#30 | Sæson nr. 3 (2016)

Page 1

NUMMER 3, JUNI 2016

HVERDAGSMAD MED MERE FRUGT, GRØNT & GLÆDE

JAMIE OLIVER

SPIS HELE REGNBUEN

FREM MED GRILLEN

GENIALT, GRØNT TILBEHØR

JORDBÆRIS I VERDENSKLASSE

OPSKRIFT I FEM NEMME TRIN

gratis

VIND STENTØJ FRA BITZ! SÆSON.DK


04 JAMIE OLIVER Vil med ny bog gøre det sjovere at leve sundt.

06

ALTING MED MÅDE

Vi ved godt, at vi skal motionere og spise grøntsager, fisk og fuldkorn. Men vi ved også godt, at sætter vi for strenge regler op for os selv, kan de gode intentioner hurtigt løbe ud i sandet. Derfor blev jeg glad, da jeg læste artiklen om Jamie Oliver og hans nye bog på side 4. Hans motto er ”alting med måde” – og at der også skal være plads til et stykke kage ind imellem. Så er jeg med. Find en balance i hverdagen, som fungerer for dig, og som du kan mærke er god for din krop i det lange løb. Ellers kan du glæde dig til et magasin, som emmer af salater, jordbær, ærter og grill, lige til at nyde på terrassen eller en anden hyggelig krog på en lun sommeraften. Vil du have flere opskrifter på gode hverdagsretter med masser af frugt og grønt, er der hundredvis på sæson.dk. Min familie har prøvet mange af dem, og jeg lover, de smager fantastisk. Vi spiser nemlig frugt og grønt, fordi vi ikke kan lade være! Er familien i ishumør, så kig bagest i magasinet. Der finder du en opskrift på jordbæris specielt udviklet til, at junior kan stå for den del af middagen. Nyd sommeren. Vi er tilbage i august med masser af ny inspiration.

LABER LAKS Sticks og Cæsarsalat med pink fisk og ekstra grønt.

08 GENIALT GRØNT TIL GRILLEN Nyd en græsk salat på grillede løg.

10 KØKKENSKOLEN Succes på en spids. Sæson sætter dig i gang med spidskål.

12 MAKKERPARRET ÆRTER OG JORDBÆR Fyldig salat til lyse sommeraftener.

Pernille Bech pbj@lf.dk PS: Sæson er dit magasin. Har du ris eller ros eller gode ideer til indhold? Skriv til mig på pbj@lf.dk. Glæder mig til at høre fra dig.

Redaktør: Pernille Bech. Redaktion: Umwelt & Pernille Bech. Tekst: Anne Mette Ehlers. Art direction: Umwelt. Foto: Line Falck. Opskrifter og styling: Lone Kjær. Oplag: 430.000 stk. Udgiver: GAU - Gartneribrugets Afsætningsudvalg. Sæson udkommer fem gange om året i udvalgte supermarkeder. Næste nummer: 15. august 2016. Se alle magasiner på www.sæson.dk. GAU – Gartneribrugets Afsætningsudvalg Axeltorv 3, 1609 København V, telefon 33 39 45 44, www.sæson.dk

2

Sæson Juni 2016

14 JUNIORSÆSON Jordbæris i verdensklasse og konkurrence!

VIND TO MUMITROLDKOPPER


I SÆSON NU

JORDBÆR

RØD SPIDSKÅL

Maj til juli

Juni - oktober

Nyd helst jordbær samme dag, du køber dem, for holdbarheden er kort. Tag bærrene ud af køleskabet et par timer før, så får du den største smag frem.

Giv fylde til sommerens salater med fintsnittet spidskål, som nu også fås i rød version. Fjern de yderste blade, halvér kålen og skær stokken fra, før du snitter.

LØG MED TOP Juni til august Løg med top er saftige og sprøde, for de er lige trukket op af jorden. Læg løgringe i vand i ti minutter, og smagen bliver mildere. Brug løgringene i sandwich, burgers eller salater.

HJERTESALAT Maj - oktober Hjertesalat er genial til salater på farten. De faste blade smatter ikke, men holder formen. Riv salaten i mundrette stykker med hænderne, så undgår du mørke kanter.

ÆRTER Juni – august Bælg løs af de søde, saftige ærter fra morgen til aften. Ærter er bedst helt friske. De kan holde sig et par dage i en plastpose i køleskabet. Brug dem i salaten eller som en sund snack.

HINDBÆR Juni til oktober Prøv de syrlige, aromatiske bær i en grøn salat. Pynt isdesserten med hindbær, og den ligner en million. Forkæl børnene med en bakke hindbær i stedet for slik.

Se hele udvalget af sæsonens frugt og grønt på sæson.dk Der er masser af gode opskrifter til dig! 3


SPIS HELE REGNBUEN! Jamie Oliver vil gøre det sjovere at leve sundt næsten hver dag. Redskabet er en ny kogebog med farvestrålende retter, som er hurtigt klar og hverken sprænger kalorieregnskab eller budget.

VIND

VIND SUPERFOOD! Der er masser af sund, sjov og farverig mad i Jamie Olivers til dato mest personlige bog. Vi trækker lod om tre bøger. Deltag nu på sæson.dk/vind

4


Før Jamie Oliver fyldte 40, fik milepælen ham til tænke over madens betydning for helbredet. Jamie Oliver gør ikke noget halvt, så han besøgte nogle af klodens ældste mennesker for at spørge dem til råds, konsulterede ernæringseksperter og uddannede sig til diætist. Resultatet er kogebogen Superfood, som skal vise vejen til et sundere og gladere liv. ALTING MED MÅDE Opskrifterne er opbygget efter et tallerkenprincip, hvor grøntsager og frugt fylder en tredjedel, stivelsesholdige kulhydrater som brød og ris en tredjedel, proteiner ca. en sjettedel, mælkeprodukter ca. en sjettedel og fedt/ sukkerrige fødevarer kun en smule.

Et afsnit handler om vigtigheden af at spise masser af grønt og frugt. Jamie Oliver skriver grønt først, for grøntsager skal ikke have andenpladsen.

”Grønt og frugt er selve fundamentet i de sundeste spisevaner verden over” Jamie Oliver i bogen ”Superfood”. Han håber, at bogen inspirerer til at træffe de rigtige valg for sundheden det meste af tiden. Små ændringer kan blive til nye vaner i hverdagen, og det har betydning i det lange løb. Det skal ikke være surt at leve sundere. Mottoet er alting med måde, og der også plads til et stykke kage ind i mellem.

TRE RÅD FRA JAMIE OLIVER Spis regnbuen for størst variation. Grønt og frugt kommer i alle former, størrelser, farver og konsistenser. Spis varieret af rigdommen og mærk årstidernes skiften. Spis grønt og frugt til alle måltider og som snacks. Grønt og frugt kan hjælpe til fornuftig vægt, et sundt hjerte og mindsker risikoen for visse hjerte-karsygdomme. Spis så friskt som muligt og gerne rå grønt. Alt grønt og frugt er friskest og mest næringsrigt, når det er er nyplukket. Kilde: Superfood.

LÆKRE 100 KALORIERS SNACKSALATER Hver salat er til 1 person 1. ICEBERG, COURGETTE, PÆRE & DILD Striml ¼ icebergsalat, skær 2 minicourgetter i bånd med en tyndskræller, skær ½ pære i tynde skiver og bland med bladene fra 2 stilke frisk dild og 1 tsk ristede nødder. Vend sammen med 1½ spsk myntedressing og spis straks.

1

2. HOVEDSALAT, ASPARGES, JORDBÆR & MYNTE Striml ½ hovedsalat, halver 5 små jordbær og skær 3 grønne asparges i bånd med en tyndskræller, bland med de mindste blade af 2 stilke frisk mynte og 1 tsk ristede nødder. Vend sammen med 1½ spsk myntedressing og spis straks. 3. ICEBERG, HESTEBØNNER, DRUER & ESTRAGON Striml ¼ iceberg og bland sammen med 1 lille håndfuld friskbælgede hestebønner, 6 hele eller halve druer, bladene af 2 stilke frisk estragon og 1 tsk ristede nødder. Vend sammen med 1½ spsk myntedressing og spis straks.

2

TILBEHØR CREMET MYNTEDRESSING Nok til 3 portioner salat. Blend 4 spsk yoghurt naturel sammen med 1 spsk hvidvinseddike, 1 tsk dijonsennep, bladene af 3 stilke frisk mynte, ¼ frisk rød chili og et nip havsalt og peber, til det er helt glat.

3

RISTEDE NØDDER Lav en større portion og brug dem også som drys på morgenmaden. Rist en blanding af dine usaltede yndlingsnødder, fx valnødder, pistacier, mandler, hasselnødder på en tør pande, til de er smukt velduftende. Vend hele tiden rundt i dem, knus dem derefter let i en morter. Opskrifter og fotos: Jamie Oliver Superfood Sæson Juni 2016

5


LIVRETTEN

LABER LAKS MED EKSTRA GRØNT Spis fisk to gange om ugen, lyder det. Der er spræl i Sæsons labre lakseretter, så du får lyst til mere.

LAKSESTICKS MED ASIATISK NUDELSALAT 4 personer 45 min. 200 g grønt pr. pers. ASIATISK NUDELSALAT 200 g nudler 250 g svampe fx østershatte, shiitake og rørhatte ½ sommerhvidkål eller spidskål 2 spsk. olivenolie 1–2 fed hvidløg ½ dl teriyakisauce ½ dl sojasauce 1 agurk 1 bundt forårsløg LAKSESPYD 4 laksefileter uden skind og ben 1 spsk. olivenolie 1-2 spsk. sesam Salt og peber Kog nudlerne som angivet på emballagen og afdryp. Rens svampene og skær dem i mindre stykker. Fjern de yderste blade og stokken fra kålen. Snit kålen fint. Varm olien i en wok og steg svampene ved god varme. Tilsæt presset hvidløg og kål og steg ca. 3 min. Tilsæt nudler, teriyaki- og sojasauce og steg i ca. 3 min. under omrøring. Tag wokken af varmen. Halvér agurken på langs, fjern kernerne med en teske og skær agurken i skiver. Snit forårsløgene. Vend agurk og forårsløg med wok grønt og nudler. Skær laksefileterne igennem, så der bliver dobbelt så mange stykker. Træk fisken på grillspyd og pensl med olivenolie. Drys med sesam og krydr med salt og peber. Grill laksespyddene i ca. 3 min. på hver side. TIP! Supplér eventuelt nudelsalaten med dampede grønne asparges og frisk koriander.

6


CÆSARSALAT MED LAKS 4 personer 45 min. 130 g grønt pr. pers. BRØDCROUTONER 2 skiver surdejsbrød ½ dl olivenolie Flagesalt LAKS 4 laksefileter uden skind og ben Salt og peber CÆSARDRESSING 1 pasteuriseret æggeblomme 1 spsk. citronsaft 1 tsk. dijonsennep 1 fed hvidløg ½ dl olivenolie Salt og peber SALAT 2 hjertesalat 50 g hel parmesanost 1 agurk 1 bundt radiser 1 bundt kørvel Skær brødet i tern. Vend brødene med olie og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Rist brødene i ovnen ved 180 grader i ca. 10 min. til de er sprøde. Drys med salt. Læg laksen i et smurt ovnfast fad. Krydr med salt og peber og steg i ovnen i ca. 15 min. til laksen deler sig i flager. Pisk æggeblommen tyk og luftig med citronsaft og sennep. Tilsæt presset hvidløg og pisk olien i under omrøring indtil dressingen tykner. Smag til med salt og peber. Skyl salaten og slyng den tør. Vend salaten med dressing og revet parmesanost. Skær agurk i brede spåner med en kartoffelskræller. Snit radiserne og hak kørvel. Anret salaten med agurk, radiser, laks i flager og croutoner og top med kørvel.

Sæson Juni 2016

7


GENIALT GRØNT TIL GRILLEN Skru ned for kødet og op for det grønne med Sæsons tilbehør, som opfylder tre ting. Retterne er smukke, mætter godt og er klar i en fart. Hvad ønsker du mere?

GRILLET GRØNT PEACH MELBA 4 personer 30 min. 225 g frugt og grønt pr. pers. 2 hjertesalat 1 bundt forårsløg 16 grønne asparges 2 ferskener eller nektariner Olivenolie til pensling 200 g hindbær 1 lille håndfuld krydderurter fx persille eller basilikum 2 spsk. saltede mandler Salt og peber Evt. spiselige blomster fx stedmoderblomster Halvér salaterne, skyl dem godt og afdryp, så de er helt tørre. Rens forårsløg. Knæk den nederste træede ende af aspargesene. Halver ferskener, fjern stenene og skær ferskenerne i kvarte. Pensl grøntsager og ferskener med olie og grill på begge sider, til de får farve. Anret de grillede salater og grøntsager med ferskener, hindbær og hakkede krydderurter. Drys hakkede salte mandler over og krydr med salt og peber. Pynt evt. med spiselige blomster. TIP! Supplér evt. salaten med bulgur eller kartofler.

8


TIP! Giv dine grøntsager en tur over grillen. Søg på ”Grill med de grønne” på sæson.dk og se hvordan.

GRÆSK SALAT PÅ GRILLEDE LØG 4 personer 30 min. 300 g grønt pr. pers. GRÆSK SALAT 1 bundt løg med top Olivenolie 500 g solmodne tomater 1 bakke cherrytomater 1 agurk 1 hjertesalat 3 kviste frisk mynte 8 kviste basilikum 1 rød chili 100 g fetaost i tern 1 tsk. tørret oregano Salt og peber VINAIGRETTE 1 spsk. vineddike 1 tsk. sennep 1 tsk. flydende honning 3 spsk. olivenolie Rens løgene og skær dem i kvarte. Pensl med olie og grill indtil de får farve. Skær tomaterne i skiver. Skær cherrytomater i både. Halvér agurken, fjern kernerne med en ske og skær agurk i skiver. Skyl og slyng salaten tør. Snit salaten. Hak mynte og basilikum. Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint. Vend salater med de to slags tomater, agurk, løg, krydderurter og chili og anret på et fad. Top med fetaost. Rør ingredienserne til dressingen sammen og dryp over salaten. Drys med oregano og krydr med salt og peber. TIP! Supplér evt. salaten med friskbælgede ærter og grillede peberfrugter.

9


KØKKENSKOLEN

SUCCES PÅ EN SPIDS Spidskål er sommerens milde kål, som tager kegler ved middagsbordet, hvad end den er rå eller tilberedt. Smuk, vitaminrig og mættende. Og nem at gå til.

10

HALVT SPIDSKÅL

KVART SPIDSKÅL

hvor de yderste blade er fjernet, er hurtigt klar til wokken. Skær stokken fra og skærer kålen i 1 cm strimler. Lynsteg i olivenolie til kålen falder sammen.

er god at dampe. Smagen er mild og der er stadig bid, når du ikke damper for længe. Fjern de yderste blade og del kålen i kvarte. Lad stokken sidde, så bladene ikke falder fra hinanden, når kålen dampes. Damp i letsaltet vand i 4-5 minutter.

FINTSNITTET SPIDSKÅL

KRAMMET SPIDSKÅL

er sprød og giver vitaminer og fylde til burgeren og i salaten. Kålen er mildere end hvidkål og perfekt til coleslaw. Fjern de yderste blade og del kålen i kvarte. Skær stokken fra. Snit kålen meget fint.

er blødere og mere smagfuld. Vend 1 tsk salt og 1 tsk sukker i kålen. Kram godt med hænderne og lad den hvile i 20 minutter.


TIP! Snit altid kålen meget fint, hvis den skal spises rå.

SPIDSKÅL MED RADISER OG ÆRTER 4 personer 30 min. 250 g grønt pr. pers. SALAT 1 spidskål 1 tsk. salt 1 tsk. sukker 1 bundt radiser 100 g babyspinat 200 g friskbælgede ærter 1 bundt dild PURLØGSCREME 1 dl yoghurt naturel 1 spsk. mayonnaise 1 spsk. sød sennep 1 bundt purløg Salt og peber Halvér kålen, fjern de yderste blade samt stokken og snit kålen fint. Kram kålen godt med salt og sukker. Rens radiserne og skær i halve skiver. Skyl babyspinaten og slyng den tør. Hak dilden. Vend kål med radiser, babyspinat, ærter og hakket dild. Rør yoghurt med mayonnaise, sennep og hakket purløg. Smag til med salt og peber og dryp over salaten. TIP! Salaten smager også skønt dagen efter. Supplér fx med grønne asparges.

11


MAKKERPARRET ÆRTER OG JORDBÆR Sæson flirter med jordbær og ærter, som er søde på hver deres måde. Sammen er de det perfekte par, der får smagsløgene til at danse.

SOMMERRISOTTO MED ÆRTER OG JORDBÆR 4 personer 45 min. 250 g frugt og grønt pr. pers. 1 bundt løg med top ½ sommerhvidkål eller spidskål 12 grønne asparges 1 spsk. olivenolie 1 spsk. smør 2 fed hvidløg 3 kviste frisk rosmarin 300 g risotto-ris 2 dl hvidvin 1,2 liter grønsagsbouillon 200 g friskbælgede ærter 50 g hel parmesanost Salt og peber 300 g jordbær Rens løgene og hak dem. Halvér kålen, fjern de yderste blade samt stokken og snit den fint. Knæk den nederste træede ende af aspargesene. Varm olie og smør i en gryde og svits løg, presset hvidløg og hakket rosmarin. Tilsæt risotto-ris og steg et øjeblik, uden at de tager farve. Hæld hvidvin på og lad det fordampe. Spæd gradvist til med bouillon og lad risene simre ved svag varme i ca. 20 minutter til risene er møre og bouillonen kogt ind. De sidste 3 min. tilsættes kål og asparges. Vend ærter og reven parmesanost i risottoen og smag til med salt og peber. Skyl og nip jordbærrene og skær i mindre stykker. Servér risottoen med drys af jordbær.

12

TIP! Skyl jordbær med stilk, så trænger vandet ikke ind i bærret.


FYLDIG SOMMERSALAT MED MAKRELTOAST 4 personer 45 min. 200 g frugt og grønt pr. pers. FYLDIG SOMMERSALAT 600 g kartofler 100 g babyspinat 1 bundt løg med top 500 g jordbær 200 g friskbælgede ærter 1 bakke karse DRESSING 1 dl yoghurt naturel ½ dl mayonnaise 1 bundt løvstikke Salt og peber MAKRELTOAST 1 røget makrel 1 dl creme fraiche 1 bundt purløg Salt og peber 4 skiver surdejsbrød Kog kartoflerne møre, afkøl og skær i mindre stykker. Skyl spinaten og slyng den tør. Rens løgene og hak dem. Skyl og nip jordbærrene og skær i skiver. Vend kartofler med spinat, løg, jordbær og ærter. Blend yoghurt med løvstikke og rør med mayonnaise. Smag til med salt og peber. Dryp dressingen over salaten og drys med karse. Skær hovedet af makrellen. Åben makrellen i bugen som en bog og løft benene op. Løft makrelkødet op med en gaffel og findel med en gaffel. Rør makrel med creme fraiche og klippet purløg – gem lidt purløg til pynt. Smag til med salt og peber. Rist eller grill brødet. Top med makrel og drys med purløg. Servér til sommersalaten. TIP! Brug varmrøget laks eller tun på dåse i stedet for makrel.

Sæson Juni 2016

13


JUNIORSÆSON

JORDBÆRIS DE LUXE Elsker du også is? Det er sjovt at lave sin egen. Opskriften her er blandt verdens bedste, synes vi selv. Du er nødt til at prøve den.

VIND TO MUMITROLDKOPPER Læg et foto af din yndlingsret eller dig selv i køkkenet på Facebook eller Instagram og tag #juniorsæson. Så er du med i konkurrencen om to søde Mumitroldkopper til en værdi af 288 kr.! Deltag senest 30. juli 2016. Vinderen får direkte besked. Din Facebook/Instagramkonto skal være offentlig, for at du kan deltage.

14


1 JORDBÆRIS DE LUXE 4 personer

30 min + frysetid. 100 g frugt pr. pers.

500 g jordbær 50 g sukker 1 stang vanilje 4 (2 bægre) pasteuriserede æggeblommer 70 g sukker 4 dl piskefløde 50 g hvid chokolade

2

1. Skyl og nip jordbærrene og skær dem i kvarte. Tag 200 g fra til senere. Kom resten af jordbærrene i en gryde med sukker. Kog jordbærrene i ca. 5 min. 2. Tag gryden af varmen. Blend til en puré og si den. Afkøl jordbærpuréen. 3. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Mos vaniljekorn med sukker. Pisk æggeblommer og vaniljesukker til en luftig æggesnaps. 4. Pisk fløden til blødt flødeskum. Hak chokoladen. Vend flødeskum forsigtigt med æggesnaps, jordbærpuré og hakket hvid chokolade til en iscreme.

3

5. Fordel iscremen i en beholder med tætsluttende låg og frys i ca. 4 timer. Rør i isen under nedfrysningen, så der ikke dannes iskrystaller. Tilsæt resten af jordbærrene, når isen er let frossen.

4

5

15


Konkurrence

VIND STENTØJ FRA BITZ

Den nye, smukke Bitz-serie er udviklet i tæt samarbejde med Christian Bitz. De rustikke stentøjstallerkners spisefelt er mindre. Det har den effekt, at man spiser mindre. Vi trækker lod om et sæt til fire personer med lille og stor tallerken, vandglas og messingbestik til en værdi af 1.100 kr. DELTAG NU PÅ SÆSON.DK/VIND


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.