#5 | Sæson nr. 2 (2009)

Page 1

sæs n GRATIS

NR. 2 / JUNI, JULI & AUGUST / 2009

Sommeren er solmoden og saftspændt Masser af tips, ideer og inspiration

Sund fødselsdag

Grønne hapsere

Stor bærguide

Blomkål med bid

Sådan holder du en sjov fest, uden børnene propper sig med slik og sodavand.

Kickstart middagen med Kille Ennas fantastiske hapsere, der vækker sanserne.

Bliv klogere på sommerbær og prøv de nemmeste opskrifter, du endnu har set.

Blomkål som du aldrig har prøvet det før. Kast dig ud i de tre sprøde opskrifter.


S

idste år på denne tid var jeg så heldig at få fat på en kasse med de største og mest fantastiske jordbær. Mine tvillingedrenges øjne blev så store som tekopper. Og hele familien gik i straks i gang med at spise de søde bær. De næste dage blev der smovset jordbær morgen, middag og aften. Drengene husker det stadig. Selvfølgelig fordi mængden af jordbær i deres øjne var helt enorm. Jordbærsæsonen var lige begyndt, og de måtte spise alt hvad de kunne! Netop de dage blev det sommer i vores familie.

IN FO

PERNILLE BECH, redaktør af Sæson, projektleder, Gartneribrugets Afsætningsudvalg

Jordbær er indbegrebet af sommer for de fleste. Vi har forskellige gode minder og får et særligt skær i ansigtet, når talen falder på årets første jordbær. I dette nummer af Sæson finder du masser af inspiration til netop jordbær. Du får også en guide til alle sommerens bær og en perlerække nemme opskrifter, hvor tilberedelsen er skåret til et minimum. Sommer betyder velkommen til lette salattyper som babyleaves, hovedsalat og frisee. På side 4 foreslår kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang, at du laver en let og lækker sommerret ved at blande flere salater med friske krydderurter, lidt kylling og servere godt brød til. Hun giver dig flere gode tips og opskrifter på sommersalater. Så glæd dig.

UDGIVER: GAU – Gartneribrugets Afsætningsudvalg med støtte fra EU. SÆSON UDGIVES tre gange i 2009 i udvalgte supermarkeder. OPLAG: 250.000 stk. NÆSTE NUMMER udkommer: September 2009 REDAKTØR (ANSV.): Pernille Bech

En af vores missioner her på redaktionen er at give dig mod til at bruge kendte grøntsager på nye måder. Artiklen på side 10 giver dig tricks til blomkål, som du aldrig har prøvet den før. Vi vil også gerne inspirere dig til at spise grøntsager, du ikke kender så godt, eller er lidt i tvivl om. Denne gang griber vi fat om fennikel. Knolden med ”dild” på toppen smager mildt af anis og kræver lidt starthjælp. Det får du på side 18 sammen med opskriften på en delikat fennikel-carpaccio. Nu er der vist bare tilbage at sige: Velkommen til Sæson og rigtig god sommer.

REDAKTION: Pernille Bech, Anne Mette Ehlers og Kim Thines REDAKTØR, TEKST: Anne Mette Ehlers, lyhne+company ART DIRECTOR: Ulrikka Hiort, lyhne+company HAR DU ET TIP? Kontakt redaktionen på: pbj@landbrug.dk GAU - Gartneribrugets Afsætningsudvalg Hvidkærvej 29 DK-5250 Odense SV www.saesonforgodsmag.dk

2

Pernille Bech Gartneribrugets Afsætningsudvalg


Indhold SIDE

Grønne salater som smager af mere

7

Kok og madskribent Louisa Lorang giver en håndfuld gode råd til herlige grønne salater, som er klar på ingen tid. Side 4

En duft af jordbær Jordbærsæsonen starter i juni med det dybrøde bær Honeyoye. Senere kommer det hjerteformede Sonata-jordbær. Side 7

SIDE

Jordbær hele dagen

4

Hvorfor kun spise jordbær til dessert? I dag er det superhot at bruge jordbær til morgenmad, frokost og middag. Sæson viser hvordan. Side 8

Blomkål som du aldrig har prøvet den før

19

SIDE

Slut med at bruge et halvt kålhoved og kassere resten. Selvlært kok Rasmus Dalsgaard lærer dig at bruge blomkål og andet grønt på nye måder. Side 10

Sæsons store bærguide

16

Sommerbær er spændstighed og safter. Sommerbær er sundhed og skønhed. Lær bærrene at kende og brug dem på nye måder. Side 12

SIDE

Sødt med sommerbær Sæson giver dig verdens nemmeste opskrifter med sommerbær. Tilberedningen er hurtig, ingredienserne få og ligetil. Side 14

Grønne hapsere Kok og kogebogsforfatter Kille Enna serverer fem fantastiske hapsere, der vækker sanserne. Kapow! Side 16

Bliv ven med fennikel Vi nordboere panikker lidt over den nævestore knold med ”dild” på toppen. Sæson giver starthjælp og du får opskriften på Fennikel-carpaccio. Side 18

14

SIDE

Sommergriller Indfør en ny vane: Læg grønt på grillen, hver eneste gang den er tændt. Så har du lynhurtigt tilbehør, der dufter og smager. Side 19

Babysalaterne kommer Vi elsker rucola, babyspinat, feldsalat og alle de andre babyleaves. s. Se hvordan de dyrkes. Side 20

Børnefødselsdag

10

SIDE

Er du træt af, at dine børn propper sig med slik og sodavand, når de er til fødselsdag? Sæson giver tips til en sund og sjov fest. Side 22 3


Grønne

salater som smager af mere

Kok og madskribent Louisa Lorang er vild med salater og har netop skrevet en bog med samme titel. Her giver hun Sæsons læsere et par opskrifter og en håndfuld gode råd til herlige, grønne salater, som er klar på ingen tid.

IN FO

LOUISA LORANG er kok, kogebogsforfatter og madskribent. Opskrifter og billeder er fra hendes nye bog ”Vild med salater”.

”Nogle mennesker vælger at spise salaten helt klassisk med bøf og kartoffel. Jeg blander mere eller mindre alt, bare det er i sæson og er friskt. Og så ser vi, hvad der kommer ud af det”, siger Louisa Lorang, som spiser salat hver dag om sommeren. Har du selv svært ved at komme ud over den græske og andre gamle salat-travere, har kokken spandevis af råd. ”Lad være med at tænke for meget. Vi får så meget forærende om sommeren. Bland salattyperne indbyrdes og brug alle de friske grøntsager. Tænk på, at du kan spise salat som mellemmåltid, til frokost og som hovedret til aften. Eller hvad med i madpakken? Brug masser af krydder-urter og prøv dig i det hele taget frem”, siger hun.

Brug rucola til pesto Når man spørger Louisa Lorang om hendes yndlingssalater, er hun ikke bange for at nævne den noget udskældte Iceberg. ”Hos nogle mennesker har Iceberg et ry af 80’erne og som kedeligt shawarmafyld. Det er drønuretfærdigt. Jeg elsker økologisk Iceberg. Det er så knasende sprødt og smager afsukkerærter.

4

Fintsnit Iceberg og server det helt enkelt med lime og flagesalt til for eksempel tortillawraps med spicy kylling. Har du gæster, vil du få masser af komplimenter for denne ultrasimple salat”. Den peber- og nøddeagtige rucola er mange cafeers darling som topping på nærmest hvad som helst. Derfor er mange lidt trætte af den. Men ikke Louisa Lorang. ”Rucola er så fantastisk, fordi den er så kraftig. Jeg bruger den som pesto, hvor jeg erstatter basilikum med rucola. Eller smid en håndfuld rucola ovenpå en spaghetti bolognese, så har du en dejlig ret”. Hun er også vild med den let bitre radicchio med de rødlilla blade. Pluk den i grove stykker og vend den hurtigt på en varm pande i lidt smør. Tilsæt til sidst en smule æblemost, som gør salaten sødlig bitter og rund, foreslår hun.

Se SÆSONS STORE SALATGUIDE og flere salattip fra Louisa Lorang på saesonforgodsmag.dk


Salat med kylling og spicy hindbærdressing KYLLING 4 kyllingebryster lidt olie til pensling Salt HINDBÆR-DRESSING 1 spsk hindbæreddike 1 spsk citronsaft 2 spsk flydende honning 1 spsk chipotlepaste eller hakket chipotle 2 spsk rapsolie 1 skalotteløg, finthakket 25 g hindbær Salt SALAT ½ radicchiosalat 100 g rucola 50 g babyspinat 1 agurk 100 g friske hindbær Salt og peber TILBEHØR Brød

Pensl kyllingebrysterne med lidt olie, og grill dem på en varm grillpande. Følg anvisningerne på pakken - kyllingen skal være gennemstegt. Drys med salt. Skær kyllingebrysterne i skiver. Rør eddike, citron, honning, chipotle, olie og skalotteløg. Rør til sidst hindbærrene i - de må gerne splatte lidt - og smag til med salt. Snit radicchioen fint, og vend den med rucola og babyspinat. Flæk agurken, og skrab kernerne ud med en teske, og skær den i skrå skiver.

Salat med salat DRESSING 2 skiver daggammelt, hvidt brød ½ fed hvidløg 1 spsk. hakket skalotteløg 1 dl rapsolie 1 hovedsalat, plukket 1-2 spsk. citronsaft Salt og peber SALAT 1 agurk 1 hovedsalat 1 bundt kørvel, plukket

Skær skorpen af brødet, og kom det i en foodprocessor med hvidløg og skalotteløg. Blend, og tilsæt olien i en tynd stråle. Kom salathovedet i, og blend det med. Smag til med citron, salt og peber. Flæk agurken, og skrab kernerne ud med en teske, og skær agurken i skrå skiver. Vend salat, agurk og kørvel med dressingen, og servér straks.

Anret salaten med agurk, hindbær og kylling. Dryp salaten med dressingen, og servér straks med brød til.

Denne dressing har jeg stjålet fra min svigermor. Jeg havde aldrig før tænkt over at blende et salathoved, men det er skønt og smager af sommer. Brug salaten til fisk, eller lav dressingen alene, og brug den i en sandwich med tomater og gedeost.

Køb chipotle i adobesauce hos din etniske købmand, eller brug chipotlepaste fra supermarkedet. Alternativt brug 1 finthakket rød chili.

Foto: Anders Schønnemann

5


Hvem får Jordbær-prisen 2009? Hvert år uddeler Gartneribrugets Afsætningsudvalg og 6 om dagen årets jordbærpris til en dansker, der giver os store oplevelser og spreder glæde omkring sig. En af disse dage bliver prisen uddelt. Tidligere prismodtagere er Sofie Lassen-Kahlke, Cecilie Frøkjær, Peter Tanev, Sigurd Barrett og Hella Joof.

6


En duft af

jordbær

Honeoye

Jordbærsæsonen starter i juni med det dybrøde

Elsanta

bær Honeoye. Senere kommer det hjerteformede Sonata og det faste Florence-bær. Vidste du, at jordbærsorter modner på forskellig tid, som du kender det fra æbler? Derfor har jordbærrene små nuancer i udseende og smag fra sæsonen begynder i juni, til den slutter ved udgangen af juli. ”Honeoye er det tidligste jordbær. Det store, dybrøde bær har en syrlig-sød aroma. Senere kommer Elsanta, som er lys i kødet og har en mild og fin smag. Et af de bær, som er nemmest at kende, kommer i midten af sæsonen. Sonata hedder det smukke, hjerteformede bær, som er gennemrødt og ekstra sødt. Til sidst kommer Florence. Et lækkert, fast bær med en fyldig smag”, fortæller Søren Olesen,

som er formand for bæravlernes organisation, Jordbær-hindbærklubben.

Sorten står på kassen Alle de fire jordbærsorter er nøje udvalgt efter deres dejlige smag og flotte udseende. Så du behøver ikke at gå efter en bestemt sort. Glæd dig over, at du bliver præsenteret for forskellige jordbær henover sommeren. Er du nysgerrig og vil vide, hvilken jordbærsort du lægger i indkøbskurven, kræver det en lille smule detektivarbejde. Vi afslører det gerne: Kig på kassen, jordbærbakken står i. Her står navnet.

Honeoye er en tidlig frilandssort som fås fra begyndelsen af juni til sidste halvdel af juni. Et stort, dybrødt bær, som er blødt til middelfast. Smagen er frisk og fyldig med en syrlig-sød aroma.

Elsanta høstes på friland i sidste uge af juni og de første uger af juli. Allerede fra midten af april til begyndelsen af maj får du bærret fra væksthus, og igen i oktober og november. Et stort fast bær, som er lys i frugtkødet og har en god holdbarhed. Smagen er mild og sødlig.

Sonata Sonata er en ny sort, som høstes på friland i midten af juni og de første uger af juli. Et middelfast, mellemstort hjerteformet bær med kraftig sød og fyldig smag. Det gennemfarvede bær har en god holdbarhed.

Florence Florence er et sent bær på friland. Det høstes i hele juli. Et meget anvendt bær, som er fast og gennemfarvet. Størrelsen er medium til stor. Smagen er sød, frisk og fyldig.

7


Jordbær hele dagen Hvorfor kun spise jordbær til dessert? I dag er det superhot at bruge jordbær til morgenmad, frokost og aftensmad.

Tip. Er du til hot salsa, så bland lidt fintsnittet chili i den krydrede jordbærsalsa.

Tænk nyt og server en god bøf med jordbærsalsa.

Denne morgenmad er skabt til sommeren.

MORGEN

FROKOST

MIDDAG

Yoghurt med müsli og jordbær

Baguette med jordbær og brie

Grillbøf med jordbærsalsa

4 PERSONER

4 PERSONER

4 PERSONER

200-250 g jordbær 2 spsk sukker 2 spsk reven skal af ubehandlet lime + evt lidt limesaft. 5 dl tyk græsk yoghurt 1½ dl müsli

1 baguette, 350- 400 g 15 g smør 1 god håndfuld babyleaves 125 g mild brieost eller gedeost i tynde skiver 1 skoleagurk eller ¼ alm agurk i tynde skiver 125 g skyllede, nippede jordbær i skiver Peber

4 oksebøffer, f.eks entrecote eller Rib eye 2 tsk olivenolie Salt og peber

Skyl, nip og hak jordbærrene groft. Rør dem med sukker, limeskal og evt. lidt lime-saft. Anret yoghurten i skåle, med müsli og jordbær

Flæk baguetten igennem på langs og smør top og bund med et tyndt lag smør. Læg baguetten sammen med babyleaves, tynde skiver ost, agurk og jordbær og krydr med lidt groftkværnet peber.

Tip: Skyl jordbærrene med det grønne og nip dem bagefter.

Skær baguetten i fire lige store stykker og server.

Krydret jordbærsalsa: 250 g nippede jordbær Kødet af ¼ cantaloupemelon, evt anden melon ¼ fintsnittet rødløg eller 2 snittede forårsløg 1 spsk fintreven skal af ubehandlet appelsin 2- 3 spsk appelsinsaft 1 spsk olivenolie Lidt frisk basilikum 2 tsk blomsterhonning, fx akacie honning Salt og peber Begynd med salsaen, den vinder nemlig i smag ved at få lov til at trække. Hak jordbær og melonkød, kom begge dele i en skål og rør dem med de øvrige ingredienser. Smag til med basilikum, honning samt salt og peber og lad salsaen trække ved køkkentemperatur, mens resten forberedes. Dup kødet tørt, pensl det med olie, drys salt og peber på og grill det 3-4 minutter på hver side, alt efter hvor rødt det ønskes. Server kødet med den krydrede salsa, nye kartofler og salat. Opskrifterne er udviklet af Vibeke Lehn.

8


Tag en bid af sommeren. Baguette med jordbær og brie frister med de flotteste farver. Nydes bedst ude, når vejret vil.

Find opskrifterne Jordbær smoothie med hyld, Jordbærsalat med rucola og feta og Kongelig koldskål med jordbær på saesonforgodsmag.dk

9


Blomkål som du aldrig har prøvet det før Kender du det: Du bruger et halvt kålhoved til en ret, og så griner resten af dig i køleskabet? Din hjerne er tom, du er i kål-krise. Læs videre. Hjælpen er nær. Foto: Bjarni B. Jacobsen

IN FO

10

RASMUS DALSGAARD er tekstforfatter og selvlært kok. Opskrifterne er fra hans kogebog ”Grønne sager på tre måder”.

Den selvlærte kok Rasmus Dalsgaard har skrevet en bog, hvor han giver tre bud på enkle retter med intet mindre end 33 af de mest almindelige grøntsager, herunder blomkål. Ideen opstod, fordi han opdagede, at mange smider grøntsager ud eller bliver frustrerede, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre. ”De fleste mennesker vil gerne servere sund og smagfuld mad til dem selv og deres børn. Men jeg tror, at mange løber sur i den daglige madlavning, fordi de ikke ved, hvordan man kan tilberede de enkelte grøntsager, og hvad man kan kombinere for at få et godt og varieret resultat. Derfor hænger de fast i de samme, få retter”, siger Rasmus Dalsgaard.

Rå, marineret eller stegt Rasmus Dalsgaard foretrækker at spise blomkål rå, stegt eller let marineret. Endelig ikke overkogt, som mange husker blomkål fra barndommen. Han elsker at eksperimentere: ”Det er fascinerende at opdage en ny metode. At man kan bruge de inderste lyse-grønne blade fra blomkålen, at stokken kan rives i en salat eller ryge i en kartoffelmos”. Noget Rasmus Dalsgaard rigtigt gerne vil, er at lære andre at bruge grøntsager fuldt og helt. ”Med en lille indsats får du noget helt fantastisk. Svært er det ikke. Du kommer langt med lidt hvidløg, citronskal og -saft og en dusk frisk krydderurt. Bare prøv dig frem. Og husk at smage på maden inden du sætter den bordet,” lyder opfordringen.

Rasmus tre vigtigste ting om grøntsager Tænk i sæson. Friske grøntsager i sæson smager af mere og har dermed gjort halvdelen af arbejdet for dig. Brug de grøntsager, der er umiddelbart tilgængelige og spis varieret. Bevar sprødheden. Skær ned på kogetiderne, med mindre du skal lave mos. For smagen forsvinder let i kogevandet. Spis i stedet grøntsagerne rå, stegt eller bagt. Så er det lettere at tilføre andre smage. Udnyt hele grøntsagen. Det er sjovt, det er udfordrende, det er økonomisk. Snit stilken eller bladene med. Brug toppen og gem rester som smagsgivere eller til andre retter.


Nyd blomkål stegt og med bid.

Stegt blomkål med lam 2 PERSONER 1 lille blomkålshoved Persille 2 fed hvidløg Olivenolie 2 dl hvidvin 1/2 tsk. paprika Salt og peber 4 lammefileter Fjern blomkålshovedets grønne blade og den tykke del af stilken og gem dette til en anden dag. Med en lille skarp kniv skærer du de små blomster ud, bræk dem ud til mindre stykker med fingrene. Hak persille og hvidløg fint. Varm en stor dyb pande op, tilsæt olivenolie og steg blomkålen ved god varme i cirka 3 minutter. Den må gerne blive lidt brun hist og her. Tilsæt hvidløg, hvidvin og paprika. Skru ned for varmen og lad det simre i yderligere 3-4 minutter, eller indtil vinen er kogt lidt ind, og blomkålen er blød på ydersiden, men stadig med bid. Smag til med salt og friskkværnet sort peber og smid så til sidst persillen i lige inden servering. Find opskriften Revet blomkål med perlebyg på saesonforgodsmag.dk

Krydr lammekødet med salt og peber og steg på en godt varm grillpande i cirka 4 minutter på hver side alt efter tykkelse. Servér lam og blomkål med brød til at dyppe i hvidvinsskyen.

Du bliver vild med råmarineret blomkål.

Råmarineret blomkål 2 PERSONER 1 lille blomkålshoved 2 spsk nøddeeddike eller æbleeddike 2 spsk nøddeolie eller olivenolie Frisk estragon Salt og peber

Ved hjælp af en lille skarp kniv og fingrene deles blomkålshovedet, indtil du har små buketter cirka på størrelse med et kirsebær. Bland blomkålen med eddike og olie og krydr med salt og friskkværnet sort peber. Lad det gerne stå en times tid eller længere og trække på køkkenbordet. Lige inden servering blandes de plukkede estragonblade i. Anden urt kan selvfølgelig også benyttes. Serveres til fisk, lam eller svinekød.

11


Sæsons store bærguide Sommerbær er spændstighed og safter. Sommerbær er sundhed og skønhed. Sommerbær er solskin, salighed og smag.

12

Kirsebær

Solbær

Ribs

Spis løs af de søde, saftspændte kirsebær. De blanke, dybrøde bær er smukt tilbehør til ostefadet, en chokoladekage eller -mousse. Sæson: Juli – medio august.

Nyd solbær som er søde og har en karakteristisk, kraftig aroma. De næsten sorte bær er perfekte til marmelade, kagepynt, tærter og saft. Sæson: medio Juli – medio august.

Nyd ribs som er meget syrlige og friske i smagen. De næsten selvlysende røde bær er gode i en grøn salat. Sæson: primo Juli – medio august

Idé: Hold i stilken og dyp kirsebær i smeltet mørk chokolade med høj kakaoprocent. Lad bærrene køle og du har en eksklusiv dessert.

Idé: Fyld vafler med en god vaniljeis. Pynt med flødeskum og solbær.

Idé: Lav små marengkys og server ribs til. De syrlige bær spiller godt op ad meget søde ting.


Jordbær

Brombær

Hindbær

Spis de søde, saftige bær hele sæsonen. Som de er, eller til smoothies, lagkager, syltetøj og tærter. Jordbær er perfekte til pynt og tilbehør til alverdens desserter. De er også fine til morgenmad. Højsæson: Juni – primo juli.

Nyd de aromatiske og søde bær, når du vil forkæles. Det mørke, skinnende bær er en klassiker til syltetøj, tærter og kagepynt. Sæson: Ultimo juli – september.

Nyd de søde og aromatiske bær som de er, eller til klassikere som lagkage, muffins, marmelade, tærter, is og som pynt på desserter og kager. Sæson: Ultimo juni – oktober.

Idé: Mos eller blend en bakke brombær (125 g) med 75 gram sukker og en spsk citron. Server brombærpureen i en skål på ostefadet.

Ide: Brug hindbær i en grøn salat. Eller mos eller blend en bakke hindbær (250 g) med 100 gram sukker og en tsk citron. Brug pureen som topping på en skive vaniljeis eller i pandekagen.

Idé: Skiv en bakke jordbær (500 g). Dryp to spsk citron over og vend i to spsk flormelis. Drys med finthakket citronmelisse og server.

Stikkelsbær

Blåbær

Spis stikkelsbær og glæd dig over den friske, syrlige smag. De grønne bær er fantastiske til marmelade, stikkelsbærsuppe eller som tilbehør til f.eks. chokoladekager. Sæson: Medio juni – primo juli.

Nyd de mildt søde bær som de er. Bærrene er perfekte til muffins og andet bagværk, eller som pynt på isen. Bærrene er gode sammen med hindbærs kraftigere smag. Sæson: Medio juni – medio september.

Idé: Kog en bakke stikkelsbær (250 g) med 125 g sukker i fem minutter. Brug kompotten på ost og som tilbehør til kød og fisk.

Idé: Prøv blåbær til ostebordet i stedet for vindruer. Brug blåbær på myslien eller cornflakes i stedet for tørret frugt.

FAK

TA

For alle bærrene gælder det at sæsonen afhænger af sort og dyrkningsforhold. Spørg efter de bær, som du evt. ikke kan finde i dit supermarked, hos din lokale grønthandler.

13


Sødt med

sommerbær

Tip: Prøv opskrifterne med forskellige bær.

Ymerkold med hindbær er det nye sommerhit.

14


Sæson giver dig verdens nemmeste opskrifter med sommerens bær. Tilberedningen er hurtig, ingredienserne få og ligetil. Målene lette at huske e, så Tip: Har du ikke muffinform ca. 12 gange klip bagepapir i kvadrater på over 12 cm og pres papiret i form bunden af et glas.

og nøje afstemt efter, hvad der er i bakkerne. Det er bare at gå i gang.

En fræk, flydende syltetøj uden atamon og andre kunstige ting.

Alle ingredienser til solbærmuffins har noget med tallet to. Supernemt at huske.

Ymerkold med hindbær

Quicky brombærsyltetøj

Snappe Solbærmuffins

Denne koldskål er uden æg, har en dejlig cremet konsistens og er vanvittig hurtig at lave.

4 bakker brombær – i alt ca. 500 g 300 gram sukker 3 tsk citron

15 STK

1 kvart liter piskefløde 1 liter ymer (ikke økologisk, den er for tynd) 1 tsk vaniljesukker 3 spsk sukker 2 bakker hindbær – i alt ca. 500 g

Skyl bærrene forsigtigt. Læg bærrene i en gryde, tilsæt sukker og citronsaft.

Pisk fløden til skum og vend den forsigtigt i ymeren. Tilsæt vaniljesukker. Rør sukkeret i, men smag til – ymerkoldskålen må ikke blive for sød. Portionsanret Ymerkold i tallerkner eller skåle. Pynt med hindbær lige inden servering. Opskrifterne er udviklet af Anne Mette Ehlers

Varm op til kogepunktet, kog i et minut og din syltetøj er klar til isen, morgenbrødet, pande-kagen, snobrødet og hvad du ellers finder på. Quicky brombærsyltetøj smager friskt og holder sig en uge i tætsluttende glas i køleskab. Du kan også bruge hindbær i stedet for brombær.

200 g smør 200 g mel 200 g sukker 2 æg 2 tsk pulver, nemlig 1 tsk vaniljesukker og 1 tsk bagepulver ½ dl mælk 1 bakke solbær – ca. 250 g Tænd ovnen på 200 grader. Skær smørret i mindre stykker. Blend mel, smør, sukker, æg, bagepulver, vaniljesukker og mælk i foodprocessoren. Tilsæt evt. lidt ekstra mælk, hvis dejen er for fast. Tag knivbladet op og rør forsigtigt tre fjerdedel af bærrene i dejen med en ske – resten bruger du til pynt. Fordel dejen i muffinforme og tryk de resterende bær lidt ned i toppen. Bag midt i ovnen i ca. 20 minutter, til kagerne er gyldenbrune. Du kan også bruge rabarber skåret i små stykker eller andre bær, fx. blåbær i stedet for solbær.

15


Foto: Ulf Andersson

Grillede forårsløg. Brug en bred kartoffelskræller til at skrælle agurkerne med. Resultatet er mere elegant.

Prøv en forryende toast med radisser, æbler og rygeost.

IN FO

Kickstart middagen med

grønne hapsere

Kille Enna er kok, madskribent og kogebogsforfatter. Hun rejser verden rundt og bringer nye smage og teknikker til Danmark. Hendes sidste kogebog hedder Killes Krydderier, og er den femte i rækken.

En god start på en middag kan afgøre, hvor sjovt aftenen bliver, fortæller kok og kogebogsforfatter Kille Enna. Hun giver tips til, hvordan du gør. Sommer er energi, overskud og gang i den. Livet er let, tøjet afslappet, maden casual – alt andet end en stressfaktor. Du improviserer med retterne og får hjælp af gæsterne. Imens løber børnene rundt på græsset. Eller plukker blomster i et hemmeligt hjørne. Men hvad skal der på bordet? Grønne hapsere er perfekt sommermad, mener Kille Enna. De er enkle, så du ikke behøver at stå i et mørkt køkken i timevis. Hapserne strutter af friske grøntsager og krydderurter og er klar i en fart. De kan være et helt måltid eller en forret. Vælger du dem til forret, har de en yderst vigtig funktion for resten af måltidet. Ja faktisk kan hapserne afgøre, hvor sjov resten af aftenen bliver! ”En god start af et måltid lægger an til spænding, stimulerer og overrasker. Den første ret sætter gang i sanserne og snakken ved bordet. Her er grønne hapsere fantastiske, fordi de har det hele i en mundfuld. 16

Det er en kløgtig måde at spise på. Lige fra hånden til munden. Du får totaloplevelsen og kontrasterne i én bid. Fik jeg en restaurant, ville jeg kun servere små forretter, som ikke mætter for meget”, siger Kille Enna. Selvfølgelig må hapserne aldrig blive kedelige, uanset hvad du gør. ”Husk at mad er oplevelser. Det behøver ikke være kompliceret eller fremmedartet. Men tænk i variation og kontraster, der fremhæver smagene. Her ligger guldet begravet”.

Gaderegler i køkkenet Hvordan gør du så liiige? Udover at prøve Kille Ennas fem fantastiske hapsere, vil hun gerne give dig et par enkle, skudsikre gaderegler, som giver unikke oplevelser på tallerkenen: Tænk i masser af friske krydderurter. Tænk hårdt mod blødt. Surt mod sødt mikset med stærkt og salt.

For eksempel: En kartoffel som det bløde milde modstykke til en radise, som er fast og bitter. En agurkesalat som får syre fra eddike og citronsaft. Med halvt rabarber i salaten er der pludselig farve og sødme med. Giv også lidt chili for det stærke. Eller hvad med en gulerod kogt ind i friskpresset appelsinjuice? Guleroden er sød, men har ikke syre – det får den fra appelsinen. Slut af med mynte eller persille på toppen. ”Det er ikke svært at lave mad, som giver gode oplevelser. At cykle første gang, det kan de færreste. Sådan er det også i køkkenet. Men når du kan, får du en kæmpe frihed. Vær simpel. Vælg en ting, der skal spille hovedrollen. En tomat. Grill den, så den får røgaroma, hak den i en stor skål, tilsæt krydderurter, røget makrel, kørvel og purløg. Grill nogle gode pølser og godt brød, du stryger med hvidløg. Så er du i gang”, siger Kille Enna.


rne Tip: Når du bager gulerødde i ovnen, er smagen mere koncentreret og karakteristisk, . end hvis de blev kogt i vand

Find Kille Ennas opskrift Æbletomatjuice på saesonforgodsmag.dk

Bagte fladbrød er delicate.

Toast med radiseGrillet forårsløg æblerygeost Skær toasten tyndt, så oplever du mere radise-æblesmag. Du behøver ikke nødvendigvis bruge spegeskinke. Cremen kan sagtens bruges solo. Alternativt kan du bruge røget makrel, laks eller sild. 6-7 PERSONER 2-3 skiver brød, meget tyndt skåret 3-4 skiver spegeskinke, halveret RYGEOSTCREME 50 g rygeost ½ dl koldt vand 2 spsk finthakket purløg 50 g finthakket æbler m. skind 75 g radiser, skåret i tynde skiver ¼ tsk hele spidskommenfrø, friskkværnet Havsalt Peber Kom alle ingredienserne undtagen spidskommen i en skål og krydr med havsalt og friskkværnet sort peber. Rist brødskiverne på en brødrister. Skær dem i 3 stykker. Læg spegeskinke på, top med radise-æblerygeost-cremen. Drys med friskkværnet spidskommen og nyd med det samme.

Opskrifter og fotos: Kille Enna

Bagt fladbrød

8 PERSONER

8 -12 PERSONER

8 rensede forårsløg Olivenolie til grilning 8 skiver sprødstegt bacon 16 lange tynde agurke-strimler 8 små træspyd

250-300 g gulerødder 2 fladbrød, naan eller pita (naturel) 100 g feta, groft smuldret 50 g tyndt skåret rødløg 1 tsk hele korianderfrø Fint havsalt Chiliflager Lidt olivenolie

PERSILLEOLIE: Giver ½ dl 10 g plukket bredbladet persille (renset vægt) Havsalt til blanchering ½ dl olivenolie Havsalt Peber Vend forårsløg med lidt olie og grill ved høj varme, i et par minutter på hver side. Du kan evt. bruge en grillpande i stedet. Tag dem af grillen eller panden. Stik forårsløgene på træspyd sammen med de rå agurkestrimler og de lune baconskiver. Kom lidt persilleolie henover og nyd. PERSILLEOLIE Blancher persillen i letsaltet vand i 10 sekunder. Kom straks bladene i en skål med isvand (vand + isterninger). Vrid persillebladene fri fra vandet. Kom dem op i en blender sammen med olivenolie. Krydr generøst med havsalt og friskkværnet sort peber. Blend indtil der opstår en lind fin puré, der har en irgrøn farve. Dette kan nemt tage 5 minutter. Opbevar persilleolien i køleskabet. Olien er bedst efter et par dage. Ved servering tages olien ud i stuetemperatur.

Brøndkarse-salat: Ca. 20 g brøndkarse Friskpresset saft af ¼ citron Lidt olivenolie Fint havsalt Vask gulerødderne og kom dem op i en lille bradepande. Vend dem med lidt olivenolie og havsalt. Bag dem i en 200° C varm ovn i ca. 30 minutter, eller indtil de er møre, men ikke overbagte. Afkøl. Skræl gulerødderne med en lille kniv og mos dem groft med en gaffel. Pensl fladbrød med lidt koldt vand, og kom dem op på en bageplade. Læg most gulerod på, feta og dernæst rødløg. Drys med hele korianderfrø, havsalt og chiliflager. Afslut med at dryppe brødene med olivenolie. Bag fladbrødene i en 200 grader varm ovn, i 6-10 minutter. Eller indtil toppen er gylden og sprød. Vend alle ingredienserne til brøndkarsesalat sammen i en lille skål. Top brødene med brøndkarsesalat og skær dem i 6 stykker. Server straks. 17


Bliv ven med

fennikel

Vi nordboere panikker lidt over den nævestore knold med ”dild” på toppen. Bare rolig. Sæson hjælper dig i gang. Fennikels milde smag af anis løfter mange retter til nye højder. Du bliver overrasket! Hvad er det? Fennikel hører til skærmplanterne og er i familie med dild, persille og kommen. Planten stammer fra Vestasien og middelhavsområdet, hvor den har været brugt siden oldtiden. Hvordan smager det? Smagen minder om anis og er mild og sød.

Hvordan gør du? Tag toppen af anissmagen og tilfør sødme ved at tilberede fennikel. Det største hit er ovnbagt fennikel, så start med det: Fjern de yderste blade. Skær fennikel i mindre både og vend bladene i olivenolie med lidt salt. Dryp med lidt citron, så tilfører du syre og undgår, at bladene bliver brune. Bag i ovnen en halv time og server.

FAK

TA

Sæson for fennikel Fra juni til oktober

Fennikel-carpaccio med oksekød 4 PERSONER 2 fennikel 1 usprøjet citron 1-2 spsk olivenolie 2 spsk afdryppede kapers Salt og peber 250-300 g carpaccio (papirtynde skiver oksemørbrad/inderlår) 35 g parmesanflager 1 spsk olivenolie 1 bdt dild

18

Fjern de yderste træede lag af fennikelerne og snit dem meget fint. Riv skal af ca. halvdelen af citronen, pil og skær den derefter i fileter. Vend fennikel, citronskal- og fileter med olivenolie og kapers samt lidt salt og peber. Bred salaten ud på et fad eller på tallerkener. Læg carpaccioen på, drys med parmesanflager, stænk olivenolie over, drys med peber samt dild. Server med brød Opskriften er udviklet af Vibeke Lehn.

Find flere opskrifter med fennikel på saesonforgodsmag.dk fx Fennikel-æblesalat

God som forret, let aftensmåltid eller som en del af en buffet.


Find opskrifter og grilltips på saesonforgodsmag.dk/groentpaagrillen

Bliv bidt af dillen med grønt på grillen. Prøv dig frem og nyd resultatet!

Sommergriller Solen skinner og grillen er tændt. Gør det til en vane at lægge grønt på. Lav en marinade af olie og finthakkede krydderurter, salt og peber. Skær grøntsagerne. Vend i marinaden og så PÅ med dem. Så har du lynhurtigt tilbehør, der dufter og smager. 19


Under høsten arbejdes i marken fra tidlig morgen. Der skal stadig en del håndkraft til.

Babysalaterne står tæt som et levende tæppe på marken. Hvert bed er præcis to meter bredt, så høstmaskinen kan køre henover med hjul på hver side.

Vi elsker de små spæde blade i salatskålen. Først kom rucola. Siden babyspinat, feldsalat, bulls blood, rød mangold,

Babysalaterne kommer Babysalat eller babyleaves er de første, unge blade af forskellige salater og andre spiseplanter. De høstes, når de er få centimeter over jorden og er derfor ekstra friske og sprøde. Nogle er stærke, let bitre i smagen, andre søde og milde. Netop den kombination er populær i de blandede babyleaves-pakker, vi kender fra supermarkedet. Størrelsen er perfekt - bladene går direkte i de fleste retter, blot du klargør dem forsigtigt.

rødbedeblade, mizuna,

Muligt at høste på 30 dage

rød sennep og mange,

I Slangerup på Midtsjælland bor salatavler Per Hardenberg, som var en af de første til at tage babysalat-trenden til sig herhjemme. Her dyrker Per og hans mange ansatte specialsalater og babyleaves på 150 hektar jord. Frøene sås fra i midten af april, efter jorden er forberedt. Overfladen skal være helt jævn, så planten ved høst kan skæres milimeterpræcist af ved bunden. Lige før salatplanterne bryder jordoverfladen, brændes ukrudt af. I ugerne frem bliver planterne vandet og tilført næring, men de bliver ikke sprøjtet mod ukrudt. Det er ikke muligt at luge, fordi planterne står helt tæt. Så der er et vist risikomoment ved at dyrke babysalater. Mens temperaturen er lav, tager det op til to en halv måned, fra salaten er sået, til den er klar til høst. Midt på sommeren, når der er masser af lys og varme tager det ned til 30 dage fra såning til høst. Selve høsten klares ved hjælp af bemandede høstanlæg.

mange flere.

FAK

TA

20

Sæson for babyleaves: Fra april til oktober

Maskinen har blandt andet en lavtryksblæser, der som en omvendt støvsuger blæser lus og andre skadedyr af planterne, inden de skæres fri af jorden. Og har det regnet, blæser maskinen det overskydende vand af planterne.

Nænsom behandling Når bladene er høstet, vaskes og pakkes de på eget pakkeri lige ved markerne. To gange dagligt bliver det alt efter høsten bestemt, hvordan salatblandingen i pakkerne skal være. Altså hvor meget babyspinat, rucola, feldsalat og andre salattyper, der skal i, og hvordan det præcise forhold mellem dem skal være. Så bliver bladene forsigtigt lagt i ”lagkagelag” i det rigtige forhold. De kører ud på et bånd, hvor de nænsomt rystes til en jævn blanding. Det har været et årelangt projekt at udvikle metoder og maskiner, som håndterer de fine blade nænsomt. Som blander, skyller, tørrer, vejer og pakker dem i folie ved den rigtige fugtighed og temperatur, og uden bladene tager den mindste skade. ”Da jeg startede i lære som frilandsgartner, gik vi med bøjet ryg og gjorde alt med de bare næver. Sådan foregår det ikke i dag”, siger Per Hardenberg. Dog er det stadig mennesker, der kontrollerer bladene og fjerner dem, som ikke er helt perfekte.


Per Hardenberg (t.v.) ved et bed med sprøde, unge blade klar til høst. Der er sået 25 rækker salat i bedet, som nu har vokset sig tæt.

Der er køligt og høj fugtighed i rummet, hvor salattyperne blandes forsigtigt. Enten af menneskehånd eller maskiner.

Hver pakke kontrolleres nøje. Plastikken er laserperforeret, så salatbladene kan ånde.

Tyndbrød med laks, broccoli og babysalat

Maskinerne behandler de sarte blade nænsomt, hvad enten de bliver vasket, sorteret, tørret, vejet, blandet eller transporteret.

TIL 4 PERSONER 250 g broccoli 1 spsk risvinseddike 1 spsk olie ½ tsk salt ½ tsk sukker Fire håndfuld blandede babysalatblade, fx rucola, mangold og babyspinat 4 spsk mayonnaise 4 spsk creme fraiche 18 % 2 spsk revet peberrod 8 skiver røget laks 4 arabiske tyndbrød eller store hvedetortillas Skær broccoli, både stilk og buketter, i tynde skiver. Bland eddike, olie, salt og sukker i en skål og vend dressingen godt med broccolien. Vask babysalaten og lad den tørre på et viskestykke. Rør mayonnaise, creme fraiche, peberrod sammen og smag til med salt og peber. Smør cremen ud på de fire brød og læg to skiver laks på hvert brød. Kom babysalat og broccoli på og fold sammen.

Sådan klargør du bladene Fyld et fad med vand og læg salaten i. Brug altid to hold skyllevand. Undlad at skade bladene under kraftigt rindende vand.

Holdbarhed Opbevar babyleaves i køleskabet. Prik et par huller i posen, salaten er pakket i. Spis salaten helt frisk. Den holder sig et par dage.

kle retter. en til de go er es av le by Ba : Tip en Vend for eksempel bladene i med parmesan. olie-eddike dressing og drys 21


Hjemmelavede rabarberispinde er et hit.

Få alle de sjove opskrifter på saesonforgodsmag.dk

...hip hip Så sejler vi. Serveringen betyder alt.

hurra

Slip fantasien løs og hold en børnefødselsdag, som er både sund og sjov. Børnene elsker en flot

Fyld lagkagen med lækre sommerbær.

og festlig servering. Så betyder det mindre, at der ikke er masser af slik. Tit er vi voksne så fokuserede på alt det, der spises til en børnefødselsdag. Der skal bare være DET HELE. Og masser af slik. Men for børn handler det mere om festens rammer, forklarer Malene Mosbæk fra Frugtformidlingen. ”Fester skal være anderledes end hverdagen. Det elsker børn. Så tænk på hyggen, pynten, indpakningen og serveringen. Det betyder meget, meget mere, end at der er bjerge af slik. Er tingene præsenteret sjovt, lægger børnene ikke mærke til, at der ikke er alt det slik, der plejer”. For at du kan komme godt i gang, giver Malene Mosbæk et par gode råd til en sundere børnefødselsdag. Følg dem og se, hvor nemt det går, og hvor sjovt det er. Og så tillykke med poden, selvfølgelig!

Giv maden sjove navne. Kald en rabarbershake for balladedrik.

Lad børnene bygge deres egne minipizzas.

grøntsag” Tip: Find ”Gæt en Sæson og andre sanselege i side 22 nr. 3 fra 2008 på .dk. på saesonforgodsmag

Start med noget der mætter Kommer børnene direkte fra børnehave eller fritidshjem, er de hammersultne. Start derfor med noget, der mætter. For eksempel spyd med falafler, små frikadeller og gule og røde tomater. Det kan også være minipizzas eller burgere med bøf, agurker og tomater.

Lav en temafest Tal om opskrifterne med frugt og grønt som noget nyt og spændende. Sæt fokus på temaet. Nu skal vi holde en kæmpe cirkusfest og finde på en god klovnedrik og nogle sjove akrobatboller.

Lidt slik er ok Du behøver ikke at holde en ”ren” grøn fest uden kager og slik. Men forsøg at begrænse mængderne. Lad være med at lade frugt og slik konkurrere i to skåle ved siden af hinanden. Pynt i stedet kagen med lidt slik, eller put mere frugt og mindre slik i poserne. Eller hvad med at putte en lækker blomme eller et æble i cellofan og binde en sløjfe med lakridsbånd?

Tænk i sjov og ballade Ligner agurken en båd eller et sværd, er den sjovere at spise. Tænk i humor og brug frugt og grønt til sjove ting og pynt.

Server tingene superflot Opskrifter er udviklet af Malene Mosbæk, Frugtformidlingen.

Gufposerbygge med et Lad børnene mix af slik og frugt. deres egne minipizzas.

22

Serveringen er meget vigtig. Skær tingene flot eller sjovt ud, lad dem strutte i de fineste festglas og skåle. Lav hapsere, der passer til en barnehånd- og mund. Tandstikker i cherrytomater kan gøre forskellen om de snupper dem, eller lader dem stå.


Vind et års forbrug af frugt og grønt

6 OM DAGEN kampagnen har netop lanceret en konkurrence, hvor grøntsagsglade børnefamilier kan give deres bedste tips og tricks og vinde et års forbrug af frugt og grønt.

Server maden flot. Børnene elsker det og vil gerne lege med.

Mange familier vil gerne spise mange grøntsager. Men det kan være svært i en travl hverdag. Derfor inviterer 6 om dagen familier, der spiser mange grøntsager, til at fortælle andre om deres succeser og gode oplevelser. De tre bedste forslag bliver præmieret med et års forbrug af frugt og grønt til hele familien. Læs mere og deltag i konkurrencen på www.6omdagen.dk.

23


Vind en Weber! Lyder det fristende at servere duftende grillet grønt på stranden eller i parken? Så tilmeld dig Sæsons nyhedsbrev og vær med i lodtrækningen om ti Smokey Joe Grills fra Weber, hver til en værdi af 499 kr. I nyhedsbrevet får du lækre opskrifter og masser af gode tips til en grønnere hverdag.

Du kan læse om aktuelle begivenheder og lære nyt om sæsonens frugt og grønt. Jo hurtigere du tilmelder dig, jo flere vinderchancer får du. Sæson trækker lod 10 gange i juni om den super smarte Webergrill. Tilmeld dig nyhedsbrevet nu på saesonforgodsmag.dk

saesonforgodsmag.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.