Avis? Naturligvis!
Før du læser artiklen:
Læs rubrikken og mellemrubrikkerne. Hvad tror du, at artiklen handler om? Hvad ved du om det emne?
Beskriv artiklens layout. Se side 8 og 9. Hvilken genre tror du, at artiklen er skrevet i?
Læselysten skærpes, når børn oplever sig som en del af et fællesskab – også i verden uden for klasselokalet. Det gør avisen lige så oplagt at læse i som bogen – også for de yngre elever. Avisens faste genrer og de forskellige indgange til den enkelte artikel støtter elevernes forståelse af teksterne.
Gitte Martens Poulsen
Læselyst og læseforståelse er i fokus på mellemtrinet. Og avisens tekster kan stimulere begge dele.
Mens du læser:
Er der ord i artiklen, som du ikke forstår? Brug en ordbog og find ud af, hvad de betyder.
Hold læsepauser og tal med din side-
mand om, hvordan I tror, artiklen ender.
Når du har læst artiklen:
Hvilken genre er artiklen skrevet i?
I indskolingen lærer børnene at læse – på mellemtrinet skal de lære at blive ved!
Se side 13.
Giv et kort resumé af artiklen til
Avis? Naturligvis! præsenterer avisens genrer med enkle forklaringer, teksteksempler og opgaver. Eleverne skal læse artikler, lave små skriveøvelser, se på avisens billeder og tegninger – og til sidst er de klar til den store finale, hvor de selv skal skrive og opsætte en nyhedsartikel.
din sidemand.
Syv spørgsmål til artiklen:
1. Hvilken avis har bragt artiklen? 2. Hvornår er artiklen bragt?
3. Hvem har skrevet artiklen?
Bogen henvender sig til elever på 4.-6 klassetrin. Lærervejledning og et evalueringsark til eleverne kan downloades på www.avisnet.dk/naturligvis.
4. Hvad handler artiklen om?
5. Hvem handler artiklen om? 6. Hvor foregår artiklen?
7. Hvornår foregår det, artiklen handler om?
Har du spørgsmål til artiklen? Besvar dem fælles i klassen.
Husk også at besvare de opgaver, der står i bogen. 9 788790 048112
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
Gitte Martens Poulsen
Til læreren Skal aviser være en del af læsningen på mellemtrinet? Ja, naturligvis! Læselysten skærpes, når børn oplever
sig som en del af et fællesskab – ikke kun i klassen med en fælles læseoplevelse – men i verden uden for klas-
selokalet. Læsningen bliver meningsfuld, og det virker stimulerende på læselysten.
I indskolingen lærer børnene at læse – på mellemtrinet skal de lære at blive ved! Denne bog præsenterer eleverne for avisen som medie - som informationskilde, meningsdanner og debatfo-
rum. Den fortsatte læsning med sprogligt udfordrende tekster kræver, at der bevidst arbejdes med at styrke
elevernes læseforståelse for at give den fulde oplevelse af læsningen.
Bogen præsenterer avisens genrer med enkle forklaringer, teksteksempler og opgaver. Avis? Naturligvis! Gitte Martens Poulsen Lærer og læsevejleder
En lærervejledning med uddybende stof om læsning og journalistik kan downloades på www.avisnet.dk/naturligvis. Samme sted findes et evalueringsark til download. Arket henvender sig til eleverne og fungerer både som en oversigt over relevante trinmål før arbejdet med aviser og journalistiske tekster og som et evalueringsark, der efter forløbet kan følge op på, hvilke områder eleverne fik arbejdet med og styrket.
2
Indhold
Side 5
Hvad er en avis? Side 11
Avisens genrer Side 15
Nyhedsartikler Side 25
Anmeldelser Side 33
LĂŚserbreve Side 41
Alt det andet i avisen Side 47
Avisens layout Side 54
Den store finale
3
BILLEDSTOP FOTO : DARW IN WI GGET T/POLFOTO
Dreng med Skt. Bernhard hvalp.
4
OPGAVE
Billeder af dyr med pels er gode avisbilleder. Hvorfor tror du, det er sådan?
Hvad er en avis?
Berlingske
Tidende
ord der fører til nog et
Samtale i klassen:
• Hvilke aviser har I hjemme hos jer? • Hvilke aviser kender I? • Hvilke aviser læser I?
• Hvad læser I i avisen? • Hvad springer I over?
• Hvad savner I i avisen? 5
VÆRD AT VIDE OM
Avisen • En avis er et blad med historier og oplysninger fra virkelighedens verden. Avisen består af både tekst og billeder.
• Når du skal undersøge en avis nærmere, kan du stille dig selv tre spørgsmål: • Koster avisen penge?
• Hvor udkommer avisen?`
• Hvor ofte udkommer avisen?
Måske kan du også gætte på, hvad de tre
svar betyder for avisens indhold og udseende.
• De mest kendte aviser er landsdækkende og udkommer hver dag. De er klar tidligt om morgenen, så man kan læse nyhe-
derne, inden man tager på arbejde. De
landsdækkende aviser skriver om nyheder og begivenheder fra hele Danmark, men
også om de vigtigste nyheder fra udlandet. Berlingske Tidende, Politiken og JyllandsPosten er de største.
• Ekstra Bladet og B.T. er også landsækkende og udkommer også hver dag. For de to
aviser er forsiden meget vigtig, for mange læsere køber dem i kiosker og andre
butikker – og en god forside med en
spændende historie sælger mange aviser. 6
• Hvis du kører med tog eller bus, har du
nok lagt mærke gratisaviserne. De udkommer også hver dag. Nogle steder bliver de endda bragt til din postkasse. Kan du huske, hvad gratisaviserne hedder? Hvorfor tror du, at de er gratis?
• Der findes også regional- og lokalaviser, som kommer på gaden hver dag. De
udkommer kun i et bestemt område.
Bornholms Tidende, Horsens Folkeblad, og Kjerteminde Avis er nogle af dem.
En avis er et blad med historier og oplysninger fra • De fleste aviser er delt op i stofområder,
f.eks. indland, udland, kultur, sport, rejser.
virkelighedens verden.
På den måde kan læserne nemt finde frem til det, som de gerne vil læse.
• Der er også reklamer, tv-programmer,
vejrudsigter, jobannoncer, tegneserier og meget andet i avisen. Det kan du læse mere om på side 41.
7
VÆRD AT VIDE OM
En artikel En artikel er en historie fra virkeligheden.
Mange artikler i en avis handler om noget, som læseren ikke ved i forvejen. De kaldes
nyhedsartikler. Men der er også andre artikler i avisen, som blot handler om forskellige
emner, som læserne måske vil vide mere om.
Rubrik
Artiklens overskrift kaldes en rubrik. Rubrikken skal med få ord fortælle, hvad historien
handler om. Rubrikken skal være sand, og så
skal den være så god, at den lokker læseren til at læse artiklen.
Underrubrik
I underrubrikken får læseren et mere præcist indtryk af, hvad historien handler om. En god
underrubrik giver svar på: Hvor? Hvem? Hvad? Hvornår?
Byline
En byline er en linje med journalistens
navn. Hvis der er et billede til historien, står
fotografens navn der også. Det kaldes for en fotobyline.
Brødtekst
Selve teksten i en artikel kaldes for brødtekst.
Mellemrubrik
En længere artikel er delt op i korte afsnit, så læseren bedre kan overskue den. Over hvert
afsnit er der en mellemrubrik, som fortæller, hvad der står i afsnittet. 8
Billede
Et billede skal
fortælle noget om
historien. Et godt billede fanger læsernes øjne og lokker dem
ind i historien. Nogle billeder kan være en
historie i sig selv. Læs mere om avisens billeder på side 52.
4.e fra Maglegårdskolen i Hellerup deltog i går i Sikker Internet Dag. Fra venstre ses Jakob, Thomas, William og Anders med Josephine i midten i færd med at prøve kræfter med Medierådets online quiz om internetsikkerhed. Foto: Morten Juhl
Tænk før du klikker MANIPULATION. Nettet er en herlig legeplads, men den kan ikke censureres. Derfor skal børn og unge tidligt lære at begå sig på nettet og advares imod faldgruberne, lyder budskabet fra Medierådet for Børn og Unge, der i går fejrede Sikker Internet Dag 2007. Af Annette Hagerup
Jakob, Thomas, William, Anders og Josephine ved, at det farligste på internettet er dig selv! Selvom børnene kun går i fjerde klasse, har de god fod på, hvilke faldgruber den virtuelle legeplads også indeholder udover alt det sjove og dybt fascinerende. Billedet bedrager. Ikke mindst på nettet, hvor manipulation med tekst og billeder kun er få museklik væk. Børnenes klasse, 4.e på Maglegårdsskolen i Hellerup, har siden januar arbejdet med billedets magt eller »The Power of the Image«, som de
siger på fejlfrit skoleengelsk. Og de er helt med på, at der er manipuleret med de fotos, hvor en af deres klassekammerater løber på løbehjul på skolens tag for bare at tage et eksempel. 4.e har sammen med deres IT-lærer Gitte Tjellesen udarbejdet et powerpoint-show som bidrag til en international Sikker Internet Dag-konkurrence, som flere end 200 skoler i 25 lande deltager i. Anders Rohde Kjær, ti år, synes arbejdet med showet har lært ham mere om, hvad man skal være opmærksom på på nettet. »Det er ikke alle, der er lige rare,« siger han.
»Man skal altid huske at spørge, før man lægger nogens foto ud på nettet. Ellers kan man såre andres følelser,« siger Josephine Gangsted Rasmussen, ti år. »Jeg ville i hvert fald selv blive meget ked af det, hvis nogen lagde et foto ud af mig uden at få lov.«
En større næse Klassekammeraten William Tans Lærke synes, det er uhyggeligt, så meget man kan ændre på et foto ved hjælp af fototricks. »Det gør det svært at gennemskue, hvad der er sandt, og hvad der er falsk. Det er også for let at såre andres følelser f.eks. ved at gøre en stor næse endnu større og gøre folk langt grimmere end de i virkeligheden er,« siger William, ti år. IT-lærer Gitte Tjellesen fortæller, at børnene er blevet mere kritiske brugere af
nettet efter projekt: Billedets Magt. »Nu ved de, at de skal være meget opmærksomme på, hvilken kilde et billede kommer fra,« fortæller Gitte Tjellesen. Hun vil gerne have forældrene noget mere på banen med hensyn til deres børns brug af nettet.« De skal turde gå i dialog i børnehøjde og bede deres børn vise sig, hvilke spil de spiller, hvor og hvem de chatter med og på hvilke sider, de henter deres information. Børn er superbrugere, der kan lære de voksne en hel masse,« siger Gitte Tjellesen. Medierådet for Børn og unge lancerede i går på den internationale Sikker Internet Dag 2007 en ny etisk website, hvor bl.a. danske folkeskolelærere kan få hjælp til at udvikle deres netkompetencer. ah@berlingske.dk
Billedtekst
Billedteksten fortæl-
ler noget om billedet, men også om artiklens indhold.
Faktaboks
Hvis en artikel
indeholder mange
tal og forklaringer, bliver den sværere
at læse. Derfor kan tal og forklaringer puttes i en faktaboks.
9
Avis? Naturligvis!
Før du læser artiklen:
Læs rubrikken og mellemrubrikkerne. Hvad tror du, at artiklen handler om? Hvad ved du om det emne?
Beskriv artiklens layout. Se side 8 og 9. Hvilken genre tror du, at artiklen er skrevet i?
Læselysten skærpes, når børn oplever sig som en del af et fællesskab – også i verden uden for klasselokalet. Det gør avisen lige så oplagt at læse i som bogen – også for de yngre elever. Avisens faste genrer og de forskellige indgange til den enkelte artikel støtter elevernes forståelse af teksterne.
Gitte Martens Poulsen
Læselyst og læseforståelse er i fokus på mellemtrinet. Og avisens tekster kan stimulere begge dele.
Mens du læser:
Er der ord i artiklen, som du ikke forstår? Brug en ordbog og find ud af, hvad de betyder.
Hold læsepauser og tal med din side-
mand om, hvordan I tror, artiklen ender.
Når du har læst artiklen:
Hvilken genre er artiklen skrevet i?
I indskolingen lærer børnene at læse – på mellemtrinet skal de lære at blive ved!
Se side 13.
Giv et kort resumé af artiklen til
Avis? Naturligvis! præsenterer avisens genrer med enkle forklaringer, teksteksempler og opgaver. Eleverne skal læse artikler, lave små skriveøvelser, se på avisens billeder og tegninger – og til sidst er de klar til den store finale, hvor de selv skal skrive og opsætte en nyhedsartikel.
din sidemand.
Syv spørgsmål til artiklen:
1. Hvilken avis har bragt artiklen? 2. Hvornår er artiklen bragt?
3. Hvem har skrevet artiklen?
Bogen henvender sig til elever på 4.-6 klassetrin. Lærervejledning og et evalueringsark til eleverne kan downloades på www.avisnet.dk/naturligvis.
4. Hvad handler artiklen om?
5. Hvem handler artiklen om? 6. Hvor foregår artiklen?
7. Hvornår foregår det, artiklen handler om?
Har du spørgsmål til artiklen? Besvar dem fælles i klassen.
Husk også at besvare de opgaver, der står i bogen. 9 788790 048112
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG