Uddrag fra "Gutenberg og Google" by Dansklærerforeningens Forlag

Henrik Poulsen, cand.mag. i

dansk og medievidenskab, tidligere gymnasielærer og redaktør i A-Pressen, nu selvstændig lærebogsforfatter og mediekonsulent, censor ved Medievidenskab, SDU og læreruddannelserne. Af tidligere udgivelser: Ryd forsiden (1995/2009) Fokus – grundbog (1997/2002) Litteraturundervisning – mellem oplevelse og analyse (2010) Zoom (2011) Tv-serier (2013),

Bogen består af et rammeskabende introduktionskapitel og seks selvstændige temakapitler, hvilket gør den lige til at anvende i forløb i undervisningen. Temakapitlerne sætter fokus på forskellige sider af den mediekulturelle udvikling fra Gutenberg-galaksens trykte og elektroniske medier til Google-galaksens digitale medier. Kapitlerne undersøger forandringer i den medierede fortæller, selviagttagelse, virkelighedsopfattelse, journalistik, dokumentarﬁlm og offentlig debat.

HENRIK POULSEN

Gutenberg og Google

Gutenberg og Google betegner to medietidsaldre, der præger vores aktuelle skrift- og kommunikationskultur i medog modspil med hinanden.

HENRIK POULSEN

Gutenberg og Google er en mediegrundbog til danskfaget i de gymnasiale uddannelser. Bogen tager udgangspunkt i kritisk medieteori og arbejder med et bredt mediebegreb, der forener danskfagets tre perspektiver – litteratur, sprog og medier – i et samlet mediehistorisk perspektiv.

0 1 2 3 4 5 6

INDHOLDSOVERSIGT:

Gutenberg og Google SYV KAPITLER OM TEKST, SPROG OG MEDIER

Gutenberg og Google bringer tekst, sprog og medie i spil med hinanden. For tekster er støbt i et sprog og svøbt i et medie. De former og påvirker hinanden.

System og eksperiment (2014) Journalistik for tiden (2013) News (2015) Litteraturhistorien – kort fortalt (2016) Lyrikporten – ﬁlm og web (2016, sammen med Jørgen Leth).

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

INTRODUKTION: FRA GUTENBERG TIL GOOGLE

6 temakapitler:

DEN MEDIEREDE FORTÆLLER

SPEJLINGER I MEDIER

AT DOKUMENTERE VERDEN

JOURNALISTIK OG MEDIER

VIRKELIGHEDEN I MEDIERNE

DEN MEDIEREDE DEBAT

HENRIK POULSEN

Gutenberg og Google SYV KAPITLER OM TEKST, SPROG OG MEDIER

DANSKLÃ&#x2020;RERFORENINGENS FORLAG

Gutenberg og Google

Syv kapitler om tekst, sprog og medier Af Henrik Poulsen 5

© Forfatteren og Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag, 2017 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen. Forlagsredaktion: Lars Granild Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Ulla Korgaard, Designeriet Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2017 Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme honorar i henhold til loven om ophavsret. Skulle der mod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om der var indgået en aftale. ISBN 978-87-7996-995-7 dansklf.dk

FRA GUTENBERG TIL GOOGLE

Indhold

0 1 2

Forord

INTRODUKTION: FRA GUTENBERG TIL GOOGLE To medierevolutioner 8 Litteratur, medie og sprog 11 Hvad er et medie? Hvad er en tekst? Hvad er sprog? Mediemarkering og -transparens Fem medietidsaldre Den orale tidsalder Håndskriftets tidsalder Bogtrykkets tidsalder De elektroniske mediers tidsalder De digitale mediers tidsalder

7 7

11 12 13 14 16 17 19 21 26 28

6 TEMAER: DEN MEDIEREDE FORTÆLLER Intro 36 Litteraturens klassiske fortællere: alvidende og

35 7

observerende 40 Konstruktionsfortællere: mediemarkeringer 44 Podcast-fortællinger: refunktionalisering af den orale fortæller 50 Tv-sportens fortællere: myter, fakta og stemning 54 Den digitale spilfortæller: Minecraft som skabelse 58

SPEJLINGER I MEDIER Intro 64 Erindringslitteratur: det levede liv samvittighedsprøves 66 Autofiktion: Det private liv fiktionaliseres 75 Hverdagsdokumentar: Vi ses på tv 83 Middle region: den digitale skærm som spejl 87

63 7

3 4 5 6

AT DOKUMENTERE VERDEN Intro 96 Kameraets blik: fra fotografiet til filmen 97

95 7

Framing og montage: dokumentarfilmens grammatik 100 A creative treatment of reality: dokumentarfilmens særtræk 108 Fra romantik til selviagttagelse: dokumentarfilmens genrer 111 Mellem afdækning og oplevelse: dokumentarfilmens stilarter 121

JOURNALISTIK OG MEDIER Intro 132 7 Journalistikkens historie: panegyrik, kritik og deling 132

131

Journalistik som idé: den kritiske stemme 141 Journalistik som metode: genrer og sproglige træk 143 Den medierede journalistik: relationelle tekster og plausibiliteter 157 Den politiske journalistik: substans, spin og person 161

VIRKELIGHEDEN I MEDIERNE 165 Intro 166 Kants erkendelsesfilosofi: 7 subjekt-objekt 168 Primære og sekundære erfaringer 170 Mimesis: medieringer af virkeligheden 174 Tekststrenge: topos, kronos og persona 182 Medialiseringen 186 Fake news og internettrolde 189

DEN MEDIEREDE DEBAT 193 Intro 194 7 Samtalens rum 194 Den diskursive praksis Fra offentlighed til system Den digitale dannelse

196 200 206

Litteraturliste 211 Billedfortegnelse 212 Register 213

Forord Litteratur, sprog og medier hænger sammen. Denne undervisningsbog bringer eksempler på hvordan. I dansk undersøger vi medierede tekster. Litteratur, kunst og kommunikation er formet af medierne fra bogens originale litterære tekst til de digitale mediers relationelle tekster. Litteratur, sprog og medier indgår i særlige alliancer, og det er disse alliancer, I skal arbejde med. Bogen opfylder dermed læreplanerne 2017 for dansk, der betoner samspillet mellem de tre kerneområder i faget. Kapitlet “At dokumentere verden” præsenterer elementær viden om dokumentarfilmen, så det kan anvendes som afsæt til arbejdet med en dokumentarfilm som værk. Stort set alle de dokumentarfilm, som kapitlet henviser til, kan findes på Filmcentralens site (filmcentralen.dk/gymnasiet), som skolerne vil have Uni-C login til. Bogen spænder vidt – fra den orale tidsalder til den moderne digitale tidsalder, men den har fokus på det, man har kaldt for Gutenberggalaksen (bog, avis, radio, tv) og Google-galaksen (web, sociale medier, smartphones), hvilket fremgår af titlen. Hvordan har vilkårene for produktion, distribution og reception af tekstindhold ændret sig i takt med mediernes udvikling? Det er det overordnede spørgsmål, som I skal beskæftige jer med. Bogen rummer seks temakapitler, der er lige til at anvende i koncentrerede forløb i dansk i de gymnasiale uddannelser. Hvert kapitel har sit eget danskfaglige emne, som er fastholdt under den fælles vinkel. De seks kapitler kan læses uafhængigt af hinanden og i tilfældig rækkefølge efter behov og interesse. For overblikkets skyld indledes hvert kapitel med et lille resumé. Det første kapitel – “Fra Gutenberg til Google” – er et obligatorisk introduktionskapitel, der tegner den forståelsesmæssige ramme for de seks temakapitler. Med udgangspunkt i kritisk medieteori kan I følge mediekulturens historie fra den orale periode til de digitale mediers periode. Den kritiske medieteori lægger vægt på, at medierne både er kanal, sprog og skaber af sociokulturelle kontekster. Kapitlet kan samlæses med historie og samfundsfag.

FORORD

Gennem fremstillingen optræder opgaver, som eleverne skal løse i plenum, i grupper eller individuelt, herunder med skriftlige oplæg og produkter. Opgaverne skal både bidrage til forståelsen af stoffet og give eleverne mulighed for at anvende begreberne på nye områder. Opgaverne er med andre ord både summative og formative. Hvert kapitel afrundes med en liste af nøgleord, som eleverne kan bruge til at teste deres viden om kapitlets emne. Henrik Poulsen

FORORD

INTRODUKTION: FRA GUTENBERG TIL GOOGLE

ette kapitel introducerer bogens emne. Det handler om forholdet mellem tekster, sprog og medier gennem historien. Kapitlet indledes med nogle definitioner af bogens hovedbegreber. Derefter fortælles, hvordan litteratur, medier og sprog har påvirket hinanden gennem fem medietidsaldre. Mediehistorien beskriver, hvordan samfundets tekstproduktion gennem tiderne er knyttet sammen med mediernes teknologiske udvikling og de nye sociale sammenhænge, det skaber. Kapitlet følger denne udvikling fra de tidligste samfund til i dag. Kapitlet danner faglig forudsætning for de øvrige seks temakapitler.

To medierevolutioner Alle kender søgemaskinen Google. Google er blevet synonym for en medierevolution, der begyndte i 1990’erne. Navnet indgår helt naturligt i vores hverdagssprog: “Det googler vi lige.” Google repræsenterer den digitale medietidsalder, hvor indhold versioneres, samples og distribueres af internettets brugere, der karakteristisk nok kaldes for producer og user. Google (og Facebook, Amazon, Twitter, Instagram mv.) har haft så stor betydning for vores kultur, herunder uddannelser, underholdning og vidensdeling, at vi betegner medietidsalderen Google-galaksen. En galakse holder som bekendt sammen på en lang række stjerner gennem tyngdekraften. De digitale medier udgør Google-galaksens tyngdepunkt. Google-galaksen er præget af netværkskommunikation.

Plattysk er et sprog dannet af tyske, hollandske og engelske fraser og ord. Det var før reformationen udbredt i Nordtyskland, Holland og Danmark.

Færre forbinder noget med navnet Gutenberg. Johann Gutenberg (ca. 1398-1468), en tysk sølvsmed, opfandt i midten af 1400-tallet trykpressen, som betød, at man kunne trykke et stort oplag af ensartede bøger. Bogtrykkunsten repræsenterer en lignende revolutionær medietidsalder som den intelligente søgemaskine Google 550 år efter. Den vendte også op og ned på samfund og kultur. Kirkens vidensmagt blev brudt, videnskabelige værker blev mangfoldiggjort, skolerne fik bøger at undervise efter, og analfabetismen blev næsten udryddet. De mange bøger skabte forudsætningen for det danske sprog (der hidtil havde været fortrængt af plattysk*) og for reformationen, hvor kirke- og kongemagt definitivt blev adskilt. Den trykte bog fik så stor betydning i de efterfølgende århundreder, at vi kan betegne denne medietidsalder for Gutenberg-galaksen. Gutenberg-galaksen er præget af massekommunikation. I Gutenberggalaksen opstod den litterære og den videnskabelige genre, avisen, tv og radio. Alle disse genrer og medier er omfattet af ophavsret og originalitet. Gutenberg- og Google-galaksen er to revolutionære medietidsaldre i vores kulturhistorie. De skabte store samfundsmæssige forandringer. Men der har været andre betydningsskabende medietidsaldre i historien:

FRA GUTENBERG TIL GOOGLE

•

Den orale tidsalder – hvor mundtlige fortællinger og mundtlig kommunikation skabte en kulturel sammenhængskraft. Den orale tidsalder suppleres i Norden/Danmark omkring år 800 med: • Håndskriftens tidsalder – hvor håndskrevne udgaver af landskabslove og kongebreve blev til, og kirkens lære blev nedfældet i såkaldt kanoniske skrifter*. Håndskriftens tidsalder suppleres i Europa/Norden/Danmark omkring 1450 med: • Bogtrykkets tidsalder – hvor viden og information blev mangfoldiggjort gennem ensartede udgivelser og derved revolutionerede samfundets indretning og skabte grundlag for den litterære kunst. Bogtrykkets tidsalder suppleres i Europa/Norden/Danmark omkring midten af 1800-tallet med: • Den elektriske/elektroniske tidsalder – hvor elektronisk teknologi (telegraf, radio, tv, film) skabte nyt og aktuelt indhold og nye distributionsformer. Den elektroniske tidsalder suppleres i Europa/Norden/Danmark omkring 1990 med: • Den digitale tidsalder – hvor digital teknologi (web, smartphones, apps mv.) skaber nye relationer mellem mennesker, computergenereret viden og nye distributionsformer.

Kanoniske skrifter er skrifter, der er godkendt af de kirkelige myndigheder som gyldige vidnesbyrd om den rette kristne lære.

Medietidsaldrene i andre verdensdele slår igennem i andre perioder. I Kina og Mellemøsten anvendte man håndskrift langt tidligere end i Europa, mens den langt senere slog igennem i Afrika. Bogtrykkets medietidsalder medførte en så stor økonomisk fremgang i Europa og Vesten i øvrigt, at disse verdensdele blev førende i udviklingen af de senere tidsaldre. Med de elektroniske og digitale medietidsaldre blev vægten forskubbet fra Europa til USA (og Japan). De forskellige medietidsaldre afløser ikke hinanden som dag og nat. De lægger sig lag på lag. I den digitale tidsalder læser vi stadigvæk bøger (bogtrykkets tidsalder), og mange skriver fortsat breve til hinanden (håndskriftets tidsalder). Vi ser fortsat flow-tv* fra en af kanalerne (den elektroniske tidsalder), men vi ser også tv-on-demand, dvs. fra internettet eller fra smart-tv’et – eller også laver vi selv en tv-kanal på YouTube. Med andre ord akkumuleres de mange medieformer op gennem tidsaldrene.

Flow-tv er betegnelsen for broadcast-tv, dvs. tv, der udsendes på bestemte tv-kanaler, hvor afsenderen – tv-stationen – bestemmer tidspunkt og rækkefølge for programmerne. Modsat streaming-tv, hvor seeren selv finder programmerne på nettet på tidspunkter, der passer seeren.

INTRODUKTION

Medierne bakspejler hinanden. Det nye medie optager de gamle mediers former, før de udvikler deres egne. Det vil sige, at de refunktionaliseres. Den fysiske bog bliver til en e-bog, vi virtuelt kan bladre i. I tv-mediets barndom i 1950’erne var programformaterne hentet fra radioen: foredraget, musikprogrammet og quizzen. Først i 1960’erne finder tv-mediet sine egne former. Med andre ord reflekteres de mange medieformer i de forskellige medietidsaldre i hinanden.

FIGUR 1

RADIO

WEB

Nye medier supplerer de eksisterende medier. De nye medier genspejler (reflekterer) i begyndelsen de eksisterende medier ved at fungere på samme måde; pc’en var fx oprindelig en avanceret skrive- og regnemaskine.

Medier, litteratur og sprog hænger sammen. De litterære former er blevet til på baggrund af de muligheder, som medierne rummer. Gutenberg-galaksens bogkultur skabte de klassiske litterære genrer som romanen og essayet, ja, hele den litterære kultur med forfatteren som den originale ord- og fortællekunstner, det originale værk, anmeldersystemet og den litterære debat. Google-galaksens digitale kultur skaber nye litterære fortællinger som fx sms-novellen og den interaktive grafiske fortælling. Her er forfatterens status ændret. Han eller hun er ikke mere den inspirerede skaber, men snarere en konstruktør, der lægger forskellige digitale muligheder frem for brugeren eller invaderer et velkendt medie (sms’en). Vi kalder de to fænomener for bakspejling og refunktionalisering. Et samlet begreb for de to begreber er remediering. En remediering vil sige, at et givent indhold genfremstilles og bearbejdes i et nyt medie. Bakspejling vil sige, at det nye medie spejler sig i de medier, som det fortrænger. Den teknologiske opfindelse kommer før den praktiske anvendelse af de nye muligheder. Tv-mediet overtog som nævnt i 1950’erne radioens programformater og funktion, inden det senere – i 10

FRA GUTENBERG TIL GOOGLE

1960’erne – udviklede sine egne. Det refunktionaliserede radiomediet. Web 1.0 bakspejlede ældre grafiske mediers måder at håndtere billeder og tekst på, fx avisen på nettet i pdf-format eller romanen i en e-bogslæser. Internettets e-mail bakspejler det håndskrevne eller maskinskrevne brev. Refunktionalisering vil sige, at det nye medie finder nye måder at generere ældre mediers måder at håndtere indhold på. Avisens nyhedsdækning blev refunktionaliseret af tv-mediets nyhedsformater, hvor synkrone filmindslag blev blandet med kommentarer fra studiet. Web 1.0 refunktionaliserede ældre medier ved at gøre indholdsvisninger dynamiske og forbinde dem med interne links, som brugeren selvstændigt kunne følge. Avisen på nettet blev suppleret med læsernes kommentarer i vertikale kommentarbånd. Vi skal undersøge, hvordan litteraturen, medierne og sproget udvikler sig gennem de fem medietidsaldre. Men først skal vi have nogle definitioner på plads. Hvad er et medie, en tekst og et sprog?

OP GAVE

PLENUM

Kig på jeres smartphone. Analyser den som et medie. •

Beskriv alle de bakspejlinger og refunktionaliseringer, den rummer.

Litteratur, medie og sprog Enhver tekst, vi tilegner os, befinder sig på/i et medie. Det er næppe noget, vi tænker nærmere over, medmindre mediet på en eller anden måde kræver noget særligt af os ud over at vende bladet i bogen eller skifte tv-kanal ved hjælp af remotekontrollen. Men det er ikke helt ligegyldigt, hvilket medie der bærer teksten. Mediet griber ind i tekstens udformning, og det har betydning for, hvordan vi tilegner os teksten. I det store perspektiv påvirker medierne vores kultur og er med til at skabe en periodes særlige processer indenfor økonomi, videnskab, kultur og litteratur.

HVAD ER ET MEDIE? Vi er tilbøjelige til at betragte et medie som et teknologisk værktøj, der kan håndtere en given tekst. Det fungerer som en kanal, en tube, hvorigennem tekstens indhold strømmer fra afsender til modtager. Kanalen kan lagre (bogen) og transmittere (tv, “fjernsyn”) indhold. Web kan både lagre og transmittere indhold.

INTRODUKTION

Men et medie er også et særligt sprog, der er organiseret på bestemte måder. Web-mediet rummer muligheder for at opbygge et netværk af relationelle tekster (se s.158) og kombinere ord, billeder, grafik, film og lyd. Her er der tale om et særligt mediesprog, som vi skal tilegne os. Endelig er et medie også et kulturelt og socialt miljø, der skaber en helt særlig adfærd hos dem, der benytter sig af mediet. Romanlæsning i en bog kræver fordybelse under lampens skær eller på langs i sengen, mens opdateringer på Facebook involverer flere. En besked på sms kræver et hurtigt svar. Et medie består af disse tre egenskaber: en kanal, et sprog og et miljø.

FIGUR 2

MILJØ SPROG KANAL

Et medie er en transmissionskanal og en særlig sproglig form, der skaber et særligt socialt miljø mellem mediets brugere.

HVAD ER EN TEKST?

En argumentation består af en påstand, en række belæg, hjemmel, rygdækning og styrkemarkører.

En tekst er en sproglig organisering af et indhold. Organiseringen har til hensigt at skabe mening og kan følge forskellige principper, fx lineær eller systematisk orden (fx indhold i punktform), monologisk eller dialogisk (mundtlig tekst) og netværk (hypertekster på webmediet). Teksten kan yderligere betjene sig af flere modaliteter: ord, billede og lyd. Endelig kan teksten henvise til andre tekster i form af fodnoter, litteraturlister og relationelle links på webmediet. Teksten har en indre struktur og opbygger ydre relationer. Den har en intention om at påvirke læseren, lytteren eller seeren gennem fx følelser, argumenter eller adfærdsreguleringer. Tekstgenrer er kataloger over tekster med forskellig indre struktur og ydre relation. Et digt har en markant indre struktur, fx gennem rim, rytme og metaforer (billedskabende udtryk). En kronik rummer argumentationsstrukturer* og har til hensigt at undersøge sit emne fra forskellige sider og invitere læseren til at tænke med. Et brev fra kommunen til borgerne om en ny

FRA GUTENBERG TIL GOOGLE

affaldssortering har til hensigt at få borgerne til at ændre adfærd. Det sker gennem tekstens opbygning, fx gennem beskrivelse af ordningen og anvisninger på, hvordan man skal sortere sit affald. En videnskabelig tekst bygger en ydre relation op til forskere. Osv.

HVAD ER SPROG? Enhver tekst, vi tilegner os, er udformet i et bestemt sprogsystem eller i en kombination af forskellige sprogsystemer (hybridtekster). Romanen i bogen anvender det verbalsproglige system (og i sjældne tilfælde også illustrationer), nyhedsindslaget i tv anvender det orale sprogsystem og filmisk sprog med skiftende, levende billeder og lyd. Sproget er et såkaldt repræsentationssystem. Det repræsenterer det, som det omtaler – en tanke, en begivenhed, en lokalitet, en relation mellem mennesker. Det verbale sprog er et symbolsk repræsentationssystem. Der er ikke umiddelbar nogen sammenhæng mellem ordene og det, de betegner. Som sprogbrugere skal vi lære sproget (afkodning og forståelse), før vi kan anvende det i en tale eller skrift om verden. Det verbale sprog har yderligere en skriftlig og en mundtlig modus. I princippet benytter de det samme sprogsystem, men i praksis er der stor forskel mellem dem. Det mundtlige sprog er situationsbundet og fonetisk*. Afsenderen og modtageren er til stede, mens sproget bruges. Det sker i det fysiske rum. I radio og tv fungerer medierne som kanaler for mundtlig kommunikation. Det betyder, at sprogbrugerne i den mundtlige kommunikation kan bruge andre tegn end ordene til at kommunikere et indhold: Lydlige betoninger, hovednik, fingerpegning og smil. I skriftsproget har vi behov for hele tiden at nævne, hvad vi taler om, ligesom også afstanden mellem afsender og modtager stiller krav om, at man udtrykker sig mere præcist. Det mundtlige sprog er fyldt med sætningsfragmenter, selvafbrydelser, fyldord og -lyde (fx øh…). Det skriftlige sprog følger en lang række retskrivningsregler for at gøre indholdet klart for læseren. Det filmiske sprog er naturalistisk. Det ligner det, det gengiver. Små børn er i stand til at “forstå” film, før de behersker sproget. Alligevel er det filmiske sprog en konstruktion med en særlig grammatik i lighed med det verbale sprog. Kameravinkler, panoreringer, klip og lydspor er med til at skabe en særlig gengivelse af verden. Læg mærke til, næste gang du ser en film, hvor mange billedkonstruktioner der anvendes for at give en “naturlig” oplevelse.

Fonetik er læren om sprogets lyde, herunder lyddannelser, når man sætter bogstaver sammen. ‘Fonetisk’ er det, der vedrører sprogets lyde.

INTRODUKTION

Billedsproget kan både være symbolsk og naturalistisk. Fotografiet, det realistiske maleri og reklamens illustration kan ligne det, det gengiver. Det abstrakte maleri, der ikke umiddelbart forestiller “noget”, er derimod symbolsk.

Mediemarkering og -transparens Tekst, medie og sprog er tæt sammenvævede og kan være svære at skille ad. Vi kan ikke forestille os en tekst uden et medie og uden et sprog. Vi kan sige, at teksten er støbt i et sprog og svøbt i et medie. Sproget og mediet former, bærer, opbevarer og formidler tekstens indhold. Når vi læser i en bog, eller når vi ser et afsnit i en realistisk tv-serie, undviger mediet vores opmærksomhed. Det sker derimod ikke, når vi opdaterer vores profil på Facebook. Her må vi betjene os af mediets tekniske features, når vi skal udtrykke os. Mediet kan med andre ord være transparent (media transparency) eller synligt, markeret (hyper media). Et markeret medie er et medie, der viser, hvordan tekstens indhold bearbejdes af mediet. Det kan vi illustrere således:

FIGUR 3

MEDIEMARKERING Tv-nyhederne

MEDIETRANSPARENT Facebook/Twitter

Tv-realityshows

Sms-beskeder

Den realistiske film Den naturalistiske roman

Her er nogle eksempler:

Kancellisten var i middelalderen ansat på et skrivekontor, et kancelli, for at nedskrive love og regler i hånden. Kancelliet blev ledet af en kansler.

De gamle danske landskabslove blev nedskrevet i 1200-tallet i håndskriftets tidsalder. De findes derfor i forskellige versioner med små afvigelser, fordi de blev nedskrevet af forskellige kancellister*, der på hver deres måde satte præg på afskriften. I en af de ældste udgaver af Skånske Lov har en kancellist ikke kunnet dy sig for at citere en af tidens populære viser (“Drømte mig en drøm i nat”) nederst på siden, hvor der var plads sammen med en nodelinje til visen. Det uvedkommende citat er med til at markere tekstens medie, det håndskrevne papir. Læseren bliver opmærksom på, at tekstsiden er et resultat af en skrivers arbejde, og at denne skriver under arbejdet har ladet sig distrahere af en ørehænger, som simpelthen måtte nedfældes.

FRA GUTENBERG TIL GOOGLE

Side fra SkĂĽnske Lov (begyndelsen af 1200-tallet), hvor kancellisten har taget sig den frihed at fylde siden ud med et citat og nodelinje fra en af tidens populĂŚre viser.

INTRODUKTION

Henrik Poulsen, cand.mag. i

HENRIK POULSEN

Gutenberg og Google

Gutenberg og Google betegner to medietidsaldre, der præger vores aktuelle skrift- og kommunikationskultur i medog modspil med hinanden.

HENRIK POULSEN

0 1 2 3 4 5 6

INDHOLDSOVERSIGT:

Gutenberg og Google SYV KAPITLER OM TEKST, SPROG OG MEDIER

Gutenberg og Google bringer tekst, sprog og medie i spil med hinanden. For tekster er støbt i et sprog og svøbt i et medie. De former og påvirker hinanden.

System og eksperiment (2014) Journalistik for tiden (2013) News (2015) Litteraturhistorien – kort fortalt (2016) Lyrikporten – ﬁlm og web (2016, sammen med Jørgen Leth).

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

INTRODUKTION: FRA GUTENBERG TIL GOOGLE

6 temakapitler:

DEN MEDIEREDE FORTÆLLER

SPEJLINGER I MEDIER

AT DOKUMENTERE VERDEN

JOURNALISTIK OG MEDIER

VIRKELIGHEDEN I MEDIERNE

DEN MEDIEREDE DEBAT