DANSK 4/2016

MEDLEMSBLAD FOR DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION

DANSK #4 december 2016

TEMA

ANDRE UDTRYKSFORMER

Kom godt fra start

ET HELT NYT DANSKSYSTEM TIL INDSKOLINGEN Læsefidusen

er bygget op omkring danskfagets kompetenceområder: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation.

Eleverne skal lytte, tale, læse, skrive, opbygge viden om og erfaringer med det danske sprog i både fiktions- og faktatekster.

MIN ARBEJDSBOG og MIN SKRIVEBOG til 1. klasse udkommer forår 2017.

Læsefidusen MIN LÆSEBOG 1 164 sider Kr. 179,00 ekskl. moms.

Læs mere, se uddrag fra bogen og bestil på dansklf.dk/shop

LEDER

DANSK

LÆRER

I klassen.

Regnen slår mod ruden.

Folkeskolen Blikket er tomt.

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark

Alle dansklærere kan se ”øjeblikket” komme. Øjeblikket, hvor blikket bliver tomt, grebet om mobiltelefonen i lommen strammes, og lærerens undervisning går fra samtale til enetale. Hvad er det, der sker?

Jeg fortsætter min enetale om de sproglige finurligheder i Jacob Ejersbos forfatterskab. Mine tanker springer konstant mellem min forberedelse, spontane ideer til nye og anderledes opgaver eller refleksion over, hvorvidt min danskundervisning er tilstrækkelig eksemplarisk og nærværende.

For mig er den litterære, indlevende, nærværende, gnistrende beskrivelse det ultimative æstetiske punkt. Jeg vrimles ind i en strøm af visualiseringer, og min enetale fortsætter. For 9.-klasseseleven kan dette æstetiske eksplosionspunkt synes fremmedgjort, når det vedrører litteratur. Altså tekst. Altså meget tekst. Altså mange bogstaver … ”Det kan du da ikke mene, Marie”.

Igen må jeg konstatere, at det skrevne ord kan synes fremmed, kedeligt og langtfra aktuelt for den enkelte elev. Det er et formelt krav at undervise i andre udtryksformer. Det betyder, at inddragelsen af andre udtryksformer i danskundervisningen har et legitimeringsgrundlag. Men undervisningen i andre udtryksformer finder måske nye veje, når vi gang på gang oplever, at fx kortfilmen og pressefotografiet er langt mere nærværende, ja ligefrem populært hos eleverne. Disse udtryksformer er hjemmevante for eleverne – og måske skaber det en unik mulighed for at skabe den æstetiske, gnistrende eksplosion for eleven.

Med fare for at bedrive en undervisning, der er populær, så trækker jeg gang på gang en ”udtryksform” op af hatten og bruger den i et samspil med litteraturens andre æstetiske, skriftlige ”snørklerier”. Jeg kæmper for at bryde min egen enetale, men jeg træder også varsomt i mit arbejde med andre udtryksformer. Forhåbentlig kan dette nummer af DANSK være til inspiration og kamp mod en tilfældig brug af andre udtryksformer. Der er utallige – danskfaglige – veje i arbejdet med andre udtryksformer, som rækker ud over den populære danskundervisning, der blot vil vække sine elever.

Selvom andre udtryksformer kan synes som noget, mange elever foretrækker, så er det ikke nødvendigvis omsætteligt til egne produktioner. Det skal der arbejdes fagligt med.

I dette nummer af DANSK giver forskellige dygtige folk i og omkring danskfaget deres bud på, hvordan arbejdet med andre udtryksformer forener dannelse, faglige mål og lysten hos den enkelte elev til at få hånden op af lommen og folde sig ud i andre udtryksformer.

God fornøjelse – forhåbentlig finder du vej til masser af inspiration og udtryksmuligheder i det æstetiske og mangfoldige udtryksfulde danskfag.

Marie Elmegaard Næstformand i F-sektionen

Udgiver: Dansklærerforeningens Folkeskolesektion Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C dansklf@dansklf.dk.

Redaktion: Redaktion: Bestyrelsesmedlem i folkeskolesektionen Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i folkeskolesektionen Marie Elmegaard Pedersen og danskfaglig konsulent og redaktør Mette Tunebjerg.

Manuskripter og indlæg Sendes til Mette Tunebjerg mtu@dansklf.dk Årsabonnement: Kr. 185,- ekskl. moms.

Løssalg: kr. 60,- ekskl. moms.

Bestilles på dansklf.dk/dansk Annoncering i DANSK Læs mere om temaer, priser, formater og deadlines på dansklf.dk/dansk

REDAKTIONENS SIDE

DANSK 4 –– 2016

ANDRE UDTRYKSFORMER Artiklerne i dette nummer af DANSK har fokus på andre udtryksformer.

Du møder derfor et væld af kreative ideer til og tanker om, hvordan du kan inddrage andre udtryksformer i danskundervisningen.

Du kan bl.a. læse om film som et dynamisk sprog, pressefotografiet som udtryk, indtryk og aftryk, drama som levendegørelse og collage som fortolkningsredskab i danskundervisningen.

Reformens tanker om Åben skole rummer meget godt, men som man vil kunne se i dette nummer, er det ikke nødvendigvis nyt. Vi genoptrykker således en god, gammel artikel, der – trods sin alder – videregiver mange gode ideer til brug af andre udtryks ormer i danskundervisningen. Noget gammelt er godt nyt!

På redaktionen er vi stolte af i dette nummer af DANSK at kunne formidle gode ideer til at gøre danskfaget endnu mere levende for både elever og lærere.

Rigtig god læselyst – og jul!

Redaktionen for DANSK

For- og bagsidefoto Katja Gottlieb, fotograferet af Frederikke Heiberg Grafisk design og tilrettelæggelse Quote Grafik Tryk GP-Tryk & Zeuner Grafisk Oplag: 5.500 Udkommer 4 gange årligt ISSN-nummer: 0108-3090

– en attraktiv udbyder af kurser, bøger og tidsskrifter for alle dansklærere

– en vidtfavnende kilde til inspiration, materiale og værktøjer til undervisning i dansk

– en værdifuld bidragsyder til den politiske dagsorden for undervisning i dansk

dansklf.dk – et fagligt forum og personligt netværk for kolleger og samarbejdspartnere over hele landet

DANSK

LÆRER

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

INDHOLD

06 12

Åben skole Af Jens Raahauge

Din uddannelse: Pædagog i skolen

22

Af Jens Raahauge

13 16

Når rollerne skifter Af Anders B. Stokkebæk & Aylin Ünal

13

Succes med andre udtryksformer Af Lise Vogt

21

Klumme: Colorful Rights Menneskerettigheder illustreret af børn og unge Af Carina Lilli Amund Zingenberg

22 24

24

Vi ser skam SKAM Af Jens Raahauge

CPH:DOX lancerer nyt skoleprogram og afholder kursus for lærere Af Marie Ørbæk Christensen

26

Katjas Krambod Kom og dans i syndens hule Af Katja Gottlieb

30 34 37

Det gode fotografi Af Jens Raahauge

Din forening Pædagogisk frikvarter En ny lærers dagbog fra hverdagen

30

Af Stine Mia Larsen

40

Projekter om læsning og skrivning i top Af Thorkild Thejsen & Jan Kaare

40

6

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

DANSK 4 –– 2016

ÅBEN SKOLE AF JENS RAAHAUGE, BESTYRELSESMEDLEM I FOLKESKOLESEKTIONEN

Undervisningsministeriet har i september 2016 udgivet publikationen Øget samspil mellem skole og fritidsliv. Den kan ikke købes, men hentes på ministeriets hjemmeside.

Her bliver virkelig peget på muligheder for at gøre den pænt lange skoledag varieret. Men alligevel klager mange elever, forældre og lærere over, at det mange steder ikke fungerer efter hensigten.

Jeg har foretaget et par ”stikprøvebesøg” på Jernbanemuseet i Odense og på Arbejdermuseet i København. Og hold da op, hvor får man åben skole for alle pengene. Begge steder har kompetente medarbejdere udviklet undervisningsprogrammer, der er værd at arbejde med.

På Jernbanemuseet er der både et program om jernbanehistorie, om trafiksikkerhed ”Pas på toget”, om kildekritik og et lejrskoletilbud, hvor Odenses museer arbejder sammen.

Men det stærkeste er dog, at arbejdet med de fine oplæg starter et bombardement af alle sanser, kul, olie, tjæret tovværk, metal og disse enorme maskiner. Og tænk, de ”passagerer”, der står ved togvognene, er i naturlig størrelse.

Elever fra 6. klasse rager godt op over mænd og koner fra 1900-tallets begyndelse.

På lignende vis bliver man ramt på sanserne på Arbejdermuseet. Nu er det bare ikke maskiner, men menneskeliv, der er afsættet. Her er medrivende arbejdsoplæg, der spænder fra ”hjemmelavet jul” over børnearbejde og dagligliv til arbejdskampe og demokrati.

De to museers hjemmesider giver et ganske godt indtryk af, hvad man kan få ud af et besøg. Og bemærk, at alle forløb

har både en beskrivelse af, hvilke kompetenceområder og læringsmål der er i spil. Trods alle de fint udviklede forløb har jeg en følelse af, at der mangler noget, lidt udnyttelse af den nerve, som sansebombardementet lægger op til.

En dum tanke sniger sig ind: Når nu man vælger at kalde denne del af folkeskolereformen for Åben skole, er det så, fordi den ordinære skole er Lukket skole – en skole, der lukker sig om det målbare? Jeg spørger mig selv om, hvorfor de mange læringsmål også skal vægte så meget i den åbne skole?

Jeg kommer til at tænke på et undervisningsforløb, som blev beskrevet i DANSK tilbage i 1987. Jeg har brugt dets tilgang til arbejdet med kilder og billeder mange gange, og det er forrygende. Her opfyldes faglige mål omkring interviewteknik, billediagttagelse, dramatisering og meget andet.

Men det særlige, som jeg savner i museumsoplæggene, er elevernes møde med interviewpersoner, levende kilder, der præsenteres for et spørgsmål og et fotografi. Fotografiet gør interviewet forunderligt, for de interviewede svarer nok på spørgsmålet, men især på det, de kommer til at tænke på ved at se billedet. Eleverne får svar på noget, de ikke anede, de kunne spørge om.

På de følgende sider gengiver vi dette undervisningsoplæg – også for at vise, at lærere havde et åndsliv før reformen, og at skolen kunne være åben, hvor den i dag tit er lukket.

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

7

8

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

DANSK 4 –– 2016

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

9

10

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

DANSK 4 –– 2016

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

11

12

DIN UDDANNELSE

DANSK 4 –– 2016

Artikelserien Din uddannelse tager pulsen på lærernes uddannelser. Den sætter fokus på danskfagets muligheder og udfordringer på uddannelsesinstitutionerne og på de nye tanker og tilgange der optager studerende og undervisere. Læs mere på dansklf.dk

PÆDAGOG I SKOLEN

Mick Dalum

AF JENS RAAHAUGE, BESTYRELSESMEDLEM I FOLKESKOLESEKTIONEN

I Frederiksberg Kommune er der et formaliseret samarbejde mellem pædagoger og lærere i indskolingen, idet lærerne planlægger og gennemfører den faglige undervisning, mens pædagogerne i indskolingen varetager 75 % af den understøttende undervisning og i vidt omfang tager sig de sociale aspekter omkring klassen så som konfliktmægling og sociale elevsamtaler.

Sådan er samarbejdet i hvert fald opdelt omkring den 2. klasse, som Mick Dalum har fulgt, siden eleverne startede i børnehaveklassen, og som han fortsat skal følge frem til slutningen af 3. klasse, hvor de pr. 1. maj går fra SFO- til klubregi. Han er knyttet til klassen i godt og vel 10 timer om ugen. ”Denne samarbejdsmodel fungerer fint,” siger Mick Dalum, ”når pædagogerne og lærerne har respekt for hinandens faglighed. Lærerne har undervisningskompetencer omkring skolefagene, mens pædagogerne har øje for de sociale samspil i elevgruppen.”

Mick Dalum finder, at hans pædagoguddannelse og erfaring har gjort ham rustet til en sådan samarbejdsopgave. Men nu, hvor han har nogle års erfaring og får nye kolleger på skolen, kan han godt få øje på, at man som nystartet i skoleregi kan mangle indblik i klasseledelsesteknikker. Og at være klædt på i klasseledelse er utrolig vigtigt, da man som skolepædagog ofte står med en gruppe på måske 25 elever i en kravssituation og skal have alle med uanset interesser, hvor

man som pædagog på fritidshjem eller SFO har børn, der oftere kan vælge efter lyst.

I dagligdagen fungerer samarbejdet fint, ikke mindst fordi der hver uge holdes klassemøde, hvor problemer og deres løsning drøftes. Drøftelserne tager afsæt i et fælles børnesyn, der enkelt fortalt går ud på, at børn gør det så godt, de kan, og det, de ikke kan, skal vi lære dem. Det betyder nul skæld ud, så børnene kan være trygge. Og derfor er de også ærlige, når de fortæller om, hvordan de har oplevet situationer. Det gør det nemmere at håndtere konflikter og problemer. Men dette samarbejde, som altså også rækker ind over den understøttende undervisning, gør det også muligt at udnytte mulighederne i den åbne skole, fx ved at tage ud af skolen, hvor børnene nok skal lære noget jævnfør de opstillede læringsmål, men hvor der også er plads til det uventede, det overraskende.

Alle disse positive erfaringer har givet Mick Dalum mod på at tage en diplomuddannelse i ledelse. ”Pædagoguddannelsen har rustet mig til at indgå i et ligeværdigt samarbejde med lærerne, men nu vil jeg gerne se det hele i et lidt større perspektiv og bidrage til udviklingen som leder.”

Mick Dalum studerer på deltid, så de 10 moduler strækker sig over 2 ½ år. Når nu han snart er færdig, så var det planen at søge en souschefstilling, men stillingerne er få i disse dage. ”Men jeg har via samarbejdet i skolen og via mødet med en visionær ledelse fået styrket interessen for organisering og etablering af læringsrum, også for medarbejderne. Det er vigtigt, at 20 lærere og pædagoger, der går ud fra et møde, ikke forlader rummet med 20 forskellige opfattelser af, hvad der er foregået,” forklarer Mick Dalum.

Diplomuddannelse i ledelse er en generel uddannelse, men Mick Dalum kredser hele tiden om at kunne bruge sine positive hverdagserfaringer i et ledelsesarbejde. ”Og der er mange muligheder. SFO-leder eller måske afdelingsleder for en indskoling. Hvem ved, hvad der byder sig?” funderer Mick.

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

13

Bliiiiiiing ing i g i n i i i i l B i i l B AF ANDERS B. STOKKEBÆK, FORMAND FOR FOLKESKOLESEKTIONEN & AYLIN ÜNAL, LÆRER.

NÅR ROLLERNE SKIFTER – om filmens rolle i danskundervisningen

Bliiiiiiing. Telefonens karakteristiske lyd blender nærmest ubemærket ind i arbejdsstøjen, men påkalder sig alligevel lynhurtigt opmærksomhed. Blikket glider diskret ned mod skærmens blålige glasflade, der slet skjult titter op af bukselommen. 7 sekunder og et skævt smil senere er eleven mentalt tilbage i klasselokalet, blikket rettet mod analysespørgsmålene til Rød læbestift, blå læber.

Det var dagens fjerde snap, en kort video fra veninden, to rækker længere tilbage. Hvad hun ville er uklart, men det var helt sikkert værd at filme og sende.

Filmens rolle i skolen er, om vi vil det eller ej, større end nogensinde før. Som indtryk, udtryk, åbent eller skjult. Vi vil prøve at åbne for en række af de muligheder, mediet tilbyder i den danskundervisning, der skal foregå lige nu, lige hér. For, med og mellem ungdommens altid flygtige ånder.

Film er et sprog, ikke kun et medie Den, der har sproget, har magten – sådan er det efterhånden også blevet med filmen: Den, der mestrer filmens sprog, har muligheden for at gøre et bredt, umiddelbart og forståeligt

indtryk. I takt med den tekniske og digitale revolution er filmen som medie, kommunikationsform, indtryk, udtryk, æstetisk platform, sprudlende, spraglet og fyldt med energi blevet allemandseje – på tværs af økonomiske, intellektuelle og aldersmæssige skel.

Filmen er ikke længere et relativt stift medie til massekommunikation, ejet af de få, konsumeret af de mange, men nærmere et sprog i rivende udvikling, fra de mange til de mange.

I skolen har vi en tendens til at betragte film i en mere traditionel optik. En genre med nogle koder, vi kan lære at forstå, forudsige og beherske. Samtidig forventer vi til tider, at eleverne har et indgående kendskab til mediets virkemidler og den bagvedliggende teknik, fordi vi oplever, de uophørligt bruger disse i deres hverdag. Undervisningens afsæt er ofte: Det hér kan I jo, for I gør det hver dag.

Betragter vi i højere grad film som sit eget dynamiske og levende sprog, tror vi, det er tydeligt, at det ikke er færdigt afgrænset, men særdeles levende og fremfor alt demokratisk, for hvem kan ikke lave en film?

14

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

DANSK 4 –– 2016

Så hvad er filmens rolle i danskundervisningen i dag? En ting er helt sikkert: Den er ikke, hvad den har været. Den kræver en dyb refleksion fra læreren, en forståelse af filmens betydning for elevernes hverdag og identitetsdannelse og ikke mindst en ny måde at tænke undervisning på.

Holder vi fast i idéen om, at filmen er et sprog, kan vi som lærere pludselig begynde at tænke en anelse anderledes ift. undervisningen i og med filmmediet.

På samme måde, som vi tænker sproget dynamisk og brugbart i alle mulige sammenhænge, som grammatik, semantik og æstetik, men også som et frit kommunikationsmiddel på tværs af indholdstyper.

Så hvad er filmens rolle i danskundervisningen i dag? En ting er helt sikkert: Den er ikke, hvad den har været. Den kræver en dyb refleksion fra læreren, en forståelse af filmens betydning for elevernes hverdag og identitetsdannelse og ikke mindst en ny måde at tænke undervisning på.

De unges rum Mon ikke vi alle sammen på et eller andet tidspunkt, mere eller mindre påvirket af diverse motivationsteorier har overvejet, hvordan vi kan bruge de unges liv og redskaber som genstand for undervisningen? Ikke så få forløb om ungdomsfilm, Facebook, vlogging, selviscenesættelse m.m. har ramt de danske grundskoleklasser. Fælles for dem er, at de har filmmediet og ungdomslivet som det primære omdrejningspunkt. Eleven er ‘på hjemmebane’. I mediet, i kulturen, i følelsen og i processen. Eller hvad?

Inddragelsen af ungdomskultur i skolelivet er ikke nyt – det er nærmest så gammelt som ungdommen selv. Som lærere er vi på en eller anden måde forpligtet til at opstille det kritiske spejl foran vores elever.

Traditionelt har vi gjort det gennem litteratur og film, der efterlignede

ungdomskulturen, og har ud fra dette perspektiv kunnet diskutere ungdomsliv og problematikker. Med en distance, da det selvfølgelig ikke var lige netop disse konkrete unge, det handlede om. Distancen giver friheden og pladsen til at diskutere og analysere de unge frem for den unge.

Vi glemmer dog, at de unge har skabt en verden, som ikke ligner børnenes eller de voksnes. I dette rum er de unge unge med de unge, og denne gren af ungdomskulturen kommer til udtryk i filmmediet, som snaps, YouTube-klip osv.

Det er elementer fra denne verden, vi som lærere prøver at træde ind i dels for at gøre vores undervisning spændende, dels for at lære dem at være kritiske overfor det, der fylder deres hverdag.

Det er imidlertid et dilemma, læreren står i. Han træder ind i den unges kultur med sin egen voksen- og skoleverden under armen, hvilket den unge mere eller mindre bevidst tager afstand fra.

I hvert fald ophører denne kultursfære med at eksistere som et ungdomsfænomen det øjeblik, vi som lærere træder ind i det. Så forsøget på at motivere og undersøge på elevernes præmisser kan lynhurtigt blive en afvikling af et skrøbeligt, men vigtigt rum for elevernes egen udvikling. Dette ansvar, mener vi, er en overvejelse værd.

På den anden side skal det dog ikke undervurderes, at det kan være en interessant udfordring for begge parter at interagere i dette rum, og at denne dynamik lærer og elev imellem også er spændende at udforske. For hvordan kommer elevernes forståelse af film og

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

brug af filmmediet til udtryk? Tager den udgangspunkt i deres virkelige (medie)verden, eller afspejler processen og produktet kun lærerens forventninger til eleverne?

Tanker om undervisning Når vi i denne artikel taler om filmens rolle i danskfaget, taler vi på mange måder på kryds og tværs af fagets officielle områder og med særligt fokus på elevens verden. Hér er tale om både kommunikation, fremstilling og fortolkning, men også en lang række menneskelige områder.

Filmens rolle i danskfaget, mener vi, skal afspejle filmens rolle i virkeligheden. I hverdagen bliver eleverne bombarderet med kommunikation fra den digitale verden, hvor de har rollen som modtager, men også som afsender, både alene og sammen.

Vi har valgt at opdele den filmiske kommunikation i to hovedafdelinger: dokumentation og fiktion.

Dokumentation Dokumentation skal ikke forstås som en dokumentar, da den ikke nødvendigvis er emnebunden, men forstås bredt.

Fra de helt korte ‘se, jeg findes stadig-video’ til de store, serielle YouTube-produktioner om alt fra makeup til computerspil er denne type film en væsentlig del af mange unges liv – både som udtryk og indtryk.

Meget af det, man tidligere kommunikerede om verbalt eller på skrift, er nu rykket ind i de levende billeders verden, og særligt væsentlige kommunikationskanaler (i skrivende stund) er YouTube og Snapchat.

Begge kanaler kan tjene som afsæt for undervisningen, uanset om man vælger en analytisk eller produktiv tilgang til stofområdet.

Ting, man kan overveje, når man planlægger sin undervisning, kan være jeget i en vi-kultur, tube-koncepter, valg af kanal ift. kommunikation, valg af udtryk og stil, afsender-/ modtagerforhold, like-kultur samt kritisk stillingtagen til det, man ser – og producerer.

Fiktion Når vi om lidt i stilhed vil forbigå kort- og spillefilmen, er det ikke, fordi vi mener, nogen af disse har udspillet deres rolle i danskundervisningen, tværtimod. Der er bare skrevet så helt utrolig mange artikler om netop disse udtryksformer, at vi hellere vil rette projektøren andetsteds hen.

I det daglige bliver der ofte sat ækvivalenstegn mellem kortfilm og noveller og spillefilm og romaner. Her forglemmer vi indimellem det uægte barn af disse, nemlig serien. Med bl.a. Netflix’ og HBO’s globale sejrsgang er det dog på tide at få plads til dette filmformat i undervisningen. Tendensen peger på, at dette format har overtaget spillefilmens rolle som det

15

format, man vælger, når man har lyst til fordybelse og langsommelighed. Næsten som vi kender det fra romanen.

Hos serien ser vi i endnu højere grad end i spillefilmen komplekse karakterer, udvikling og narrative spidsfindigheder i et, hvis serien i øvrigt er god og relevant for eleverne, medrivende og rørende sammensurrium.

Endnu er der ikke så mange danske ungdomsserier at vælge imellem, men måske kan man vende blikket mod vores broderfolk i Norge og se SKAM (så har du også nabosprogsundervisning på programmet). Måske kan man bare have det med i sin bevidsthed, hvis man skulle blive bekymret over ungdommens mangel på fordybelsesevne.

Et andet væsentligt fiktionsområde, der måske kan være lidt underbelyst, men fylder meget i de unges forbrug af levende billeder, er satiren.

Et eksempel på dette kan være satirikerne Adam og Noah, et YouTube-fænomen, hvor to ærkeindvandrertyper ser på dansk kultur og aktuelle politiske problemstillinger på en karikeret facon. Alle kender sig selv i typerne, hvad end det er Adam og Noah eller deres mere eller mindre frivillige gæster.

Med hensyn til de unges filmvalg er identifikationen tilsyneladende stadig et vigtigt element.

Det interessante er også videoernes delbare kvalitet. Samtidig med at de unge spejler sig i filmens afsendere, bruger de også filmene til at dele på de sociale medier og dermed sige noget om sig selv og deres holdninger. Produktionerne er holdt på et så lavt teknisk niveau, at de næsten indbyder til i en eller anden form at blive gjort efter og modificeret.

Med et klip a 2 minutters varighed har man derfor, med rod i elevens aktuelle filmforbrug, mulighed for at tale om indhold, holdninger, filmproduktion, nettets potentiale for med simple midler at sprede et budskab samt etiske problemstillinger så som afsenderens ansvar over for sit emne og sin modtager, selv i amatørproduktioner.

Filmens rolle i danskfaget er i dag langt større og bredere, end hvad den har været indtil for bare få år siden. Det er den, fordi mediet efterhånden er så integreret i hverdagslivet for børn og unge, at det fungerer som et sprog i sig selv. Om det er et modersmål eller fremmedsprog skal vi ikke vurdere, men det ser ud til, at det er på disse præmisser, filmen må indgå i danskundervisningen.

I anerkendelse af, at filmmediet er så mangesidigt og inde i en rivende, uforudsigelig udvikling, er det vigtigt at indse, vi ikke nødvendigvis kan komme med store forkromede svar, men i stedet opbygge en kultur, der tilgodeser, at vi er gensidige ikke-eksperter på området. Læringsrummet må derfor karakteriseres af, at vi i høj grad udforsker filmens muligheder, lærere og elever i fællesskab.

16

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

DANSK 4 –– 2016

SUCCES MED ANDRE UDTRYKSFORMER AF LISE VOGT, SELVSTÆNDIG DANSKKONSULENT, MASTER I BØRNELITTERATUR OG TIDLIGERE LÆRER

Opgivelser og prøveoplæg

Fiktion – tekster

Ikke-fiktion – tekster

Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder.

Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa.

Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner skrevet af danske forfattere.

Ældre og nyere litteratur: Roman Novelle Drama Digt Kortprosa Sms-novelle Manuskript Eventyr Essay Autofiktion

Sagprosa: Artikel Reportage Portrætartikel Avisleder Læserbrev Kronik Klumme Voxpop Annonce Fagbogsuddrag Essay Erindringer Faglige blogs

Fiktion – multimodale og æstetiske tekster

Ikke-fiktion – multimodale og æstetiske tekster

Spillefilm Novellefilm Kortfilm Musikvideo Animeret film Graphic novels Kunstbillede Teater Tv-dramatik Hørespil Computerspil Udstilling Skulptur

Faste reklamer Levende reklamer Facebook Instagram Nyhedsudsendelse Dokumentarprogram TV-reportage Interview Taler Radiomontage Informationsudsendelse Sportsprogram Pressefoto Blog Hjemmeside Reality

Det tredje fiktive værk kan være drama, spillefilm, hørespil, graphic novel, original novellesamling, original digtsamling m.m.

En normalside består af 1300 bogstaver.

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

Arbejdet med andre udtryksformer i skolens ældste klasser er meget taknemmeligt. Eleverne elsker det.

Alligevel har jeg i mit mangeårige arbejde som beskikket censor i dansk og kursusholder i Prøveform B oplevet, at arbejdet med andre udtryksformer meget ofte er et forsømt område. Min fornemmelse er, at mange lærere føler sig på gyngende grund i forhold til andre udtryksformer. I afgangsklassernes opgivelser og i de valgte fordybelsesområder mangler der i hvert fald jævnligt tekster fra de to nederste ”kasser”, hvor de andre udtryksformer befinder sig.

Ifølge Prøvebekendtgørelsen fra august 2016 er kravet: ”Foruden teksterne opgives der indenfor multimodale og æstetiske tekster forskellige eksempler på anden fiktion og forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. ” Det er altså et udvalg fra de nederste ”kasser” i skemaet fra Prøvevejledningen, der skal sættes ekstra fokus på.

De andre udtryksformer, som i Fælles Måls terminologi benævnes ”andre æstetiske tekster” og ”multimodale tekster”, beskrives både i fagformålet for dansk, i kompetencemålene og i færdigheds- og vidensmålene.

I fagformålet står der: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Stk. 2. Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben

og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation.

Stk. 3. Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Selve målene peger også på de andre udtryksformer/andre æstetiske tekster og multimodale tekster. Kompetencemålet efter 9. klasse i Fortolkning hedder: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

Og i Fremstilling: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

Under Læsning finder man endvidere færdigheds- og vidensmålet: Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning – og Eleven har viden om genretræk og multimodalitet.

I det følgende vil jeg beskrive to afprøvede forløb med andre udtryksformer/andre æstetiske tekster.

Collager som udtryksform og fortolkningsform For et par år siden havde jeg en 9. klasse på Hornslet Skole, som lavede to forløb sammen med en 2. g- klasse fra Egå Gymnasium. Formålet var bl.a. gensidig faglig inspiration og præsentation af en boglig uddannelse. Eleverne havde tidligere hørt om de erhvervsrettede uddannelser.

Det ene forløb havde udgangspunkt i Yahya Hassans digte, det andet i Karen Blixens fortælling Ringen. Det er forløbet med Ringen, jeg vil fortælle om.

Indledningsvis havde de to klasser læst fortællingen Ringen og foretaget fortolkning af teksten i klasserne. Gymnasiet havde i digtforløbet været på besøg på Hornslet Skole, så nu var det

17

vores tur til at besøge Egå Gymnasium.

Eleverne sad i blandede grupper og skulle diskutere de fortolkninger, som de havde haft i klasserne på forhånd.

Samtalerne gik lidt trægt, idet mine 9.-klasseselever holdt sig tilbage.

Næste skridt var, at eleverne i de samme grupper fik udleveret en collage skabt af kunstneren Winnie Meisler.

Denne collage er Winnie Meislers fortolkning af Ringen, og eleverne skulle forholde sig til hendes fortolkning.

Det at skulle fortolke ud fra et billedligt udtryk løsnede i nogen grad op for samtalerne rundt ved bordene.

Her kunne eleverne pege og forklare ud fra collagens billedlige elementer.

Sidste skridt var, at eleverne nu fik til opgave at lave deres fortolkning af Ringen. De kunne frit vælge, om de ville fremstille collagen ved hjælp af et digitalt program, eller om de ville klippe-klistre ud fra aviser, blade, reklamer m.m. En gruppe valgte et digitalt program, resten gik i gang med at klippe-klistre. Selve denne proces var i den grad en icebreaker.

Nu gik samtalerne fint og ubesværet i alle grupperne.

Det var meget spændende at gå rundt og lytte til samtalerne. Nogle grupper gjorde meget ud af at få enkeltelementer med fra fortællingen: en ring, et får, en hund, en kniv, en ung kvinde etc. Andre diskuterede stemningen i fortællingen og prøvede på et abstrakt plan at fremkalde denne stemning billedligt.

Afslutningsvis skulle alle grupper fremlægge deres collage og forklare, hvorfor de var nået frem til netop det resultat.

Processen var god, produktet var spændende, og formen var meget fremmende for gruppedynamikken.

Jeg har senere haft nogle af collagerne med på kurser, hvor vi har prøvet at se på de enkelte collagers kvalitet. Det er en meget svær opgave, og den er især svær, når man ikke

18

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

DANSK 4 –– 2016

Collage og skulptur som tekst Færdighedsmål: Eleven kan foretage flertydige fortolkninger.

Vidensmål: Eleven har viden om metoder til fortolkning

hører de tilhørende fremlæggelser, men diskussion om bedømmelserne gør det tydeligt, at det er nødvendigt at have nogle fælles kvalitetskriterier for at løse denne opgave, da det ellers meget let kommer til at være ”synsninger”.

Skulpturer som udtryksform og collagen som fortolkningsform Med samme klasse lavede jeg et forløb med skulpturer. Det var inspireret af, at der på det tidspunkt var udstillingen Sculpture by the Sea i Aarhus.

Inden vi tog ud på udstillingen, havde jeg fortalt klassen, hvilke opgaver de skulle løse i det kommende arbejde med skulpturerne. Ud fra appen TurboCollage skulle eleverne fremstille fire små collager. Den ene skulle indeholde alle de skulpturer fra udstillingen, som havde fået priser. De tre andre skulle bestå af selvvalgte skulpturer beskrevet i ord og billeder med en collage pr. skulptur. I forskellige materialer kunne eleverne hente oplysninger om de enkelte skulpturer. De kunne bruge egne iagttagelser, og de kunne tage udgangspunkt i en model til analyse af skulpturer.

Analysemodeller er ofte til mere skade end gavn, fordi eleverne tror, at alle punkter i en model skal med. I min undervisning pointerer jeg derfor, at man naturligvis kun skal tage det med, som har relevans for den tekst, der skal analyseres – uanset om det er en novelle, en avisartikel, en kortfilm eller et dokumentarprogram, der skal analyseres; for blot at nævne en genre fra hver af ”de 4 kasser”. De modeller, jeg bedst kan lide, er cirkulære modeller, fordi de i højere grad appellerer til kun at medtage de elementer, der har betydning.

For eller imod modeller – jeg havde blot det problem, at jeg ikke kunne finde en model til skulpturanalyse – altså måtte jeg lave en selv. Jeg ville også gerne vise eleverne, hvad jeg

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

Skulpturens navn Hvad forestiller skulpturen?

Er der symbolik i skulpturen?

Hvad skal skulpturen vise os?

Hvordan kommer det til udtryk?

Din vurdering af skulpturen?

Størrelse/mål Titel Tilblivelsesår Ophavsmand Placering Størrelse: Legemsstørrelse Over legemsstørrelse Under legemsstørrelse

Er skulpturen enkel eller kompliceret?

Synsvinkel – hvor skal den ses fra?

Er den i ro eller bevægelse?

Inddrager skulpturen rummet?

forventede af deres fremlæggelser, så jeg lavede ved hjælp af TurboCollage og min egen model en demonstration af en analyse. Min analyse var af Grisebrønden, som står foran rådhuset i Aarhus. Den er udført af billedhuggeren Mogens Bøggild. Det var rigtig sjovt selv at løse opgaven, og efterfølgende gav jeg eleverne mulighed for at give mig kritik af min fremlæggelse. Det at give hinanden feedback er en form, som jeg altid finder velegnet, hvis der er en tryg atmosfære i klassen.

Tilbage til turen til Aarhus. Klassen blev delt, sådan at den ene halvdel sejlede ud til endepunktet for udstillingen ved Ballehage, og den anden halvdel gik langs stranden. På hjemvejen var det omvendt. Det gav eleverne mulighed for at se alle skulpturerne både på afstand og tæt på. Da vi kom tilbage på skolen, gik eleverne i gang med de bundne opgaver.

Forløbet virkede så godt, at da klassen skulle til at vælge fordybelsesområder til Prøveform B, valgte vi et område, der hed Skulpturer. En af eleverne trak det og lavede en fin præstation til den mundtlige 9.-klasseprøve, hvor han havde valgt at analysere betonskulpturen Fisken, som ligger i udkanten af Aarhus.

Andre udtryksformer/andre æstetiske tekster og multi-

19

Tung/let Varm/kold Blød og rund/skarp og kantet Porøse materialer/hårde materialer Overflader: Ru, glat, blank, mat, gennemsigtig, ujævn Får man lyst til at røre ved den?

modale tekster har mange gange en indre kraft, som træder frem, når man med lyst og nysgerrighed lever sig ind i deres univers og prøver at give det mening. Der er ikke nogen facitliste. Målet er, at eleverne netop kan finde mange fortolkninger, men altid med dokumentation i form af henvisninger til collagen, skulpturen, pressefotoet, kunstbilledet eller hvilken udtryksform, der nu er i fokus.

Kildeliste: Prøvebekendtgørelsen Prøvevejledningen Fælles Mål Ringen: blixen.dk Winnie Meisler: meisler.dk Sculpture by the Sea: aros.dk

DANSK 7.-10. KLASSE

Mere dansk i dybden ...

Så er der nye titler i den populære genreserie. Jimmi Michelsen står bag hæftet om AUTOFIKTION med tekster af Caspar Eric og Yahya Hassan, mens Anna Karlskov Skyggebjerg har udarbejdet BIOGRAFIER, der bl.a. rummer et stillads til en fælles gennemgang af selvbiografien Jeg er Malala (2014) eller en selvvalgt biografi.

■

Se mere på gu.dk

I begge materialer møder eleverne tekster, billeder, læsninger og forslag til relevante greb og værktøjer, når de for alvor skal i dybden og i samtale med litteraturen.

■

Rammerne til det fælles danskarbejde med at analysere, fortolke og perspektivere vedkommende tekster er her lagt tilgængeligt og overskueligt til rette. Det er bare om at komme i gang!

A053

AUTOFIKTION udkommer januar 2017.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

KLUMMEN

KLUMMEN Carina Lilli Amund Zingenberg Projektleder BIBIANA Danmark

FolkeskolenColourful Rights er igen i sommer – menneskerettigheder blevet reduceret illustreret af børn til og unge en Menneskerettigheder og børnekonventionen er

svære størrelser at arbejde med, selv for voksne, så når vi vælger at rette vores blik mod børn og unge gennem projektet Colourful Rights, er jeg blevet forbløffet over, at de har taget imod projektet med åbne arme. De har ikke været begrænsende i deres betragtninger, som voksne kan være, de er ærlige og umiddelbare både i tanke og handling.

Over 1000 skole- og gymnasieelever har været gennem et forløb, hvor de er blevet undervist i menneskerettigheder og børnekonventionen. Derefter har de skullet kanalisere den viden ned på en 20x20 cm træplade.

I stedet for læreren er det nu en kunstner, der tegner og fortæller, lægger rammer for opgaven og viser, hvordan man kan lave sit udtryk. Derfra har hver elev haft frie hænder til at fortolke. Det er der kommet over 1000 vidt forskellige illustrationsværker ud af – værker, der alle viser, hvad den enkelte elev har taget med sig fra undervisningen, og hvilke tanker det har sat i gang, og det er ikke så lidt!

Under workshoppen har jeg været rundt og tale med eleverne, og hver enkelt elev havde sin egen historie bag det værk, de var ved at lave. Nogle lette og morsomme, andre alvorlige og tunge. Nogle tog udgangspunkt i sig selv og deres egen hverdag og værdier, andre i et barn i et andet land med alt, hvad det indebærer af savn og mangler i forhold til deres egen virkelighed. Projektet har sat mange tanker i gang hos eleverne og gjort et komplekst emne meget konkret for dem. De har fået sat ord og billeder på deres egen hverdag, men også vist, hvordan de forestiller sig, at børn og unge har det ude i verden. De fleste havde aldrig hørt om menneskerettighederne og børnekonventionen før, og en del af dem tog det for givet at have tag over hovedet, gå til fritidsaktiviteter og have mulighed for at gå i skole.

Den arbejdsform, vi har benyttet under Colourful Rights, er helt speciel og har givet både elever og lærere noget at tænke over. Det har været en givende oplevelse at arbejde med børn og unge på denne måde, hvor den læring, de får, kommer til udtryk via kreativitet. Jeg har gennem forløbet talt med alle lærerne, og mange har været forundrede over, hvordan deres elever har taget imod opgaven, og især at de elever, der normalt har det svært i skolen, er blomstret op og har vist en side af sig selv, deres lærere ikke vidste, de besad. Nu da værkerne er udstillet i byrummet i Ørestad, føler alle en tilknytning og et ejerskab, der uden tvivl skyldes den proces, de har været igennem.

21

22

FAGLIG OMTALE

DANSK 4 –– 2016

Naja så SKAM i badekaret på sin ferie på Kreta.

VI SER SKAM

SKAM AF JENS RAAHAUGE, BESTYRELSESMEDLEM I FOLKESKOLESEKTIONEN.

Den norske serie SKAM er blevet helt utrolig populær, og rigtig mange af seerne er danske. Serien har fået meget fine anmeldelser, og de unge selv er også vældig begejstrede.

DR3 har købt rettighederne til sæson 1 og 2 af SKAM, der vises fra 1. december.

Der kommer det også frem at mange danske seere allerede har sett serien på NRKs hjemmeside – og dét med norsk tale og norske undertekster! – men at potensialet er enda bredere.

Ifølge Håkon Moslet (redaksjonssjef for Skam, red.) var hele 40.000 dansker inne på P3s nettsider for å se premieren på tredje sesong av «Skam».

– Derfor er det på høy tid at danskene også får sett serien med danske undertekster, påpeker han.

Fra den norske VG (Verdens Gang) den 10.10.2016

>

MARKUS FRA 8. KLASSE, NORDSJÆLLAND SKAM er interessant, fordi den handler om et liv, jeg kan genkende fra min gamle skole. Her gik jeg i en klasse, som gik helt i opløsning, fordi pigerne, som der var flest af i starten i hvert fald, slet ikke kunne enes. De var onde ved hinanden.

Her synes jeg, det bliver interessant at se, hvordan sådan nogle problemer udspiller sig imellem nogle, som er lidt ældre.

Det er fint nok, at den er på norsk. Det er ikke så svært at forstå. Nogle af ordene er lidt fremmede, men dem står jeg og tænker over, når jeg fx jonglerer med en bold. Jente, grine og lunch og sådan nogle ord. Og så lyder norsk godt. Somme tider svarer jeg min mor på norsk, når hun kalder på mig.

FAGLIG OMTALE

>

NAJA FRA 8. KLASSE, AMAGER SKAM handler om noget, som jeg selv har været igennem, men også om hvordan man prøver at finde løsninger. Du får godt stof at tænke over, når du har set et afsnit. Jeg er så glad for at se serien, at jeg hver aften sad og så et afsnit i badekarret på et hotelværelse, da jeg var på ferie på Kreta. Det nemlig der, der var bedst net.

Jeg synes, det er nederen, at DR3 har købt serien og vil give den danske undertekster, for noget af det fede ved at se den er, at man hurtigt lærer norsk. Og det er da et kjæmpe greit sprog det.

23

Det var lidt svært i starten, at det var på norsk – uden danske undertekster. Men jeg skulle kun se et par afsnit, så var jeg vant til det. Det er ikke svært at forstå.

SKAM så snart man er inden for døren.

>

NINA FRA 8. KLASSE, AARHUS Jeg ser SKAM, fordi historien sætter den måde, vi unge selv lever på, i perspektiv. Der er pigedrama. Der er flittig brug af Facebook og netchat. Der sker alt det, der også kan ske hos os selv – selv om de er lidt ældre, så der måske er flere kæresterier, end hvad vi oplever i min gruppe.

Undervisning og bibliotek

Ida Jessen

Klaus Rifbjerg

Helle Helle

Forfatterweb sætter forfatterne ind i en litteraturhistorisk sammenhæng og har omfattende kildemateriale. Dyk ned i forfatterskabet og få baggrund og værkanalyser.

Udgives af DBC as i samarbejde med iBureauet/Dagbladet Information

24

FAGLIG OMTALE

DANSK 4 –– 2016

CPH:DOX LANCERER NYT SKOLEPROGRAM OG AFHOLDER KURSUS FOR LÆRERE Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX udkommer i 2017 for første gang med et film- og skoleprogram målrettet elever i folkeskolen. I den forbindelse afholder festivalen i samarbejde med Dansklærerforeningen et kursus om digital dannelse, der skal belyse de udfordringer, som både lærere og elever møder i den nye, digitale virkelighed.

AF MARIE ØRBÆK CHRISTENSEN, CPH:DOX

Fra cyberchikane til digitalt kontroltab Den nye, digitale virkelighed er kommet for at blive, men er i konstant forandring og udvikling. Smartphonekameraerne bliver bedre for hver iPhone-model, sociale apps skaber hele tiden nye delingsmuligheder, og den konstante forbindelse til nettet udvisker grænserne mellem livet online og offline. En smartphone er ikke længere en telefon – det er en hel produktionsenhed.

Direkte fra telefonen i baglommen har de unge mulighed at optage, redigere og dele billeder og videoer med hinanden.

Det skaber fantastiske kreative muligheder, men gør også de unge sårbare. For der er mindst lige så mange udfordringer forbundet med den nye, digitale virkelighed – udfordringer, der strækker sig fra cyberchikane og digital mobning til opløsningen af skellet mellem at være online og offline.

Skoleprogram som supplement til dansklærernes indsats 78 procent af befolkningen mener, at digital dannelse, online færdselsregler og god opførsel på nettet skal på skemaet i folkeskolen. Men det er ikke en opgave, lærerne alene kan løse – slet ikke dansklærerne, der i forvejen har fået helt nye

udfordringer med at skulle undervise eleverne i medieproduktion i en digital virkelighed, der er i konstant forandring.

CPH:DOX har derfor skabt et skoleprogram, der kan understøtte lærernes arbejde gennem tematiserede filmvisninger, skræddersyede undervisningsmaterialer og praktiske videoworkshops. CPH:DOX byder ind med en enorm viden om, hvad det vil sige at kommunikere gennem levende billeder, fortælle andres eller sin egen historie og ikke mindst hvad der sker, når vi deler noget personligt med en stor modtagergruppe.

Samarbejde med lærerne er alfa omega For at sikre projektets forankring og effekt og for at blive klogere på eleverne og lærernes helt konkrete udfordringer har CPH:DOX brug for et solidt samarbejde med især dansklærerne. Hele rygraden i CPH:DOX’s skoleaktiviteter er et tæt samarbejde med lærerne, og det er derfor afgørende, at Dansklærerforeningen er med inde over projektet – og at lærerne selv bliver hørt.

Derfor inviterer CPH:DOX i samarbejde med Dansklærerforeningen til kursus den 11. januar 2017 med fokus på digital

FAGLIG OMTALE

Den nye digitale virkelighed er fuld af muligheder – og udfordringer. Bliv klogere på potentialet for børn og unge sammen med CPH:DOX

dannelse og media literacy. Frem for blot at invitere til en præsentation af vores film- og aktivitetsprogram er formålet sammen med lærerne at diskutere fælles udfordringer og muligheder for at modvirke de risici, der følger med den nye, digitale virkelighed.

NYT SKOLEPROGRAM PÅ CPH:DOX CPH:DOX har eksisteret siden 2003 og lancerer i 2017

for første gang et selvstændigt skoleprogram med film

og events til både folkeskolen og ungdomsuddannel serne.

Skoleprogrammet byder på en række temaer, heriblandt

digital dannelse og media literacy, og indeholder

håndplukkede dokumentarfilm med tilhørende under visningsmaterialer, livearrangementer, debatter, video workshops og meget mere.

CPH:DOX’s nye skoleprogram løber af stablen under

næste udgave af festivalen, det vil sige den 16.-26. marts 2017.

25

KURSUS DEN 11. JANUAR 2017

Kurset finder sted den 11. januar 2017 klokken 12:00-16:00 i Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K. Programmet er udviklet i samarbejde mellem CPH:DOX og Dansklærerforeningen og er målrettet dansklærere på mellemtrinnet og i udskolingen.

Billetter koster 300 kroner for medlemmer af Dansklærerforeningen, normalpris 450 kroner. Køb billetter, og se kursusprogrammet på dansklf.dk.

26

KATJAS KRAMBOD

DANSK 4 –– 2016

KOM OG DANS I SYNDENS HULE …

– Guuud … Viser du stadig den, sagde en kollega med vantro i stemmen og så på den stak, jeg netop havde smidt fra mig på bordet på lærerværelset. Varme kopier, fresh fra kopimaskinen, toppet med fem dvd-eksemplarer af Nils Malmros legendariske kultfilm Kundskabens Træ fra 1981. Jeg fik lidt røde ører. Men ja … Jeg ikke alene viser den. Jeg underviser i den. For hvordan kan man næsten lade være?

AF KATJA GOTTLIEB, BESTYRELSESMEDLEM I DANSKLÆRERFORENINGEN

KATJAS KRAMBOD

Mit første møde med Kundskabens Træ fandt sted vinteren 1982 eller 83. Jeg var 9-10 år gammel og husker, at vi blev stuvet sammen i skolens biologilokale, hvor der helt ekstraordinært skulle vises film. Da jeg var en af de små, blev jeg parkeret forrest på gulvet. Jeg husker forventningens glæde der i mørket. Og jeg husker den knitrende lyd af en 16-mmfilmfremviser. Og så husker jeg følelsen af at smelte af skam ud på linoleumsgulvet ved synet af de nøgne kroppe i omklædningsrummet og ikke mindst skøjtescenen på den isdækkede sø, hvor store Kurt trækker bukserne af Gitte, mens filmens hovedperson Niels-Ole trækker sig tilbage i mørket med en blanding af rædsel og nysgerrighed malet i ansigtet.

Da lyset igen blev tændt, var jeg rystet. Og verden blev aldrig helt den samme igen. Jeg brød mig ikke om filmen, og det pæneste, jeg kunne sige om den, var, at jeg i det mindste var sluppet for matematik.

Men som Malmros så fint viser os; det, der sker i mørket, kan man ikke bare sådan ryste af sig. Og jeg har båret mit første møde med Kundskabens Træ med mig som en erindring lige siden. ” – Jeg VIL ikke blive ved med at vise lysbilleder, hvis I ikke opfører jer ordentligt” Fra undervisningsfilm til filmundervisning Til gengæld har jeg ingen erindring om, at jeg blev undervist i filmen. Eller at vi overhovedet talte om den efterfølgende.

Nu kan min hukommelse sagtens spille mig et puds, men som beskrevet i artiklen ”Fra undervisningsfilm til filmundervisning” af Martin Brandt-Pedersen og Flemming Kaspersen1, er der over tid sket en markant udvikling i måden, hvorpå vi anvender film i skolen, og det forekommer sandsynligt, at jeg husker rigtigt.

I artiklen beskriver forfatterne udviklingen i brugen af levende billeder i skolen. En udvikling, der selvfølgelig er tæt knyttet til den teknologiske udvikling, men også til forståelsen af tekstbegrebet. Først og fremmest er nye medier og genrer kommet til, siden Statens Filmcentral blev oprettet i 1925. Vi har alene i min tid bevæget os fra 16-mm-fremvisere og én landsdækkende tv-kanal, over vhs-bånd og satellit-tv, og til

27

streamingtjenester på internettet, der giver os uhindret adgang til det, vi vil, når vi vil det. Samtidig fik vi med læseplanen for faget dansk i 1976 indført det udvidede tekstbegreb, der slår fast, at alle meddelelser med en hensigt er at opfatte som tekster. Det være sig tale, skrift, musik, billeder og altså også film.

Men et andet og lige så væsentligt parameter er, at lærerne har fået en faglighed på området. Filmundervisning kræver, at lærerne ved, hvordan man underviser i film, og altså ikke alene viser film som en afslutning på et litterært forløb, hvor man læser en bog og derefter slutter af med den filmatiserede udgave. Filmundervisning kræver, at man som med novellen eller romanen arbejder med analyse af såvel form som indhold. Og ikke mindst har de seneste års store udbud af stærke, danske kortfilm formentlig spillet en rolle, ift. at filmundervisning i dag er en etableret del af danskundervisningen. ” – Det gad jeg ikke gi en krone for …”

Hvorfor så Kundskabens Træ?

Hvorfor skal man så som lærer vælge en over 30 år gammel film, der oven i købet foregår i en endnu fjernere fortid? Der er så mange andre stærke og nyere film, man kan vælge i stedet. Kundskabens Træ kan noget særligt. Den udspiller sig i årene 1958-60 og er selvfølgelig et billede på perioden.

Men den har klassikerens styrker; at den er almen gyldig og på tværs af tiden formidler en erfaringsdannende kunstnerisk oplevelse. Få har med så stor sikkerhed formået at skildre puberteten så præcist og loyalt, som Malmros gør det i Kundskabens Træ. Og fra min plads i halvmørket bag i klassen har jeg mere end en gang siddet og set to piger sende hinanden indforståede blikke gennem lokalet, når den upopulære Mona, i filmen kaldet Klister, tillidsfuldt spørger Lene, om hun må låne hendes sæbe i omklædningsrummet.

Lene tøver. Ikke længe, men lige præcis så længe, at vi når at bemærke det. For hvem vil låne Klister sin sæbe? Og de kender det, virkelighedens piger. Nils Malmros nailer problematikken helt uden ord, mens den samtidig udspiller sig for øjnene af os i klassen anno 2016. Og som Klaus Rifbjerg skrev i sin anmeldelse af filmen i det nu hedengangne danske

28

KATJAS KRAMBOD

DANSK 4 –– 2016

filmtidsskrift Levende Billeder: ”Og så er det man får lyst til at råbe: længe leve den evige pubertet, for en definition af dens tilstand omfatter netop en positivt usikker, men alligevel klippefast tro på, at et eller andet kan lade sig gøre, at noget er på vej, noget vidunderligt.

Ikke en af personerne – blandt de unge – i Kundskabens træ er ikke besat af netop den følelse. Den presser sig på overalt, aflæses i blikke, ses i en krops holdning, i den måde en piges skuldre betragtes af kameraet på, lyder gennem vuggen, når man i klasseværelset ved siden af er ved at indøve det årlige juleoratorium, skyder frem også i de overgreb pigerne og drengene begår mod hinanden, mens de famler sig frem for at erobre og finde – ikke kun det modsatte køn, men også sig selv.”2 Kundskabens Træ er ikke en børnefilm. Kundskabens Træ er en film om børn. Den giver os indblik i dynamikken i en gruppe børn, og deres udvikling fra de er ca. 13-15 år. Og filmen er da også helt enestående optaget over en toårig periode, så vi ser vitterligt børnene vokse for øjnene af os.

Men selvom filmen tegner et gruppeportræt, er det først og fremmest en film om de to hovedpersoner Elin og Niels-Ole og deres udvikling gennem puberteten.

Netop puberteten er et klassisk og uopslideligt udgangspunkt og omdrejningspunkt i undervisningen i de store klasser.

Vi kender trylleeventyrene med deres frigørelsesmotiv og modenhedsprøver, men et hurtigt greb i den litterære skoletaske byder også på de helt tunge drenge som Karen Blixen, Klaus Rifbjerg og senest Janne Teller, der alle på hver deres måde har behandlet overgangen og de eviggyldige temaer som skyld og uskyld, frihed og ansvar. Og ikke mindst rejser Tellers Intet, som i disse år findes på toptilisten over opgivne hovedværker til folkeskolens prøve i dansk3, i den grad spørgsmålet om livets grundvilkår. Som i Kundskabens Træ følger vi en gruppe unge i overgangen fra barndommen til voksenlivet, og fra sidelinjen ser vi både tabet af uskyld og grusomheden, der opstår i jagten på at finde sig selv og meningen med livet. Hvis livet da har en mening? ” – Slip mig! Det klistrer … Det klistrer …”

Ind i filmen Året er 1958. Stedet er Aarhus Katedralskole. Fru Andreassen viser 2. mellem lysbilleder fra New York. Jørn sidder i mørket

KATJAS KRAMBOD

og kaster papirkugler efter Elin, der smigret ignorerer ham.

Anne-Mette ser forarget og måske lidt misundelig til, og Niels-Ole og Willy Bonde kravler rundt på gulvet. Resten af klassen gør, hvad den kan, for at sabotere fru Andreasens fortvivlede forsøg på at praktisere det, vi i dag nok ville kalde en tynd klasserumsledelse. Bedst som man som tilskuer næsten ikke kan rette sine tæer ud, får fru Andreasen alligevel nok, og lyset bliver tændt. I samme åndedrag falder rollerne tilbage til normalen. I dagslys er læreren atter en autoritet.

Og 2. mellem er knap så kry.

Den legendariske åbningsscene fra Kundskabens Træ er på mange måder karakteristisk for filmen og peger i retning af flere af de vinkler, der kan danne udgangspunkt for arbejdet med filmen; lys og mørke, de voksne og paradistemaet.

Malmros arbejder systematisk med brugen af lys og mørke filmen igennem, og som lys og mørke er hinandens modsætninger, er de på forunderligvis alligevel hinandens forudsætninger. I mørket prøver man grænser af; man famler sig bogstavelig talt frem, og som filmen skrider frem, bliver man mere sikker på hånden. Det ser vi fx i de tre scener, hvor der afholdes ungdomsgilder. Til det første af gilderne har Anne-Mette lovet sin mor, at de ikke slukker lyset. Til det sidste af gilderne foregår der ting og sager i mørket i Monas forældres soveværelse.

Samtidig er både fraværet og tilstedeværelsen af den voksne meget markant filmen igennem. De unge er i gang med en tilpasning til voksenlivet. Denne tilpasning ser vi fx gennem undervisningen på den obligatoriske danseskole, men særligt i de to parallelle scener, hvor Anne-Mette og Elin har en problematik, som tages op med forældrene.

Anne-Mette løser tillidsfuldt konflikten med sin mor på eget initiativ, hvorimod Elins udsættes for begge sine forældres mistænkeliggørelse og vrede på grund af en gave, hun har modtaget af en ældre dreng.

Sidst men ikke mindst strutter Kundskabens Træ af bibelreferencer, og der er rigeligt at gå i gang med her. Der er ikke tale om en religiøs film; snarere skal man måske se bibelreferencerne som de urfortællinger, de er. En af disse er slangescenen på søen, hvor Niels-Ole for første gang konfronteres med seksualiteten. Hans uskyldige forelskelse i Maj-Britt står herefter i et andet lys, som vi efterfølgende ser det i scenen, hvor han er på skovtur med Maj-Britt og veninden Ina. Et kort sekund krakelerer idyllen i paradiset, da Maj-Britt falder over en træstub. Og vi ved godt hvorfor.

29

” – Jeg synes det samme som Niels-Ole, Elin og Mona siger …”

Det videre arbejde På nettet ligger meget materiale om filmen. Ikke mindst er filmens officielle hjemmeside en ren skatkiste af informationer og links. Her ligger også links til flere undervisningsforslag.

Filmen kan desværre ikke streames, men man kan være heldig at finde den til en 50’er. På den baggrund er et mindre klassesæt overkommeligt at anskaffe, så eleverne kan arbejde sammen i grupper om analysearbejdet. Kundskabens Træ blev i 2004 kanoniseret og er værk nummer 43 på den danske kulturkanon.

Noter: 1 Christiansen, Hans-Christian m.fl. (red): Læring med levende billeder, Samfundslitteratur 2010, pp.255-267 2 www.kundskabenstrae.dk 3 http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/ Folkeskolens-proever/Censur-og-evaluering/ Evaluering-af-proeverne?smarturl404=true Litteratur: Christiansen, Hans-Christian m.fl. (red): Læring med levende billeder, Samfundslitteratur 2010 Conrad, Karen: Uskyld og tab, Dansklærerforeningen 1992 Malmros, Niels: Kundskabens Træ. Nordisk Film 1981 Teller, Janne: Intet. Dansklærerforeningen 2000 Rifbjerg, Klaus: Den kroniske uskyld, Gyldendal 1958 www.uvm.dk www.kundskabenstrae.dk er filmens officielle hjemmeside.

30

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

DANSK 4 –– 2016

DET GODE

FOTOGRAFI Samtale mellem fotochef Thomas Borberg, Politiken, og lærer Katja Gottlieb – overhørt af Jens Raahauge, medlem af Folkeskolesektionens bestyrelse.

AF JENS RAAHAUGE, BESTYRELSESMEDLEM I FOLKESKOLESEKTIONEN

I dagbladet Politikens store udstillingshal, Pressen, kan man for tiden se World Press Photos udvalgte vinderbilleder fra 2015.

Her har jeg sat Politikens fotochef, Thomas Borberg, og lærer Katja Gottlieb stævne til en samtale om det gode pressefoto og dets plads i undervisningen.

Godt gemt bag den store trappe, der fører ned til udstillingen, får jeg øje på to drenge, der sidder med A4-ark og energiforladte kroppe; Samet og Julius fra 9. klasse på Lykkeboskolen i Valby. De er blandt de flere end 4000 skoleelever, som har besøgt udstillingen inden for de første 4 dage. ”Vi har valgt vores yndlingsbillede – det med vulkanen. Det er så godt timet med lynet, der slår ned på samme tid, som vulkanen er i udbrud”, og ”Ja, og så er røgskyen og lavaen flotte i farverne”, lyder begrundelserne. ”Sidste år valgte vi det om flygtninge, der prøver at komme igennem noget pigtråd, fordi vi har hørt om det i skolen”. ”Det er godt, fordi det fortæller en historie”, lyder begrundelsen. På mit spørgsmål om, hvorvidt de ser mange billeder til daglig, er svaret nej, og de nikker bekræftende og grinende, da jeg spørger, om det er deres lærer, der har ”tvunget” dem til at se udstillingen.

Nu har Thomas Borberg, Katja Gottlieb og jeg placeret os i en lille rundkreds i et hjørne af udstillingen, og jeg spørger

Thomas, om han er enig med de to drenge i, at vulkanbilledet er et godt pressebillede. ”Jeg vil snarere kalde det et godt fotografi. Faktisk er betegnelsen pressefoto udvandet, for vi er fotojournalister eller journalister, der tager billeder. Vi skal fortælle historier med fotografierne. Og i den forstand er Jacob Ehrbahns flygtningebillede et godt fotografi, for det gør det, som man skal som fortæller: Det rammer os på følelserne og tegner starten på en sanset rejse; det rammer os ikke bare inde i hovedet, men alle mulige andre steder. Fotografiet skal ikke bare registrere, men tale til sanserne og følelserne. Alle kan jo tage gode billeder, men fotojournalisten er trænet i at øjne en fortællende situation, fx har Peter Hove taget et billede fra en regnhærget Roskilde Festival, hvor der midt på festivalpladsen er opstået en sø med en gummibåd og en nordmand, der leder efter en flaske sprit, han har gravet ned. Det fortæller alt om festivalen det år, som en slags Knausgaard-roman.”

Jeg vender blikket imod Katja, og hun griber Knausgaardsammenligningen. ”Akkurat som man må hjælpe eleverne med at lukke en tekst op, sådan må man også gå til billederne. Vi sidder jo som undervisere med forskellige nøgler, der kan ændre Bangs Irene Holm fra at være en ophobning af gammelt sprog til at være en fængende historie, der har et

31 Foto: Peter Hove, POLFOTO

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

budskab til moderne unge. Men det, jeg synes er svært med fotografiet og teenagere, er, at de ser så mange og i øvrigt er mest interesserede i selfier. Jeg selv blev som teenager ramt af billedet, hvor en ung mand springer over Muren; det var et eksistentielt valg: Man må springe, når muligheden er der.

Men nu er strømmen af billeder overvældende.”

Thomas nikker: ”Jeg kan godt se problemet. De unge kommunikerer i høj grad ved hjælp af billeder, og ordene er tit forkortet til ukendelighed. Der bliver i verden delt over 30 millioner billeder om dagen, og derfor er det forståeligt, at enkeltbilleder forsvinder i mængden. Ikoniske billeder, som man så indtil for få år siden, var taget af én fotograf, og billedet gik verden rundt og blev fælles. Nu fortælles enhver situation af mange fotografer med et hav af billeder, og det ikoniske har vanskelige vilkår.” ”Men det virker også som om, de på grund af den mængde, de tager ind, bliver billedblinde,” siger Katja, ”akkurat som de to drenge derovre, som syntes, at de fleste billeder på udstillingen var ens.” ”Alligevel er de unge rutinerede billedbrugere. De har en enorm erfaring, men de er ikke selv klar over det. Det er en slags tavs viden. Men de har den. Det er derfor så mange reklamebureauer hyrer fotojournalister – de kan trænge

gennem med et budskab, der rammer følelserne,” supplerer Thomas. ”Jo, men vi kan ikke bare gå ud fra at de unge har digitale kompetencer, selv om de er konstante billedbrugere på nettet.

Vi ser jo, at mange af dem kan ikke orientere sig på en hjemmeside, selv om de har mange timers neterfaring. Vi må finde de nøgler, der skal til for at lukke op for billederne, så deres tavse viden – måske skulle vi kalde det blind viden – kan komme i spil som en ressource,” lyder Katjas erfaring fra klasserummet.

Thomas bryder ind: ”Jeg har en del rundvisninger for voksne her på udstillingen, og når man giver dem nogle helt basale redskaber, så bliver folk overraskede over, hvor meget de kan se. Vi må have det tekniske og det perceptoriske med.

Så kan vi få folk – og altså den unge – til at opfatte fotografiet som en historiefortælling. Fx kan man pege på, at rød er den første farve, øjet ser, den er et signal, som vores organisme ved, vi skal reagere på, fordi den er en advarselslampe, så er vi allerede på vej ind i en billedhistorie.” ”Vi må ganske enkelt blive skarpere på at undervise i billedernes fortælling, men det kræver, at vi som lærere får bedre redskaber, mere viden om fotografiet som sprog,” nikker Katja.

Jeg beder nu om, at vi vender blikket mod den betydning,

32

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

Foto: Jacob Ehrbahn, POLFOTO

det må have for det fotojournalistiske fotografi, at alle i dag tager nyhedsbilleder og deler dem på de sociale medier. I den forbindelse nævner jeg et af dagens billeder, hvor Hillary Clinton står og taler til en gruppe mennesker, der alle vender ryggen til, fordi de er ved at tage selfies med præsidentkandidaten. ”Men det var meningen,” indskyder Thomas. ”Ja, men alligevel,” fortsætter Katja: ”Jeg var med min datter til koncert med One Direction, og stort set alle oplevede begivenheden igennem skærmen på deres iPhones.”

Men tilbage til sporet: På spørgsmålet om, hvorvidt den demokratiske mulighed for at tage og dele billeder presser det professionelle fotografi, ræsonnerer Thomas, at det selvfølgelig er et problem, at mængden er så stor, at det kan være svært at få øje på det enkelte billede. ”Men heldigvis er der så meget lort, at når der er et godt billede, så kan det nærmest

DANSK 4 –– 2016

give en mavepuster. Men der er så mange billeder, at vi nok ikke får ikoniske billeder igen. Tag for eksempel billedet af den druknede flygtningedreng, Aylan Kurdi, i strandkanten. Det var stærkt. Det var voldsomt. Det var et godt billede. Men det var også en af de første gange, hvor de sociale medier løb med dagsordenen, fordi der var taget så mange billeder af den samme situation. Og de blev delt på nettet. Så på sin vis har vi aldrig været så godt dækket ind som nu.” ”Men vilkårene er ændret på få år. Fotograf Lars Hansen var for omkring 50 år siden i New York, hvor han fotograferede en flyulykke. Han tog selv til lufthavnen og gav filmen til en passager, der lovede at aflevere den til Politiken, der fik filmen fremkaldt, og så som første avis i Europa kunne bringe et billede af ulykken. Da der for nylig var terrorangreb i Bruxelles, gik der to sekunder før billederne væltede ind. Så

TEMA – ANDRE UDTRYKSFORMER

i dag bliver begivenheder billeddækket massivt, og man kan spørge, om fotojournalistens billede stadig har sin berettigelse.

Lad os tage Breiviks terrorangreb på Utøya som eksempel. De almindelige mennesker her kan noget, som ingen andre kan: De er til stede i nuet. Men vi så også, at da de professionelle fotografer kom, kunne de fortælle om begivenheden på en sober og æstetisk stærk måde, der gjorde, at deres billeder kom til at være dem, der kunne blive stående og fortælle historien i det lange perspektiv,” forklarer Thomas. ”Min opgave som lærer er at få rettet kameraet herfra og derud, så vi ser ud på verden og ikke ind i os selv,” funderer Katja, mens hun anskueliggør synspunktet ved at dreje sin mobil en halv omgang. ”Derfor er din sondring mellem det nu-bundne og det, der holder i det lange perspektiv, interessant. I undervisningen skal det lykkes at ramme elevernes

33

følelser, og det kan man ved at lukke op for det, der har den kvalitet at tale til følelserne.” ”Dertil kommer, at vi som oftest vælger at vise os fra den pæne side med vores egne billeder, mens fotojournalister også viser verdens grusomme sider. Når jeg viser rundt her på udstillingen, spørger folk tit om, hvorfor vi kun viser det rædsomme. Men det gør vi heller ikke; det er bare det, vi husker. Det kan vi se, hvis vi tager en rundgang mere,” fortæller Thomas. ”En af de ting, man arbejder meget med som lærer, er at få øjnene op for, at der er noget, man tror, man ser, og så er der det, som rent faktisk er på billedet. Har I en diskussion om troværdigheden i de billeder, I bringer?” spørger Katja. ”Ja, vi har den hver eneste dag, for vi kommer aldrig til at vise virkeligheden som den er. Vi viser hele tiden de udsnit, fotografen har valgt. Så vi må diskutere de valg og de beskæringer af virkeligheden, fotografen har valgt. Men vi må selvfølgelig også forholde os til muligheden for teknisk manipulation af billederne. Og her er vi helt firkantede. Det er ganske enkelt fyringsgrund på Politiken. Vi accepterer ikke, at man laver reportage gennem manipulation. Men omkring den første diskussion om fotografens valg må vi bygge på tillid til hinanden. Det må være sådan, at en person, der har stået ved siden af fotografen, kan genkende situationen, hvis hun ser billedet,” forklarer Thomas. ”Det er jo ligesom forskellen på en novelle og et blogindlæg,” supplerer Katja. ”Der er frit slaw i novellen, men på bloggen skal man holde sig til en virkelighed. Den skelnen mellem manipulation, som er tilladt i kunst, og kravet om at være virkelighedsloyal i reportagen samt den skelnen, du foretog tidligere mellem det nu-bundne og det, der har et længere perspektiv, får mig til at kigge indad. Jeg underviser i pressefotografiet, men har aldrig opgivet det til afgangsprøven, fordi jeg er bange for, at der for eleven ikke ”er kød nok på”. Men efter den her samtale kan jeg se, at jeg skal have et højere ambitionsniveau.”

Katja og Thomas er enige om, at en god undervisning i fotografiet som fortælling rummer muligheder både for at indkredse fortællingen og at komme ind bag fortællingen.

De jubler over sangerinden Adele, som annoncerer en aflyst koncert illustreret med et foto, hvor hun er usminket og snueramt. Det er den slags modbilleder, der kan fjerne presset fra sårbare unge. Det er den slags undervisning, som også kan bidrage til en indsigt, der får unge til at tænke sig om en ekstra gang, når de med et nøgenbillede af sig selv står over for valget send/send ikke.

34

DIN FORENING

DANSK 4 –– 2016

Din forening præsenterer et udpluk af Dansklærerforeningens mange initiativer og aktiviteter for grundskolelærere og lærerstuderende. Læs mere på dansklf.dk.

Vi er med på DE STORE LÆSER i januar Dansklærerforeningen deltager i konferencen med udstilling og oplæg om Grafiske romaner, der er udgivet på foreningens forlag. Konferencen afholdes d. 26.-27. januar 2017 i Viborg.

Vi takker alle, der gennem årene har deltaget i H.C. Andersen-oplæsning I 15 år har vi afviklet DM for 7. klasser i H.C. Andersen-oplæsning.

Omkring 1000 klasser har deltaget, og hvert år har budt på velforberedt oplæsning af høj kvalitet. Nu har Folkeskolesektionens bestyrelse besluttet at indstille denne konkurrence og bruge resurserne til nye initiativer, der kan styrke undervisningen i vores fag. Og vi siger hjertelig tak til alle, der har været med gennem årene. Beslutningen betyder på ingen måde, at vi tillægger oplæsning mindre status. Derfor er vi også gerne behjælpelige med oprettelse af regionale oplæsningskonkurrencer og oplæsningskurser for dansklærere og/eller elever. Skriv herom til dansklf@dansklf.dk

Vi ser frem til Nordisk Barnebokkonferanse Nu ligger programmet til Nordisk Barnebokkonferanse på Sølvberget i Stavanger klar. Denne konference afholdes hvert andet år, i 2017 fra den 6.-8. februar. Årets tema er Den visuelle vendingen. Fra hele Norden kommer her forfattere, illustratorer, forlagsfolk, bibliotekarer, lærere og andre med interesse i børnebogen for at blive inspirerede, udveksle erfaringer og blive ført ajour med udviklingerne på området. Jens Raahauge fra Folkeskolesektionens bestyrelse er dansk medlem af konferencens programråd. Læs mere på Sølvbergets hjemmeside.

DIN FORENING

35

Vi er med i det nordiske samarbejde MiMi Olsen Hans-CHristian CHristiansen

GraFisKe rOManer Jeg er okay.

I NORDSPRÅK er vi sammen med de andre nordiske modersmålslærerforeninger om at tage initiativer, der kan styrke undervisningen i nabosprog og kulturforståelsen imellem de nordiske landes elever. Og selv om det nok ikke er muligt at få undervisning til at matche effekten af unges frivillige valg af SKAM, så er det stadig vigtigt at levere gedigen undervisning i nabosprogene. Det arbejder NORDSPRÅK ufortrødent for. Folkeskolesektionens repræsentant i NORD... så SPRÅK-samarbejdetOKay er Ida Geertz.

Følg er med ivi NORDSPRÅKs aktiviteter og kurser på nordsprak.com.her. Det er det

grå hus på venstre side.

DansKlÆrerFOreninGens FOrlaG

Vi glæder os over nordisk inspiration Som en udløber af Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris har forlaget Høst & Søn netop udgivet en godbid til alle nordister og til alle, som ikke ved, at de gerne vil være nordister: Den nordiske børnebog. Bogen er inspireret af en sarkastisk tegneserie af Rasmus Bregnhøi, og den indeholder bidrag af reflekterede ildsjæle fra de nordiske lande og sprogområder. Udgivelsen er støttet af Nordisk Ministerråd. Og lad os så som et p.s. være stolte over, at Danmark er det land, der lever bedst op til et af målene for Nordisk Råds Pris: at oversætte18/03/10 16.06 andre nordiske landes børnelitteratur.

Vi lytter til den2radio.dk Den2radio er en ikke-kommerciel netradio, som har sat sig for at producere kvalitetsradio. Og det er nu lykkedes igennem 9 år. I radioens arkiv er et væld af udsendelser, der har interesse for alle, der arbejder med danskfaget. Månedligt er der en rundbordssamtale mellem ronkedorerne (Georg Metz, Egon Clausen, Nikolaj Ifversen og Jens Raahauge) om fagbøger, og lige nu er der en udsendelsesrække, Gamle Pædagoger, hvor Egon Clausen har talt med Brian Degn Mårtensson, Jens Raahauge, Thorkild Thejsen og Peter Kemp.

Vi skal se INTET Teater V og teater Nordkraft spiller forestillingen INTET, baseret på Janne Tellers berømte roman af samme navn.

Forestillingen henvender sig til elever fra 7.-10. klasse.

Forestillingen spiller på TEATER V fra den 30. jan. – 10. feb. og igen 13. - 31. mar. 2017 i Prøvehallen, Porcelænstorvet 4 i Valby. Læs mere om tidspunkter og priser på teater-v.dk

Kan jeres bøger læse sig selv højt? Ændre skrifttype? Skifte til en lettere version?

Gør differentiering lidt nemmere ...

Danskfaget Prøv gratis på clioonline.dk

PÆDAGOGISK FRIKVARTER

37

EN NY LÆRERS DAGBOG FRA HVERDAGEN – TANKER OM, HVAD ANDRE UDTRYKSFORMER BETYDER FOR DE SVAGE LÆSERE AF STINE MIA LARSEN, LÆRER PÅ OURE EFTERSKOLE

DAG 1 – NYT OG FORSKELLIGT

Hej dagbog.

Så er første dag på Oure overstået. Det betyder 27 nye elever fra 27 forskellige skoler med 27 forskellige niveauer, 27 måder at blive undervist på og ikke mindst 27 forskellige forventninger til danskundervisningen. Det er altid spændende, hvilken ballast eleverne kommer med, og i år bliver vist ikke anderledes. Niveauet på begge mine 9.-klassesdanskhold er utrolig spredt. Nogle er glade for dansk, andre har rigtig svært ved at overskue faget – der er flere, som er ordblinde, nogle kommer fra udlandet, og nogle bryder sig simpelthen bare ikke om dansk som fag. De udtrykte i dag, at især de lange tekster, som vi nogle gange skal igennem, bliver hårde at læse. Godt at hvert andet af mine forløb omhandler andre udtryksformer så!

Dag 7 – ER 8 NORMALSIDER SÅ SLEMT?

Åhhh dagbog …

Vi er startet på erindringsgenren, og det er tydeligt, at det er tungt for nogle af eleverne.

Det er hårdt at få dem til at læse teksten 1 gang og derfor UMULIGT at få dem til at læse den IGEN. Er Dan Turell ikke genial at læse mere?? Flere af eleverne faldt fra i min undervisning og nåede aldrig frem til det væsentlige. Det var primært de svagere læsere i klassen, som på forhånd har sat sig selv i ”dårlig til dansk”-kassen. Jeg synes, jeg skulle kæmpe hårdt i gruppearbejdet for at få de sidste i klassen til IKKE at læne sig tilbage, lade de andre gøre arbejdet og være passive i klassesamtalerne. Kan det passe, at danskundervisningen kan skræmme og få eleverne til at lukke i? Det er jo lige præcis det, den ikke må. Der skal kæmpes resten af året – frygter allerede deres møde med det moderne gennembrud.

DAG 24 – DE STORE TANKER FØR FORLØBET MED KORTFILM

Hej dejlige dagbog!!

Det er ALTID en glædesdag at starte et forløb op, som IKKE omhandler tekster, der skal læses. Denne gang skal det omhandle fortællende kortfilm med egenproduktion til sidst.

Men hvorfor er det egentlig, at jeg så ofte skifter tekster ud med udtryksformer? Jeg er ny lærer på 2. år og bruger ret ofte andre udtryksformer i min undervisning, både på

38

PÆDAGOGISK FRIKVARTER

grund af det, jeg lærte på seminariet, men også på grund af den virkning, jeg har oplevet, det har i min daglige undervisning. Jeg ridser lige grundene op for min dagbog … og mig selv.

1. grund er simpel og ligetil: Fordi jeg SKAL! Som alle andre lærere har jeg Fælles Mål for dansk at leve op til.

2. grund er noget mere selvisk: Jeg vil gerne have, at eleverne kan lide at have dansk, og jeg kan sagtens mærke forskel på, når vi arbejder med analyse af noveller, og når vi arbejder med analyse af snapchats, hvor jeg rammer dem og deres hverdag, samtidig med at jeg kan gøre dem mere kritiske overfor de medier, de bruger i hverdagen. Det betyder ikke, at undervisningen skal være sjov og ramme elevernes interesser og hverdag hele tiden. Jeg er af den overbevisning, at eleverne har godt af at opleve noget anderledes og ”kedeligt”. Det er OGSÅ en del af at åbne deres øjne for verdenen, men en god blanding mellem det klassiske og nutidige synes at have virket i min undervisning.

3. grund er personlig, men handler også om dannelse: Litteraturen bidrager for mig til både at udvide elevernes dannelseshorisont og styrke deres evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og forstå disses indhold og nuancer. Men eleverne omgås, modsat mine forældres generation, ikke kun ord. De omgås i dag bunkevis af billeder (faste som levende), som kan danne dem, og som de skal forholde sig kritisk til. Hvis de ikke har et kendskab til de fx filmiske virkemidlers evne til at manipulere og vinkle historier på, så vil de få svært ved at begå sig i verden. Jeg mener altså, at andre udtryksformer, på samme måde som litteraturen, kan danne eleverne og gøre dem klar til at være ansvarsfulde borgere i det samfund, de er en del af.

Derudover har andre udtryksmidler den fordel, at alle elever føler, at de kan være med i undervisningen.

Selv de skriftsprogsudfordrede, som foretrækker at kommunikere med billeder, får lov at skinne.

DAG 25 – ”DET KAN JEG FINDE UD AF”

Hej skønne dagbog!

Da jeg fortalte, at vi skulle arbejde med kortfilm i dansk, udbrød en af mine elever (mere præcist ham, der ikke har sagt NOGET SOM HELST i mine timer i en måned) ”JUHUU! DET kan jeg finde ud af!!” Allerede HER vidste jeg, at det ville blive et skønt forløb.

Vi startede med 5 fælles gruppestafet-brainstorms på tavlen, om hvad de vidste om kortfilm. De blev delt op i 5 grupper, og på 5 minutter skulle de i hver gruppe en efter en skrive så mange begreber, de kunne, på deres brainstorm. Den med flest rigtige begreber vandt legen. Det, der ikke overraskede mig, var, at gruppen med dem, der altid sidder bagerst i klassen og siger ingenting, næsten vandt. Efter at vi havde talt om begreberne på klassen, så vi kortfilmen SPIN – God is a DJ, hvor eleverne skulle skrive så mange begreber ned som muligt, af det de så i kortfilmen.

Bagefter skulle de 2 og 2 finde et minut i filmen, hvor de syntes, at der skete rigtig meget filmteknisk, og analysere det ift. 5 kategorier – lyd, kameravinkling, kamerabevægelse, kamerabeskæring og klipning. De skulle altså bruge begreberne i en kontekst.

Det var imponerende, så godt de læsebesværende elever arbejdede i disse timer, og det var ganske tydeligt, at eleverne havde lettere ved at se og arbejde med billeder, end de havde ved tekster for et par uger siden.

DAG 28 – BEGREBER I KASSER – ”HVORFOR ER DET IKKE SÅDAN MED NOVELLER?”

Pænt goddag dagbog.

I dag skulle der arbejdes med det store HVORFOR, som jeg fra dag 1 minder dem om er rigtig vigtigt i dansk. Det er ganske flot, at de kan bruge begreber i flæng, men hvis de ikke kan tale med om, HVORFOR der bliver gjort, som der gør, så mangler der noget meget væsentligt.

Jeg præsenterede derfor en PowerPoint for dem med begreberne fra i går + nogle nye begreber, som de ikke kendte til (fx den 3. dims, klipning, plot-point m.m.), samtidig med at jeg talte om, HVORFOR det blev brugt = hvilken virkning det havde på seeren.

PÆDAGOGISK FRIKVARTER

Derefter skulle de på 10 minutter i grupper af 3 lave en KORT kortfilm om helte og antihelte, hvor de skulle bruge 5 filmtekniske virkemidler ud fra helt bevidste valg. Efter de havde filmet, skulle de vise deres film for en anden gruppe, som skulle fortælle, hvilke virkemidler der var blevet brugt + hvorfor de var blevet brugt. Det virkede supergodt – lige bortset fra teknikken. De er åbenbart ikke vant til at lave film på mobilen.

Til slut så vi Under bæltestedet, hvor eleverne skrev de væsentligste begreber ned og hvilken virkning, det havde på os seere.

Der var flere, end der plejede, der bød ind i klassesamtalen, da de både havde begreberne + virkningen på plads og derfor ikke var bange for at sige noget forkert.

DAG 31 – I GANG MED ANALYSE – SÅ BLEV DET KEDELIGT IGEN ... HMM …

Hmm ... halløj dagbog.

Så kom dagen. Dagen, hvor de skulle fordybe sig i noget i længere tid.

Vi varmede op med et hjemmelavet vendespil, hvor eleverne to og to skulle finde et begreb og en virkning, der passede sammen. Fx ”fugleperspektiv” og ”får ting/personer til at virke magtfulde/truende”.

Bagefter blev de præsenteret for kortfilmen Grisen, hvorefter de blev delt ud i 5 grupper, som skulle arbejde med forskelligt fokus.

Gruppe 1: Genren, billedbeskæring, fokus/defokus.

Gruppe 2: Fakta om filmen, kameravinkler, farver.

Gruppe 3: Handlingsreferat, miljø, kamerabevægelser.

Gruppe 4: Personer, titel (billedet af grisen), lyd, lys.

Gruppe 5: Komposition (berettermodel/plot-point), klipning.

Derudover skulle alle tale om temaer og deres fortolkning af filmen.

Filmen er ret lang, og set i bagklogskabens skær burde jeg nok have valgt en kortere film, for de gik døde i arbejdet. Dog lænede ingen sig tilbage, fordi de var ”dårlige til dansk”.

Den videre plan er, at de får lov til at arbejde lidt næste gang, og så skal de fremlægge deres fokus for resten af klassen med nedslag i filmen. DET glæder jeg mig til, for det er her, at trådene bliver samlet,

39

og de opnår en dybere forståelse … hvis alt altså går efter planen.

DAG 37 – HAR DE SLET IKKE LÆRT NOGET?

Ja hej hej dagbog!

Er det seriøst, at de unge, som hver dag bruger TIMER på deres computer og mobil, INGENTING ved om at klippe og producere? Opgaven var simpel – lav jeres egen kortfilm om at være ung i Danmark. Det tog tid for dem at komme i gang med projektet – der skulle både ide-genereres, være enighed i gruppen, uddelegeres opgaver, laves manuskript og tales fagfagligt, før de kunne gå i gang. Filmningen tog ikke særlig lang tid, det skulle den helst heller ikke – jeg er ligesom alle andre lærere i landet under et gigantisk tidspres for at nå det hele. Bagefter skulle de så til at klippe og klistre, og WOW hvor ved de INGENTING om computere. ”Hvordan lægger vi det, vi har filmet, ind? Hvilket program skal vi bruge? Hvordan klipper man? Ej, nu slettede den alt det, vi havde lavet – kan man ikke finde det igen?” OG SÅ VIDERE! Her skal der altså sættes ind i min undervisning i fremtiden. Eleverne er bekendt med filmverdenen, kan begreberne, forstår hvorfor de bliver brugt, men selve produktionsdelen tager tid, og de har brug for undervisning i det.

Ideen var egentlig, at de skulle analysere hinandens kortfilm og få respons på deres egen-produktion, men som altid er tiden gået for hurtigt, og der er ikke tid til mere. Måske næste gang. Dog er det altså vigtigt at nævne, at flere af mine læsesvage elever er rykket op i mundtlig karakter og har vist, at de har noget at byde på i dansk! Så nu krydser jeg fingre for, at de tager det med videre til næste forløb – også selv om der også skal læses tekster :-) Over and out dagbog.

40

NYT FRA DANSKFAGET

DANSK 4 –– 2016

PROJEKTER OM LÆSNING OG SKRIVNING I TOP AF THORKILD THEJSEN, PROJEKTLEDER, & JAN KAARE, JOURNALIST, LÆRERPROFESSION.DK

Fra venstre: Agnethe Sehested Olsen, Heidi Højen Andersen og Erica Price Stjernø med deres vinderdiplomer.

Foto: Klaus Holsting.

NYT FRA DANSKFAGET

41

Emner inden for danskfaget er stærkt repræsenteret, når der peges på årets bedste afhandlinger fra skoleområdet. I år med to ud af tre prisvindende bachelorprojekter og et af de tre bedste diplomprojekter.

Når Lærerprofession.dk en gang om året uddeler priser til de lærere og lærerstuderende, der har skrevet de bedste pædagogiske bachelor- og diplomprojekter, er danskfaget som regel godt repræsenteret, og i 2016 er det endnu bedre, end det plejer at være.

For første gang i de fem år, Lærerprofession.dk har fundet frem til de bedste projekter, handler hele tre af dem om danskemner. Lærere og lærerstuderende med fagligt fokus på dansk kommer derfor på vinderskamlen lige så mange gange som projektskrivere med fokus på alle andre fag tilsammen.

Agnethe Sehested Olsen, Nørresundby, fik ved prisfesten i november årets andenpris for sit bachelorprojekt. Projektet

handler om, hvordan man kan forbedre de skriftsproglige kompetencer i danskfaget hos elever i udskolingen.

Heidi Højen Andersen, Aabybro, fik tredjeprisen for sit bachelorprojekt om selvregulering, læringsstrategi og it i dansk. Hun har desuden modtaget fagbladet Folkeskolens Formidlingspris for samme projekt.

Erica Price Stjernø, Frederiksberg, fik andenprisen for sit diplomprojekt om skrivning som en vej til øget læring i fagene.

Individuelle samtaler motiverer Piger får 12, 10 eller 7 ved Folkeskolens Afgangsprøve i skriftlig fremstilling, mens drenge får karaktererne 4, 02 og 00. Det viser censorernes opgørelser fra 2010 til 2014. Den kønsforskel er ikke ny, fortæller Agnethe Sehested Olesen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen Nordjylland. Tal fra 1957 og 1965 viser, at dengang fik piger også gennemsnitligt bedre karakterer end drenge både i mellemskolen og ved realeksamen.

Agnethe Sehested undrer sig. Har pigerne bare bedre skriftsproglige kompetencer end drengene? Eller er opgaverne og skolen mere rettet mod pigerne? Eller er drengene ikke motiveret for at forbedre deres skriftsproglige kompetencer i samme grad som pigerne?

I sin praktik har hun undersøgt, om motivation har betydning for elevernes mulighed for at forbedre deres skriftsproglige kompetencer ved at tage en række initiativer for at motivere eleverne, som hun i projektet benævner ’kammeratvurdering’, ’individuel respons’, ’skrivekontrakter’, ’læringsmål’, ’synlig læring’, ’faglig selvvurdering’, ’fanfiktion’, ’medbestemmelse i undervisning’ og ’ejerskab over egen læring’.

Empirien bygger kun på den 8. klasse, hun underviste i, så der kan selvfølgelig ikke konkluderes noget generelt, men der kan siges noget om netop den elevgruppe: ”Tiltagene viste forskellige grader af motivation og forskellige bevæggrunde fra elevernes side”, skriver hun i projektets konklusionsafsnit. Motivationen ændrede sig fra dag til dag og fra time

42

NYT FRA DANSKFAGET

til time, men de fleste elever blev motiveret af at opleve en faglig udvikling, og af at der var konkrete mål for timerne, fortæller Agnethe Sehested. Særligt samtalerne og fanfiktionnovellen virkede motiverende. Der er noget, der tyder på, at anvendelse af forskellige og varierede motivationsorienteringer i undervisningen var med til at fremme både drengene og pigernes motivation, mener Agnethe Sehested Olsen.

Behov for stærk stilladsering Det tager tid at blive fortrolig med nye læringsstrategier, og digitale værktøjer frister elever til at flygte ud på de sociale medier, hvis de oplever, at undervisningen er kedelig, peger Heidi Højen Andersen på i sit bachelorprojekt, der ligesom Agnethe Sehested Olesens projekt er afleveret på Læreruddannelsen i Aalborg. ”Skal vi som lærere sætte rammer, opstille regler eller måske forbyde telefoner og lignende i timerne, eller er det vores vigtigste opgave at lære eleverne at styre brugen af digitale medier i arbejdet med at gøre dem til selvregulerende og ansvarlige deltagere?”, spørger Heidi Højen og sætter fokus på spørgsmålene: Hvad karakteriserer undervisning i dansk, hvor eleverne lærer gode læringsstrategier? Og hvordan kan digitale medier bruges som et læringsstøttende redskab i den selvregulerende proces?

Hendes empiri er indsamlet i danskundervisningen i en 10. klasse på Aabybro Efterskole med ti drenge og fire piger.

Undervisningsforløbet varede tre uger, havde fokus på digitale medier og multimodalitet og førte til denne konklusion: Elever skal lære at forholde sig til forskellige skift og at kunne løse problemer, som de ikke er forberedt på, men lærere skal turde sætte rammerne. ”Gode læringsstrategier kræver et klasserum, hvor eleverne seriøst og konstruktivt kan vurdere hinanden fagligt.

Men en forudsætning for at skabe denne faglige konsensus er, at der er god tid, handlestrategier, gode relationer til eleverne og en målrettet indsats allerede fra de mindste klasser”, skriver hun.

Eleverne er udfordret i forhold til at administrere deres digitale adfærd i skolesammenhæng og undervisning, i og med at digitale undervisningsmidler kræver stærk stilladsering og strukturering.

Elever skal skrive sig klogere Der er fokus på faglig læsning, men hvad med skrivningen?

Den lever lidt af en skyggetilværelse, siger Erica Price Stjernø i sit afgangsprojekt fra den pædagogiske diplomuddannelse ved UCC.

DANSK 4 –– 2016

For at belyse problemstillingen har hun som er ny læsevejleder på Frederik Barfods Skole på Frederiksberg kigget på, hvad der egentlig kendetegner skrivepraksis i skolen, og hvordan man kan opnå en praksis, så eleverne udvikler sig som skrivere.

Konklusionen på undersøgelsen i hendes diplomprojekt er, at en stærk skrivekompetence hos eleverne betyder, at de opnår sikkerhed i at udforme tekster inden for forskellige tekstkulturer og fagdiskurser, og at de kan anvende skrivning i stadigt skiftende kontekster. ”Via eksplicit skriveundervisning vil eleverne ikke bare opnå øget viden i fagene, de vil også blive bevidste og strategiske skrivere for livet. I dette arbejde kommer jeg som vejleder til at bistå med overblik over processen, faglig viden, metoder og redskaber og som den, der hjælper teamet med at reflektere og fastsætte mål og indhold”, siger Erica Stjernø i projektets konklusion.

Men: Det tager tid inden et projekt så at sige bliver et ikke-projekt, hvor nye tiltag glider naturligt ind i den daglige praksis. ”Som læsevejleder er det min rolle at være den faglige resurseperson, koordinator og medpraktiker, der sikrer, at skrivning ikke bare bliver et projekt, man kan arbejde med, hvis man synes, det er en god idé, men en måde at tænke undervisning og læring på”, skriver hun.

Alle tre projekter kan hentes på Lærerprofession.dk og på dansklf.dk.

43 GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER AF DANSK

DET LEVENDE ORD I DANSKUNDERVISNINGEN

DANSK 1 UDKOMMER DEN 5. MARTS 2017

Vi tager hul på det nye år med et temanummer om mundtlighed, fortælling og oplæsning – det levende ord i danskundervisningen.

Tidligere var det talte sprogs nærhed forbundet med flygtighed, men de digitale muligheder gør det nu enkelt at holde fast i det sagte – vi kan både optage og filme det. Derfor kan mundtligheden nu vendes og drejes på en anden måde end hidtil, og det åbner for muligheder i undervisningen.

Oplæsning giver bøgerne liv og stemme, og vores elever bliver prøvet i disciplinen til afgangsprøven – men hvad er det, oplæsningen kan og skal i vores danskundervisning?

Dette og meget mere kan du læse om i næste nummer af DANSK.

Dansklærerforeningen ønsker alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår.

IDNR 3212

portræt af en dansklærer

Katja Gottlieb 43 år. Uddannet fra Zahles seminarium 1999 med linjefag i dansk og historie. Har siden 2006 fungeret som udskolingslærer i Helsingør, men er pt. i frivillig timeout fra folkeskolen. I øjeblikket koncentrerer jeg mig ud over den faglige debat om min forfatterog skribentvirksomhed. Siden 2012 kredsstyrelsesmedlem i Helsingør Lærerforening, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion. Skribent, forfatter til ungdomsbogen Det, de kalder livet og undervisningsmaterialer, samt debattør og blogger på bl.a. Dansklærerforeningens blog på folkeskolen.dk.

Det er litteraturen og mødet med nogle stærke lærere, der blev min vej ind i danskfaget. Jeg har fra en tidlig alder læst stort set alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af. Det blev dog først i de store klasser, da jeg mødte litteraturanalyse og en lærer, som jeg så meget op til, at jeg rigtig kom til at holde af faget. På seminariet mødte jeg også en dygtig dansklærer, som jeg var så heldig at have alle fire år. Min erfaring med en engageret lærer i folkeskolen, sammenholdt med den på en gang praksisnære og almendannende undervisning, jeg fik på seminariet, har formet mig. Det var sådan, jeg også gerne ville være som lærer.

Ind i mellem lykkes det at ramme det magiske punkt i mødet mellem faget og en elev og mig, hvor meningen med det hele pludselig står lysende klart. Jeg har en stor forkærlighed for bl.a. besættelsestidens forfattere. Morten Nielsen er en af disse. I sommer valgte en af mine elever, Rasmus, at gå til prøve i et digt af Morten Nielsen. Jeg havde ikke opdaget, at vi havde fundet et fællesskab i hans lyrik, før jeg lånte ham mit eget oldgamle eksemplar af Krigere uden Vaaben. Han tog imod den med begge hænder, lagde den forsigtigt ned i en tom frysepose og derefter ned i sin skoletaske. Det øjeblik husker jeg som noget helt særligt.

Det er den der følelse af at give faklen videre, tror jeg. For det ikke skal være løgn, valgte han digtet ”Øjeblik”. Så bliver det ikke meget større.

Desværre er det også her, danskfagets største udfordring i øjeblikket ligger. Der er alt for meget fokus på faget som et redskabsfag. Ikke på fagets rolle som et kultur- og dannelsesfag.

Det, vi lærer i skolen, griber så meget længere ind i fremtiden, end vi aner. Jeg sætter ellers målsætning højt. Jeg har altid lavet mål for min undervisning, og jeg har meget fokus på evaluering. Men det udhuler vores sammenhængskraft, når vi bliver blinde for, at fx litteratur eller et kunstværk også har en værdi, der ikke kan måles.

Det er selvfølgelig også på den baggrund, jeg medlem af Dansklærerforeningen og i det hele taget er fagligt aktiv. For nogle

år siden gik det op for mig, at jeg ikke bare kunne sidde og vente frustreret på, at nogle andre gjorde noget for at trække faget og skolen i den rigtige retning.

Og det er nok her nøglen ligger; hos dansklæreren ude i klassen. Hvis man brænder for sit fag og brænder igennem, så skal man nok få plantet et frø et eller andet sted. Uanset om det er St. St. Blicher eller nyhedsmedier, man brænder for. Inderst inde vil jeg altid være lærer.