#32 | Sæson nr. 5 (2016)

Page 1

NUMMER 5, OKTOBER 2016

HVERDAGSMAD MED MERE FRUGT, GRØNT & GLÆDE

STOR ÆBLETEST

TJEK VINDERÆBLET

SUVERÆN GRØNTSAGSSOVS

PRØV SÆSONS NYE KLASSIKER

SPICY HOKKAIDOSUPPE

FÅ VARMEN I EFTERÅRSKULDEN

VIND STØBEJERNSGRYDE FRA HOLM! SÆSON.DK

gratis


04 ÆBLETEST Vi smagstester fem efterårsæbler.

06

OM AT SMAGE OG BEHAGE

HOTTE SUPPER Hokkaido og squash får smæk på smagen af frisk ingefær.

Når vi som forældre køber ind til familien, er der flere behov og hensyn. For mig skal det overordnet være sundt, varieret og sæsonaktuelt - jeg køber for eksempel aldrig jordbær i januar. Det skal også være noget, jeg enten ved eller med rimelig sandsynlighed tror, børnene kan lide. Sommetider udfordrer jeg dem med nye smage, for at de kan blive positivt overraskede. Der er stor livskvalitet og glæde ved at spise forskellig slags mad. Æbler er et nemt sted at starte. Og netop nu og frem til april næste år er det æblesæson med et eldorado af forskellige sorter med hver deres ’personlighed’. Til dette nummer har vi fundet fire friske børn, som har testet fem æblesorter. De blev overraskede over, hvor forskellige æblerne var og fik alle lyst til at spise flere og andre slags æbler, end de sædvanlige. Læs artiklen på side 4 og tjek vinderæblet. Jeg håber, du bliver inspireret til at variere æblerne i frugtskålen derhjemme. På side 14 får du en nem trin-for-trinopskrift til junior på efterårscrumble med æble. Vær med i konkurrencen og vind en smart Snack Collection alt-i-en maskine.

08 SUVERÆN GRØNTSAGSSOVS God til alverdens retter.

10 KØKKENSKOLEN Få tips til jordskokker og prøv vores hverdagskylling.

12 GÅ AMOK MED RODFRUGTER Skøn moussaka og honningbagte rodfrugter.

God fornøjelse med Sæson! Pernille Bech pbj@lf.dk PS: Sæson er dit magasin. Har du ris eller ros eller gode ideer til indhold? Skriv til mig på pbj@lf.dk. Glæder mig til at høre fra dig. Redaktør: Pernille Bech. Redaktion: Umwelt & Pernille Bech. Tekst: Anne Mette Ehlers. Art direction: Umwelt. Foto: Line Falck Opskrifter og styling: Lone Kjær. Oplag: 430.000 stk. Udgiver: GAU - Gartneribrugets Afsætningsudvalg. Sæson udkommer fem gange om året i udvalgte supermarkeder. Næste nummer: 14. november 2016. Se alle magasiner på www.sæson.dk. GAU – Gartneribrugets Afsætningsudvalg Axeltorv 3, 1609 København V, telefon 33 39 45 44, www.sæson.dk

2

Sæson Oktober 2016

14 JUNIORSÆSON Efterårscrumble med æbler.

VIND EN SMART SNACK COLLECTION!


I SÆSON NU

PERSILLEROD September - marts Prøv en klassisk rod, som dufter og smager af persille. Brug den i fadet med ovnbagte rodfrugter eller giv suppen fylde og smag. Får du bladene med, kan de bruges som persille.

HOKKAIDO August – oktober Nyd det søde, milde græskar. Vil du ovnbage, kan du beholde skrællen på. Skyl græskaret, flæk med en stor, skarp kniv, fjern kerner med en ske og skær i tern.

BREDBLADET PERSILLE Maj – oktober

PORRE August – juli

Prøv den fiberrige bredbladede persille, som har en lidt kraftigere smag end kruspersille. Særligt god til supper, som pynt i salater eller på håndmaden. Skyl altid først.

Skær porre i fine ringe til wokken eller som pynt på sildemaden. Fjern jord og sand fra porren med et tværsnit fra toppen ned til det hvide. Skyl med toppen vendt mod vasken.

FARVEDE BEDER August - april Brug farvede beder ligesom rødbeder. Resultatet bliver smukt og fristende selv med en lille indsats. Skær fx stribede beder eller bolsjebeder tyndt på et mandolinjern.

HVIDKÅL Juli – februar Få masser af mad og C-vitaminer med budgetvenlige hvidkål. Den er skøn fintsnittet i salaten eller wokken. Fjern først de yderste blade, del hovedet i kvarte og skær stokken fra.

Se hele udvalget af sæsonens frugt og grønt på sæson.dk Der er masser af gode opskrifter til dig! 3


”MIN MOR SKAL KLART KØBE DET HER”

”Mmmm, æblet er saftigt og slet ikke blødt”. Det regnede med ros til vinderen Rubens, da Sæson lod Mille, Carl, Sofie og Sylvester teste fem efterårsæbler. 4


HVOR KOMMER DEN GODE ÆBLESMAG FRA? Vores kølige klima og den konstante vekslen mellem sol, regn, blæst kombineret med lune dage og kølige nætter giver æblerne ’modstand’ og en lang modningstid, som får smagen til at træde i karakter. Solen brænder ikke hårdt som i syden, derfor bliver skrællen tynd og fin. LÆS MERE OM DE MANGE ÆBLESORTER PÅ SÆSON.DK OG SMAG DIG FREM TIL DIT YNDLINGSÆBLE

Der blev gnasket igennem, da Sæson inviterede fire børn i alderen 10-11 år til æbletest. De var meget overraskede over, hvor forskellige æblerne var.

Testen gav børnene lyst til at kværne flere æbler derhjemme, til fritid og i skolen. Specielt vinderæblet Rubens, fordi det smagte godt og var både fast og saftigt.

”Det skal helst knase en lille smule mere” Mille

”Lidt surt, og det kan jeg godt lide” Sofie

”Jeg synes, det var godt, men blødt” Mille

”Min mor skal klart købe det her” Sylvester

”Det føles meget fast. Det smager ret okay” Sofie

”Ret blødt og lidt bittert. Jeg kan bedst lide, når det er hårdt” Sofie

”Det smager ordentligt godt. Når man tygger, kan man høre, det er godt” Sylvester

”Ingen kommentarer” Sylvester

”Det er dejligt fast. Fem æbler. Må man give fem æbler mere?” Carl

”Lækkert.” Mille

VIN

DER

Sæson Oktober 2016

5


LIVRETTEN

HOT OG GODT Nøj, det er koldt nu. Så er der intet hottere end Sæsons efterårssupper med hokkaido og squash. Chili og ingefær giver smæk på smagen og varmen. Velbekomme!

OKSEKØDSSUPPE MED SQUASH 4 personer 30 min. 250 g grønt pr. pers. 2 store oksebøffer uden fedtkant 4 gulerødder 1 porre 1 bundt forårsløg 200 g hvidkål 200 g rosenkål 1 rød chili 1 spsk. olivenolie 2 fed hvidløg 1 spsk. ingefær 2 spsk. grøn karrypasta 1½ liter grøntsagsbouillon 2 spsk. limesaft 1 spsk. fiskesauce 1 squash Skær oksebøfferne i strimler. Skær gulerødder og porre i tændstiktynde strimler. Skær forårsløg i skiver. Snit hvidkålen fint. Rens rosenkål og snit den. Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint. Varm olien i en gryde og steg kød, presset hvidløg og ingefær i karrypasta et kort øjeblik. Vend godt rundt. Hæld bouillon i gryden, tilsæt gulerødder, porre og hvidkål og kog suppen i ca. 5 min. Det sidste minut koges rosenkålen med. Tag gryden af varmen. Smag til med limesaft og fiskesauce. Skær squashen i strimler med en kartoffelskræller og vend i suppen. Fordel suppen i 4 suppeskåle og drys med forårsløg. TIP! Undlad oksekød, hvis du ønsker en kødfri suppe.

6


SPICY HOKKAIDOSUPPE MED SESAMKÅL 4 personer 20 min. + kogetid 250 g frugt og grønt pr. pers. SPICY HOKKAIDOSUPPE Ca. 700 g hokkaido græskarkød uden kerner og skræl 1 løg 1 spsk. olivenolie 1 spsk. rød karrypasta 2 fed hvidløg 1 spsk. friskrevet ingefær 1 liter grøntsagsbouillon 1 dåse kokosmælk Salt og peber 1 lime SESAMKÅL ¼ hvidkål 1 æble 1 spsk. olivenolie 1 spsk. sojasauce 1 spsk. sesamfrø 1 bundt koriander 2 spsk. saltede peanuts TILBEHØR Naanbrød Skær græskarkødet i tern ca. 2 x 2 cm. Pil og hak løget. Varm olien i en gryde, tilsæt karrypasta og svits løg, presset hvidløg og ingefær et par minutter. Tilsæt græskar og hæld bouillon på. Lad suppen simre under låg ved svag varme i ca. 20 min. til græskarkødet er mørt. Tag gryden af varmen og blend til en ensartet suppe. Sæt gryden tilbage på varmen. Tilsæt kokosmælk og varm suppen op. Smag suppen til med salt, peber og limesaft. Fjern de yderste blade og stokken fra kålen og snit kålen fint. Skær æblerne i skiver. Varm olien på panden og vend kålen kort ved god varme. Tilsæt sojasauce og vend rundt. Tilsæt æbler og tag kålen af panden før den vendes med sesamfrø, finthakket koriander og peanuts. Servér suppen med sesamkål og naanbrød. Sæson Oktober 2016

7


DEN ULTIMATIVE GRØNTSAGSSOVS FINDES Nu kommer Sæsons fyldige grøntsagssovs. Brug den lige dér, hvor du mangler sovs, for eksempel til spaghetti, lasagne eller ris.

8


Saucen kan fryses. Og glem ikke, at du kan erstatte rodfrugterne med andre, afhængig af, hvad du har.

SUVERÆN GRØNTSAGSSOVS 4 personer 20 min. + kogetid 250 g frugt og grønt pr. pers. 1 løg 2 pastinakker 2 persillerødder 2 gulerødder ¼ knoldselleri 1 porre 1 rød chili 1 lille bundt persille 1 spsk. olivenolie 2 fed hvidløg 4 kviste frisk rosmarin 1 dåse hakkede tomater 5 dl grøntsagsbouillon Salt og peber Pil og hak løget. Skræl pastinakker, persillerødder, gulerødder og knoldselleri og skær i små tern på ca. 1 x 1 cm. Rens porren og skær i skiver. Skyl den godt. Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint. Skyl persillen og hak den. Varm olien i en stor gryde og svits løg, presset hvidløg og chili. Tilsæt grøntsager, persille, hakket rosmarin, hakkede tomater og bouillon og lad det hele simre under låg i ca. 15 min. Tag 2/3 af grøntsagerne fra og blend dem. Vend med resten af grøntsagerne og smag til med salt og peber. Er sovsen for tyk spædes til med mere bouillon. DEN MED FLØDE Tilbered sovsen som ovenstående, men med 3 dl bouillon. Blend sovsen til den er helt flydende og spæd til med 2 dl fløde. TIP! Svits 500 g hakket oksekød med hvidløg og supplér med grøntsagssaucen, så har du et fantastisk udgangspunkt for fx lasagne og pasta. Sæson Oktober 2016

9


KØKKENSKOLEN

OKKER GOKKER JORDSKOKKER Er du gal i knolden, hvor jordskokker smager sødt og nøddeagtigt godt. Her er et lynkursus, som ikke er knudret.

10

KLARGØRING

GROVE STYKKER

Er jordskokkerne fra først på sæsonen, behøver du blot at skrubbe dem fri fra jord og skære knasterne væk, lidt som med nye kartofler. Senere på sæsonen skal jordskokkerne skrælles.

kan du bruge til at variere din sædvanlige kartoffelmos, ved at erstatte halvdelen af kartoflerne med jordskokker. Eller brug jordskokker i et klassisk rodfrugtsfad. Vend i olie, salt og timian.

PAPIRSTYNDE SKIVER

MINDRE TERN

skåret på mandolinjern eller med en skarp tyndskræller er knasende gode til salaten. Du kan også fritere i olie og bruge chipsene som pynt på suppen.

er gode til at lynstege på panden i lidt olie, hvor de får en nøddeagtig sødme. Eller lad dem blive starten på en skøn og simpel suppe.


Find flere velsmagende opskrifter med rodfrugter på sæson.dk

HVERDAGSKYLLING MED JORDSKOKKER OG PÆRER 4 personer 30 min. + stegetid 240 g grønt pr. pers. HVERDAGSKYLLING 500 g jordskokker 300 g rødbeder 600 g kartofler 2 spsk. olivenolie 2 fed hvidløg 1 lille håndfuld frisk timian 2 pærer 8 kyllingeoverlår 2 spsk. olivenolie 4 dl hønsebouillon TOPPING 1 porre HVIDLØGSDRESSING 2 dl yoghurt naturel 2 spsk. mayonnaise 2 fed hvidløg 1 lille bundt purløg Salt og peber Skræl jordskokker, rødbeder og kartofler og skær i mundrette stykker. Vend grøntsager og kartofler med olivenolie, presset hvidløg og timian og fordel dem i et stort, ovnfast, smurt fad. Skær pærerne i både. Fjern kernehus og læg pærerne i fadet til grøntsagerne. Brun kyllingelårene i lidt olie i en gryde inden de fordeles ovenpå grøntsagerne. Hæld bouillon ved og krydr med salt og peber. Steg i ovnen ved 200 grader i ca. 40 min. Rens porren godt og skær i tynde skiver. Rør yoghurt med mayonnaise, presset hvidløg og klippet purløg og smag til med salt og peber. Servér kyllingen i fad med drys af porre og dryp hvidløgsdressing over.

11


GÅ RODFRUGTAMOK Prøv Sæsons skønne moussaka og honningbagte rodfrugter. Tiden gør arbejdet, når først du har skrællet og klargjort. Det tænker vi, du vil elske. TIP! Har du andre rodfrugter i køleskabet, så brug dem i stedet.

HONNINGBAGTE RODFRUGTER 4 personer 45 min. 200 g frugt og grønt pr. pers. 800 g rodfrugter fx rødbeder, jordskokker og pastinakker 1 porre 1 rødløg 100 g bacon i tern 2 spsk. olivenolie 100 g salatost eller fetaost 3 kviste frisk rosmarin Salt og peber 2 spsk. flydende honning Skræl rodfrugterne og skær dem i grove stykker. Rens porren og skær i skiver. Pil løget og skær i tynde både. Vend porrer, løg og rodfrugter med bacon og olivenolie og fordel på en bageplade med bagepapir. Drys med smuldret salatost og hakket rosmarin og krydr med salt og peber. Bag rodfrugterne i ovnen ved 200 grader varmeluft i ca. 25 min. Vend i det undervejs. Hæld honningen over og vend rundt. Bag grøntsagerne i yderligere 5 min. før de serveres. TIP! Servér med hvidløgsdressing fra side 11, som tilbehør til fx en stegt kotelet.

12


RODFRUGTMOUSSAKA 4 personer 60 min. + bagetid 350 g frugt og grønt pr. pers. KØDSAUCE 2 løg 500 g rodfrugter fx gulerødder, pastinakker, persillerødder, knoldselleri og jordskokker 2 spsk. olivenolie 400 g hakket lamme- eller oksekød 2 fed hvidløg 3 spsk. tomatpuré 1 dåse hakkede tomater 2 tsk. oregano Salt og peber FYLD 2 auberginer Olivenolie 400 g kartofler 100 g reven ost BECHAMELSAUCE 6 dl mælk 2 spsk. hvedemel 1/2 tsk. stødt muskatnød 75 g reven mozzarella Salt og peber Pil og hak løgene. Skræl rodfrugter og skær dem i tern ca. 1 x 1 cm. Varm olien i en stor gryde og svits løg og presset hvidløg et kort øjeblik. Tilsæt kødet og brun det ved god varme. Kom rodfrugter i gryden og steg i yderligere et par minutter. Tilsæt tomatpuré, hakkede tomater og oregano og lad saucen simre ved svag varme under låg i ca. 15 min. Tag gryden af varmen og smag kødsaucen til med salt og peber. Skær auberginer i skiver på ca. 1 cm tykkelse. Pensl med olie og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Bag i ovnen i ca. 10 min. ved 180 grader. Skræl bagekartoflerne og kog i ca. 10 min. Afkøl en smule før de skæres i skiver. Varm 4 dl mælk i en gryde. Ryst resten af mælken med hvedemel til en jævning. Rør jævningen i mælken og kog i ca. 2 min. Tilsæt muskatnød og ost og smag saucen til med salt og peber. Tænd ovnen på 225 grader. Læg lagvis kartofler, aubergineskiver, kødsauce og bechamel i et smurt, ovnfast fad på ca. 20 x 30 cm. Drys med reven ost og bag i ovnen i ca. 30 min. til moussakaen er gylden og fast. Lad stå ca. 10 min. før servering.

13


JUNIORSÆSON

COOL CRUMBLE MED ÆBLER Efterår er bagetid og æbler er lige ved hånden. Det er cool at bage en crumble til familien. Nyd den lun.

VIND EN SMART SNACK COLLECTION!

Læg et foto af din yndlingsret eller dig selv i køkkenet på Facebook eller Instagram og tag #juniorsæson. Så er du med i konkurrencen om Tefals alt-i-en-maskine Snack Collection til belgiske vafler og clubsandwich. Værdi 749 kr.! Deltag senest 31. oktober 2016. Vinderen får direkte besked. Din Facebook/Instagramkonto skal være offentlig, for at du kan deltage.

14


1

2

3 8 personer

30 min + bagetid

FYLD 500 g æbler 500 g pærer 2 spsk. sukker 2 tsk. stødt kanel 1 tsk. stødt kardemomme 1 tsk. stødt ingefær CRUMBLEDEJ 50 g smuttede mandler 70 g reven marcipan 60 g hvedemel 60 g grovvalsede havregryn 120 g rørsukker 120 g smør

4

1. Tænd ovnen på 180 grader. Skær æbler og pærer i både. Fjern kernehus og skær frugten i tern. 2. Vend æbler og pærer med sukker og krydderier. 3. Hak mandlerne groft og vend med groft reven marcipan, hvedemel, havregryn og sukker.

5

4. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det med fingrene i melblandingen til du har en smuldredej. 5. Fordel frugten i små, smurte, ovnfaste forme eller en stor tærteform. Smuldr dejen over frugten og bag i ovnen i ca. 30 min. til dejen er gylden og sprød. Servér crumble lun med flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis. 15


Konkurrence

VIND LÆKKER GRYDE FRA

Gryden fra HOLM er i støbejern med mat sort emalje indvendigt. Den passer til alle varmekilder – også ovn. Støbejernet fastholder og fordeler varmen jævnt og effektivt. Vi trækker lod om en lækker 6 l støbejernsgryde til en værdi af 1.099 kr. DELTAG NU PÅ SÆSON.DK/VIND


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.