Begynderlæsning og -skrivning
Indskoling
Line Kragbøll & Ulla Olander Vangsted
Begynderlæsning og -skrivning
Indskoling
Line Kragbøll & Ulla Olander Vangsted
Begynderlæsning og -skrivning
Indskoling
Forord
Introduktion
Bogstavernes navn, form og lyd
Lydjagt –33
Vokaler og konsonanter – 34
Alfabetisk rækkefølge – 36
Bogstavkrig – 37
Hop og kravl – 38
Gæt et bogstav – 41
Lydjagt – 42
Memory – Små og store bogstaver – 43
Memory – Bogstav og lyd – 44
Syntese og analyse
Lyt til vokalen – 47
Slalomstavning – 48
Jeg har lyden – 50
Læs, skriv og læs – 51
Stavelsessprællemand – 52
Dan ord – 54
Byg ord med centicubes – 55
Tre ord på stribe – 56
Syntesedannelse med vokalstribe – 57
På jagt i teksten – 58
Læseloop – 60
Læs og løb – 61
Dan ord med kopper – 62
Sorteringsøvelse – 64
Stjæl et ord – 66
Saml lydene – 67
Sjove dyrenavne – 68
Konsonantklyngesafari – 70
Hvor er lyden i ordet? – 71
Hent en stavelse – 72
Hent den manglende lyd – 74
Ord i lydrammer – 76
Terningskrivning – 77
Læsning af sammenhængende tekster
Rollelæsning – 79
Læs med ekko – 80
Læs ord på skift – 82
Gentaget læsning – 83
Terninglæsning – 84
Læs med stemmer – 86
Læsebingo – 87
Skrivning af sammenhængende tekster
Vælg fem ord og skriv – 89
Skriv en liste – 90
Slå med terningen og skriv – 92
Skriv om et dyr – 93
Skriv i en simpel foldebog – 94
Forord
Titlerne i serien Bedst til dansk har til formål at levere grundlæggende viden og konkrete ideer til en tidssvarende, motiverende og faglig funderet undervisning inden for relevante danskfaglige områder. Bøgerne er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem dygtige teoretikere og erfarne praktikere.
De enkelte bøger i serien er rettet mod et eller flere trin spændende fra grundskolens indskoling til ungdomsuddannelserne og er målrettet undervisere samt studerende på læreruddannelsen.
Bøgerne indledes med en faglig introduktion, der giver en grundlæggende forståelse af bogens specifikke fagområde.
I bøgernes anden del præsenteres en række konkrete aktiviteter, der er lige til at bruge i undervisningen. Aktiviteterne er designet til at kunne gennemføres inden for et enkelt eller to moduler. Hver aktivitet introduceres kort og indeholder en beskrivelse af formål, forberedelse og materialer, organiseringsform, supplerende idéer samt eventuelle differentieringsmuligheder med henblik på at tilpasse aktiviteten til forskellige niveauer.
Til flere af undervisningsaktiviteterne findes tilhørende arbejdsark, der ligger klar til udprint på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside. Det lille papirflyverikon ved aktiviteterne angiver, at der findes et arbejdsark til aktiviteten.
God læselyst og god undervisning!
Find arbejdsark til udprint på dansklf.dk/bedsttildansk
Introduktion
Om Begynderlæsning og -skrivning
Hvert år i august slår skolen døren op og tager imod en ny årgang af børn og forældre. Børnenes skoletaske er foruden madpakke og penalhus pakket med forventninger til det kommende skoleliv. For mange børn og forældre er det at skulle starte i skole synonymt med at skulle lære at læse og skrive. Det er skolens fornemme opgave at skabe rammerne om dette.
Hvad er det, folk, der kan læse, kan? For barnet, der endnu ikke kan læse, kan det virke nærmest som magi, og for den automatiserede læser kan det være svært at forklare – man læser jo bare. Men når vi skal undervise i og åbne døren for børn til skriftsprogets verden, må vi vide, hvad læsning mere teknisk er, for at kunne understøtte tilegnelsen gennem relevante aktiviteter.
Kort kan man sætte læsning på formlen: Læsning = Afkodning * Sprogforståelse.
Hvis et af de to led mangler, vil man ikke kunne tale om læsning. Det barn, der ikke selv kan omsætte tekstens bogstaver til ord og sætninger, er ikke i stand at læse, det kan ikke afkode. Omvendt vil jeg godt kunne læse fx en latinsk tekst højt, jeg vil være i stand til at omsætte bogstaver til lyde og ord, men da jeg ikke kan latin, forstår jeg ikke, hvad jeg læser – jeg mangler sprogforståelsen, og derfor giver det ikke mening at tale om, at jeg læser teksten.
Literacy – når læsning er mere end bare færdigheder
Men at være læser handler om andet og mere end ’blot’ afkodning og sprogforståelse. Læsning og skrivning foregår ikke i et vakuum, men vil altid være indlejret i kontekster og repræsentere diskursive praksisser. Kompleksiteten kan betegnes med begrebet literacy. Forskningsfeltet literacy er bredt, komplekst og nuanceret og spreder sig ud over det rent læse- og skrivefaglige, men her vil vi begrænse os til den del omhandler det at læse og være læser. Til at beskrive den afgræsning af literacy har Jesper Bremholm udviklet den flerfokale literacy-model, der illustrerer literacy i led. Bremholm understreger, at læseunderviseren bør indtænke alle tre dele i undervisningen, også i begynderundervisningen, for at kunne fremme læsningen i sin komplekse helhed.
Figur 1 (Bremholm 2017 )
Inderst i modellen findes literacy som mental evne. Det svarer stort set til læseformlen, læsning = afkodning * forståelse. Det betegner det, som sker inde i hovedet, om man så må sige, når vi læser.
Næste ring repræsenterer literacy som repræsentationsform. Det handler om brug af skriftsproget, både som producent og forbruger, hvordan der kan skabes betydning og repræsentation og forståelse af verden. Yderste ring hedder literacy som social praksis. Den omhandler, hvordan og hvornår vi anvender skriftsproget i forskellige situationer og sociale kontekster (Bremholm 2017).
For at gøre det mere tydeligt kan du prøve at forestille dig en solskinsdag i et sommerhus. På et tæppe på græsset ligger familiens yngste med en bunke Anders And-blade. På terrassen sidder mor og far med en avis og en bog. I køje- sengen i sommerhusets ene værelse ligger familiens teenager med mobiltelefonen, hvor hun skriver og liker andres opslag på SoMe. I scenariet er der flere sociale praksisser. Der er den ’klassiske’ læsesituation med bog, blad og avis i hinandens nærhed, og så er der den fysisk adskilte, men relationsbærende literacy-praksis (den yderste cirkel i figur 1), som her foregår på de digitale medier.
Bogen, bladet, avisen og SoMe udgør forskellige repræsentationsformer (cirkel nummer 2 i figur 1), som fordrer, at den enkelte læser er i stand til at bearbejde deres sprog og dets betydning. For at kunne det må den enkelte læser foretage en række kognitive processer (den inderste cirkel i figur 1).
Modellens tre dele samles øverst i betegnelsen Teksthændelse, der kan oversættes til ”en situation i hverdagslivet, hvor skriftsproget spiller en rolle.” (Bremholm 2017).
Der er stor forskel på, hvilke erfaringer med skriftsproget, hvilke literacykompetencer, børnene møder op med i skolen. Nogle børn har et bredt ordforråd og er vandt til, at skriftsprog, bøger, aviser, osv. er et almindeligt element i hverdagen. Andre elever møder ind med begrænset kendskab til fx bøger. Når begynderundervisningen (men også den senere undervisning) skal tilrettelægges, vil det ikke kun være et spørgsmål om at sikre elevernes mentale evne til at læse. Det er vigtigt og kan ikke undværes, men det er også vigtigt at udvide og nuancere elevernes kendskab til teksternes verden, særligt de elever med begrænsede literacy-forudsætningers erfaringer med literacy-repræsentationer og literacy som social praksis.
Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kjær.
N.F.S. Grundtvig, “Nu skal det åbenbares” (1834).
Ovenstående linjer fra Grundtvigs sang citeres ofte som et pejlemærke for skolen. Og hvis vi overfører citatet til begynderundervisningen i skriftsprog, ligger der en opfordring til, at eleverne skal forelske sig i skriftsproget. Ligesom i sportens og musikkens verden bliver man dygtig af at øve sig og af at øve sig i bestemte værktøjer mange gange. Men ligesom i sportens og musikkens verden kommer motivationen for at lægge det hårde arbejde i at opbygge viden og færdigheder af, at man kan se et formål med at lære det. At de mange gange, man øver driblinger, betyder, at man kan komme til at score det afgørende mål i en kamp. På samme måde må den tidlige skriftsprogsundervisning udover at arbejde med færdigheder pege på repræsentationer, fx spændende bøger og sociale praksisser, der kan give eleverne motivation for at opnå færdighederne.
Aktiviteter
Bogstavernes navn, form og lyd > 32-45
Syntese og analyse > 46-77
Læsning af sammenhængende tekster > 78-87
Skrivning af sammenhængende tekster > 88-95
Bogstavernes navn, form og lyd
Lydjagt
Formål
Eleverne skal træne deres fonologiske bevidsthed og identificere en eller flere lyde i ordet.
Organisering
Makkerpar eller grupper.
Forberedelse og materialer
– Print, klip og evt. laminer bogstavkort fra arbejdsark 1 eller konsonantklyngekort fra arbejdsark 3.
– Find myldrebilleder, vrimlebøger eller lignende.
Fremgangsmåde
– Del eleverne op i grupper af to til fire elever efter niveau.
– Giv hver gruppe et myldrebillede eller en vrimlebog, samt en bunke bogstav- eller konsonantklyngekort. Bogstav- eller konsonantklyngekortene lægges med bagsiden opad.
– En elev trækker et bogstav- eller konsonantklyngekort, hvorefter hele gruppen hjælpes ad med at finde noget på billedet, der starter med kortets lyd. Herefter trækker den næste elev et kort. Aktiviteten fortsætter, til der ikke er flere kort tilbage, eller tiden er gået.
Differentieringsmuligheder
Eleverne kan også finde sidste lyd i ordet eller finde lyden inde i ordet.
Vokaler og konsonanter
Formål
Eleverne skal træne at kende forskel på vokaler og konsonanter, hvilket understøtter deres viden om, at alle ord og senere stavelser indeholder en vokal.
Organisering Grupper.
Forberedelse og materialer
– Print, klip og evt. laminer bogstavkortene fra arbejdsark 1 eller 2.
– Du skal bruge nogle kridt - gerne røde og blå.
Fremgangsmåde
– Tegn to felter på jorden med kridt: et rødt til vokaler og et blåt til konsonanter. Du bestemmer, hvor mange bogstaver aktiviteten skal indeholde, inden du opdeler klassen i grupper af to til fire elever. Hver gruppe får en bunke bogstavkort og skal på skift udføre øvelsen.
– En elev trækker et bogstavkort og skal herefter:
> Sige bogstavets navn, fx ”a”.
> Sige bogstavets lyd, fx /aaa/.
> Fortælle, hvorvidt det er en vokal eller konsonant og hvorfor?
> Lægge kortet i vokal- eller konsonantfeltet på jorden.
– Aktiviteten er færdig, når alle bogstavkort er brugt, eller tiden er gået.
Differentieringsmuligheder
Eleverne kan også sortere kortene på tid eller sortere dem i alfabetisk rækkefølge.
Alfabetisk rækkefølge
Formål
Eleverne træner genkendelse af bogstaverne og deres lyde samt alfabetisk rækkefølge.
Organisering Grupper.
Forberedelse og materialer
– Print, klip og evt. laminer bogstavkortene fra arbejdsark 1 eller 2.
Fremgangsmåde
– Inddel eleverne i grupper efter niveau. Uddel en bunke blandede bogstavkort til hver gruppe. Eleverne skal nu efter tur trække et bogstavkort og lægge det det rigtige sted i den alfabetiske rækkefølge. Når bogstavkortet lægges, skal eleven sige bogstavets navn og lyd. Sådan fortsætter aktiviteten, til alle kortene er lagt.
Du kan også …
Du kan også forstørre kortene og lade eleverne lave aktiviteten udenfor.
Differentieringsmuligheder
Du kan kopiere alfabetstriben fra arbejdsark 4 til hver elev, som de kan have i hånden og se på, hvis de har brug for hjælp.
Bogstavkrig
Formål
Formålet med aktiviteten er, at eleven automatiserer alfabetet og træner hurtig genkendelse af bogstaverne og deres lyde samt alfabetisk rækkefølge.
Organisering
Makkerpar eller grupper.
Forberedelse og materialer
– Print, klip og evt. laminer bogstavkortene fra arbejdsark 1 eller 2. Hver gruppe skal have tre sæt bogstavkort.
Fremgangsmåde
– Del eleverne op i grupper af to til fire elever. Giv hver gruppe tre sæt bogstavkort. Eleverne skal blande bogstavkortene og fordele kortene, så alle får lige mange hver. Kortene skal ligge med bogstavet nedad. Eleverne vender nu hver sit kort samtidig og ser, hvis kort der kommer først i alfabetet. Den, der har det kort, vinder de kort, de andre har vendt.
– Hvis der er to elever, som vender samme bogstav, er der ”krig”. Så skal de to spillere lægge tre kort med bagsiden op og vende hver et fjerde kort. Den, der har det kort, der kommer først i alfabetet, vinder alle kortene.
– Aktiviteten er slut, når en elev i gruppen har vundet alle bogstavkortene, eller tiden er gået.
Differentieringsmuligheder
Du kan evt. give eleverne alfabetstriben fra arbejdsark 4 som støtte.
Hop og kravl
Formål
Formålet med aktiviteten er, at eleven automatiserer alfabetet og træner hurtig genkendelse af vokaler og konsonanter.
Organisering
Hele klassen.
Forberedelse og materialer
Denne aktivitet kræver lidt plads og kan laves både ude og inde.
Fremgangsmåde
– Lad eleverne stå i en rundkreds, og stil dig i midten.
– Fortæl eleverne, hvilken bevægelse de skal lave på henholdsvis vokaler og konsonanter, fx: ”Kravl på vokaler, og hop på konsonanter.”
– Sig nu et vilkårligt bogstav, og lad eleverne lave den aftalte bevægelse afhængig af, om det er en vokal eller en konsonant.
– Aktiviteten er slut, når I er igennem hele alfabetet, eller tiden er gået.
Du kan også ...
Du kan også lade eleverne skiftes til at erstatte dig i midten af kredsen. Eleven i midten vælger nye bevægelser, som klassen skal lave på henholdsvis vokaler og konsonanter, samt siger bogstaver.
Differentieringsmuligheder
Du kan kopiere en alfabetstribe fra arbejdsark 4 til hver elev, som de kan have i hånden og se på, hvis de har brug for hjælp. Aktiviteten kan gøres sværere ved at personen i midten siger et ord i stedet for et bogstav. Her skal resten af klassen finde ud af, hvilket bogstav ordet begynder med, og om det er en konsonant eller en vokal.
Gæt et bogstav
Formål
Formålet med aktiviteten er, at eleven automatiserer alfabetet og træner hurtig genkendelse af bogstaverne og deres lyde.
Organisering
Hele klassen.
Forberedelse og materialer
– Print, klip og evt. laminer bogstavkortene fra arbejdsark 1 eller 2.
Fremgangsmåde
– Bland og læg bogstavkortene med bagsiden opad. Lad hver elev trække et kort.
– Eleverne skal nu gå rundt mellem hinanden og på skift finde en makker. Når to elever finder sammen, starter elev 1 med at beskrive sit bogstav. Hvis det fx er ”b”, kan eleven sige: ”Der går en streg oppefra og ned, og så er der en bue på stregen.” Elev 2 skal nu gætte, hvilket bogstav det er, og sige bogstavets navn og lyd. Når begge elever har beskrevet og gættet et bogstavs navn og lyd, bytter de kort og går videre til en ny makker.
Differentieringsmuligheder
Du kan differentiere aktiviteten ved at lade eleverne nævne en ting, der starter med det bogstav.
Begynderlæsning og -skrivning
Indskoling
Af Line Kragbøll & Ulla Olander Vangsted
© 2024 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2024
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh
Manuskriptredaktører: Andrea Koefoed Friedrichsen og Katrine Amtoft
Illustrationer: Rikke Albrechtsen Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Quote Grafik
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2024
ISBN: 978-87-7211-472-9
www.dansklf.dk
Line Kragbøll
Uddannet lærer og har en pædagogisk diplomuddannelse i læsevejledning i grundskolen.
Ulla Olander Vangsted
Uddannet lærer og cand. pæd. didaktik i dansk. Lektor i efter- og videreuddannelsen ved UCL.
Begynderlæsning- og skrivning
For mange børn og forældre er det at skulle starte i skole synonymt med at skulle lære at læse og skrive. Det er skolens fornemme opgave at skabe rammerne om dette. Bogen indeholder en kort men grundig introduktion til det at lære børn at læse og skrive, samt en række konkrete undervisningsaktiviteter, der understøtter elevernes læring af bogstavernes navn, form og lyd, syntesedannelse, analyse, samt læsning og skrivning af sammenhængende tekster.
Titlerne i Bedst til dansk-serien har til formål at levere grundlæggende viden og konkrete ideer til en tidssvarende, motiverende og fagligt funderet undervisning inden for relevante danskfaglige områder. Bøgerne er udarbejdet i et tæt parløb mellem dygtige teoretikere og erfarne praktikere. De enkelte bøger i serien er rettet mod et eller flere trin, fra grundskolens indskoling til ungdomsuddannelserne. Serien henvender sig til undervisere samt til studerende på læreruddannelsen.