Ghanaprojekt lukker og slukker

Dansk Handicap Forbunds sidste projekt i det nordlige Ghana er ved at være slut. Belinda fra Bolgatanga, som er kurvefletter, fortæller om, hvad hun fik ud af sit arbejde med projektet

Belinda er 33 år og hendes handicap er psykisk. Hun fortæller: ”Jeg bor på en gård sammen med min mand, vores tre børn, min mands forældre og hans tre søskende. Her på gården dyrker vi hirse og jordnødder, og vi har et par køer. Min mand er elektriker. Selv arbejder jeg med at flette kurve og at lave perlesmykker. Jeg blev syg af at være at være fattig. Den daglige frygt og bekymring gav mig en konstant hovedpine. Den var så hård, at jeg måtte holde op med at gå i skole. Det gjorde det også svært at finde en mand, fordi alle tror, at jeg ikke er noget værd,” fortæller hun.

At tjene penge gør en stor forskel

Belinda startede med at flette kurve for fem år siden, som mange i Dansk Handicap Forbund kender, og som vi sælger i webshoppen og på Rehabmessen. Asibi, som leder flettegruppen, hjalp hende i starten. ”Hun underviste mig i at flette kurve. Arbejdet med kurvene består i at købe strået, splejse det og vikle det til tråde. Jeg køber farverne og farver tråden, og så er der selve flettearbejdet. Jeg væver sammen med de andre i gruppens vævecenter. Jeg kan lave seks kurve på en måned, men en stor en, som den her, kan jeg lave to af på en måned. Når jeg er færdig med denne bestilling, kan jeg få 150 kroner for de to kurve,” oplyser hun.

Og når jeg spørger om kurvefletningen giver overskud? Er svaret klart: ”Ja da. Fx hvis jeg bruger 50 kroner på at købe strå og farvestof, så kan jeg få en fortjeneste på 25 kroner,” siger hun. Og fortsætter: ”Sommetider fletter vi for os selv, sommetider har vi en fælles ordre, vi skal gøre færdig. Hvis vi får en bestilling, kan jeg købe materialet af forskuddet, og vi kan købe en gros. Det er en stor fordel at arbejde på bestilling. Når vi ikke har en bestilling, må jeg selv lægge ud til materialer. Så er det godt, at vi i vævegruppen har lavet en sparegruppe sammen. Vi lægger hver tre eller fem kroner om ugen, og når vi ikke har penge, kan vi låne billigt, vi skal kun betale 10 pct. oveni, når vi betaler tilbage. Og det er jo vores egne penge. Jeg har lånt penge en gang, det var sidste år, jeg lånte 250 kroner til at købe strå. Som gruppe er vi heldigvis ved at få et ry. Vi lærer hele tiden nye designs, og vi har nu tre kunder, som køber fast hos os. Opkøberne arbejder sammen med hvide mænd fra udlandet om at eksportere kurvene. Men jeg ved ikke, hvor de hvide er fra.”

Perlerne gik ikke

Belinda er meget glad for sit arbejde og for at tjene penge, som hun bruger til sine børns skoleafgift, mad og tøj. Men hun er ikke sikker på, at hun skal blive ved med at flette: ”Når jeg ser en mulighed for det, vil jeg også gå ind i en ny branche. Sidste år gav projektet mig fem dages træning i Koforidua i den anden ende af landet for at lære at lave smykker af glasperler. Jeg lærte et par designs, men det var ikke nok. Jeg prøver at lære nogle flere på YouTube, men det er svært, fordi man skal have penge til taletid på telefonen. Det har foreløbigt ikke været en god forretning. Dem jeg kender, kan ikke betale meget for smykker, og det er svært at komme ind de steder, hvor man kan få en god pris. Så jeg leder stadig efter nye muligheder.”

Nu er jeg familieforsørger

Hendes liv er bedre nu end for to år siden. ”Selv med corona, da markedet var lukket, og vi ikke måtte mødes i centeret, og trods den her inflation, der er kommet siden. For fem år siden lavede jeg ingenting, nu fletter jeg kurve, og med mit lille overskud kan jeg tage vare på min familie.”

Vores

sidste projekt i Ghana

Dansk Handicap Forbund har igennem en række projekter støttet vores søsterorganisation Ghana Society of the Physically Disabled i Bolgatanga og Bongo i det nordlige Ghana med at hjælpe mennesker med handicap til at komme ud af social isolation og blive aktive forsørgere. Vi har igennem en

Positive forandringer for deltagerne

I februar holdt Dansk Handicap Forbund en evalueringsworkshop i Bolgatanga sammen med projektets deltagere. Her er nogle af de forandringer deltagerne peger på, som er kommet ud af projektet: ұ Før sad de fleste bare på deres værelser. Nu er der mange mennesker med handicap, der frit kommer ud. ұ Vi kan hjælpe vores børn med det, de har brug for. De fleste børn i denne gruppe går i skole. ұ Vi har et fællesskab. Når vi har brug for penge, har vi et sted at låne. Når nogen er syg, besøger gruppen dem og hjælper. blanding af Danida-penge og overskud fra vores salg af kurve hjemme i Danmark støttet med: ұ Træning i kurvefletning, som er denne fattige egns væsentligste eksportprodukt, og i alternative indkomstkilder: perlesmykker, hønseavl, gedeavl med mere. ұ Træning i at tænke på sit arbejde som en forretning og i menneske-, kvinde- og handicaprettigheder. ұ Dannelse af væve- og sparegrupper og bygning af små vævecentre, hvor grupperne kan arbejde. ұ Uddeling af hjælpemidler. ұ Støtte til GSPDs lokalforeninger i at få kontakt til firmaer, banker, lokale myndigheder, dyrlæger osv. for at skabe et understøttende forretningsmiljø for grupperne.

Projektet skulle have støttet 160 mennesker med handicap (mest kvinder) i at få en bæredygtig indkomst. Men faktisk er der 320 aktive i grupperne. Projektet har været drevet af GSPD, men har været åbent for alle handicap, for ikke at lade nogen tilbage. Som fx Belinda. I Dansk Handicap Forbund håber vi på at kunne blive ved med at importere kurve fra Ghana.