Den etiske H.C. Andersen – Nye perspektiver på gamle historier by Dansklærerforeningens Forlag

ANNE-MARIE S. CHRISTENSEN (f. 1972) er ph.d. og lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hun har tidligere udgivet både forsknings- og formidlingstekster om etik, bl.a. bogen Moderne dydsetik – arven fra Aristoteles.

”Verden kommer ikke mig ved! hvad har jeg med verden at gøre? jeg har nok med mig selv og nok i mig selv!” Sådan siger sneglen i ”Sneglen og Rosen hækken”, og spørgsmålet om hvordan man skal bruge sit liv, er lige så rele vant i dag som da H.C. Andersen skrev eventyret. Andersens eventyr og his torier er nemlig ikke bare basalt spændende, de vækker også refleksion og en etisk sensibilitet i deres læser. Det gør de ved at rumme emner og spørgsmål der udfordrer vores etiske antagelser i kraft af deres særlige litterære form. Denne bog indeholder ti af H.C. Andersens kendte eventyr samt en lang række tekster der undersøger de etiske dimensioner i historierne. Bogens hensigt er ikke at fremlæse Andersens egen etik, men at vise at læsning og diskussion af god litteratur udvikler vores forståelse af livet og styrker etisk dannelse. Målgruppen er enhver der har en interesse i H.C. Andersens eventyr, i etik og i litteraturens dannende virkning. Den er derfor også velegnet til brug i dansk undervisningen på tværs af uddannelsessystemet. Indhold: • to korte introduktionskapitler om litteratur og etik samt H.C. Andersens særlige potentiale i forhold til etisk dannelse • ti eventyr og historier af H.C. Andersen • ti nærlæsninger af eventyrene der åbner op for deres etiske perspektiver • 42 perspektiverende filosofiske eller skønlitterære tekster der på forskellig vis forholder sig til eventyrenes temaer.

DEN ETISKE H.C. ANDERSEN

TONY S. ANDERSEN (f. 1972) er lektor i dansk og engelsk ved Odense Katedralskole. Han har tidligere udgivet undervisningsantologierne From Where You Are og From Where You Are 2.

TONY S. ANDERSEN ANNE-MARIE S. CHRISTENSEN

DEN ETISKE H.C. ANDERSEN

TONY S. ANDERSEN OG ANNE-MARIE S. CHRISTENSEN

ETISKE H.C. ANDERSEN DEN

NYE PERSPEKTIVER PÅ GAMLE HISTORIER

I bogen behandles følgende eventyr og historier af H.C. Andersen:

DEN LILLE PIGE MED SVOVLSTIKKERNE SVINEDRENGEN HYRDINDEN OG SKORSTENSFEJEREN HJERTESORG SNEGLEN OG ROSENHÆKKEN HISTORIEN OM EN MODER DET GAMLE HUS DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT TO JOMFRUER GRANTRÆET

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

TONY S. ANDERSEN OG ANNE-MARIE S. CHRISTENSEN

ETISKE H.C. ANDERSEN DEN

NYE PERSPEKTIVER PÅ GAMLE HISTORIER

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

INDHOLD

6 FORORD

9 LITTERATUR OG ETIK

13 H.C. ANDERSEN OG ETIK

15 DEN LILLE PIGE MED SVOVLSTIKKERNE

20 H.C. Andersen: “Den lille pige med svovlstikkerne” (1845)

23 Friedrich Engels: af Arbejderklassens stilling i England (1845)

27 Jeremy Bentham: af En indføring i principperne for moral og lovgivning (1789) 30 Henrik Pontoppidan: “Under åget” (1885) 36 Jeppe Aakjær: “Jens Vejmand” (1905) 38 Jan Sonnergaard: “Fallit” (1997)

43 SVINEDRENGEN

49 H.C. Andersen: “Svinedrengen” (1841)

54 Martha Nussbaum: af Vrede og tilgivelse (2016) 59 Emma Holten: “Samtykke” (2014) 64 Morten Nielsen: “Skæbne” (1945)

66 William Shakespeare: af Hamlet (1601)

68 HYRDINDEN OG SKORSTENSFEJEREN

75 H.C. Andersen: “Hyrdinden og skorstensfejeren” (1845)

80 Daniel M. Haybron: af Jagten på ulykke: om velværets uhåndgribelighed (2008) 84 Helle Helle: af Rødby-Puttgarden (2005)

86 Knud Sørensen: “Aftenmalkning” (1987) 92 James Joyce: “Evelyn” (1914)

97 HJERTESORG

103 H.C. Andersen: “Hjertesorg” (1853)

105 Iris Murdoch: af “Om udsyn og valg i forhold til moral” (1956) 108 Naja Marie Aidt: “Torben og Maria” (2006) 114 Katrine Marie Guldager: “Sæde 97” (1998)

118 Asta Olivia Nordenhof: af det nemme og det ensomme (2013)

119 SNEGLEN OG ROSENHÆKKEN

125 H.C. Andersen: “Sneglen og Rosenhækken” (1861) 128 K.E. Løgstrup: af Den etiske fordring (1956)

133 Benny Andersen: “Svantes lykkelige dag” (1972) 135 Ludvig Holberg: af Erasmus Montanus (1731) 138 Peter Seeberg: “Hullet” (1962)

146 HISTORIEN OM EN MODER

153 H.C. Andersen: “Historien om en moder” (1848) 158 K.E. Løgstrup: af Den etiske fordring (1956) 162 Maja Lucas: af Mor (2016)

165 Cormac McCarthy: af Vejen (2006)

168 Abraham og Isak, 1. Mosebog 22: 1-18

170 DET GAMLE HUS

178 H.C. Andersen: “Det gamle hus” (1848)

185 Søren Kierkegaard: af Enter-Eller (1843)

190 Johannes V. Jensen: “Knokkelmanden” (1907)

194 Mads Kastrup: “Han skal ikke have noget” (2010) 198 Søren Ulrik Thomsen: af Rystet spejl (2011)

200 DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT

206 H.C. Andersen: “Den standhaftige tinsoldat” (1838) 210 John Stuart Mill: af Om friheden (1859) 215 Caspar Eric: af Nike (2015)

220 Kristian Bang Foss: af Døden kører Audi (2012) 225 Pär Lagerkvist: “Kælderetagen” (1924)

232 TO JOMFRUER

238 H.C. Andersen: “To jomfruer” (1853)

240 Hannah Arendt: af Eichmann i Jerusalem (1963) 245 Victor Klemperer: af LTI (1947) 247 George Orwell: af 1984 (1948)

250 Michael Strunge: af Nigger 1 (1982) 251 Franz Kafka: “Foran loven” (1915)

10.

253 GRANTRÆET

259 H.C. Andersen: “Grantræet” (1844)

267 Søren Kierkegaard: af Sygdommen til døden (1849)

269 Majse Aymo-Boot: af Over os hænger en vidunderlig sol (2014) 275 Michael Strunge: “Livets hastighed” (1978)

277 Robert Herrick: “Til ungmøerne, at de må vel bruge tiden” (1648)

278 LITTERATUR

279 ILLUSTRATIONER

FORORD

Denne bog har to udspring. For det første en fornemmelse af at vi alle kender H.C. Andersens historier, men at vi har glemt at læse dem, og at vi derfor ikke er opmærksomme nok på de etiske perspektiver de indeholder. For det andet en overbevisning om at engagementet med god litteratur er med til at danne vores etiske sensibilitet og forståelse og dermed styrke vores etiske dannelse, og at litteraturlæsningen og litteraturundervisningen i skolesystemet netop derfor er vigtig. Grundstenen i denne bog er en række etiske læsninger af udvalgte H.C. Andersen-tekster. Vores fortolkninger er ikke resultatet af anvendelsen af en bestemt litterær teori, men derimod nærlæsninger der opfatter teksterne som præsentationer af en række vigtige etiske pointer og spørgsmål der udfordrer vores etiske antagelser og bidrager til etisk tænkning netop i kraft af deres særlige litterære form. Det er derfor heller ikke vores hensigt at fremlæse Andersens egen etik, men derimod at undersøge hvilke etiske dimensioner man kan udforske i fællesskab med hans eventyr.

OPBYGNINGEN Bogen har en forholdsvis simpel opbygning. Hvert kapitel begynder med en nærlæsning af én af Andersens historier. Denne læsning fremlæser en mulig fortolkning der peger på en etisk problemstilling eller blot et mere overordnet etisk emne. Dernæst følger en række andre tekster der på hver sin måde også forholder sig til dette etiske tema; nogle gange problematiserer teksterne Andersens holdning eller perspektiv, andre gange bekræfter de den. Ofte sætter vi eventyrene over for mindst én moderne skønlitterær tekst for at vise at Andersen beskæftiger sig med emner der stadigvæk har stor relevans for os som læsere, men vi inddrager også store udenlandske forfattere som Shakespeare, James Joyce og Franz Kafka for at signalere at de etiske dilemmaer ikke er bestemt af nationale eller historiske forhold, men derimod er eviggyldige og almenmenneskelige. Hvert kapitel indeholder også en filosofisk tekst

der har mindst to formål: for det første at skabe en filosofisk begrebsramme om det etiske tema i teksterne og tilbyde en kontekst og en baggrund som kan hjælpe os med at reflektere over dette tema. Men for det andet også at give læseren en mulighed for at læse fagfilosofiske tekster som man måske ikke så tit kommer i nærheden af. Vi har bevidst valgt flere uddrag fra henholdsvis Søren Kierkegaard og K.E. Løgstrup for at gøre opmærksom på disse store dansksprogede etiske tænkere og deres behandling af tematikker som er nært beslægtede med dem man finder i Andersens historier. Slutteligt er de ældre tekster moderniserede i forhold til retstavning og let glosserede, således at bogen i form og udtryk henvender sig til en bred offentlighed.

ANVENDELSEN Bogen kan anvendes på flere forskellige måder. Først og fremmest kan bogen som helhed læses både som en hyldest til den fantastiske kunstner som H.C. Andersen var, og som en almen indføring i etiske dilemmaer. Her håber vi at adressere både den almindeligt interesserede læser og læsere i fora hvor man gerne vil fordybe sig i H.C. Andersen og/eller etik, fx i læsekredse, på højskoler mv. Bogen er derudover også tænkt som en inspiration til de dansklærere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne som måske trænger til at få rystet støvet af H.C. Andersens tekster såvel som af deres eget billede af nationaldigteren. Samtidig kan bogen via dens opbygning også bruges i kortere eller længere forløb om etiske emner og temaer som er relevante for elever i dag, for hvis man ikke beder de unge mennesker om at reflektere over fx social uretfærdighed eller personlige livsvalg i løbet af deres uddannelse, hvornår skal man så gøre det? Og her burde antallet af tekster gøre det muligt at de enkelte kapitler kan læses som forløb med indbyggede eksamenstekster. Som underviser bør man i den forbindelse også tænke på at 4-5 tekster af H.C. Andersen kan fungere som et værk i forhold til værklæsning. Fordi vi har ønsket at lade anvendelse af bogen stå åben, har vi med vilje ikke didaktiseret bogen med førlæsningsopgaver, arbejdsspørgsmål, fyldige gloser eller skriveøvelser der signalerer niveau eller faglige mål. Det er med andre ord op til den enkelte læser om bogen fx først og fremmest består af etiske læsninger af H.C. Andersen-eventyr, eller om den hovedsageligt behand-

ler etiske problemstillinger med udgangspunkt i nogle af Andersens historier. Pointen er at vi alle, unge som gamle, kender fortællingerne på overfladen, og at de derfor kan være et fælles udgangspunkt, men at de også kan trænge til en genfortryllelse, en genlæsning. I forhold til ungdomsuddannelserne håber vi som nævnt at læsningerne af eventyrene og de supplerende tekstvalg giver læreren og eleverne muligheden for at diskutere og dermed forholde sig til vigtige etiske emner. Det er således ønsket at bogen kan være med til at fremhæve litteraturundervisningens dannende virkning i uddannelsessystemet; indimellem glemmer man som underviser måske at spørge sig selv hvorfor man læser netop denne tekst eller dette tema? Hvad var formålet egentlig? Og vi vil med denne bog gerne anspore til en litteraturundervisning som ikke kun er litteraturhistorisk eller formalistisk, men også dannende og etisk engagerende. Men bogen er som nævnt ikke en traditionel undervisningsbog. Vores fokus er at vise hvordan H.C. Andersens historier og perspektivteksterne peger på etiske dilemmaer og udfordringer som alle har godt af at forholde sig til. Så selv om den kan anvendes til undervisning og inspiration i grundskolen, i udskolingen, på ungdomsuddannelserne, på læreruddannelsen og på højskolerne – ja, så er den netop ikke lukket om uddannelsessystemet, men byder sig til for enhver der har en interesse i H.C. Andersens eventyr og historier, i etik og i litteraturens dannende virkning. Til sidst skal der rettes en tak til tidligere rektor for Odense Katedralskole og formand for H.C. Andersen Fondens Uddannelsesspor Jens Thodberg Bertelsen der først ansporede os til at se nærmere på Andersen, og til professor Jacob Bøggild for faglig sparring. God fornøjelse!

SVINEDRENGEN

Hvilken betydning får det hvis man læser Andersens tekster etisk som vi forsøger her? Ja, nogle gange kaster det et helt nyt lys over de gammelkendte historier. Lad os tage “Svinedrengen” som eksempel; de fleste kender til hi15

storien. Det er noget med en svinedreng, en spilledåse og en prinsesse der er både hovmodig og grisk, men hvad får vi egentlig at vide? Der er en fattig prins med et lille kongerige som beslutter sig for at han vil have kejserens datter til kone. Vi har altså at gøre med en ambitiøs ung mand. Ja, fortælleren siger ligefrem at han er “noget kæk[]” – og det kan jo opfattes

som om prinsen stiler højt. Hvorfor gør han det? Hvad har han at have sin drøm eller sit begær i? Jo, “hans navn er vidt og bredt berømt”, og selv om det ikke forklares hvorfor, så kunne man forestille sig at prinsen ser drøngodt ud, for “der var hundrede prinsesser” der gerne ville have ham. Er det for meget at forestille sig prinsen som et selvtilfreds overklasseløg med stor social kapital

der er vant til at få det han peger på, udelukkende fordi han peger på det? Fortællerens tilføjelse “men se om hun gjorde det” rummer en forundring over at prinsessen dog kunne sige nej til denne prins, men spørgsmålet er om dette står for prinsens eller fortællerens regning? Er det en fortællerkommentar eller dækning? Afvisningen virker i hvert fald til at være ubegribelig for prin-

sen og uforenelig med hans selvbillede. I eventyret sender prinsen to gaver til prinsessen for at vinde hende. Gaverne er entydigt positive: en sødtduftende rose og en skønt syngende nattergal. Men det er værd at bemærke at hverken rosen eller nattergalen er iboende kvaliteter ved prinsen, men derimod ting der er knyttet til hans afdøde far, til

hans arv og baggrund. Det er altså ikke prinsen der er sød, skøn og naturlig. Uanset hvad, så afviser prinsessen gaverne og dermed prinsen, men han “lod sig ikke forknytte” som der står. Dette kan man tolke på to måder. Enten er det fint at prinsen ikke lader sig gå på af afvisningen, men derimod fortsætter sin 5

kamp for at få det han vil have, som så mange maskuline helte før ham. Eller også er det problematisk: Prinsessen har jo afvist ham. Og hvad giver ham så ret til alligevel at fortsætte jagten på byttet? Har manden krav på at få den kvinde der ikke er interesseret? Betyder ‘nej’ i virkeligheden ‘ja’? Prinsen forklæder sig i hvert fald og søger job på slottet. Her kan man jo

undre sig over at han ikke bare møder frem i egen person og fremlægger sin sag, men det gør han altså ikke. Til gengæld fremstiller han to nye ting, gryden og skralden, som i højere grad falder i prinsessens smag, og via dem får han krogen i hende. Her kan man spørge sig selv hvorfor tingene skal betales med kys, dvs. noget kropsligt, noget seksuelt, når han jo også kunne have bedt

om en times samtale … Betalingsmidlet siger nok mere om prinsens mål end om prinsessen. Men kysseriet bliver opdaget af kejseren (det vender vi tilbage til), og prins og prinsesse smides ud af kejserriget. Det næste vi hører, er at prinsessen græder, men prinsen? Ja, han skænder, og det ordvalg er interessant, for det

betyder ‘at irettesætte’, men det betyder også ‘at krænke, at vanære, at bringe skam over’ – og citatet er: “Der stod hun nu og græd, svinedrengen skændte og regnen skyllede ned”. Og det er lige præcis dét prinsen gør: Han bringer skam over prinsessen, han vanærer hende igennem sit spil, og derefter siger han “jeg er kommet til at foragte dig”.

Her er man som etisk læser nødt til at træde et skridt tilbage fra teksten og se på hvad der reelt foregår. Et moderne referat kunne lyde sådan her: En ung mand forsøger at score en ung pige der i første omgang afviser ham, men via lidt snyderi lykkes det ham alligevel at få et kys og udstille hende oven i købet, men så mister hun sin værdi, sin sociale kapital, og han afviser hende

brutalt. Spørgsmålet er altså om prinsen på nogen måde er i en position hvor han med rimelighed kan tillade sig at foragte, dvs. moralsk fordømme, prinsessen? Hvem har egentlig handlet i ond tro i historien? I en etisk optik er det prinsen der forsøger at opnå en form for hævn, en gengældelse, for prinsessens afvisning af ham (der ellers kunne have fået hundrede andre) ved at

ødelægge hendes liv; en hævn der på ingen måde står mål med den uret som han muligvis føler er blevet begået imod ham. For hvad giver prinsen retten til at sætte sig på den høje moralske hest? Hvad har prinsessen egentlig gjort, udover at afvise en bejler? 5

Lad os lige se nærmere på prinsessen, for hun er ikke nogen speciel charmerende figur i historien, og det er sikkert med til at forme vores holdning til hende – og dermed sløre vores blik for hvad der egentlig foregår. Vores første indtryk af prinsessen er negativt, for hun afviser prinsens skønne gaver, rosen og nattergalen. Hun fremstår med andre ord dum, udannet, overfladisk,

kunstig osv., men er det ikke bare prinsen og os læsere der vurderer at hendes smag er dårlig? Der er vel ikke noget moralsk forkert i at hun hellere vil have “en missekat” og ikke helt har forstand på den skønne kunst? Prinsessen har muligvis en simpel smag; hun kan kun spille med én finger, hun synes det er spændende at vide hvad andre folk spiser (hun ser med andre ord Den store

bagedyst), og hun finder skraldens musik superb (dvs. at hun lytter til Rasmus Seebach eller dansktopmusik). Men at hendes smag er simpel, gør hende ikke til et dårligt menneske. Er det ikke snarere vores (kulturelle) fordomme der gør at vi som læsere tilsyneladende ikke har det dårligt med at hun ender skændet og helt alene til sidst? Afslører H.C. Andersen reelt vores selvgode

fordomsfuldhed i “Svinedrengen”? Måske. Måske skal vi se vores umiddelbare reaktion afspejlet i kejserens handlinger. Kejseren forstår nemlig at værdsætte prinsens oprindelige gavers værdi: I hans optik er rosen således mere end nydelig, for “den er pæn”, og som det følsomme menneske (han tror) han er, røres han emotionelt af nattergalens

sang og græder som et lille barn. Med andre ord, kejseren kan foretage de rette æstetiske værdidomme over stor naturlig kunst. Efter at kejserens kulturelle kapital på denne vis er blevet etableret, forsvinder han ud af historien og vender først tilbage da prinsessen for anden gang sælger sine kys, og nu er det en anden kejser der træder frem. Hans reaktion på datterens upassende opførsel

er voldelig, impulsiv og hensynsløs: “Hvad for noget!” sagde han, da han så, de kyssedes, og så slog han dem i hovedet med sin tøffel […]. “Heraus!” sagde kejseren, for han var vred, og både prinsessen og svinedrengen blev satte uden for hans kejserrige.” Men hvor kommer vreden fra? Hvad besætter ham til i et splitsekund at slå hånden af sin datter, endda uden overhovedet at høre

sagen fra hendes side? Det kan vi kun gisne om, men mon ikke den følsomme kejser med den gode smag er mest bekymret for sit eget ry og omdømme? Sin ære? Den slags fædre er man før stødt på – og har stødt sig på. Men er det en etisk forsvarlig handling fra kejserens side? Fortjener prinsessen at blive 5

landsforvist for sit fejltrin? Næppe. Men det er ikke det centrale i historien, for selv om prinsessen utvivlsomt udviser dårlig dømmekraft da svinedrengen lokker hende til at købe gryden og skralden for hemmelige kys, så er hun næppe den første eller den sidste unge pige der har været indiskret i bestræbelsen på at få et materielt gode,

en anerkendelse. Det væsentlige er, om det virkelig er offeret den moralske pegefinger skal rettes mod, og ikke krænkeren? Er det reelt prinsessen eller prinsen der handler etisk ukorrekt i historien? Som læser (og som underviser) må man stille sig spørgsmålet: Har prinsessen fortjent sin skæbne? I en tid hvor hævnporno er blevet en del af eller i hvert fald en potentiel risiko i unges

liv, er historien om den unge prinsesse der mister det hele fordi en prins bliver sur over at hun afviser ham, relevant. For hvis man i undervisningen kan spore eleverne ind på prinsens uberettigede manipulation og prinsessens situation ved afslutningen, hvis man kan få dem til at sætte sig i hendes sted, så bliver det klart at det ikke er o.k. at hævne sig og ødelægge en andens liv bare

fordi hun ikke vil have dig. Det er heller ikke o.k. at foragte folk og nedværdige dem bare fordi de har en anden smag end du selv har, og du derfor synes de er dumme. Det er derimod helt o.k. at læse “Svinedrengen” med dine børn, din klasse, dine venner, så længe du husker på at det er prinsen der er et svin … Den danske debattør og feminist Emma Holten blev et offer for hævn

porno, men valgte at tage kampen op ved at få taget nye billeder af sig selv som hun derefter har offentliggjort – og på den måde taget retten til sin egen krop tilbage igen. Holtens overvejelser i denne forbindelse kan læses i essayet “Samtykke” (2014). Men mens hævnpornoen er en forholdsvis ny problematik, så har spørgs-

målet om hævn og rimelig, afpasset hævn inspireret mange forfattere igennem litteraturhistorien. William Shakespeares drama Hamlet (1601) er i sin kerne et skuespil om hævn, for så vidt som at den unge prins Hamlet tidligt i stykket pålægges at tage hævn over faderens død – af faderens spøgelse – og derfra følger man Hamlet i hans forsøg på at udføre denne hævn og hans

refleksioner over dette. Hamlet ønsker nok at tage hævn over sin onkel Clau dius, den “lystne, griske, træske morderslyngel”, men han skal igennem mange overvejelser og selvbebrejdelser før det lykkes – og hævnen koster i den sidste ende ikke kun Hamlet, men temmelig mange andre figurer i skuespil5

let livet. I en dansk kontekst er det interessant at gribe fat i en tekst fra krigsårene der anskuer hævnen fra et andet perspektiv, nemlig Morten Nielsens “Skæbne” (1945). I digtet psykologiseres hævnen, og nazisten Tykkes opførsel forklares med et ubevidst ønske om at få magt og derved tage revanche for

ungdommens hån og latterliggørelse. På den måde bliver volden mere “forståelig”, men naturligvis ikke mere acceptabel, for ofrene for Tykkes handlinger har jo intet med hans fortid at gøre. Som i “Svinedrengen” er hævnen altså ikke proportionel med selve krænkelsen, men derimod knyttet til en underliggende vrede.

Filosoffen Martha Nussbaum tager netop dette tema op i uddraget fra Vrede og tilgivelse (2016), hvor hun undersøger ideen om at vi søger hævn eller payback fordi vi tror at den vil dulme den smerte vi føler i vreden, og hun påpeger at denne forestilling om hævn enten er irrationel, en form for magisk tænkning om at hævnen vil genoprette den skade vi har lidt, eller etisk

problematisk idet vi søger at hæve vores egen status på bekostning af den vi er vrede på. Nussbaums pointe er at vi fremfor at lade os overvælde af vreden og forsøge at hævne os bør transformere vreden og bruge den konstruktivt til at lindre og afhjælpe de ting eller overgreb der gør os vrede.

Gustav Klimt: Kysset (1908-09), olie, sølv, platin, bly, guld m.m. på lærred, 180 x 180 cm, Belvedere, Wien

Erotisk. Sensuel. Dekadent. Gustav Klimts Kysset er blandt de mest kendte i kunsthistorien. Alt i maleriet peger i retning af kærlighed og lidenskab anno 1908: kvindens henførte ansigt, mandens beskyttende og omsluttende favntag, guldet og blomsterne, de opadstræbende rektangler og de koncentriske cirkler. Kysset står dermed som en gylden kontrast til kysset i “Svinedrengen” – der intet har med kærlighed at gøre.

DEN ETISKE H.C. ANDERSEN

TONY S. ANDERSEN (f. 1972) er lektor i dansk og engelsk ved Odense Katedralskole. Han har tidligere udgivet undervisningsantologierne From Where You Are og From Where You Are 2.

TONY S. ANDERSEN ANNE-MARIE S. CHRISTENSEN

DEN ETISKE H.C. ANDERSEN

TONY S. ANDERSEN OG ANNE-MARIE S. CHRISTENSEN

ETISKE H.C. ANDERSEN DEN

NYE PERSPEKTIVER PÅ GAMLE HISTORIER

I bogen behandles følgende eventyr og historier af H.C. Andersen:

DEN LILLE PIGE MED SVOVLSTIKKERNE SVINEDRENGEN HYRDINDEN OG SKORSTENSFEJEREN HJERTESORG SNEGLEN OG ROSENHÆKKEN HISTORIEN OM EN MODER DET GAMLE HUS DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT TO JOMFRUER GRANTRÆET

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG