RASMUS HYLLESTED MIMI OLSEN
FRA SAGATID TIL SENMODERNITET
EN BASISBOG TIL DANSK-HISTORIE-FORLØBET OG DHO’EN
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
DØDEN
RASMUS HYLLESTED MIMI OLSEN
DØDEN FRA SAGATID TIL SENMODERNITET
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
EN BASISBOG TIL DANSK-HISTORIE-FORLØBET OG DHO’EN
Dansk-historie-forløbet
Med døden som tema
INDHOLD
20
INTRO & VÆRKTØJER
PERIODISERING
21
22
PERIODEOVERSIGT
24
DØDENS HISTORIE GENNEM 1000 ÅR
26
800—1050 TIDEN – VIKINGETID I NORDEN
8
INDLEDNING — TIL LÆREREN
26
8
DØDEN SOM TEMA
27
TEMAET – VIKINGERNES FARVEL
10
BRUG AF BOGEN
28
KILDEN – LADBYSKIBET
HISTORIEFAGLIGHED OG HISTORIESYN
29
LITTERATUREN – DEN NORRØNE LITTERATUR TEKSTEN – GISLE SURSSØNS SAGA TEMAET – DØDEN SOM SKÆBNE
11
13
DANSKFAGLIGHED OG LITTERATURSYN
30
13
PHILIPPE ARIÈS – TEORI PÅ TVÆRS
14
FORLØBSMETRO
32
ARBEJD MED VIKINGETID – HISTORIE
33
ARBEJD MED VIKINGETID – DANSK
34
ARBEJD MED VIKINGETID – PÅ TVÆRS
35
1050—1536
35
TIDEN – MIDDELALDER I DANMARK
37
TEMAET – FARVEL TIL LIVET
38
KILDEN – KRISTI EFTERFØLGELSE
38
LITTERATUREN – FOLKEEVENTYR OG FOLKEVISER
39
TEKSTEN – AAGE OG ELSE
39
TEMAET – AT DØ AF SORG
40
ARBEJD MED MIDDELALDER – HISTORIE
ARBEJD MED MIDDELALDER – DANSK
31
41
42
ARBEJD MED MIDDELALDER – PÅ TVÆRS
43
1536—1660
43
TIDEN – RENÆSSANCE OG REFORMATION
45
TEMAET – REFORMATIONEN OG DØDEN
45
KILDEN – DEN DANSKE KIRKEORDINANS AF 1539
45
LITTERATUREN – NYE GENRER, DER SÆTTER MENNESKET
I CENTRUM
46
TEKSTEN – NÅR MIN SIDSTE TIME ER FOR HÅNDEN
78
LITTERATUREN – FØLELSER, HISTORIE, NATUR
46
TEMAET – AT FORBEREDE SIG PÅ DØDEN
79
TEKSTEN – BARNET I GRAVEN
47
ARBEJD MED RENÆSSANCE – HISTORIE
80
TEMAET – DØDEN SOM GUDS VILJE
48
ARBEJD MED RENÆSSANCE – DANSK
ARBEJD MED DET NATIONALE – HISTORIE
50
ARBEJD MED RENÆSSANCE – PÅ TVÆRS
82
ARBEJD MED ROMANTIK – DANSK
85
ARBEJD MED DET NATIONALE OG ROMANTIK – PÅ TVÆRS
81
54
1660—1720
54
TIDEN – ENEVÆLDE OG BAROK
87
1870—1900
55
TEMAET – DØDENS ISCENESÆTTELSE
87
TIDEN – INDUSTRIALISERING I DANMARK
57
KILDEN – CHRISTIAN 5.S GRAVMONUMENT
90
TEMAET – AT DØ PÅ ARBEJDE
58
LITTERATUREN – ET DUALISTISK VERDENSBILLEDE
90
KILDEN – EXPLOSIONEN I HILLERØD
58
TEKSTEN – STILLEBEN MED BØGER OG MANUSKRIPT
91
LITTERATUREN – AT SÆTTE PROBLEMER UNDER DEBAT
OG ET KRANIUM
93
TEKSTEN – KARENS JUL
TEMAET – MEMENTO MORI: HUSK, AT DU ER DØDELIG
93
TEMAET – DØDEN SOM SOCIAL KRITIK
60
ARBEJD MED ENEVÆLDE OG BAROK – HISTORIE
94
ARBEJD MED INDUSTRIALISERING – HISTORIE
62
ARBEJD MED ENEVÆLDE OG BAROK – DANSK
96
ARBEJD MED DET MODERNE GENNEMBRUD – DANSK
63
ARBEJD MED ENEVÆLDE OG BAROK – PÅ TVÆRS
97
ARBEJD MED INDUSTRIALISERING OG DET MODERNE
59
GENNEMBRUD – PÅ TVÆRS
64
1720—1800
64
TIDEN – OPLYSNINGSTID
99
1900—1945
67
TEMAET – STUDIET AF DØDEN
99
TIDEN – DE STORE KRIGE
67
KILDEN – PRÆPARAT FRA SAXTORPHSKE SAMLING,
103
TEMAET – MASSEDØD
SIAMESISK TVILLING
104
KILDEN – BREV FRA KRESTEN ANDRESEN
68
LITTERATUREN – FORNUFT, VIDEN OG OPLYSNING
104
LITTERATUREN – FRA OPTIMISME TIL DESILLUSION
68
TEKSTEN – EPISTOLA 424
105
TEKSTERNE – ZONNEBEKE OG DØDEN
69
TEMAET – FORNUFTEN I DEN SIDSTE TIME
105
TEMAET – AT DØ I KRIG
70
ARBEJD MED OPLYSNINGSTID – HISTORIE
107
ARBEJD MED DE STORE KRIGE – HISTORIE
ARBEJD MED OPLYSNINGSTID – DANSK
109
ARBEJD MED DE STORE KRIGE – DANSK
72
ARBEJD MED OPLYSNINGSTID – PÅ TVÆRS
111
ARBEJD MED DE STORE KRIGE – PÅ TVÆRS
74
1800—1870
114
1945—1980
74
TIDEN – NATIONALE REVOLUTIONER
114
TIDEN – EFTERKRIGSTID, VELFÆRD OG UNGDOMSOPRØR
TEMAET – AT DØ FOR NATIONEN
116
TEMAET – DØDEN PÅ INSTITUTION
KILDEN – FRA KAMPEN VED SANKELMARK
117
KILDEN – FORTÆLLINGER FRA PLEJEHJEM
71
77
78
Døden i senmoderniteten
DHO-inspiration med øvelser 117
LITTERATUREN – EFTERKRIGSTIDENS EKSISTENTIALISME,
MODERNISTISK MENINGSLØSHED OG
HVERDAGSREALISME
118
TEKSTEN – NØD
119
TEMAET – EN MENING MED DØDEN?
120
ARBEJD MED EFTERKRIGSTID – HISTORIE
121
ARBEJD MED MODERNISME – DANSK
123
ARBEJD MED EFTERKRIGSTID – PÅ TVÆRS
126
1980—I DAG
126
TIDEN – SENMODERNITETENS TIDSALDER
128
TEMAET – DEN INDIVIDUELLE DØD
129
KILDEN – DET ER EN MEGET STOR OPLEVELSE AT
LIGGE OG VENTE PÅ AT DØ
129
LITTERATUREN – SENMODERNE SPOR
132
TEKSTEN – HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE
F IRE IDEKATALOGER TIL DHO-PROCESSEN
144
145
DISKURSER OM DØDEN
145
SPROGSMINKE
146
SPROGLIG BEVIDSTHED OG KOMMUNIKATION OM SORG
147
BØRNELITTERATUR OM DØDEN
150
SICKLIT, YOUNG ADULTS OG SELVBIOGRAFIER OM DØDEN
150
SPROGTAB OG SANGE OM SORG
152
OPSAMLING
153
DØDENS RITUALER
153
DØDENS RITUALER I HISTORISK PERSPEKTIV
155
BEGRAVELSESCEREMONIER
157
DET FYSISKE GRAVSTED
158
DIGITALISERING AF DØDENS RITUALER
160
OPSAMLING
133
TEMAET – DØDEN SOM SELVFORTÆLLING
134
ARBEJD MED SENMODERNITET – HISTORIE
135
ARBEJD MED SENMODERNITET – DANSK
161
DØDEN I MEDIERNE
138
ARBEJD MED SENMODERNITET – PÅ TVÆRS
161
DØDEN SOM NYHEDSSTOF – NEKROLOGER OG KOLLEKTIV
SORG
O UTRO — OPSAMLINGER PÅ DANSK-HISTORIE-FORLØBET
140
163
FIKTIVE FORMATER OM SORG OG TAB
164
DOKUMENTARER OM DØDEN
166
DØDEN PÅ DIGITALE PLATFORME
168
OPSAMLING
169
DRØMME OM UDØDELIGHED
169
LIVET EFTER DØDEN
171
EFTERMÆLET
173
DEN FYSISKE UDØDELIGHED
179
OPSAMLING
DHO’en
Fra problemformulering til prøve
Antologi
182
OPGAVEFORMULERING, PROBLEMFORMULERING OG
208
ANONYM: GISLE SURSSØNS SAGA (U.Å.) – UDDRAG
TAKSONOMI
215
THOMAS À KEMPIS: KRISTI EFTERFØLGELSE (1418-1427)
184
OPGAVE 1 – MED SYNKRONT FOKUS
– UDDRAG
184
OPGAVE 2 – MED KOMPARATIVT, DIAKRONT FOKUS
216
ANONYM: AAGE OG ELSE (U.Å.)
185
OPGAVE 3 – ARBEJD SELV MED AT PROBLEMFORMULERE
219
DEN DANSKE KIRKEORDINANS AF 1539 – UDDRAG
186
PENTAGONEN – DEN GODE OPGAVES KOMPAS
221
C HRISTIAN 4.S PESTFORORDNING AF 1625 – UDDRAG
187
FORMALIA
224
HANS THOMISSØN: NÅR MIN SIDSTE TIME ER FOR HÅNDEN
188
FORSIDE
(1569)
190
I NDHOLDSFORTEGNELSE
225
KIM LEINE: PROFETERNE I EVIGHEDSFJORDEN (2012)
192
I NDLEDNING
– UDDRAG
194
KONKLUSION
228
196
R EFERENCELISTE
230
PER OLOV ENQUIST: LIVLÆGENS BESØG (1999) – UDDRAG
198
B ILAG
233
H.C. ANDERSEN: BARNET I GRAVEN (1860)
200
C ITATER
236
I LLUSTRERET TIDENDE: EXPLOSIONEN I HILLERØD (1873)
202
FODNOTER/REFERENCER
238
AMALIE SKRAM: KARENS JUL (1885)
204
L AYOUT OG KORREKTUR
243
BREV FRA KRESTEN ANDRESEN (5. AUGUST 1916)
205
MUNDTLIG PRØVE
245
MORTEN NIELSEN: DØDEN (1943)
246
PETER SEEBERG: NØD (1962)
248
A ALHOLMHJEMMET – TILBLIVELSE OG DE FØRSTE 10 ÅR
(1980) – UDDRAG
LUDVIG HOLBERG: EPISTEL 424 (1750) – UDDRAG
250
FRA ALDERDOMSHJEM TIL PLEJECENTER – CAROLINE
AMALIELUND GENNEM 100 ÅR (2012) – UDDRAG
252
LINE VAABEN: ‘DET ER EN MEGET STOR OPLEVELSE AT
LIGGE OG VENTE PÅ AT DØ’ (2017) – UDDRAG
259
NAJA MARIE AIDT: HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ
GIV DET TILBAGE (2017) – UDDRAG
266
REFERENCELISTE
269
B ILLEDFORTEGNELSE
INDLEDNING TIL LÆREREN DØDEN SOM TEMA
modernitet. En basisbog til dansk-historie-for
perioder er blevet forstået forskelligt, og der-
– fagligt såvel som opgaveteknisk – til at
at komme udenom. Et vilkår, som i historiske for også har været med til at forme det levede liv. Død, tab og sorg er grundtemaer, som mange forfattere, billed- og filmkunstnere
har forholdt sig til – fra sagatidens skjalde
kvad Sønnetabet og frem til Naja M arie Aidts Har døden taget noget fra dig så giv det til
bage. At livet har en ende, hører med til det at være menneske, og det er noget, som vi alle kommer til at forholde os til. At skulle dø er
løbet og DHO’en er at klæde eleverne på
skrive den første store opgave i gymnasiet.
Bogen giver eleverne et overblik over væsentlige historiske og litteraturhistoriske udvik-
lingslinjer i Danmark – med udblik til Europa og den øvrige verden. For at skabe sammenhæng samt muligheder for både diakrone og synkrone analyser er døden valgt som
omdrejningspunkt og gennemgående tema. I forlængelse af dette er det bogens sigte
noget, vi er nødt til at leve med.
at tilbyde eleverne en mulighed for at hente
riske begivenheder og ganske dagligdags
vinkler i vores egen tid via forskellige temaer
Under indflydelse af store verdenshisto-
livsforhold finder vi genstande og tekster, som omhandler eller vidner om døden:
våben, kirkegårde, skønlitteratur, fotografier, kirkebøger, malerier, eventyr, andagtsbøger,
inspiration og ideer til materialer og opgave-
om døden – samtidig med at de får mulighed
for at træne en række skrive- og opgavetekniske kompetencer undervejs.
Endelig er et mål med bogen at introduce-
salmer, film, testamenter og meget mere.
re til arbejdet med at problemformulere og få
tydeligt, at døden er et tema, vi omgiver os
der hører med til at arbejde med store skrift-
Hvis man først begynder at kigge efter, er det med på mange forskellige måder.
Denne bog anlægger et ide-, kultur- og
litteraturhistorisk blik på døden og viser ved hjælp af en lang række kilder, genstande og tekster om døden fra oldtiden til nutiden,
eleverne til at forstå og anvende de formalia, lige opgaver i gymnasiet.
I tråd med fagenes læreplaner er der
fokus på:
• at sætte tekstlæsningen i en historisk sammenhæng
hvordan synet på døden har forandret sig og
• at arbejde med de to fags identitet og
lige tiders menneskesyn og tilværelsestolk-
• at inddrage overvejelser over periodise-
inddrages i en undersøgelse af, hvordan og
• at kritisk og reflekteret udvælge, anvende
at bruge historie- og danskfagligheden i
• at træne faglig skrivning med formid-
afspejler historiske forandringer og forskelninger. Det er intentionen, at eleverne skal
hvorfor forandringerne har fundet sted – ved forening.
8
Formålet med Døden – fra sagatid til sen
Døden er et eksistentielt vilkår, der ikke er til
I N D LE D N I N G — T I L L ÆR ER EN
metoder
ringsprincipper
og vurdere forskellige typer materiale lingsperspektiv i begge fag.
Døden sætter sit præg på både landskaber og byarkitektur. Her er det en gravhøj og et luftfoto af Assistens Kirkegård i København, der også fungerer som grøn oase og parkområde midt i den travle storby.
I N DLEDN I NG — TI L LÆREREN
9
Døden – fra sagatid til senmodernitet er let at
fællesfagligt perspektiv, hvor de to fag arbej-
• Manchetter indleder alle afsnit i bogen og
for de 1000 års historie og litteraturhistorie,
bruge og orientere sig i:
fremhæver afsnittets indhold.
• Gloser på siden forklarer svære ord og begreber.
• Faktabokse fremhæver og sammenfatter centrale begreber, giver uddybninger og overblik.
• Enkeltfaglige og tværfaglige opgaver i
forlængelse af hvert periodeafsnit giver masser af muligheder for fordybelse,
hvortil kommer forslag til alternative tekster, som kan udvælges og tilpasses den enkelte klasses ønsker og behov.
• En forløbsmetro viser tre forskellige veje til tilrettelæggelsen af undervisningen
i dansk-historie-forløbet. Metroens
som bogen favner, er døden. Det betyder, at
alle – både historie- og danskfaglige – tekster, kilder og genstande har døden som omdrejningspunkt.
Alle periodeafsnit indeholder:
• En bred og overordnet historiefaglig
introduktion til tiden, dens samfunds- og magtstrukturer, som rammesætter de
præmisser og den kontekst, udviklingslinjerne skal forstås i forhold til.
• En præsentation af en kilde/genstand fra perioden, der relaterer sig til det overordnede tema – døden – og som kort forklares i sin tematiske sammenhæng.
stationer inkluderer nedslag i 1000 års
• Et kort og overordnet litteraturhistorisk
tid til senmodernitet, tilbyder et zoom ind
• En præsentation af en tekst fra perio-
historie og litteraturhistorie fra vikinge-
med inspiration og forslag til fordybelse i opgaveskrivning i senmoderniteten med DHO-træning undervejs og videre frem
til elevernes arbejde med problemformulering, opgaveformalia og den mundtlige prøve.
• Antologidel, som indeholder alle de
anvendte kernekilder og -tekster, der skal benyttes til dansk-historie-forløbet.
BRUG AF BOGEN
Døden – fra sagatid til senmodernitet består af tre dele: Første del er rettet mod dansk- historie-forløbet. Her præsenterer vi et
komplet undervisningsforløb, som skaber
sammenhænge mellem dansk historie og lit-
overblik over tendenser i perioden.
den, der relaterer sig til det overordnede
tema – døden – og som kort forklares i sin tematiske sammenhæng.
• En lang række opgaver – kreative, pro-
duktive, analoge og digitale, skriftlige og mundtlige, individuelle eller gruppebaserede – der kan udvælges efter behov. Opgaverne retter sig primært mod de
præsenterede kilder/genstande/tekster,
men der foreslås også alternative tekster. Dertil kommer tværfaglige opgaver, hvor
dansk og historie arbejder helt integreret og med det samme materiale for at ty-
deliggøre fagenes samspil og forskellige metoder.
teratur og giver eleverne en flerfaglig knage
Dansk-historie-forløbet kan organiseres på
historiefaglig basis og referenceramme i det
sådan, at man kan sammensætte sit eget
række, der kan fungere som både dansk- og efterfølgende gymnasieforløb. Forløbet er
bygget op omkring 10 kronologisk organiserede perioder – fra vikingetid til senmoder-
nitet – der hver indeholder et historiefagligt perspektiv, et danskfagligt perspektiv og et
10
der helt på tværs. Det gennemgående tema
I N D LE D N I N G — T I L L ÆR ER EN
utallige måder. Derfor er bogen tilrettelagt
forløb alt efter lyst og behov og den enkelte klasses faglige niveau. Det er derfor ikke et
must, at man gennemgår alle de 10 perioder, som bogen indeholder. Man kan udvælge og kombinere netop de afsnit, man ønsker, og
dermed lave særlige nedslag, der markerer tydelige skel og forandringer.
Anden del tager fat, hvor første del slutter
mere. Øvelserne kan frit kombineres og tilog fravælges efter behov.
Første og anden del af bogen kan ikke
– nemlig med fordybelse i en række af de for-
blot anvendes til dansk-historie-forløbet i
og fremstilles på i senmoderniteten. Gennem
tiske historie- og/eller danskfaglige forløb
skellige måder, døden kommer til udtryk på fire tematiske nedslag kan elever her hente inspiration og konkrete materialeideer, så de er bedre rustet til at vælge et fokus for
deres DHO. Temaerne er: dødens diskurser,
dødens ritualer, døden i medierne og drøm-
me om udødelighed. Sideløbende med at der i afsnittene introduceres til et tema, tilbydes
en række muligheder for, at eleverne kan øve sig på formalia, på at problemformulere, lave
referencer, overveje et opgaveemne og meget
1. g, men også i en lang række andre temamed fokus på døden i både 2. g og 3. g – på
alle gymnasiale uddannelser. Første del af
bogen kan desuden anvendes som skabelon for kronologilæsning i historie i 3. g, mens
anden del, hvor tyngden er lagt på senmo-
dernitet og nutid, lægger op til samarbejde
og refleksion med inddragelse af andre fag i gymnasieskolen.
Bogens tredje del forklarer og rammesæt-
ter i kort form DHO-opgaven – fra forskellige muligheder for opgave- og problemformu-
leringer, over opgavens formalia og frem til den mundtlige prøve. En lang række illu-
strationer og eksempler hentet fra en klasse, der har arbejdet med døden som overordnet tema i deres DHO, er med til at tydeliggøre opgavekravene for eleverne.
HISTORIEFAGLIGHED OG HISTORIESYN Sigtet med bogens forskellige historiske
afsnit er at skabe overblik over de historiske
perioders forskellighed og udvikling i forhold til centrale ide- og kulturhistoriske træk gen-
nem de sidste tusinde års danske og europæ-
iske historie. Afhængigt af det enkelte afsnits hovedtema tages der udgangspunkt i danske eller europæiske forhold, men hele tiden med en kobling til den anden vinkel.
Overblikket over de enkelte perioders ka-
rakteristika og udviklingstendenser danner Døden har mange ansigter. Krige har i perioder af vores historie sat et stærkt præg på dagligdagen. Poul Edvin Kjær Sørensen, der var modstandsmand under 2. verdenskrig, blev tilfangetaget af tyskerne i august 1943 under en sabotageaktion. Han blev som den første under besættelsen dømt til døden. Her ses Pouls afskedsbrev til faderen, efter at hans ansøgning om benådning blev afslået.
fagligt udgangspunkt for elevens fordybelse i fokuserede synkrone analyser og diskus
sioner af konkrete historiske kilder, mens det samtidig åbner for at arbejde diakront med komparative analyser på tværs af perioder
og tid. Således er de enkelte afsnit udformet med korte gennemgange af samfundsfor-
hold vedrørende magtens fordeling og sær-
lige begivenheder, der prægede samfundet i
I N DLEDN I NG — TI L LÆREREN
11
de enkelte perioder. Hvert afsnit indeholder
Kildematerialet er forskelligartet i form
desuden en kortere tekst med en vinkel på,
og med mange forskellige udtryk, så det er
håndtering og forståelse af døden i den givne
storiske og samtidig gøre kildekritikken til et
hvordan disse forhold konkret påvirkede
periode, samt en kilde til undersøgelse af det konkrete syn på døden i perioden. I forhold
til bogens tematiske fokus på døden skal de
muligt at øve forskellige tilgange til det hi-
relevant redskab for eleven i den almindelige undervisning.
De forskellige afsnit kan med den krono-
historiske afsnit altså ses som en kontekstu-
logiske orden også åbne op for en diskussion
indgår.
og gennem kildernes skildringer af enkelt-
alisering af de enkelte kildematerialer, der
Bogens historiske afsnit indeholder korte
beskrivelser af baggrunden for periodernes afgrænsning og navn. Dermed lægges der
naturligt op til en diskussion med inddragel-
af, hvad der styrer den historiske udvikling, personer gives mulighed for at reflektere
over, hvorvidt mennesket er historieskabt og/eller historieskabende.
Alle afsnit er forsynet med arbejdsspørgs-
se af periodiseringsbegrebet, evt. i sammen-
mål, der peger ind i den konkrete periode
om periodisering som koncept (se side 21).
kan bruges som afsæt til at behandle sam-
hæng med læsning af det indledende afsnit
samt frem mod nutiden. Spørgsmålene
Sønnetab. I kunstneriske værker er sorg og tab blevet tematiseret fra de tidligste skriftlige vidnesbyrd og frem til i dag. Med 1000 års mellemrum møder vi sønnetabet i Egil Skallagrimssons saga og i Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage (2017).
12
I N D LE D N I N G — T I L L ÆR ER EN
menhængen mellem fortid og nutid og gør
således bogen og temaet relevant for en elev i nutidens gymnasieskole.
DANSKFAGLIGHED OG LITTERATURSYN Døden – fra sagatid til senmodernitet lægger
med sit litteraturhistoriske udgangspunkt op til at arbejde med både overblik og fordybelse. Overblikket gælder forståelsen af tek-
sterne i en optik, hvor historiske, samfundsmæssige, kulturelle og litterære brydninger over tid er med til at ændre både teksternes
indhold og form. Fordybelsen ligger særligt i arbejdet med den enkelte tekst, dens betydninger og perspektiver, hvor træningen af
tekstanalytiske færdigheder og kendskabet
til danskfaglige metoder og angrebsvinkler bringes i spil.
Forløbet inddrager en bred vifte af genrer
og teksttyper, fiktive såvel som ikke-fiktive:
sagaer og salmer, dokumentarer og kortfilm, epistler og eventyr, malerier og fotografier, folkeviser og grafiske romaner med mere. Hovedparten af teksterne er danske, men
eftersom dansk litteratur i meget høj grad er influeret af, hvad der sker i verden omkring
os, vil også europæiske og globale tekster og perspektiver blive inddraget. I forbindelse
med hvert periodenedslag integreres de tre
danskfaglige perspektiver – litteratur, sprog og medier.
Bogens grundlæggende litteratursyn er,
at tekster indgår i et samspil med omverdenen og kan ses som bevidsthedshistoriske
kilder til viden om, hvordan livet og tilværelsen er blevet fortolket gennem tiderne.
Når tekstlæsningen har et litteraturhistorisk perspektiv, giver det en helt særlig mulighed for at mødes med forskellige forståelser af,
med til at fortælle os om det at være menneske?
PHILIPPE ARIÈS — TEORI PÅ TVÆRS
Mens døden som et tema for tekstlæsning i
gymnasiet måske har fyldt mindre, er det til
gengæld et væsentligt kulturhistorisk forsk-
ningsfelt. Vi har derfor stillet os på skuldrene af historikere, der har beskæftiget sig med området, og vil i den forbindelse særligt
fremhæve den franske historiker Philippe Ariès (1914-1984), hvis bog Dødens historie
i Vesten – fra middelalderen til nutiden fra
1975 regnes for at være et skelsættende værk. Ariès inddeler dødens historie i en række
forskellige faser, som det giver vældig god
mening at anvende også i dansk-historie-forløbet – særligt fordi formålet jo er at give
eleverne et overblik over centrale udviklings-
linjer i forhold til temaet døden. Vi har derfor som en del af introduktionen populariseret og stærkt forenklet hans næsten 200 sider
lange bog til et dobbeltopslag (se side 24-25),
som giver et skematisk grundrids over faser i dødens historie suppleret med nyere for-
skeres syn på, hvad der er sket, siden Ariès’
bog udkom. Faseinddelingen kan bruges på
flere måder: Den kan læses i begyndelsen af dansk-historie-forløbet, som et indledende
bud på, hvordan der sker forandringer i holdningen til døden. Den kan bruges perspektiverende, som en måde at forstå og forklare forandringer i de læste tekster på. Endelig
indgår Ariès’ faser på forskellig vis i bogens opgaver.
God fornøjelse!
Rasmus Hyllested og Mimi Olsen
hvad mennesker, der lever i en anden tid end
os, har tænkt på og ønsket at formidle videre. Hvad er det for en erfaringsverden og viden,
normer og holdninger til samtiden, der præger fortidens stemmer? Hvilke livsvilkår har været med til at forme dem? Og hvad er de
I N DLEDN I NG — TI L LÆREREN
13
BLÅ LINJE tager udgangspunkt i vores egen tid og går derefter tilbage til den tidligste periode. Dette forløb har i alt 6 periodestationer inden fordybelsen og arbejdet med opgave-/ problemformulering og formalia. Periodevalget læner sig op ad Philippe Ariès’ faseinddeling, hvilket kan give inspiration til perspektivering. RØD LINJE er en model classic, idet den går kronologisk til værks og kommer igennem de fleste perioder.
-17
60 36
60
-16
-15 50 10
OR I I S ENT KR ER OG IV IN E BE FA G O DØ SEN M M , Å VEJ M R LE EL SP D SE RØ NI VE NG N
AR
19
OP SA M
LI
80
-I
NG
ER
DA G
PÅ
DH
O-
FO RL ØB BE SE JD NM E M OD ED ER D N ØD IT E ET N EN I AR BE OP JD GA E M VE E FO D P RM RO UL BLE ER M IN -/ IN G TR O TI LF OR M AL IA
80
0-
15
10
50
20
GRØN LINJE gennemfører dansk-historie-forløbet med 4 periodestationer. Der arbejdes helt flerfagligt, hvor det konsekvent er bogens på tværs-opgaver, der anvendes.
36
Det obligatoriske dansk-historie-forløb skal på stx og hf minimum vare 10 timer i hvert fag, men der er vide rammer for, hvordan det i øvrigt organiseres, og man kan vælge at bruge flere timer på forløbet, hvis man har tid, lyst og behov. Bogens første del, “Dansk-historie-forløbet – med døden som tema”, og anden del, “Døden i senmoderniteten – DHO-inspiration med øvelser”, lægger op til, at man kan skræddersy sine egne undervisningsforløb ved at udvælge og kombinere de perioder og tematiske inspirationsafsnit fra bogens dele, man ønsker. Bogens tredje og sidste del leverer forslag til arbejdet med at opgave- og problemformulere og giver et overblik over opgavens formalia. I forløbsmetroen er der udstukket 3 forskellige linjeføringer gennem bogen, men de skal netop
16
FORLØBSMETRO
ses som muligheder blandt andre. Den enkelte station er ikke udtryk for en bestemt varighed, men må tilpasses den enkelte klasses behov. Man kan vælge at til- eller frakoble de foreslåede skriftlige opgaver.
20
17 00
-18
-19 45
70
-18
19
00
80
18
00
-19
45
-19
I N D LE D N I N G — T I L L ÆR ER EN
70
18
00
19
14
BLÅ LINJE STATION 1 INTRO TIL DANSK-HISTORIE-FORLØBET OG DHO’EN & DØDEN 1980-I DAG • I historie – læs hjemme side 126-129. I timerne undersøges individualiseringen af døden med udgangspunkt i analyse af artiklen Det er en meget stor oplevelse at ligge og vente på at dø. • I dansk – læs hjemme side 129-133. I timerne læses og analyseres uddraget af Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. STATION 2 DØDEN 800 -1050 • I historie – læs hjemme side 26-29. I timerne arbejdes med begrebet periodisering og undersøgelse af Ladbyskibet som eksempel på vikingetidens begravelsesritual. • I dansk – læs hjemme side 29-31. I timerne læses og analyseres uddraget af Gisle Surssøns saga. • Skriftlig opgave i dansk: Giv et kort referat af uddraget af Gisle Surssøns saga, og lav en personkarakteristik af Gisle. Kom herunder ind på, hvordan hans opfattelse af døden træder frem i teksten. Underbyg jeres karakteristik med 3 citater fra uddraget, som skal kommenteres. STATION 3 DØDEN 1050 -1536 • I historie – læs hjemme side 35-38. I timerne arbejdes med Kristi Efterfølgelse som et eksempel på middelalderkirkens opfattelse af døden og evt. sammenligning af vikingetiden og middelalderens opfattelse af efterlivet. • I dansk – læs hjemme side 38-39. I timerne læses og analyseres Aage og Else. STATION 4 DØDEN 1720 -1800 • I historie – læs hjemme side 64-68. I timerne arbejdes med Præparat fra Saxtorphske samling, Siamesisk tvilling som eksempel på oplysningstidens opfattelse af døden. • I dansk – læs hjemme side 68-69. I timerne læses og analyseres Epistola 424. STATION 5 DØDEN 1800 -1870 • I historie – læs hjemme side 74-78. I timerne arbejdes med kildekritisk analyse af Fra Kampen
ved Sankelmark som eksempel på nationens betydning for opfattelsen af døden. • I dansk – læs hjemme side 78-80. I timerne læses og analyseres Barnet i Graven. STATION 6 DØDEN 1945 -1980 • I historie – læs hjemme side 114-117. I timerne arbejdes med uddraget fra Aalholmhjemmet – tilblivelse og de første 10 år. • I dansk – læs hjemme side 117-119. I timerne læses og analyseres Nød. • Skriftlig opgave i dansk: Vælg fire af de tekster, I har læst i dansktimerne, som I synes kan forklares ud fra de fire forskellige faser, som Philippe Ariès opererer med. Forklar, hvordan synet på døden i de litterære tekster kan forstås/perspektiveres/udvides ved at inddrage Philippe Ariès’ pointer. STATION 7 OPSAMLINGER PÅ DANSK-HISTORIE-FORLØBET • Læs hjemme “OUTRO – OPSAMLINGER PÅ DANSK-HISTORIE-FORLØBET”. • Vælg en af opsamlingsopgaverne, som I løser i klassen. STATION 8 ARBEJDE MED DØDEN I SENMODERNITETEN • Læs hjemme afsnittene “Diskurser om døden” og “Dødens ritualer”, side 145-152 og 153-160. • I både dansk- og historietimerne arbejder eleverne individuelt eller i par/grupper med at finde et emne til DHO’en med baggrund i lektien. STATION 9 ARBEJDE MED AT PROBLEM-/ OPGAVEFORMULERE • Læs hjemme side 182-186. STATION 10 INTRO TIL FORMALIA • Læs hjemme afsnit om formalia i del 3 side 187204. I både dansk- og historietimerne gennemgås, forklares og trænes formalia. STATION 11 ORIENTERING OM VEJLEDNING I SKRIVEFASEN, ÅRSPRØVEN OG BEDØMMELSE
I N DLEDN I NG — TI L LÆREREN
15
RØD LINJE STATION 1 INTRO TIL DANSK-HISTORIE-FORLØBET OG DHO’EN & DØDEN 800 -1050 • I historie – læs hjemme side 26-29. I timerne arbejdes med begrebet periodisering og undersøgelse af Ladbyskibet som eksempel på vikingetidens begravelsesritual. • I dansk – læs hjemme side 29-31. I timerne læses og analyseres uddraget af Gisle Surssøns saga. • Skriftlig opgave i dansk: Giv et kort referat af uddraget af Gisle Surssøns saga, og lav en personkarakteristik af Gisle. Kom herunder ind på, hvordan hans opfattelse af døden træder frem i teksten. Underbyg jeres karakteristik med 3 citater fra uddraget, som skal kommenteres. STATION 2 DØDEN 1050 -1536 • I historie – læs hjemme side 35-38. I timerne arbejdes med Kristi Efterfølgelse som et eksempel på middelalderkirkens opfattelse af døden og sammenligning af vikingetiden og middelalderens opfattelse af efterlivet. • I dansk – læs hjemme side 38-39. I timerne læses og analyseres Aage og Else. STATION 3 DØDEN 1536 -1660 • I historie – læs hjemme side 43-45. I timerne arbejdes med analyse af Den danske Kirkeordi nans af 1539 som eksempel på renæssancens ritualisering af døden. • I dansk – læs hjemme side 45-46. I timerne læses og analyseres Når min sidste time er for hånden. STATION 4 DØDEN 1660 -1720 • I historie – læs hjemme side 54-57. I timerne arbejdes med Christian 5.s sarkofag som udtryk for enevældens iscenesættelse af døden. • I dansk – læs hjemme side 58-59. I timerne analyseres maleriet Stilleben med bøger og manuskript og et kranium.
16
I N D LE D N I N G — T I L L ÆR ER EN
STATION 5 DØDEN 1720 -1800 • I historie – læs hjemme side 64-68. I timerne arbejdes med Præparat fra Saxtorphske samling, Siamesisk tvilling som eksempel på oplysningstidens opfattelse af døden. • I dansk – læs side 68-69. I timerne læses og analyseres Epistola 424. STATION 6 DØDEN 1870 -1900 • I historie – læs hjemme side 87-91. I timerne arbejdes med kildekritisk analyse af Explosio nen i Hillerød som eksempel på opfattelsen af døden under industrialiseringen. • I dansk – læs hjemme side 91-93. I timerne læses og analyseres Karens Jul. STATION 7 DØDEN 1900 -1945 • I historie – læs hjemme side 99-104. I timerne arbejdes med Brev fra Kresten Andersen. • I dansk – læs hjemme side 104-106. I timerne analyseres maleriet Zonnebeke og digtet Døden. STATION 8 DØDEN 1980 -I DAG • I historie – læs hjemme side 126-129. I timerne undersøges individualiseringen af døden med udgangspunkt i analyse af artiklen Det er en meget stor oplevelse at ligge og vente på at dø. • I dansk – læs hjemme side 129-133. I timerne læses og analyseres uddraget af Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. • Skriftlig opgave i dansk: Sammenlign to teksters syn på og forståelse af døden – og forklar ligheder/forskelle ved at sætte teksterne i relation til de historiske perioder, de er blevet til i. Du vælger selv, hvilke tekster du vil arbejde med, og hvilke analyseområder du finder relevant at inddrage. Husk at underbygge dine pointer med citater fra teksterne! STATION 9 OPSAMLINGER PÅ DANSK-HISTORIE-FORLØBET • Læs hjemme “OUTRO – OPSAMLINGER PÅ DANSK-HISTORIE-FORLØBET”. • Vælg en af opsamlingsopgaverne, som I løser i klassen.
STATION 10 ARBEJDE MED DØDEN I SENMODERNITETEN • Læs hjemme afsnittene “Døden i medierne” og “Drømme om udødelighed”, side 161-168 og 169-179. • I både dansk- og historietimerne arbejder eleverne individuelt eller i par/grupper med at finde et emne til DHO’en på baggrund af lektien. Opgaverne i de to afsnit kan inddrages efter behov. STATION 11 ARBEJDE MED AT PROBLEM-/ OPGAVEFORMULERE • Læs hjemme side 182-186. STATION 12 INTRO TIL FORMALIA • Læs hjemme afsnit om formalia i del 3 side 187204. I både dansk- og historietimerne gennemgås, forklares og trænes formalia. STATION 13 ORIENTERING OM VEJLEDNING I SKRIVEFASEN, ÅRSPRØVEN OG BEDØMMELSE
GRØN LINJE STATION 1 INTRO TIL DANSK-HISTORIE-FORLØBET OG DHO’EN & DØDEN 1050 -1536 • I historie – læs hjemme side 35-38. • I dansk – læs hjemme side 38-39. • I både dansk- og historietimerne arbejdes der med tværsopgaverne: Middelalderens manual til ‘den gode død’ og Kalkmalerier fra helvede.
STATION 3 DØDEN 1870 -1900 • I historie – læs hjemme side 87-91. • I dansk – læs hjemme side 91-93. • I både dansk- og historietimerne arbejdes der med tværsopgaven: Malerier af døden. STATION 4 DØDEN 1980 - I DAG • I historie – læs hjemme side 126-129. • I dansk – læs hjemme side 129-133. • I både dansk- og historietimerne arbejdes der med tværsopgaven: Senmodernitetens dødsritualer. STATION 5 OPSAMLINGER PÅ DANSK-HISTORIE-FORLØBET • Læs hjemme “OUTRO – OPSAMLINGER PÅ DANSK-HISTORIE-FORLØBET”. • Vælg en af opsamlingsopgaverne, som I løser i klassen. STATION 6 ARBEJDE MED AT PROBLEM-/ OPGAVEFORMULERE • Læs hjemme side 182-186. STATION 7 INTRO TIL FORMALIA • Læs hjemme afsnit om formalia i del 3 side 187204. • I både dansk- og historietimerne gennemgås, forklares og trænes formalia. STATION 8 ORIENTERING OM VEJLEDNING I SKRIVEFASEN, ÅRSPRØVEN OG BEDØMMELSE
STATION 2 DØDEN 1720 -1800 • I historie – læs hjemme side 64-68 • I dansk – læs hjemme side 68-69. • I både dansk- og historietimerne arbejdes der med tværsopgaven: En offentlig død – sammenligning af tekster om Struensees henrettelse.
I N DLEDN I NG — TI L LÆREREN
17
Dansk-historie-forløbet
Med døden som tema K APITEL
19
RASMUS HYLLESTED MIMI OLSEN
DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET er en basisbog til den obligatoriske undervisning
RASMUS HYLLESTED MIMI OLSEN
DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET er en
i dansk-historie-forløbet, DHO-arbejdet og alle de grundlæggende opgavetekniske formalia,
basisbog til dansk-historie-forløbet og DHO’en. Den
der hører med til at skrive en stor opgave i gymnasiet. Den rummer alt det nødvendige fra introduktionen til dansk- og historiefaglig læsning og helt frem til den mundtlige
årsprøve i DHO’en. Antologidelen bagerst i bogen sikrer, at alle tekster, der skal bruges til dansk-historie-forløbet, er lige ved hånden.
DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET stiller skarpt på, hvordan døden er blevet FOTO: IBEN ENGBERG
opfattet i samfundet, fremstillet og brugt i kilder og tekster gennem 1000 år. Et væld af
RASMUS HYLLESTED
Lektor i historie og samfundsfag på Hvidovre Gymnasium og HF. Forfatter til På
den forkerte side (2011) om de danske landssvigeres forhold i efterkrigstiden samt bidragyder til antologien Over stregen – under besættelsen (2007).
forskellige teksttyper bliver præsenteret – våben, kirkegårde, sagaer, fotografier, kirkebøger, malerier, eventyr, andagtsbøger, breve, film, salmer, lyrik, grafiske romaner, selvbiografi og meget mere. Alle materialer har døden som omdrejningspunkt. DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET
• giver eleverne mulighed for at arbejde analytisk, metodisk og reflekteret med historieog danskfaget gennem et stort og varieret udvalg af opgaver, både danskfaglige, historiefaglige og på tværs af fagene
• guider eleverne igennem deres første store opgaveskrivning i gymnasiet og forklarer de opgavetekniske formalia gennem illustrative eksempler fra elevopgaver
• inviterer til, at lærere – gennem til- og fravalg – kan tilrettelægge deres helt egen rute MIMI OLSEN
Lektor i dansk og mediefag på Hvidovre Gymnasium og HF. Medredaktør og
2017), Filmisk litteraturhistorie (2014), Film skal ses i-serien (2015-18), Grafiske romaner (2014), KRIG (2017). Master i gymnasiepædagogik (MIG) 2015 samt fagkonsulent i
DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET indeholder indfaldsvinkler og materialeideer,
der gør bogen velegnet til tematisk læsning, kronologilæsning, projektarbejder samt sær- og fællesfaglige forløb på alle klassetrin. Den henvender sig til både stx, hf, hhx,htx og eux.
skræddersy egne forløb.
DEL 1 er rettet mod dansk-historie-forløbet og består af 10 kronologisk organiserede perioder – fra vikingetid til senmodernitet – med døden som gennemgående tema.
Her præsenteres perioder, tekster, kilder og genstande, der giver eleverne et flerfagligt overblik, der kan fungere som både dansk- og historiefaglig basis og referenceramme i det efterfølgende gymnasieforløb. Undervejs kan der vælges mellem en lang række opgavetyper, som træner kildekritik, analyse og metodebevidsthed og inviterer til kreativitet og refleksion.
DEL 2 lægger op til fordybelse i nogle af de måder, døden fremstilles på i
senmoderniteten. I fire tematiske nedslag – om dødens diskurser, dødens ritualer,
DØDEN FRA SAGATID TIL SENMODERNITET
mediefag og kommunikation og it.
EN BASISBOG TIL DANSK-HISTORIE-FORLØBET OG DHO’EN
Dansklærer_døden_omslag_til tryk.indd 1-5
døden i medierne og drømme om udødelighed – kan eleverne hente inspiration
og konkrete materialeideer til at vælge et fokus for deres DHO. Undervejs er der
mulighed for at træne opgaveformalia, at problemformulere, lave referencer, overveje et opgaveemne med meget mere.
DEL 3 forklarer og kommer med illustrative eleveksempler på, hvordan DHO’en skal
bygges op og gribes an. Fra problem- og opgaveformulering over de opgavetekniske krav og formalia og frem til struktureringen af den mundtlige prøve.
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
medforfatter på bl.a. Levende billeder – grundbog i mediefag (2007), Krydsfelt (2010 og
gennem dansk-historie-forløbet og arbejdet med DHO’en, så det matcher klassens behov.
DØDEN — FRA SAGATID TIL SENMODERNITET
materiale, som skal benyttes til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen – komplet
indeholder alt det materiale, der er brug for til at
ANTOLOGIEN bagerst i bogen indeholder bogens centrale kilder og litterære tekster fra sagatid til senmodernitet.
01/10/2018 13.42