SENSOMMER-SHOOT i det sydfynske

Af Lea Hedegaard

Boller

Ville det mon blive grænseoverskridende?

Sjovt? Udviklende? Eller akavet? Måske endda for... blufærdigt?

Spørgsmålene hvirvlede rundt i mit sind

Liften brummede højt, da jeg kørte ned ad den, og da bagagerumsklapperne til min bil blev smækket i. Min hjælper kom luntende bagved med en gulvlift, feltseng og bærepose fra Change. Udenfor smøg en lun og mild brise sig rundt om min ellers småanspændte krop. Solen skinnede fra en blå og næsten skyfri himmel. Jeg var endt ved Faaborgegnens Efterskole. Et sted med skulpturer, muntre fotografier og vægmalerier over det hele og med kønne, grønne udendørsarealer. Da jeg kom ind, gav et par af de nuværende elever mig nogle undrende blikke.

En lille hemmelighed

Jeg sad med kørepose og striksweater på. Hvad de ikke vidste var, at jeg indenunder var iført lingeri. At jeg snart skulle vise min mave, ben og arme frem til et kamera. Måske endda også noget mere? Jeg mærkede en lille knude af nervøsitet i brystet ved tanken. Hvordan ville jeg mon reagere på dét?

Længere inde sad der syv andre mennesker rundt om et bord. Der var nogle af de andre bestyrelsesmedlemmer: Zakaria, der var (og er) tovholder på kalenderprojektet, Jonas, der var taget med sin kæreste, Trine og Bjørn, der var (og er) i praktik på Faaborgegnens Efterskole. Der var nogle af de andre modeller: Trine (der som jeg også er bestyrelsesmedlem) og Manja. Og sidst men ikke mindst var der fotografen, Kristian, og hans kone, Lea K, som også var taget med for at se, hvordan sådan et fotoshoot kunne forløbe. Det var rart at se dem alle igen, og synet af kendte ansigter løsnede flere af mine nerver. Der var en atmosfære af indforståethed. Vi vidste godt, hvorfor vi var samlet. På en eller anden måde var det vores lille hemmelighed.

Ved en briefing blev det hurtigt aftalt, hvordan det hele skulle forløbe. Det var kun

Kristian og modellerne, der skulle af sted, og lokationen skulle være de flotte omgivelser ved Hvedholm Slot.

Lys, kamera, action!

Efter frokost skulle jeg mødes med de andre ved en stor sø. Kristian kiggede på mig: ”Lea, jeg har hørt, du gerne vil ud af stolen.” ”Eh, ja. Det er rigtigt.”

”Godt så. Jeg tænkte, du kunne være her.”

Min hjælper kom hen med liften. Af med kørepose og sweater. På med sejl. Gulvlifte er ikke lavet til at køre på græs, men efter en del postyr og samarbejde kom jeg ned at ligge. Imens kom Kristian gående med en stor skinnende plade, der var beregnet til at reflektere lys ned på mig.

”Manja, kan du lige komme herover og holde den?”

”Ja, selvfølgelig!”

“Okay, Lea, kan du gøre sådan her? Hvor ville du normalt have din arm, når du ligger sådan der?”

“Øhh. Hmm. Sådan her!” Jeg strakte armen lidt frem og smilede til kameraet. Det var jo slet ikke så slemt.

“Ja, præcis!”

Klik, klik!

Der var et græsstrå, der skulle fjernes. Klik, klik!

”Lea, du bliver ved med at lukke øjnene!”

Der kom en kort pause, som blev efterfulgt af noget, som mindede om lyden af et maskingevær. Kameraet havde lige taget omkring 20 billeder i sekundet.

Da jeg kom op i stolen igen, blev jeg mødt af funklende øjne og hvide tandpastasmil fra de andre piger.

”Wow, Lea, hvor er du fotogen!”

Jeg smilte stort og grinte lidt.

”Tak, men det bliver altså intet sammenlignet med jer!”

Et fantastisk øjeblik

Efterfølgende skulle de andre modeller til. Det passede lige med, at jeg kunne klæde om i ly af nogle buske og kamerastativer med tæpper. Heldigvis var min hjælper og jeg så hurtige til det, at jeg kunne nå at se de andre i aktion.

Det var så skønt at se de andre kvinder udfolde sig. At se dem lave forskellige positurer, mens deres hud blev oplyst af et naturligt og gyldent skær. Deres attituder og smil strålede om kap med solen.

”Fantastisk, kan den ene strop blive hevet lidt ned?”

Klik!

”Ja, præcis!”

Samtidig lod vi, der stod på sidelinjen, dem vide, hvor blændende og smukke de var. Knuden i mit bryst var blevet erstattet af en forløsende og boblende varme – en stolthed over at være til stede. Det her var et ganske unikt øjeblik fyldt med sammenhold, sensualitet og gensidig opbakning. Det var gået op for mig, at nøgenhed ikke behøver at være seksuelt, at jeg ikke havde noget at skamme mig over, og at min krop er, som den er, med dens fejl og små, skønne særpræg.

Da de var færdige, var det min tur igen. Det blev til nogle billeder, der blandt andet indeholder skovbund og lammeskind, men den historie må vente til en anden god gang…

Jeg glæder mig i hvert fald til at se billederne og det endelige resultat.

Gør du?