-

3 str. Fra 799,-

Nok et af de mest innovative fluestik igennem tiderne. Her er tale om innovation, solidt håndværk og funktionalitet samlet i et. Se illustrationsvideoer på JoF.dk Pris 2.699,-

GREYS RESTMARKED F.eks. G-Tec fluehjul:

Vejl. 2299,- Nu 999,Str. 310/#4-6 el. Str. 410/#8-10

PRO SHOP FORHANDLER AF:

ALT OM FEBRUAR 2011

NØRRE VOLDGADE 8-10 - 1358 KØBENHAVN K TLF: +45 33 33 77 77 - WWW.JoF.DK

DANSKE OG NORSKE LAKSE- OG HAVØRREDVANDE PINK FLUER TIL KYSTEN s 0¯ "%3 ' (/3 $#6 s BAG OM BOGEN SKÆLSÆTNINGER &)3+%0,%*%. s 0¯ +52353 -%$ $!.-!2+3 30/243&)3+%2&/2"5.$ s &LUEBINDERNYT

Sportsfiskeren nr 1 2011

Articles inside

ARTIKEL Fjorde, fjelde og flyndere

NOTER Under overfladen

Bøger og DVD’er FAST

Sportsfiskernyt NOTER

Laksenorge 2010 ARTIKEL

Lokalrapporter

Kold kyst ARTIKEL

ARTIKEL Tag på kursus

Pink er det nye sort

ARTIKEL Danske havørredåer

Godt i gang på isen

ARTIKEL Danske lakseåer

Laksepleje ARTIKEL

ARTIKEL Fiskeplejen i 2011

LEDER Frøer, fugle og fisk

Værd at vide NOTER