Merete Pryds Helle
AF ELS COOLS
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
ILLUSTRERET
Merete Pryds Helle
ILLUSTRERET AF ELS COOLS
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
Min storesøster elskede at fortælle denne historie, som kan fortælles ganske kort:
Jeg var pige, før jeg var menneske.
Jeg forestiller mig, hvordan de sidder i bilen, min mor og far foran, min storesøster og bedstemor bagi, jeg i min bedstemors arme. Jeg forestiller mig min far, der græder, fordi han aldrig vil få en søn, mens min bedstemor, der havde seks sønner og to døtre, ser ned i mine øjne med sit stærke blik.
3
Min bedstemor havde set så meget, hun havde set fyrene og lysene i havnen blive slukket under krigen, så hendes sønner, der sejlede som fiskere og sømænd, ikke kunne finde hjem. Min onkel Kaj og min onkel Valdemar strandede på deres skibe i Shanghai under krigen.
Det var den tid, hvor kvinderne var hjemme, mens mændene sejlede. Min bedstemor havde to porcelænshunde stående i vindueskarmen, der kiggede efter mændene, når de var på havet, og kiggede ind i stuen, når de var hjemme. Så behøvede hun ikke at stå og se ud ad vinduet efter skibene hele tiden.
4
Hverken min mor eller far modsagde min søster, når hun drillede mig med, at jeg var uønsket, fordi jeg var en pige. Hun drillede mig tit, men indimellem rystede min mor på hovedet og sagde:
“Men sådan har jeg det ikke, jeg elsker mine piger.”
Andre gange græd min mor, når hun tænkte på den storebror, vi kunne have haft, men aldrig fik, og som min søster sagde, at hun havde foretrukket frem for mig. En dreng, der ville have ordnet alt for os, superdrengen, der hang som et ufødt spøgelse i huset. Så ønsket og så usynlig.
6
Jeg ville så gerne gøre mine forældre tilpas. Jeg ville ikke have, at de skulle græde. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at være min fars dreng og min mors pige.
Min far græd af glæde den dag, vi købte mine første fodboldstøvler. Min mor græd af glæde, da hun så mig danse til afdansningsballet i den hvide tylkjole med blomsterne i håret. Jeg var en pige, en drengepige, en dreng. Aldrig bare et menneske. er Merete Pryds Helles erindringer om en barndom i 1970’ernes Danmark. Det er en fortælling om at føle sig forkert. For hvordan kan man både være fars dreng, der går til fodbold, og mors pige, der i hvert fald ikke kommer hjem møgbeskidt med græs i håret? Bogen beskriver, hvordan det er at være fanget mellem to verdener, når man egentlig bare helst vil kælke i sneen, lege med LEGO og bage leverpostej.
Serien MIN HISTORIE er erindringer skrevet for børn og unge.
