Kasper Lezuik Hansen og Mette Møller Jørgensen
dansklĂŚrerforeningens forlag
Højskolesangbogen i dansk Af Kasper Lezuik Hansen og Mette Møller Jørgensen (kapitel 7: udarbejdet af Christian Westergaard) © Dansklærerforeningens Forlag 2018 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion: Lars Granild Grafisk tilrettelæggelse: Nina Hagen Noder: Nicolai Worsaae Rasmussen Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2018 ISBN 978-87-7211-004-2 dansklf.dk
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
INDHOLD Indledning 4 I · Aftensange 11 II · Danske landskabsdrømme 25 III · Kærlighedssange 41 IV · N.F.S. Grundtvig 61 V · Giv mig, Gud, en salmetunge 79 VI · Storbyen. Samarbejde med samfundsfag 103 VII · Højskolesangbogens melodier. Samarbejde med musik 115 Litteraturliste 143 Billedfortegnelse 143
4
I N D L E D N I N G
indledning “Jeg føler min egen identitet ved at synge sangene”, siger forfatteren Merete Pryds Helle i et afsnit af radioudsendelsen Skønlitteratur på P1, som handler om Højskolesangbogen. Og i en internetafstemning i Kristeligt Dagblad i 2014 om, hvad danskere betragter som det mest danske, kom Højskolesangbogen ind på en klar førsteplads, foran Dannebrog, Salmebogen, rugbrød og Lego.
Hvorfor har en litterær antologi sådan en status i Danmark? Hvad er det,
der gør, at skiftende udgaver alle spiller så stor en rolle i vores forståelse af os selv? Det skyldes selvfølgelig, at Højskolesangbogen er langt mere end bare en digtantologi. Det er ikke bare teksterne, vi genkender, når vi synger sange fra Højskolesangbogen. Højskolesangbogen er en tradition, en samling af fantastiske melodier og en sangpraksis, hvorigennem mange danskere dag efter dag og år efter år i én bevægelse genkender og genskaber et kulturelt fællesskab, som er enestående for Danmark. Man gør dannelse, og man gør kulturelle fællesskaber i stedet for bare at lære om dem. Det kan foregå i skolen, men det kan også være alle mulige andre steder og praktiseres af alle mulige andre mennesker end (høj)skoleelever og universitetsstuderende. Modtagergruppen af en af de vigtigste tekster for det danske fællesskab er med andre ord meget mangfoldig. Højskolesangene kan synges af alle fra børn, som endnu ikke er begyndt i skolen, og til udlændinge, som endnu ikke kan læse dansk. Denne meget brede modtagergruppe er det, som højskolefolk og andre højskolesangentusiaster ville kalde et folkeligt eller måske oven i købet det folkelige fællesskab. Når man synger fra Højskolesangbogen, synger man med andre ord ikke bare sin egen identitet, man forankrer identiteten i et folkeligt fællesskab.
For at forstå, hvad Højskolesangbogen er, og hvorfor den er så vigtig, er
man nødt til et øjeblik at dvæle ved forholdet mellem tekst og læser, mellem de forskellige udgaver af Højskolesangbogen og det folkelige fællesskab. Forholdet er nemlig dynamisk. De sange og melodier, der står i Højskolesangbogen, ophæves til en slags kanon over den danske sangskat, men samtidig er det faktisk sådan, at de tekster, der kommer med i Højskolesangbogen, bl.a. udvælges efter, om de synges af folk, og hvor meget de synges. Sange, der er blevet for fremmede for sangfællesskabet, ryger ud, mens sange, som er nære, eller som sangkomiteen skønner kunne blive nære, optages. På den måde for-
I N D L E D N I N G
holder tekst og modtagere sig til hinanden. Og ikke på den måde, at de udvalgte sange lefler for den laveste fællesnævner blandt brugerne. Teksterne i Højskolesangbogen er lyrik fra den absolut øverste hylde. Mange af vores allerbedste digtere – Ingemann, Grundtvig, Blicher, Aakjær, H.C. Andersen, Benny Andersen, Kingo, Brorson, Jæger, Inger Christensen og mange andre – er rigt repræsenteret, og det samme kan siges om komponisterne, hvor eksempelvis Carl Nielsen, Weyse og mange andre dygtige komponister bærer melodidelen af sangbogen.
Den århusianske teolog og filosof Jørgen Bukdahl kalder højskolesangen
et “remtræk, som forbinder højkultur [finkultur] med folkelig kultur” gennem en tradition om at synge i fællesskab – og synge nogle afsindigt gode melodier. Pointen i Bukdahls metafor er, at teksterne og melodierne på ingen måde går på kompromis rent kunstnerisk, men at traditionen med at synge sammen alligevel gør disse finkulturelle tekster modtagelige og genkendelige for en meget bred del af befolkningen.
Et andet væsentligt træk ved netop denne antologi er, at Højskolesang-
bogen er en mundtlig og ikke skriftlig tradition. Oplevelsen af sangene i Høj-
Maratonsang ved Vartov Kirke. Foto: Lars Krappe
5
6
I N D L E D N I N G
skolesangbogen er noget, der foregår her og nu og er betinget af, hvem man synger sammen med. Der er således ret stor forskel på, om man synger på en højskole med sangvante mennesker, som brøler så højt, at kalken falder af væggene, eller om man sidder en mandag morgen med sine klassekammerater og pipper med, mens læreren fortvivlet mæ’er for. Ikke desto mindre er begge oplevelser af sangen lige meningsfulde og gyldige, fordi Højskolesangbogen ikke bare er tekster og melodier, men en fælles læsning og fortolkning af en given tekstlig og melodisk erfaring, som foregår, samtidig med at teksten synges.
Højskolesangbogens struktur Den første højskolesangbog udkom i 1894 under titlen Sangbog udgivet af Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler, og siden er den udkommet i 17 andre udgaver. En stor del af sangene er udskiftet fra første udgaves 507 sange og salmer til 18. udgaves 572 sange. Men bogen har i de seneste mange udgaver haft næsten samme struktur, en struktur, som er med til at bestemme, hvad det er for erfaringer og oplevelser, der tolkes gennem fællessangen. Højskolesangbogen er nemlig organiseret i temaer, der indeholder væsentlige erfaringer med det at være menneske og dansker gennem de sidste fire århundreder. Disse temaer er, ligesom valget af sange, ikke faste, men har forandret sig op igennem de 18 forskellige udgaver af Højskolesangbogen, og hver tematisk opdeling er således udtryk for, hvad man på det tidspunkt har ment var vigtigt.
Den seneste udgave er opdelt i 12 temaer: Morgen, Tro, Liv, Sprog og ånd,
Frihed og fællesskab, Året, Norden, Kærlighed, Folkeviser, Historien, Bibelhistorien og Aften. Temainddelingen er udtryk for skøn. Nogle sange passer således ind i flere temaer, og nogle temaer er langt mere omfangsrige end andre. Således indeholder afsnittet “Året” både sange, som har de fire årstider som motiv, og sange fra de forskellige højtider, eksempelvis jule- og påskesange. Afsnittet indeholder 139 sange og er det længste, mens afsnittet Bibelhistorie kun indeholder 10 sange. De lange afsnit, Året (139 sange) og Norden (73 sange), er inddelt i underafsnit, Advent, Vinter osv. I hvert afsnit
I N D L E D N I N G
er sangene opstillet kronologisk, og man kan således opfatte alle afsnittene som små miniantologier med digte om et givent erfaringsområde i danskeres liv.
Den 19. udgave af Højskolesangbogen er under udarbejdelse, og man kan
faktisk skrive ind til udvalget med forslag til, hvilke sange der skal med, og på den måde selv blive en del af udvælgelsesprocessen. Højskolesangbogen er således stadig et værk under konstant udvikling, ligesom de erfaringsområder, den belyser, er det.
Læsning af Højskolesangbogen Højskolesangbogens struktur inviterer til forskellige læsemåder. Man kan foretage en diakron læsning af hvert enkelt tema, altså undersøge, hvordan et givent fænomen – morgen, vinter, tro – er blevet omsat til digterisk erfaring gennem de sidste hundrede år. Diakron betyder gennem tiden (dia: gennem; kronos: tid). På den måde får man indblik i, hvordan eksempelvis morgenen er blevet tolket fra reformationen og frem til nutiden, fra de tidlige oversættelser af Luthers morgensalmer til Suzanne Brøggers sekulære og erotiske hyldest til morgenen, og man kan gøre sig tanker om, hvordan og hvorfor opfattelsen af morgenen har forandret sig fra generation til generation, og hvad det er for mennesker og fællesskaber, der har opfattet netop dette fænomen på netop den måde. En lige så oplagt mulighed er en synkron læsning. Synkron betyder samtidig (syn: sammen; kronos: tid). Her kan man undersøge forskellige fænomener, eksempelvis morgen, tro og vinter, i en given periode, eksempelvis romantikken fra ca. 1800-1870. Man kan således overveje, hvordan forholdet mellem mennesker og verden blev oplevet i eksempelvis romantikken, og forsøge at formulere en romantisk verdensopfattelse. Man kan også forfølge bestemte genrer, eksempelvis landskabsdigte, på tværs af temaer og historiske perioder for at undersøge, om der er en særlig dansk tradition for at opleve og bruge eksempelvis landskabsdigtning. Eller man kan undersøge nogle af de store kulturpersonligheder i Danmark ved at se på, hvilke temaer der optager dem i sangene.
7
8
I N D L E D N I N G
Et andet genremæssigt fokus kunne være i et tværfagligt samarbejde med musik at se på melodisiden af Højskolesangbogen. For netop det, at så mange af de allerbedste digte på dansk er sangbare, og at mange digte, især i det 20. århundrede, er skrevet med henblik på at være sangbare (hos eksempelvis Jeppe Aakjær, Benny Andersen, Halfdan Rasmussen og Johannes V. Jensen), er et særligt karakteristikon ved den danske tradition for digtning, og at undersøge sammenhængen mellem digte og melodier er således også en relevant måde at sige noget om digtning på.
Hvordan læser vi Højskolesangbogen? I denne bog lægger vi op til, at eleverne skal arbejde med både diakrone, synkrone og genre- og emneorienterede læsninger, og vi vil også have et afsnit, der undersøger enkelte af melodierne. I læsningerne tages der udgangspunkt i almindelige digtanalytiske begreber. Der vil imidlertid i læsningerne være et særligt fokus på billeder og motiver, som kan sammenlignes på tværs af sangene, perioderne og temaerne. Især vil der være fokus på sangenes brug af metaforer. Vi opfordrer desuden til, at I i undervisningen synger så mange af sangene, som det overhovedet kan lade sig gøre. Ikke bare fordi det er fantastisk hyggeligt, dejligt og smukt at synge højskolesange, og ikke kun fordi man bliver glad i låget af at synge og efterfølgende ofte får nogle gode timer, men fordi at I ved at synge sangene jo netop skaber de tolkningsfællesskaber, teksterne primært er skrevet til.
Bogens tre første kapitler er eksempler på diakrone læsninger af bestemte
fænomener. Det første kapitel behandler således aftenen, idet kapitlet undersøger sange fra afsnittet “Aften” og afdækker forskellige måder, som fænomenerne aften, nat og mørke er blevet brugt på gennem de sidste fire århundreder. Det andet kapitel læser kærlighedssange diakront, og det tredje kapitel undersøger landskabsforestillinger gennem de sidste århundreder, som de kommer til udtryk i nationalsange. Det fjerde kapitel undersøger kulturpersonligheden Grundtvig gennem tre af hans sange, som belyser forskellige aspekter af hans virke. Det femte kapitel er en genrelæsning af salmer,
I N D L E D N I N G
det sjette kapitel er en synkron læsning af bymotiver i 1930’erne og kan med fordel læses i samarbejde med samfundsfag.
Det syvende kapitel undersøger melodierne i Højskolesangbogen og er
velegnet også til musik på A-niveau. Man kan med fordel bruge de tre første kapitler til et dansk-historie-forløb i 1. g, og også lade eleverne skrive om én eller flere sange i deres efterfølgende DHO. Skulle man mangle melodierne til nogle af sangene, kan de købes i en app, eller for langt de flestes vedkommende høres afsunget på YouTube.
God fornøjelse!
9
I AFTENSANGE
Afsnittet “Aften” er det sidste afsnit i den 18. udgave af Højskolesangbogen, og det er et meget karakteristisk afsnit, idet et bestemt fænomen – aften – fortolkes over tid af forskellige forfattere og komponister. Når man synger sange fra afsnittet, får man et indtryk af, hvad en aften betyder og har betydet i Danmark i de sidste godt 400 år.
I dette afsnit vil vi følge to dominerende spor i sangenes fremstillinger
af aftenen. Det ene spor er de sange, der fortolker aftenen som et tidspunkt, hvor man forholder sig til de mørke sider af tilværelsen. Disse sange forholder sig til, at vi skal dø, og at der er ondskab til i verden. Det andet spor fremstiller aftenen som et tidspunkt, hvor almindelige regler, “dagens normalitet”, ophører, og en anden og skønnere verden bliver til. Aftenen åbner et æstetisk rum.
< Life in the dark. Foto: Mogens Rokkedal
fejrer Højskolesangbogen som litterær antologi med dansk lyrik fra den allerøverste hylde.
Kapitlerne rummer et væld af arbejdsopgaver og bud på videre arbejde og krydser på sin vej en del kanonforfattere af. De digte og noder, der arbejdes med, indgår alle i bogen, således den er lige til at gå til. Bogen er desuden forsynet med en righoldig billedside, der visuelt understreger og udbygger pointer og indbyder til komparativ analyse. Der opfordres i bogen til at synge så meget som muligt af den danske sangskat og diskutere, hvordan vi kan tale om dannelse i den forbindelse. For det særlige ved lyrikken i Højskolesangbogen er netop, at den er del af et levende folkeligt og kulturelt fællesskab. Som forfatteren Merete Pryds Helle udtrykker det: “Jeg føler min egen identitet ved at synge sangene”.
højskolesangbogen i dansk
Bogen viser forskellige veje gennem Højskolesangbogen – fra skarptskårne tematiske periodelæsninger til kapitler med forfatterskabs- eller genrefokus. Herudover giver bogen inspirerende bud på fagligt samspil med samfundsfag og musik, ligesom de tematisk-historiske afsnit er oplagte til dansk-historie-forløbet og arbejdet med DHO.
KASPER LEZUIK HANSEN OG METTE MØLLER JØRGENSEN
højskolesangbogen i dansk