Vejen Kunstmuseum ønsker at være et sted for alle gæster

Handicap NYT har besøgt Vejen Kunstmuseum og set Ejnar Nielsen særudstillingen, hvor landsformand Susanne Olsen har bidraget med en personlig beretning. Selve museet består af knopforskudte bygninger med tilbygninger fra både fortiden og nutiden

Midt i Vejen ligger Vejen Kunstmuseum, som rummer skulpturer og keramik af Niels Hansen Jacobsen (1861 -1941). Det oprindelige museum er fra 1924 og karakteristisk for byggestilen dengang, har hovedindgangen trin, men der er skabt en anden og niveaufri indgang. Det står på selve hoveddøren, så ingen er i tvivl. Handicap NYT har inviteret landsformand Susanne Olsen og Jens Grønskov, som er nyt medlem i forbundets Bygge – og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU) til at anmelde Vejen Kunstmuseum.

Vel inde tager museumsvagt Majbrit Hansen imod os, hun ved uhyre meget om at færdes på museet og har sat tid af til at gå med os rundt. Den niveaufri adgang fører direkte ind i en kuppelsal med ovenlys, som er det oprindelige museum.

Let at komme rundt

Niels Hansen Jacobsen var uddannet billedhugger og selvlært keramiker, og museet er bygget til hans kunst. I den første sal efter kuppelsalen er hans livshistorie afbildet på en væg, og i rummet er der er et hav af små skulpturer.

Jens Grønskov er begejstret for indretningen: ”Det er rart at komme så tæt på glasskabene med skulpturer, og at man som gæst kan køre rundt med et teksthæfte og læse om genstande- ne. Jeg mindes med gru et besøg på Moesgaard Museum ved Aarhus for nylig, hvor det var svært at læse tekster på grund af deres placering,” siger han.

Susanne Olsen er enig og er begejstret for, hvor let det er at køre rundt og se skulpturerne.

Majbrit Hansen forklarer, at teksthæfterne hovedsageligt skyldes praktiske årsager, da det ikke ville være muligt at lave så mange tekster i læseligt format, da museet ikke er enormt.

I den næste sal er der malerier af malere fx L. A. Ring, som levede på Niels Hansen Jacobsens tid og flere skulpturer. I den uge vi er på besøg, holder mange børn vinterferie, og der er flere aktiviteter på museet målrettet børn fx maskefremstilling, da fastelavn er i sigte ifølge kalenderen.

Ved siden af enkelte af Niels Hansen Jacobsens skulpturer er der opstillet nogle små skulpturer, som er kopier af de store skulpturer, som blinde kan røre ved for at få et indtryk af værkerne. Oprindeligt var denne bygning et atelier, der tilhørte kunstneren Niels Hansen Jacobsen og lå i Skibelund Krat nogle km borte, men det er rykket sten for sten i 1938 til museet. Nu rummer salen store skulpturer og malerier.

Det næste rum kommer vi til via en bred rampe, som fungerer fint og fører os til den nye bygning fra 2022. Hele museet bærer præg af knopforskydning.

Ejnar Nielsen særudstillingen

At der kom en tilbygning, og at den blev forbundet med det øvrige museum, skyldes en stor donation fra A.P. Møller og Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene formål. I den nye bygning er der en god elevator, dog så Jens og Susanne gerne, at tilkaldeknappen var på en separat stolpe, da knapperne er svære at komme til. Til gengæld må man køre i den, også hvis der er ildebrand. Elevatoren fører til området, hvor særudstillingen med Ejnar Nielsens malerier befinder sig. Denne udstilling var tidligere på året i København på Den Hirchsprungske Samling. Ejnar Nielsen (1872-1956) og hans valg af motiver var ikke almindelige i datidens kunst. Han malede mennesker med handicap, sørgende, syge og døde. Modellerne fandt han i byen Gjern, hvor han havde sit atelier i sommermånederne. Vejen Kunstmuseum ejer en stor del af Ejnar Nielsens værker, og de er en del af den faste samling.

Susanne Olsen bemærker, at modellerne ikke smiler så meget, som vi er vant til i dag, og det understreger det alvorlige. ”Jeg kan godt lide blandingen af alvor og skønhed. Ikke mindst portrættet af den blinde kvindelige organist i et drømmeagtigt landskab”, siger Susanne Olsen. Hun har selv bidraget til udstillingen og deltaget i en workshop med de to museer, før særudstillingen blev en realitet. Hun har indtalt en personlig beretning om sin søsters død, som besøgende kan høre i høretelefoner tæt på maleriet ”Krøblingen og døden”. Det billede blev i sin samtid tolket som et billede af livets uretfærdighed, idet den døde er en yngre person, og krøblingen en noget ældre mand. Nogen har sågar tolket det som om, at manden med handicap gerne ville have byttet plads.

Sådan tolker man næppe billedet i dag, og Susannes personlige fortælling understreger, at det altid er følsomt at tage afsked med nogen, man elsker eller holder af. Det er den grundfølelse, som billedet signalerer til nutidens mennesker.

En lift fører til resten af Ejnar Nielsen udstillingen, og ifølge Majbrit Hansen var liftløsningen den eneste mulighed for at gøre det rum tilgængeligt. Jens Grønskov prøver liften, og det går fint, den er bare langsom. ”Mit syn gør, at jeg er en smule i tvivl om, hvorvidt jeg holder rigtigt, og hvor kanten er,” siger han. Men da han er rolig af natur, går det let, men han mener, at mere angste typer vil være utrygge. Knappen til liften er på væggen, og den skal holdes inde hele tiden, når liften er i brug, så det kræver hjælp at benytte liften. Når den ikke er i brug, synker den helt ned i gulvet og bliver næsten usynlig.

Ejnar Nielsen var ikke kun maler, han har også skabt mosaikkerne til Stærekassen ved Kongens Nytorv i København. På udstillingen vises nogle af forarbejderne. Han har også tegnet mønstre til stolebetræk. Lige nu er der tre stole udstillet i forskellige farver med det samme betræk, og publikum kan stemme på, hvilken stolefarve de synes matcher betrækket bedst.

Resten af museet

Museet har nogle værksteder, og man kan komme til den etage med en lift. Den kendte Pippi Langstrømpe illustrator, Ingrid Vang Nyman, som mange ældre voksne kan huske fra de bøger, de læste som børn, er født i Vejen, og hun har sine egen lille afdeling på museet i en bygning fra 1940. Tæt på den sal er et legeland med udklædningsting ”fra gamle dage” og en japansk ø. Dette legeland er kun delvist tilgængeligt for børn i kørestole på grund af trin og

Det koster kr. 50 at besøge museet for voksne. Man kan købe billetter på nettet eller ved mobilepay. Der er trin til butikken, så man kan ikke købe entrebillet med betalingskort. Kun med kontanter og mobilepay og museets personale er meget servicemindede. Ejnar Nielsen særudstillingen kan ses til 6. august 2023. Læs mere om museet på www.vejenkunstmuseum.dk en stejl bro. I rummet er der også en lille kant, som Jens Grønskov bemærker ikke er ordentligt afmærket, og han finder det ærgerligt, at børn med bevægelseshandicap bliver hægtet af på grund af trin. Og det er faktisk bemærkelsesværdigt, da museet har gjort sig så mange bestræbelser på at finde tilgængelige løsninger.

Museet rummer også en lille afdeling med malerier af Jens Lund (18711924), som donerede sine billeder til museet, da han kendte Niels Hansen Jacobsen. Udenfor museet er der et springvand med skulpturen ”Trold, der vejrer kristent blod”, ifølge Majbrit Hansen var det oprindeligt bestilt af elværket tæt på museet, som havde brug for et springvand til nedkøling af varmt vand. ”Museet er for nylig blevet ejere af elværket, og vi håber på, at vi om nogle år kan inddrage bygningerne til fx undervisning, men så langt er vi ikke kommet endnu med konkrete planer,” oplyser Majbrit Hansen.

På museet kører man enten på trægulve, tegl eller granit, det falder i særdeles god jord hos Jens og Susanne. På øverste etage er der keramiksamlinger, og her kommer man op med en lift, som kører i sit eget tårn og derfor ligner en elevator. I keramiksamlingen er der meget at se på; vi ser på de mange ting i montrerne, og hurtigt begynder vi at lege, ”Den ville jeg gerne have med hjem,” ”Den kender jeg en, der har,” osv. i den dur.

Der er også et fint handicaptoilet. Dog er der enkelte steder, man ikke kan komme i kørestol; det gælder butikken og til de to mindestuer, hvor man kan se, hvordan Niels Hansen Jacobsen har boet.

På vej ud af museet konkluderer Susanne Olsen, at museet virkelig har gjort meget for at gøre alt tilgængeligt og det i bygninger, hvor det på ingen måde har været let, men de løsninger, man er kommet frem til, falder pænt ind i bygningerne. Museet lever op til det gamle mundheld. ”Hvor der er vilje, er der vej,” konstaterer hun.

Jens Grønskov er også tilfreds, han føler sig inkluderet, og de småting der er, dem vil man kunne ændre på hen ad vejen. Begge er enige i, at en lokalafdeling godt kan tage dertil og få en fin oplevelse. Dog er der ikke nogen café, men da museet ligger midt i Vejen by, så er der sikkert andre muligheder.

Fjordcentret tilbyder beskyttet beskæftigelse § 103

”Vi kan – vi vil – vi gør sammen”

Meningsfuldt arbejdstilbud

Fjordcentret tilbyder et aktivt og kreativt arbejdstilbud med fokus på meningsfulde arbejdsopgaver og udvikling af kompetencer.

Dagligdagen bærer præg af at ligne en arbejdsplads, hvor den enkelte bruger får mulighed for at udnytte og udvikle sine kompetencer, interesser og færdigheder.

I samarbejde med borgeren planlægger vi en arbejdsdag, der giver både mening og en følelse af at kunne bidrage og udføre en værdifuld indsats i hverdagen.

Fjordcentret er for alle voksne med funktionsnedsættelser. Vi har både pædagogisk og sundhedsfagligt personale, og hjælper gerne mennesker med mange forskellige behov og udfordringer.

Nogle af vores jobmæssige aktiviteter:

* Køkkenarbejde i vores storkøkken.

* Udbringning af mad.

* Udgivelse af Fjordstjernenyt.

* Have- og pedelarbejde.

* Produktionsarbejde.

* Vedligeholdelse og reparation af ting.

* Vask af tøj i vores vaskeri.

* Rengøring.

* Sortering af affald.

* Postomdeling.

Vi vil løbende udvikle og udvide vores tilbud i forhold til vores borgeres evner og interesser.