SYNLIGHED er eksistens

Af Zakaria Naser

Klokken er alt for tidligt mandag morgen. Det er oktober, og jeg sidder i min bil. Destinationen er Faaborgegnens Efterskole (FAAE). Her skal jeg ned til morgensamling for sammen med Bjørn fra bestyrelsen at fortælle eleverne om os, om Ungdomskredsen og om, hvad vi i samarbejde med efterskolens forstandere har af planer for aftenen. Forud er gået flere måneders intens planlægning, men nu er det ved at være nu.

Jeg sidder sammen med Bjørn i skolens foredragssal, Nornesalen, foran alle eleverne og med et stort lærred lige bag os. På den ene side af os står den ene af forstanderne klar for at præsentere os, på den anden side sidder den anden forstander klar ved klaveret. Vi starter med at varme stemmerne op med to sange, som en efter en bliver projekteret op på lærredet bag os. Først er det ”I fælles hjerteslag”, der blev lavet til Dansk Handicap Forbunds 75-års jubilæum, og bagefter er det ”Her kan du leve”, den oprindelige skolesang fra da Bjørn og jeg selv var elever på FAAE for ca. 10-15 år siden.

Efter sangene begynder vi at fortælle lidt om, hvad det egentlig er, vi har haft i støbeskeen hen over de sidste par måneder, hvor jeg i tide og utide er kommet rendende og har siddet i flere timer med Bjørn nede i skolens personalekælder. Bjørn har på det tidspunkt været i praktik som projektmedarbejder på FAAE siden sommerferien. Et af hans projekter var at være med til at starte et samarbejde mellem FAAE og UK op, og første led i det samarbejde var at arrangere en konference – ”Synlighed er eksistens” –om vilkårene for personer med handicap i

Danmark. Konferencens udgangspunkt er UK’s tre nøgleord: Diskrimination, tilgængelighed og synlighed, og til morgensamlingen fortæller vi om, hvorfor netop de ord er UK’s nøgleord, og hvorfor netop de ord er valgt som udgangspunkt for aftenens program. De lytter interesseret i de ca. 20 minutter, vi fortæller. Det lover godt for aftenen, og da morgensamlingen er slut, evaluerer jeg kort med Bjørn, inden jeg smutter hjemad for at lade op til aftenens program.

Aftenens program starter for mig omkring kl. 17, hvor jeg på Odense Banegård skal hente Ulla Sandbæk fra Alternativet, en af de politikere der skal sidde med i panelet ved aftenens debat. I bilen på vej ned mod efterskolen, hvor min mor er chauffør, får vi os alle tre en snak, der når vidt og bredt om både gamle dage med oliekrise og bilfri søndage, om situationen i Mellemøsten og sidst men ikke mindst om handicappolitikken i dagens Danmark og om situationen inden for de tre af UK’s nøgleord. Snakken går, og snart er vi landet på efterskolen. Vi får hilst på og får os sat til rette i skolens idrætshal, hvor der i dagens anledning er et yderst pænt fremmøde. Der er selvfølgelig debatpanelisterne, skolens elever, forstanderne, Bjørn og jeg selv, men derudover er der også mødt flere andre interesserede op. Tidligere elever, forældre til både nuværende og tidligere elever, flere andre UK’ere og flere af skolens ansatte.

Marie Holm Laursen, kendt fra TV2-programmet ”Pigen med knogler af glas”, er der også. Hun skal holde foredrag, hvor hun fortæller om sig selv, sit liv og sine oplevelser. Det bliver en både rørende og sjov beretning om, hvordan hun på trods af utallige brækkede knogler har bevaret sin optimisme og sit drive. Efter en kort pause med kaffe og kage er det tid til debat. Jan Jakobsen, der er medlem af forretningsudvalget i Danske Handicaporganisationer, er debattens ordstyrer, og udover diverse lands- og kommunalpolitikere og medlemmer af diverse handicapråd sidder også to repræsentanter fra Dansk Handicap Forbund i panelet. Det er hhv. landsformand Susanne Olsen og medlem af Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) Sven A. Knudsen. Jan styrer debatten med hård og retfærdig hånd, så vi kommer igennem alle tre nøgleord. Det er en god og spændende debat, hvor der alt i alt bliver sagt en masse pæne ord og udvist masser af velvilje fra mange af politikernes side, men om der er handling i de mange pæne ord, vil kun tiden vise.

Efter debatten er det tid til aftenens sidste programpunkt. Som afrunding skal et par af skolens tidligere elever, som nu er UK’ere, fortælle om tiden efter deres efterskoleophold og frem til i dag. Den første er Lea, UK’s tidligere formand, der kan berette om, at hun arbejder som socialrådgiver og bor i et hus sammen med sin mand og deres hund, og som prikken over i’et at der er en familieforøgelse på vej. Den anden er Mikkel, som I i øvrigt kan læse en beretning fra julekurset af her i bladet, og som bl.a. fortæller om, at han er forholdsvis nyuddannet med en kandidat i international virksomhedskommunikation.

Klokken er efterhånden blevet mange, og en lang dag er ved at være ved vejs ende, så for mit vedkommende er det nu tid til at drage mod Odense igen!