Uddrag fra "En anden kanon" by Dansklærerforeningens Forlag

Udvalget i EN ANDEN KANON er en videreføring af Hans Otto Jørgensens arbejde med at genskrive og revitalisere litteraturhistorien i HORDEN. 13 digterportrætter 1872-1912, som udkom i 2015, og som han modtog Georg Brandes-prisen for. Om HORDEN skrev anmelderne bl.a.:

» Hans Otto Jørgensen formår med Horden at ombryde og forny vores forståelse af det moderne gennembrud « – Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken » Alternativ, velorienteret, øjenåbnende, provokerende […] det bedste stykke litteraturvidenskab, jeg længe har læst « – Pil Dahlerup, Danske Studier  » I det hele taget demonstrerer Hans Otto Jørgensen øjenåbnende sans for alt det, der sprænger kategorier, ikke mindst når han viser radikaliteten hos de kvindelige forfattere og i en vekselgang mellem tema og form udfolder dyb forståelse for de konflikter, de stod i «

ka n på de onis n er fåe t d uanf ede f æg e ud o tr y m t i ted rfatt l kk er .D em es åd e og ig p er er e EN væ , so en å. rke AN m m præ r bl. ege DE a . K kan ts 184 sente N K A la ult tør N 0 ur m ng t f r re litt til 1 er et ON m ini ra st an 978 øn era g g e s . tur fol steri å ale n k d ig e his Af 1 5 rem er at n æs he ts ka e og Øn tor åb for d s no n sl i sk sk i f af e k atter gt og e op sto nud et ikk for et er f a e v or fo no , so s ny do de g m a lg h e n. m t i l i st gi de KA n a n p i n åd sk NO em åf må kke er r b o N b a r r at d bu l e un ng d p fores e, de ot at fol de dt u r d rl d å, h lå r l int igh ig v æ f vo v i s a lg e rda ælle ses o rodu a e f t d . Bo rg g u cere n d sl æ De e gen led k st s te et nd en et e k a n i ng r ik e r rv ud a fra nf de af r g ke s ore og sk ises nden d væ ør riv i gå en s ys d r eøv litte kano . tem et sv t at l r n e a , l se t æ æ e an r o ur p men d r e r s å r t . M s e. D g å og . ko d et så mm EN me , mer omi åske er a A n f f e rt N ev o e o r rve ren DE t rd i me i æ l a no N n rd de dn get t læ . Fo fores tnin og se end t g l r b il e e d an e ka dre i nog linge rne t n t stem med jek e i n . l tu l læ ev o ke d a n for Hvil sn . ke ærke m et es t fd i ng tb h r et. illi Me r e i e ety e n r A g ark n, go dE ne td d e s er i ter N A er m, at r, at m for o sk ND atu en v m an e fac a rar rdid EN K ko r itli n sk ak m kie A a ste tis NO , so l hav ke ska r og Ns s e m i be dé t du ma er glæ imu g fr e n l e r i sk de r h e . åb et ny e e sge ta t n kster rri gh ed og b ed , ov ryde literr h ask ieeo g

Emil Aarestrup: Erotiske Situationer

HANS OTTO JØRGENSEN (red.)

Betty Borchsenius: » V « Helga Johansen: Hinsides

Johannes Holbek: Dekadent Barbari Marie Bregendahl: I Fest og Trængsler Harald Landt Momberg: PAROLE, KATAKOMB og DIDO

EN ANDEN KANON Dansklærerforeningens Forlag

Tove Meyer: » Det blaa Baand « Mogens Klitgaard: Gud mildner luften for de klippede faar Edith Rode: J.e.d. Cecil Bødker: Tilstanden Harley Albert Dam: » Min moders sønner « Lean Nielsen: ballader om vold og ømhed Sandra Holm: Har jeg været her før

– Erik Skyum Nielsen, Information

120 X240 mm

Ole Kollerød: Min Historie

Ingeborg Stuckenberg: Korte Breve fra en lang Rejse

EN ANDEN KANON

❤❤❤❤❤

EN ANDEN KANON introducerer til disse forfattere og tekster:

HANS OTTO JØRGENSEN (red.)

Hans Otto Jørgensen (f. 1954), bondefødt og kvajet opdraget, har arbejdet bl.a. som landmand, anmelder, forlagsredaktør, højskolelærer og rektor på Forfatterskolen. Stiftede i 2013 forlaget Gladiator sammen med Jakob Sandvad og Josefine Klougart. Hans Otto Jørgensen har modtaget en lang række priser for sit omfattende forfatterskab, der genremæssigt og stilistisk spænder vidt.

173 X240 mm

23,5 X240

173 X240 mm

120 X 240 mm

HANS OTTO JØRGENSEN (RED.)

EN ANDEN KANON

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

INDHOLD 4 FORORD INTRODUKTION 6

HVAD SKAL VI MED EN ANDEN KANON?

OM TEKSTUDVALGET

OM AT LÆSE

OM AT SKRIVE

VEJE IND I EN ANDEN KANON

EMIL AARESTRUP (1800-1856)

EMIL AARESTRUP: AF EROTISKE SITUATIONER (1838)

AT ARBEJDE MED EMIL AARESTRUPS EROTISKE SITUATIONER

OLE KOLLERØD (1802-1840)

OLE PEDERSEN KOLLERØD: AF MIN HISTORIE (1840)

AT ARBEJDE MED OLE KOLLERØDS MIN HISTORIE

BETTY BORCHSENIUS (1850-1890)

BETTY BORCHSENIUS: “V” (1884)

108

AT ARBEJDE MED BETTY BORCHSENIUS’ “V”

112

HELGA JOHANSEN (1852-1912)

121

HELGA JOHANSEN: AF HINSIDES – EN PSYKOLOGISK REDEGJØRELSE (1900)

129

AT ARBEJDE MED HELGA JOHANSENS HINSIDES

134

INGEBORG STUCKENBERG (1866-1904)

141

INGEBORG STUCKENBERG: AF KORTE BREVE FRA EN LANG REJSE (1904)

148

AT ARBEJDE MED INGEBORG STUCKENBERGS KORTE BREVE FRA EN LANG REJSE

153

JOHANNES HOLBEK (1872-1903)

163

JOHANNES HOLBEK: AF DEKADENT BARBARI (1904)

170

AT ARBEJDE MED JOHANNES HOLBEKS DEKADENT BARBARI

180

MARIE BREGENDAHL (1867-1940)

187

MARIE BREGENDAHL: AF I FEST OG TRÆNGSLER (1919)

216

AT ARBEJDE MED MARIE BREGENDAHLS I FEST OG TRÆNGSLER

221

HARALD LANDT MOMBERG (1896-1975)

233

HARALD LANDT MOMBERG: AF PAROLE, KATAKOMB OG DIDO

241

AT ARBEJDE MED HARALD MOMBERGS POESI OG DIDO

251

TOVE MEYER (1913-1972)

259

TOVE MEYER: “DET BLAA BAAND” (1938/1943)

263

AT ARBEJDE MED TOVE MEYERS “DET BLAA BAAND”

266

MOGENS KLITGAARD (1906-1945)

272

MOGENS KLITGAARD: AF GUD MILDNER LUFTEN FOR DE KLIPPEDE FAAR (1938)

285

AT ARBEJDE MED MOGENS KLITGAARDS GUD MILDNER LUFTEN FOR DE KLIPPEDE FAAR

290

EDITH RODE (1879-1956)

297

EDITH RODE: AF J.E.D. (1943)

305

AT ARBEJDE MED EDITH RODES J.E.D.

310

CECIL BØDKER (1927-)

316

CECIL BØDKER: AF TILSTANDEN HARLEY (1965)

322

AT ARBEJDE MED CECIL BØDKERS TILSTANDEN HARLEY

331

ALBERT DAM (1880-1972)

336

ALBERT DAM: “MIN MODERS SØNNER” (1969)

341

AT ARBEJDE MED ALBERT DAMS “MIN MODERS SØNNER”

344

LEAN NIELSEN (1935-2000)

350

LEAN NIELSEN: AF ballader om vold og ømhed (1976)

357

AT ARBEJDE MED LEAN NIELSENS ballader om vold og ømhed

363

SANDRA HOLM (1943-1987)

372

SANDRA HOLM: AF HAR JEG VÆRET HER FØR (1978)

377

AT ARBEJDE MED SANDRA HOLMS HAR JEG VÆRET HER FØR

382 BILLEDFORTEGNELSE

en anden kanon

FORORD Sprog avler sprog. Til den personlige erfaring og til den fælles historie.

Det er ikke svært at læse. Det er forventningerne til læsningen, der gør det

svært. Måske fordi forestillingen om et hierarkisk system er så dominerende. Fordi nogle værker regnes for over andre, mere værd end andre. Hvilket betyder, at man kommer til at læse med en forestilling om, at man skal have noget bestemt ud af det. At der er en facitliste, som man kan tjekke.

Jeg vil ikke påstå, at al litteratur er lige god. De kanoniserede værker er

vigtige, og man kommer ingen vegne, hvis man ikke læser dem. Men de kan

langtfra stå alene og slet ikke på den uanfægtede måde, som bl.a. Undervis-

ningsministeriets og Kulturministeriets kanonudvalg har fået dem til. Der er

en meget større mangfoldighed af stof og måder at udtrykke sig på, end vi tror. Litteraturen er righoldig, der er ikke kun roser og tulipaner, men tusindfryd og rødsvingel og engsvingel. Og det er vigtigt, at man i undervisningen gør det klart, at der altid er meget mere i skuffen, mange flere slags blomster, fordi vi

som mennesker er forskellige, at vi hver især bliver stimuleret og udfordret på egne præmisser, at vi læser noget, som vi kan identificere os med.

Det er vigtigt at læse bredt, ikke kun kanoniserede værker af de kanonise-

rede forfattere, men også ikke-kanoniserede værker af de kanoniserede forfattere og værker af forfattere, som af den ene eller anden grund er blevet skrevet

ud af litteraturhistorien. Så vil der også være noget for ham og hende, som ikke gad Herman Bangs Ved Vejen og Karen Blixens trolderi.

• Udvalget i EN ANDEN KANON er en videreføring af mit arbejde med at gen skrive og revitalisere litteraturhistorien i HORDEN. 13 digterportrætter 18721912, som udkom i 2015.

Men EN ANDEN KANONs udvalg er ikke frit svævende. I samarbejde med

Dansklærerforeningens Forlag, gymnasielærere og litteraturstuderende fra Københavns Universitet har vi arbejdet med nogle ideer om fælleslæsning og skriveopgaver og kommer med konkrete forslag til, hvordan de kan bruges i det didaktiske arbejde med teksterne.

forord

Der er til hver forfatter en introduktion – som fortæller om forfatterskabet

generelt og mere specifikt om det værk, som den udvalgte tekst er hentet fra –

efterfulgt af teksten og forslag til opgaver, skriveøvelser og paralleltekster på baggrund af netop denne tekst.

Ét er at læse mindre kendte tekster, som præsenteret i udvalget, noget andet

er læsestrategien, for det er mindst lige så vigtigt: at man som elev bliver aktiv deltager.

EN ANDEN KANON foreslår fælleslæsning og kommer med nogle bud på,

hvordan en sådan kan se ud – med bl.a. prima vista-læsning, idet man møder teksten for første gang og på lige fod.

Jeg er bange for at opstille dogmer for fælleslæsning. Jeg tror, det er vigtigt

at skifte mellem prima vista-læsning og den meget forberedte læsning, som forudsætter biografiske data, viden om perioden osv., at det vil give dynamik

til undervisningen, og jeg tror, skriveøvelserne understøtter læsningen og omvendt.

Og at det samlet set vil give både lærer og elev en bevidsthed om, at læs-

ningen af et givet værk aldrig kan være endelig, men at der altid vil være mere at sige.

Sig til dig selv og de andre, inden I går i gang med at læse eller skrive:

Vi vil noget med litteraturen.

Vi vil, at den skal forandre verden.

Vi vil, at den skal blive læst og forstået.

EN ANDEN KANON har som målgruppe de gymnasiale ungdomsuddannelser, højskoler samt litteraturstuderende ved universiteterne. Men udvalget kan

også bruges i læsekredse eller i almindelighed give inspiration til at læse nye

forfattere og forsøge sig med andre læsevaner. Tekstudvalget når vidt omkring, men ingen tekst er valgt for at kaste sin læser af. Meningen er som sagt – og her er det vores håb, at ideerne til fælleslæsning og skriveøvelser vil hjælpe – at udfordre, bestandig overraske og skabe glæde.

Endelig skal jeg sige, at alle værker, der i dette udvalg er repræsenteret med

Velkommen ombord.

et uddrag, samtidig er udgivet i forlaget Gladiators Sandalserie.

Hans Otto Jørgensen

en anden kanon

INTRODUKTION HVAD SKAL VI MED EN ANDEN KANON? Den amerikanske litterat og debattør Susan Sontag skriver i sit essay Imod for-

tolkning i 1964 så præcist, hvad jeg mener, problemet med læsning af litteratur er. Så jeg citerer:

I dag er det sådan en tid, hvor fortolkningens projekt mestendels er reaktionært, kvælende. Ligesom osen fra automobilen og fra den tunge industri som forurener den urbane atmosfære, er udstrømningen af fortolkninger af

kunst i dag forgiftende for vores sensibiliteter. I en kultur hvis allerede klassiske dilemma er intellektets hypertropi på bekostning af energi og sanselig kapacitet, er fortolkning intellektets hævn overfor kunsten.

Mere endnu. Det er intellektets hævn overfor verden. At fortolke er at

forarme, at udtømme verden – med det formål at opbygge en skyggeverden

af “betydninger”. Det er at gøre verdenen til denne verden. (“Denne verden”! Som om der var nogen anden.)

Verdenen, vores verden, er udtømt, forarmet nok. Væk med alle for-

I de fleste moderne tilfælde bliver fortolkning til en spidsborgerlighed, der

doblinger af den, indtil vi igen oplever mere umiddelbart, hvad vi har.

nægter at lade kunstværket være i fred. Virkelig kunst har kapaciteten til at

gøre os nervøse. Ved at reducere kunstværket til dets indhold og så fortolke det tæmmer man kunstværket. Fortolkning gør kunst håndterbar, tilpasningsdygtig.

Dvs. det ikke kun er den litteratur, man vælger at læse, der er problemet, det er

også måden at læse på. Men det er min og EN ANDEN KANONs påstand, at de to dele hører sammen, at man kan kickstarte en anden læsemåde, som er mindre

orienteret mod fortolkning, ved at læse noget andet og i særdeleshed ved at læse noget ukendt andet.

Udvalget er blevet til ud fra en tro på, at skønhed nytter, og at det enkelte

værk ikke kan reduceres til dets indhold. Indholdet er kun halvdelen, den anden halvdel, som har med det formelle eller æstetiske at gøre, er lige så vigtig.

introduktion

Udvalget er blevet til ud fra en tro på, at der er et potentiale i den socia-

le indignation og samfundskritik. Det er et udtryk for en tro på, det nytter at gøre op med enhver form for autoritative løsninger, at gøre op med enhver ri-

gid institution og al falskhed og flad materialisme i øvrigt, men denne kritiske

dimension er ikke kun et anliggende for fortolkning, den er indlejret i formen. Litteraturen lever på baggrund af det skønne og det sande. Det er et litteraturog menneskesyn, som ikke er nyt, men som tager udgangspunkt i det moderne gennembrud omkring 1870’erne.

Olivia Levison, en af det moderne gennembruds væsentligste forfattere,

skrev i et brev til kollegaen Erik Skram i 1880, at hun tror på Menneskene som blandede, som har den største Møje med at finde sig til Rette, som af deres Længsel, deres Erkendelse, deres Viden, deres Villen, deres Sanselighed, deres Retskaf-

fenhed drejes rundt i en Hvirvel, der ser Tingene fra hundrede Synspunkter i én Dag.

J.P. Jacobsen udtrykte sig i samme ånd til vennen Edvard Brandes i 1880: I

Virkeligheden er der enkelte Sider i Menneskene der ikke hænger sammen; hvor

skulde ogsaa en saa complex, saa mange Steder fra hentet, uddannet og paavirket Ting som den aandelige Side af et Menneske, være organisk Hel. Naturligvis skal der være Sammenhæng i det hele Store, men hvis Bøgerne ikke skal blive hele Conversationslexica for Menneskekundskab maa man stille Fordringer til Publikums

Intelligens og ikke ængstelig og omhyggelig trække et rødt Ankertoug igjennem alle en Figurs Stadier og Phaser.

Det er slut med karakterer og karakterfasthed, slut med mænd og mandig-

hed og bagstræberiskhed. For både Levison og Jacobsen handler det om, hvad vi

kunne kalde flueøjet modernitet. At litteraturen ikke kvalificeres ved fasthed, ikke ved færdige tilstande, men derimod ved en margen af muligheder, som giver plads til alt muligt. Ting, begivenheder osv. forløber ikke fra ét punkt til et

andet, som årsag og virkning, i simpel linearitet, men oppebæres af komplekse, måske endda modsætningsfyldte uafgørligheder.

Det er det drive, vi finder hos hver enkelt forfatter i EN ANDEN KANON. Der

er i værkerne på én gang en næsten materiel tilgang til verden, en akkuratesse

i beskrivelsen af tilværelsens konkreter, og en stærk visionær kraft. – Og det er i den ånd, f.eks. en forfatter som Helga Johansen arbejder, når hun i en opsats i

Kvinde og Samfundet i år 1900 agiterer for, at det er nødvendigt med et helt nyt sprog:

en anden kanon

Vi [kvinder] behøver i allerhøjeste Grad Overbærenhed, fordi vi som Medium for vore Tanker maa betjene os af et Sprog, der er vokset op under Abstraktionsenevælden og har udviklet sig til et tro Spejlbillede af selve hans Majestæt, den mandlige Intelligens. Der gives egentlig for os, der kommer til under

Vejs, kun to Ting at vælge imellem: enten at tie helt stille eller at udtrykke os middelmådigt – nøjes med blot tilnærmelsesvise Udtryk for vore Tanker. [...]

Men selv om det ubetinget maa siges, at det har lange Udsigter endnu,

at Generationer skal fødes og dø, før kvindelig Intelligens faar tildannet sig Sproget til paa een Gang tilforladeligere og dog smidigt Meddelelsesmiddel

imellem sig og Samfundet, saa er det dog, saa vidt jeg kan se, noget, “der lig-

ger for”, en ærlig sag, som vor Natur og vor Stilling som Nykomlinge anviser, at klare for os og sigte efter Evne de Begreber og Talemaader, vi forefinder.

OM TEKSTUDVALGET Udvalget aktualiserer og vitaliserer, hvad man kunne kalde klassikere på kan-

ten af den etablerede kanon, og udgør i sig selv et statement. Det handler om at revoltere den eksisterende kanon.

Der er og har igennem godt hundrede år været en tilbøjelighed til, at littera-

turhistorien gentager sig selv og uden at kigge op i bakspejlet en eneste gang fremhæver de samme otte-ti værker. Men med det resultat, at man som læser

og elev i gymnasieskolen lades i stikken. Dvs.: at man kun får læst det, som er sanktioneret af de foregående generationer.

Det er som sagt vigtigt at læse bredt og udover den etablerede kanon. For

at bryde vanen og troen på, at man som læser og i videre forstand samfundsborger – hvad enten man er lærer eller elev eller som menig læser bare for sin fornøjelses skyld – er på den grønne gren og har styr på det. Som om litteratur var en remse og handlede om at have styr på det. Med dette udvalg ser vi det

som en særskilt opgave simpelthen at genudgive de glemte forfattere. Så de

bliver tilgængelige. Så de kan genlæses, så vi alle får en plads i læsningen, så

det skøre får plads, så smerten og desperationen har et sted at være. For vi tror, at det, som ellers er hjemløst, om ikke andet så for en tid kan finde hjem i det skønlitterære værk.

Det er slet og ret en skandale, at disse forfattere ikke finder vej til under-

introduktion

visningen. Man kan ikke forestille sig, at f.eks. Herman Bang ikke var en del af pensum, men øjensynlig er der ingen, der hyler over, at Helga Johansen og

Marie Bregendahl og Albert Dam mangler. Man kan ikke forestille sig, at Karen Blixen ikke var en del af pensum, men ingen hyler over, at Sandra Holm og Lean Nielsen ikke er med.

Jeget har en forholdsvis stor plads i udvalget, på tværs af genrer, simpelthen

fordi der i de senere års litterære debat har været så meget omkring jeget, i kølvandet på værker af bl.a. Claus Beck-Nielsen, Asta Olivia Nordenhof og Bjørn

Rasmussen, og for at få den historiske baggrund på plads. – Fremfor at man tænker, at tidens unge i særlig grad er selvcentrerede.

Teksterne i EN ANDEN KANON er valgt ud fra flere principper:

• at præsentere tekster med en vis historisk spredning, fra Emil Aarestrups Erotiske Situationer, 1838, og Ole Kollerøds Min Historie, 1840, via Marie

Bregendahls I Fest og Trængsler, 1919, og Albert Dams “Min moders sønner”, 1970, til Sandra Holms Har jeg været her før, 1978.

• at præsentere tekster, der nogenlunde dækker de litterære perioder eller

ismer, som forløber fra senromantik (Emil Aarestrup, 1838) via realisme

(Ingeborg Stuckenberg, 1904, og Marie Bregendahl, 1919) og ekspressionis-

me (Harald Landt Momberg, 1922) til sensymbolisme (Tove Meyer, 1942) og serielt opbyggede fortællinger (Cecil Bødker, 1967, og Sandra Holm, 1978).

• at præsentere en lige fordeling af mandlige og kvindelige forfattere. Herved undgås, at man som kvinde ikke fatter en pind af, hvorfor man skal læse

den her mandlige forfatter mandag, den her mandlige forfatter tirsdag, den her mandlige forfatter onsdag osv., indtil dagen oprinder, hvor man aller nådigst får lov til at stifte bekendtskab med en kvindelig forfatter.

• at præsentere forfattere, som af den ene eller anden grund er skrevet ud af litteraturhistorien og dermed kanon, men som ikke desto mindre har stor

litterær gyldighed, og som viser andre aspekter af livet, end vi er vant til. F.eks. er en forfatter som Helga Johansen fuldstændig ukendt, men hendes

Hinsides. En psykologisk Redegørelse fra 1900 er en uvurderlig kilde til forståelse af stofmisbrug, det psykisk syge sind og ikke mindst de autoritative institutioner, som i hendes optik dominerer os i en grad, så vi hver især må genopfinde os selv i frihed og selvstændighed.

en anden kanon

• at præsentere så forskellige tekster som muligt, dvs. forskellige med hen-

syn til genrer, måden, stoffet er organiseret på, og måden, der fortælles på. Således finder man uddrag af den socialrealistiske roman og novellen og det lyriske værk side om side med det autobiografiske værk, reportage og

brevroman og den serielt opbyggede fortælling og montagen. Ligeledes fin-

der man jegfortællere, som i autobiografien, brevet og reportagen, og den upålidelige jegfortæller og tredjepersonsfortællinger.

• at præsentere en så stor tematisk spredning som muligt. I hvert fald er der

forsøgt med udvalget at se på ikke kun familien og jalousien mellem søs kende, men ligefrem udstille kampen om den gamle mors sager, endnu mens hun lever (Albert Dam), ikke kun se på moderrollen, men også barne-

mordersken (Marie Bregendahl), ikke kun at se på den socialt utilpassede, men også den kriminelle og rovmorderen (Ole Kollerød), ikke kun at se på

alkoholikeren og den seksuelt udsvævende, men også hende, som har derouten som erklæret hensigt (Sandra Holm).

• at der i værket er klar formel bevidsthed hos forfatteren, at der er klare

overvejelser bag, når han/hun har valgt at fortælle ‘sin historie’ på akkurat denne vis. Hvad enten han/hun benytter sig af mere eller mindre rationelle

argumenter, som vi kender fra essayet (som hos Ole Kollerød, der forsøger at

overbevise os om, at han er blevet morder og står til henrettelse, fordi samfundet har brug for forbrydere), eller han/hun har tilrettelagt sit stof ud fra et plot eller vendepunkt, som i ‘den gode historie’ (som hos Marie Bregendahl, hvor den kvindelige hovedperson ingen udvej ser, da hun bliver defini-

tivt svigtet af faren til barnet), eller han/hun alene holder læseren fast ved

den poetiske fremstilling af sit stof (som hos f.eks. Mogens Klitgaard, hvor en simpel handling afvikles, nogle år hvor han vagabonderer).

• at

sproget er ekstraordinært, poetisk veltalende, hvad enten forfatteren

skriver lyrik eller prosa, anvender reportagens form eller har essayistiske

træk, hvad enten forfatteren benytter sig af rammende metaforer (som Aarestrup) eller skriver næsten hallucinatorisk (som i visse passager hos

Helga Johansen eller Sandra Holm) eller lige-ud-ad-landvejen-prosa, uden dikkedarer, men med disse syngende rene sætninger (som Edith Rode eller

Lean Nielsen) eller argumenterer logisk, eller i hvert fald logisk indenfor tekstens rammer (som Johannes Holbek).

introduktion

SKEMA 1 – FORFATTER- OG VÆRKOVERSIGT 1 FORFATTER

VÆRK

ÅR

GENRE

PERIODE/ STRØMNING

SAMTIDIGE

Emil Aarestrup

Erotiske Situationer

1838

Lyrik + novelle

Romantisme

Søren Kierkegaard

Ole Kollerød

Min Historie

1840

Autobiografi + poesi

Senromantik

H.C. Andersen

Betty Borchsenius

“V”

1884

Novelle

Realisme

Herman Bang

Helga Johansen

Hinsides

1900

Roman + reportage

Symbolisme

Johannes. V. Jensen

Ingeborg Stuckenberg

Korte Breve fra en lang Rejse

1904

Brev + Reportage

Socialrealisme

Martin Andersen Nexø

Johannes Holbek Dekadent Barbari

1904

Religiøs pamflet

Symbolisme

Henrik Pontoppidan

Marie Bregendahl

I Fest og Trængsler

1919

Roman

Psykologisk realisme

Jeppe Aakjær

Harald Landt Momberg

DIDO

1920’erne & 30’erne

Montage/ Collage

Ekspressionisme/ Tom Kristensen Dadaisme

PAROLE + KATAKOMB

1920’erne

Lyrik, Konceptuelt arbejde

Ekspressionisme/ Dadaisme/ Surrealisme

Tove Meyer

“Det blaa Baand”

1938/1943

Centrallyrik

Sensymbolisme

Karen Blixen

Mogens Klitgaard

Gud mildner luften for de klippede faar

1938

Autobiografi

Realisme

Tove Ditlevsen

Edith Rode

J.e.d.

1943

Brevroman

Realisme/ Modernisme

Martin A. Hansen

Cecil Bødker

Tilstanden Harley

1965

Serielt opbygget Magisk realisme/ Klaus Rifbjerg roman Modernisme

Albert Dam

“Min moders sønner”

1969

Novelle

Modernisme

Peter Seeberg

Lean Nielsen

ballader om vold 1976 og kærlighed

Ballader

Realisme

Inger Christensen

Sandra Holm

Har jeg været her før

1978

Serielt opbygget Postmodernisme Kirsten Thorup roman

Emil Aarestrup: Erotiske Situationer

HANS OTTO JØRGENSEN (red.)

Betty Borchsenius: » V « Helga Johansen: Hinsides

Johannes Holbek: Dekadent Barbari Marie Bregendahl: I Fest og Trængsler Harald Landt Momberg: PAROLE, KATAKOMB og DIDO

EN ANDEN KANON Dansklærerforeningens Forlag

– Erik Skyum Nielsen, Information

120 X240 mm

Ole Kollerød: Min Historie

Ingeborg Stuckenberg: Korte Breve fra en lang Rejse

EN ANDEN KANON

❤❤❤❤❤

EN ANDEN KANON introducerer til disse forfattere og tekster:

HANS OTTO JØRGENSEN (red.)

173 X240 mm

23,5 X240

173 X240 mm

120 X 240 mm