Læsefidusen LÆRERHÅNDBOG 2

Maj-Britt Westi Bente Østergaard Pedersen Dorrit Bang

Læsefidusen inviterer lærer, elever og forældre til et forpligtende sam-

LÆRERHÅNDBOGEN består af en gennemgang af Læsefidussystemets teoriramme, en udfoldet kapitel-for-kapitel-vejledning for de 10 kapitler samt eksempler på årsplan, ugeplan, elevaktiviteter, et leksikon over fagtermer og kopiforlæg til bl.a. MIT KONTAKTKORT.

L

arbejde og et fælles ståsted, hvor læsning er en nøglefærdighed, der understøttes af skrivning.

æ

d i u f e se s

n

Med Læsefidussystemet skal eleverne lytte, tale, læse, skrive, opbygge viden om og erfaringer med det danske sprog i både fiktions- og faktatekster.

I MIN LÆSEBOG præsenteres eleverne for enkle afkodningstekster med indbygget progression. Teksterne bliver udfoldet i et hyggeligt univers, hvor man følger Lilli og Lasse og deres venner i Broby.

Læsefidussystemet understøtter en balanceret undervisning i læsning og skrivning, hvor undervisningsdifferentiering er et vigtigt element. Eleverne møder forskellige teksttyper, hvor der er fokus på læseaktiviteter med udgangspunkt i ordafkodning og sprogforståelse i de forskellige teksttyper og tekstniveauer i MIN LÆSEBOG med tilhørende skriveaktiviteter i MIN ARBEJDSBOG: • LÆS OG LÆS understøtter delfærdigheder i ordafkodning.

• LYT OG TAL og LÆS OG SKRIV understøtter delfærdigheder i sprogforståelse.

Læsefidusen tager udgangspunkt i arbejdet med tydelige mål og evaluering.

Læsefidussystemet er bygget op omkring danskfagets fire kompetenceområder i Fælles Mål: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation.

Læsefidusen 2 består af: MIN LÆSEBOG – MIN ARBEJDSBOG – LÆRERHÅNDBOG

LÆRERHÅNDBOG DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Maj-Britt Westi Bente Østergaard Pedersen Dorrit Bang

Se instruktion fra MIN LÆSEBOG side x-x

LÆRERHÅNDBOG DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG Se instruktion fra MIN ARBEJDSBOG side x-x

INDHOLD

INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen til Læsefidussystemet

4

Den enkle læsemodel og Læsefidussystemet

5

Viden pakkes ind i sprog

10

FØR, MENS og EFTER som læringsproces

12

Kom godt i gang med Læsefidussystemet

14

MIN LÆSEBOG 2 15 Læsefiduser 18

2

MIN ARBEJDSBOG 2 Tænkefiduser

24 25

Organisering af skole-hjem-samarbejde

28

Organisering af undervisning

31

Evaluering af mål

36

Samarbejde – læring i fællesskab

37

Samarbejdsstrukturer

38

INDHOLD

KAPITELVEJLEDNING 1-10 til undervisningsforløb

43

ÅRET RUNDT i elevbøgerne

125

Elevaktiviteter i Læsefidussystemet

126

Fælles Mål og Læsefidussystemet

128

Leksikon til Læsefidussystemet

132

Ordliste til ord i LÆS OG LÆS-teksterne MIN LÆSEBOG 1

137

Ordliste til ord i LÆS OG LÆS-teksterne MIN LÆSEBOG 2

142

Litteraturliste

148

KOPIFORLÆG

150

3

VELKOMMEN

Velkommen til Læsefidussystemet Læsefidussystemet er bygget op omkring danskfagets fire kompetenceområder i Fælles Mål: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation.

Systemet inviterer lærer, elever og forældre til et forpligtende samarbejde og fælles ståsted, hvor læsning er en nøglefærdighed.

I arbejdet med Læsefidussystemet skal eleverne lytte, tale, læse, skrive og lære at opbygge viden om og erfaring med det danske sprog i både fiktionstekster og faktatekster.

Læsefidussystemet understøtter en balanceret undervisning i læsning og skrivning med princippet om undervisningsdifferentiering som et væsentligt element. Undervisningsdifferentieringens kunst er at kunne sætte den enkelte elev i centrum uden at gå på kompromis med fællesskabet. Det er vigtigt at holde fast i det fælles mål for klassen: Alle skal lære at læse og stave og møde forskellige tekster i dansk. Men vejen til dette mål kan være meget forskellig.

Eller som Grundtvig udtrykker det: “Jo mere vi bliver enkelte individer, des mere kan vi se vi har noget til fælles.”

Eleverne bliver præsenteret for både relevant børnelitteratur og forskellige teksttyper, der samlet set er fagligt tilrettelagt med fokus på undervisning i: ordafkodning, ordkendskab, sprogforståelse og tekstgenreforståelse. Eleverne præsenteres for enkle afkodningstekster med indbygget progression. Teksterne bliver udfoldet i et hyggeligt univers, hvor man følger Lilli og Lasse og deres gode venner i Broby.

Systemet tager udgangspunkt i arbejdet med tydelige mål og evaluering og understøtter synspunktet om, at den mest værdifulde vurdering af elevens læring er den, der foregår i elevhøjde som en del af det daglige liv med læsning og skrivning!

Et vigtigt element i Læsefidussystemet er lærerens samarbejde med forældrene, særligt med fokus på elevens selvstændige læsning af tekster i passende sværhedsgrad både i skolen og hjemme.

Læsefidussystemet bygger på praksisviden, der er forankret i den seneste forskning og videnskabelige viden om læsning og skrivning.

Forskere er gennemgående enige om, at eleverne skal lære at udvikle gode læsestrategier, og flere studier har vist, at når eleverne får systematisk, konkret og eksplicit undervisning i brug af læsestrategier, så bliver de dygtigere til at læse og forstå nye tekster.

Dette udmønter sig i Læsefidussystemet i systematisk, konkret og direkte undervisning i udvikling af afkodningsstrategier (læsefiduser) og forståelsesstrategier (tænkefiduser), mens der samtidig er særligt fokus på, at læring er en elevaktiv proces, hvor læreren har ansvaret for en tydelig strukturering af elevaktiviteter såvel i læringsfællesskab som på egen hånd i skolen.

Signalfidusen visualiserer læringsstrategier før og efter en opgave ved at anvende lyssignalets tre farver • • • som evalueringsredskab i elevbøgerne og i hverdagens undervisning generelt.

Rigtig god arbejdslyst!

4

DEN ENKLE LÆSEMODEL

Den enkle læsemodel og Læsefidussystemet LÆSNING = AFKODNING X FORSTÅELSE Teorien bag den enkle læsemodel er oprindelig fra 1986, men modellen er stadig er et visuelt og anbefalelsesværdigt redskab, der gør det tydeligt, at den samlede læsefærdighed er et produkt af færdighederne ordafkodning og sprogforståelse. Modellen er sat op som et gangestykke, hvor produktet læsning er afhængig af, at der er både afkodning og forståelse til stede, for at regnestykket går op.

Læsemodellen er det teoretiske udgangspunkt for undervisningsforløbene, der ses i kapitelvejledningen side 43.

Læsning læsning = den samlede læsefærdighed = læseforståelse, = tekstforståelse – dækker over samme indhold, at man kan genskabe tekstens forestillingsindhold ud fra de genkendte ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden.

=

ordafkodning ordafkodning = ordlæsning – dækker over samme indhold, identifikationen af enkelte skrevne ord ved hjælp af bogstav-lyd-forbindelser, bogstavfølger, betydningselementer eller genkendelse af hele ordet som en unik bogstavfølge.

X

sprogforståelse sprogforståelse dækker over, at kunne genskabe et forestillingsindhold, en mental model, ud fra de genkendte ord.

(Oakhill, Cain, Elbro, 2015: 21)

(Oakhill, Cain, Elbro, 2015: 21)

(Oakhill, Cain, Elbro, 2015: 21)

Læsning udvikles hele livet i mødet med nye tekster!

Alle ord læses altså ikke på samme måde!

Sprogforståelse af skrevet sprog stiller skærpede krav til hukommelse og andre kognitive funktioner ift. sprogforståelse i talt sprog, men de basale mekanismer er fælles.

Læsefidussystemets tekster understøtter, at alle elever møder mange og forskellige teksttyper på flere tekstniveauer i begyndelsen af 2. klasse.

Læsefidussystemets læsefiduser er strategier til ordafkodning.

Læsefidussystemets tænkefiduser er strategier til sprogforståelse.

Ordafkodning og sprogforståelse udvikles ikke parallelt, og begge dele forudsætter meget forskellige aktiviteter og tekster i undervisningen allerede i indskolingen (Oakhil, Cain & Elbro, 2015: 20).

I Læsefidussystemet er der forskellige aktiviteter med fokus på ordafkodning og sprogforståelse i de forskellige teksttyper: • LÆS OG LÆS understøtter delfærdigheder i ordafkodning.

• LYT OG TAL og LÆS OG SKRIV understøtter delfærdigheder i sprogforståelse.

5

KOM GODT I GANG

Denne didaktiske tilgang (FØR, MENS og EFTER) understøtter at læsning og læring er en proces, hvor eleverne skal bygge bro mellem nuværende viden og ny viden. Læring omtales ofte som en elevaktiv proces, men det er ikke ensbetydende med, at ansvaret for læringen kan overlades til eleverne. Udfordringen i skolen er naturligvis at iscenesætte undervisningsaktiviteter, der støtter elevernes ofte meget forskellige forudsætninger, men det er samtidig veldokumenteret, at graden af den enkelte elevs deltagelse i undervisningsaktiviteter er direkte forbundet med elevens læring! (Perregaard, 2003) Vygotskys teori om den nærmeste udviklingszone for læring, er også en teori om læring som en social proces, hvor elevens sproglige og kognitive udvikling finder sted gennem interaktion/ samarbejde med voksne og andre elever. (Arnbak, 2008) Det er derfor ambitionen i Læsefidussystemet, at alle undervisningsforløb under kapitelvejledningerne 1-10 rummer en variation af aktiviteter, som dækker over forskellige tilgange til læringsmål, fordi alle elever skal mødes med passende udfordringer og passende tekster i dansk for at lære noget nyt.

Kom godt i gang med Læsefidussystemet Denne lærerhåndbog bygger på praksisviden, der er forankret i den seneste forskningsbaserede viden om læsning, skrivning og læring i grundskolen.

Håndbogen indeholder instruktioner i undervisningsforløb i dansk og skal opfattes som eksempler til lærerens udarbejdelse af egne undervisningsforløb i forhold til den konkrete elevgruppe. Håndbogen indeholder også konkret inspiration og instruktion til etablering af skole-hjem-samarbejde om den enkelte elevs læse-skrive-udvikling.

Kapitelvejledningerne side 43 indeholder inspiration og instruktion gennem eksempler på undervisningsforløb i de 10 kapitler i MIN LÆSEBOG 2 og MIN ARBEJDSBOG 2.

Kapitelvejledningerne til de enkelte kapitler er bygget op over en fast form: FØR undervisning i kapitlet: Forberedelse af undervisningsforløbet.

MENS undervisning i kapitlet: Instruktion i undervisningsforløbet.

EFTER undervisning i kapitlet: Evaluering af undervisningsforløbet.

Alle elevbøger indeholder også instruktioner til lærere og forældre.

MIN LÆSEBOG 2 består af 10 kapitler. Hvert kapitel indeholder tre tilgange til tekstforståelse: LYT OG TAL dialogisk læsning af relevant litteratur for børn med fokus på ordkendskab og lytteforståelse.

LÆS OG LÆS fælleslæsning og selvstændig læsning med fokus på ordafkodning i tekster med progression og gentagelser af lydrette, lydlette og almindelige ikke-lydrette ord og læseforståelse.

LÆS OG SKRIV fælleslæsning af fiktion og faktatekster i elevhøjde med fokus på ordkendskab og genreforståelse. ÅRET RUNDT fælleslæsning og sang af fire årstidssange.

MIN ARBEJDSBOG 2 består af opgaver, der knytter sig til MIN LÆSEBOG 2: LYT OG TAL-opgaver: ordkendskab og lytteforståelse.

LÆS OG LÆS-opgaver: analyse, syntese, læsning og stavning af ord.

HUSK OG VIS-opgaver: evaluering af LÆS OG LÆS-opgaver.

LÆS OG SKRIV-opgaver: ordkendskab og genreforståelse. ÅRET RUNDT-opgaver: årstidens sange.

14

MIN LÆSEBOG

MIN LÆSEBOG 2 Du skal øve dig i at lytte til højtlæsning.

LYT OG TAL Teksterne Uddrag af bøger især fra den klassiske børnelitteratur, som kan give stof til eftertanke og medvirke til dannelse som menneske. Læreren læser teksten op og skaber dialog, hvor eleverne er aktive i samtalen om tekstens opbygning og handling. Teksterne læses flere gange. Der er ingen forventning om, at eleven kan læse disse tekster selv. Men der er givetvis nogle elever, som begynder at læse disse tekster allerede i løbet af 2. klasse.

Fokus Sprogforståelse; herunder ordkendskab og lytteforståelse samt fortolkning og kommunikation.

Sprog- og ordmateriale Sproget i de udvalgte tekster repræsenterer en stor variation, som eleverne sjældent møder i hverdagens talesprog. Og dette sproglige niveau og variation inspirerer til dialog gennem spørgsmål, der formuleres som i metoden Litteratursamtalen (Chamber’s Book Talk) og tager udgangspunkt i tre forståelsesniveauer: 1. At læse på linjerne ved at stille faktuelle spørgsmål. Spørgsmålene (hvem? hvad? hvor? og hvornår?) skal så vidt muligt formuleres med samme ord, som findes i teksten. Spørgsmålene skal træne nærlæsning (lytning), og svarene skal vise, om eleverne forstår informationer, som klart og tydeligt står på linjerne i teksten. Fx: ”Hvad gør Ivans far, når Ivan er dum og uduelig?”

2. At læse mellem linjerne ved at stille undre-spørgsmål (hvorfor? – ville du?). Spørgsmålene skal formuleres med andre ord end i teksten, og svarene findes ved hjælp af informationer eller ledetråde fra forskellige steder i teksten. Spørgsmålene skal træne evnen til at kombinere forskellige informationer fra teksten og til en vis grad det at kunne drage slutninger (inferens) mellem linjerne i teksten. Fx: ”Hvorfor bliver Ivan ikke sur, når han får buksevand?”

3. At læse bag ved linjerne ved at stille reflekterende spørgsmål (hvad nu hvis). Spørgsmålene skal formuleres, så de handler om tekstens hensigt og budskab. De skal træne det at drage slutninger bag ved linjerne på baggrund af egne erfaringer og viden, men med støtte i det, teksten omhandler. Eleverne føjer ny viden til den viden, de allerede har. Fx: ”Hvordan kan Ivan få fidus til at læse bogstaver?”

Kunsten er at skabe en ligeværdig og opmuntrende dialog, hvor litteratursamtalen udvikler sig i fællesskab, men på elevernes præmisser.

Undervisningsmetode Undervisningsforløbene er inspireret af den dialogiske oplæsning, der skaber en ramme om aktiviteter, som styrker elevernes tilegnelse af nye ord, hvis samme tekst læses flere gange og ordene gøres til genstand for opmærksomhed, fx via grafiske rammer (ordkendskab 1- 3).

Undervisning i tekststrukturer, genrekendskab og fortællegrammatik (fx handlingsbro) kan støtte elevernes indsigt i, hvordan fortællinger er bygget op, og kan være en hjælp til at identificere persongalleriet, tid og sted (rammen), konflikten, løsningsforsøg og løsning.

15

MIN LÆSEBOG

LÆS og LÆS Du skal øve dig i at læse med læsefinger.

Teksterne Teksterne i LÆS OG LÆS handler om Lilli og Lasse og deres hverdagsliv i Broby.

Teksterne er skrevet med det formål, at begynderlæseren kan opleve succes med læsning af begyndertekster.

Fokus Afkodning af lydrette og lydlette ord og almindelige ikke-lydrette ord, læsning og genkendelse af øveord og læseforståelse.

Sprog og ordmateriale Teksterne tager udgangspunkt i almindelige ord, som eleverne sandsynligvis også møder i hverdagens talesprog. Der er progression i sætningsopbygningen med hensyn til placering af anførende sætning: kapitel 1-2 er den anførende sætning placeret før den direkte tale. kapitel 4-5 er den anførende sætning også placeret efter den direkte tale kapitel 6-10 er den anførende sætning også placeret mellem den direkte tale.

Den samlede tekstmængde i LÆS OG LÆS er er 12.923 ord, hvoraf 607 er nye i forhold til LÆS OG LÆS-teksterne i 1. klasse. (Se side 142).

Undervisningsmetode Fælleslæsning i forskellige variationer, især korlæsning som understøtter, at eleverne både lytter til læreren og hinanden og selv udtaler og artikulerer ordene i den fælles læsning. I Læsefidussystemet er der fokus på lærerens oplæsning af teksterne og elevernes mulighed for at følge med i teksten med læsefinger. Målet med læringsstrategien at bruge læsefinger er, at det hjælper eleven med at holde fokus på netop de ord, læreren, makkeren og eleven læser højt.

Robotfidusen er en anden læringsstrategi, der øger fokus på betydningen af udtalekvalitet, i forhold til sprogets lydlige side.

Målet med opmærksomheden på de forskellige afkodningsstrategier er, at eleverne tilegner sig forskellige strategier til at kunne identificere ukendte ord.

Du skal øve dig i at finde tegn på fakta eller fiktion.

LÆS og SKRIV Teksterne Her optræder to teksttyper: fiktions- og faktatekster. Teksterne er eksempler på forskellige genrer, som eleverne kan møde i deres hverdag.

Teksterne har forbindelse til LYT OG TAL og LÆS OG LÆS-teksterne i samme kapitel. Genreteksten er sværere end den lydlette tekst. Eleverne forventes ikke at kunne afkode LÆS OG SKRIV-teksterne. Dog vil de fleste elever kunne læse disse tekster eller dele af teksterne.

Fokus: Ordforråd, ordkendskab og genreforståelse, herunder viden om fortællende og informerende teksters struktur.

Sprog og ordmateriale I disse tekster skal eleverne arbejde med de specifikke faktateksters fagord: ord, man ikke nødvendigvis møder så ofte i hverdagens talesprog. Ordmaterialet i faktateksterne klæder eleverne på til den faglige læsning, og de knytter sig til genrens typiske sproglige træk. Udsagnsord (verber) i bydeform, førfaglige ord (fx i en instruktion), ord, der angiver tid og sted (fx i en dagbog), tillægsord (adjektiver) (fx i en efterlysning), fagfaglige ord (fx faktatekst om universet), lupord (nøgleord) og ord, der kan danne overskrift for en tekstblok.

16

MIN LÆSEBOG

Undervisningsmetode På baggrund af den dialogiske oplæsning i LYT OG TAL og fælleslæsning i LÆS OG LÆS kan man arbejde med en vekselvirkning mellem de to metoder i LÆS OG SKRIV. I LÆS OG SKRIV øver eleverne sig i at finde tegn på fiktion og fakta. Alle tekster er skrevet med et formål og en funktion. Genren udgør en slags forventningskontrakt mellem afsender og modtager. Det er afgørende at nå frem til en forudsigelse af tekstens indhold, i forhold til om det er fakta eller fiktion for at kunne afklare læseformål og læsemåde og derved styrke sprogforståelsen i lytning eller læsning af en tekst.

Fiktionsteksterne har til formål at formidle en oplevelse (underholdning) og har i nogle tilfælde en opdragende funktion. Fiktion kan fungere som et spejl og give stof til eftertanke i dannelsen som menneske. Faktatekster er forpligtet på virkeligheden (sandt/falsk) og har til formål at formidle oplysninger og informationer. Det vil sige viden om et emne og viden om verden.

Faktatekster i LÆS OG SKRIV faktabog om myggen faktabog om Norden faktabog om universet to dagbøger biografi om H.C. Andersen instruktion til sæbekassebil Storm P.-opfindelse

Du skal øve dig i at finde tegn på fakta eller fiktion.

Fiktionstekster i LÆS OG SKRIV bog med fabel Haren og skildpadden bog med fabel Ræven og storken bog med folkeeventyr bog med digte bog med gys, Øjne i natten

Inden teksten bliver læst af læreren, skal eleverne arbejde med en førlæsestrategi, fx et tankekort (tænkefidus) for at aktivere elevernes før-viden om genren, fx en fabel eller en faktatekst om myggen. Med udgangspunkt i arbejdet med tænkefidusen opbygger eleverne en fælles viden om den givne genretekst.

Læreren læser teksten op, inden teksten gøres til genstand for undervisning. Følgende spørgsmål kan være indgangen til elevernes møde med teksten: • Hvad bruger man den slags tekster til? (formål) • Hvem er teksten skrevet til? (modtager) • Hvem har skrevet den? (afsender) • Hvornår bruger man den slags tekster? (situationsbestemt) • Hvilken slags tekst er det? (genre) I kapitelvejledningen er der eksempler på undervisningsforløb med genrerne i LÆS OG SKRIV. Undervisningsforløbet i hver genre afsluttes med, at eleverne bruger genren som skrivemodel. Det er en god strategi til at lære noget om genren. Det styrker læringen, hvis eleverne læser deres tekst op for en makker eller en voksen og på den måde oplever tekstens funktion.

17

Kapitelvejledning 1-10 til undervisningsforløb INTRO til MIN LÆSEBOG 2 Før klassen går i gang med teksterne i MIN LÆSEBOG 2, er det vigtigt at tale om siderne 1-7, så eleverne får en fornemmelse for bogens opbygning.

FØR LYT OG TAL Umiddelbart før påbegyndelsen af første tekst i LYT OG TAL: Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven, udforsker eleverne i fællesskab bogreolen på side 3, og udpeger bogen om Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven.

FØR LÆS OG LÆS Kig i fællesskab på persongalleriet side 4, og tal om, hvilke personer eleverne kender fra MIN LÆSEBOG 1.

LÆS OG LÆS-teksten på side 12-13 er tænkt som introduktion til Broby og universet omkring hovedpersonerne Lilli og Lasse, der nu er blevet et år ældre. Tal med eleverne om billedet, og nævn de forskellige personer, eleverne kender, og lad eleverne pege på de forskellige personers bolig. Tal om: Hvad mon der er i de huse, som vi ikke har hørt om i 1. klasse?

Forklar eleverne, at læsefidusen: Brug din læsefinger, skal bruges hver gang, eleven læser disse tekster. Forklar også, at teksten på side 12 fortælles i nutid, men at de øvrige tekster om Lilli og Lasse fortælles i datid.

Læs teksten højt for eleverne, inden lærer og elever læser teksten i kor eller eleven læser på egen hånd.

FØR LÆS OG SKRIV Kig i fællesskab på genreteksterne side 5, og find fablen, der er den første tekst i LÆS OG SKRIV. Tal om, at Læsefidusen med sine hænder viser, at man skal tænke over, om en tekst er fakta eller fiktion. I LÆS OG SKRIV er der både faktatekster og fiktionstekster, og det er vigtigt at øve sig i at skelne mellem fakta og fiktion.

INTRO til MIN ARBEJDSBOG 2 Umiddelbart før påbegyndelsen af side 4-5, der hænger sammen med første tekst i LYT OG TAL i MIN LÆSEBOG 2, undersøger klassen i fællesskab opbygningen af MIN ARBEJDSBOG 2.

Tal om, hvilke informationer eleven kan finde på de sidste sider og ikke mindst på flapperne på omslaget.

Derefter udfylder eleven fakta om sig selv på indersiden af omslaget med den smukkeste håndskrift (lav evt. en kopi, eleverne kan øve sig på).

Side 2-3 er tænkt som repetition af alfabetet og alfabetisering, inden arbejdet med siderne, der passer til MIN LÆSEBOG 2, påbegyndes.

KOPIforlæg findes side 150 og kan anvendes som supplement til aktiviteterne i de enkelte kapitler og i forbindelse med SKRIV LØS-opgaver.

Det kan anbefales at udarbejde følgende arbejdsark i A3-format: tankekort, tænkehatte, handlingsbroer og litteratursamtalen.

44

FORBEREDELSE

KAPITEL

1

LYT OG TAL (ordforråd og lytteforståelse) I MIN LÆSEBOG ses et uddrag fra den norske børnebog Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven.

Første udgave på dansk i 1954.

Kapitel-symbol: En elpære der lyser, som symbol på det at få en god idé.

FAKTA om forfatteren: Thorbjørn Egner, født 1912, død 1990, norsk forfatter, tegner og komponist. Gennembrud i Danmark med tekst og musik til Bamses fødselsdag. Thorbjørn Egner var moderne for sin tid, fordi han var i stand til at udfolde sin kreativitet på mange forskellige måder: fortælling, illustration, dramatisering, scenografi, musik m.m. Hans fortællinger er eventyrlige universer, et lille idealsamfund, hvor alle er gode og rare ved hinanden trods alt. Thorbjørn Egner har en mundtlig tone i teksterne og en stor musikalitet i sproget i lighed med H.C. Andersen. Teksterne er skrevet til at blive fortalt og har en tydelig fortællestemme. Halfdan Rasmussen har oversat teksterne til dansk, men har i nogle tekster tilføjet flere vers og et lidt anderledes sprælsk sprog. Thorbjørn Egner dramatiserede flere af sine bøger og satte musik til de indlagte sange.

LÆS OG LÆS (ordafkodning og læseforståelse) I MIN LÆSEBOG er fokus stadig på at øve læsning med læsefinger samt at øve læsefidusstrategien, dvs. at skabe en hukommelsesenhed mellem bogstavmønsteret -ng, der består af to bogstaver (æn, ge), og som repræsenterer én lyd, den såkaldte kineserlyd. Både (-ng) og (sj-) er systematiske undtagelser fra lydprincip 1: at ét bogstav svarer til én lyd.

Andre fokuspunkter: • Udsagnsord viser om en tekst er skrevet i nutid eller datid. I MIN ARBEJDSBOG side 115 ses eksempler på udsagnsord i ordskuffen. Kendeordet jeg kan bruges til at tjekke, om udsagnsordet står i en tid.

Dernæst afklares, om det er nutid eller datid ved at identificere udsagnsordets regelmæssige bøjningsendelser (-ede, -te) og opdage eventuelle uregelmæssigheder. Her er fokus på datid: -ede (ventede), -te (råbte) eller uregelmæssig bøjning (blev, sagde, skulle, stod).

• Repetition af konsonantklynger: kr- (kran), sn- (snabel), sl-(slange) st- (stod). ØVEORD 1. kapitel

bange

blev

hoved

nemlig

råbte

sagde

sidste

skulle

stod

ville

LÆS OG SKRIV (ordforråd og genreforståelse) I MIN LÆSEBOG er der fokus på handlingsbroen til støtte af handlingsforløbet i to fabler.

FAKTA om genren: En fiktionstekst er ikke forpligtet på virkeligheden (sandt/falsk), selv om den godt kan give et sandt billede af en situation, konflikt eller historisk begivenhed. Genren fabel har til formål at give en oplevelse og kan have et opdragende og belærende formål. En fabel er en slags dyreeventyr − en kort fortælling, hvor handlingen har en tydelig rækkefølge. Figurerne er ofte dyr, der tillægges menneskelige egenskaber og faste karaktertræk fx, at uglen er klog. Fablen afsluttes med en morale, som ses direkte i teksten eller læses mellem linjerne og som fortæller, hvordan man bør opføre sig overfor hinanden.

I MIN ARBEJDSBOG modelleres tænkefidusen Handlingsbro. Den kan hjælpe eleven til at følge og forstå handlingens rækkefølge. Eleven kan bruge handlingsbroen som skrivemodel.

MATERIALE-HUSKELISTE: ➡ Spillekort 51: øveord til læsning (2 sæt) ➡ Spillekort 61: talemåder ➡ Diktater: øveord til stavning

➡ ➡ ➡ ➡

Arbejdsark 1: tankekort Arbejdsark 5: handlingsbro (fabel) Arbejdsark 11: sammenligningscirkler Arbejdsark 13 og 14: tænkehatten

➡ ➡ ➡ ➡

Arbejdsark 16: udsagnsord Arbejdsark 17: tomme kort MIT KONTAKTKORT De ti øveord til læsning

45

LYT OG TAL

1

KLATREMUS OG DE ANDRE DYR I HAKKEBAKKESKOVEN Se instruktion fra MIN LÆSEBOG side 8

MIN LÆSEBOG FØR

FØRSTE UV-FORLØB

ANDET UV-FORLØB

Tal om

Tal om

Titel: Hvilke andre dyr er mon med i historien?

Forsiden: Hvorfor har dyrene tøj på?

Talemåder: At tage fusen på nogen (at narre nogen). At tabe både vejr og mæle (at tabe luften og ikke kunne sige noget).

Forklar Forfatteren (norsk): Torbjørn Egner.

Teksten er et uddrag fra bogen Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven.

Forklar Læseformål: at øve sig i at samtale om enkelte ord og udtryk og at forstå talemåder.

Læseformål: at øve sig i at lytte til oplæsning og følge handlingen i teksten.

MENS

EFTER

Læs op (lærer for elever) Uden afbrydelser.

Læs op (lærer med elever) Stop op og stil spørgsmål: Alle for en Hvad betyder talemåderne: Han æder nok hele molevitten?

Du er sandelig klogere, end du ser ud til.

Hvad er kontanter? (pengesedler og mønter).

Hvad betyder det, at sulten overmandede ham? (få magten over ham).

Hvad er det modsatte af ærligt og redeligt? (snydt og bedraget).

Tal om

Tal om

Tekstens handling, fx: Hvor foregår historien?

Hvem er med i historien?

Hvorfor betaler ræven for peberkagerne?

Hvorfor er Bagermester Harepus høflig overfor Mikkel Ræv?

Hvor er det bedste/værste sted i teksten?

Hvad undrer I jer over i teksten?

Elevaktivitet Alle for en Hvilket dyr er Bagermester Harepus og bagerdrengen?

Hvem er det, der får den gode idé?

Hvordan narrer Harepus og bagerdrengen ræven?

Hvad går planen ud på?

MIN ARBEJDSBOG

46

Opgave 1. Opgave 2

Elevaktivitet Lyt og byt Spørgsmål med talemåder.

Opgave 3

Se instruktion fra MIN ARBEJDSBOG side 4-5

Se instruktion fra MIN LÆSEBOG side 11

MIN LÆSEBOG FØR

TREDJE UV-FORLØB Tal om Hvilke tegn viser, at teksten er fiktion? (tekstens hovedpersoner er dyr).

Hvad kan du genkende fra din hverdag?

Kender I andre historier, hvor en ræv vil stjæle?

(Den gode gamle rævebog).

Hvor møder I høflighed i hverdagen?

Forklar Teksten kan ligne noget, der er sket i virkeligheden, men fiktion er opdigtet og er skrevet af en forfatter. Fiktion handler om noget, men drejer sig ofte om noget mere: et tema af almen karakter.

Læseformål: at kunne forbinde egen viden og erfaring med tekstens tema og morale: Intet er så galt, at det ikke er godt for noget.

MENS

Læs op (lærer med elever) Eleverne siger stop, hver gang der er en talemåde.

FÆLLES MÅL Læsning: 4.2.1 Eleven kan forstå betydningen af indholdsord i konteksten.

4.2.2 Eleven har viden om forskelle og ligheder i ords betydning.

Fremstilling: 2.1.1 Eleven kan formulere undrespørgsmål.

2.1.2 Eleven har viden om enkle ideudviklingsmetoder.

Fortolkning: 1.1.1 Eleven kan lege med sprog, billeder og fortælling.

1.1.2 Eleven har viden om enkel poetisk sprogbrug og billeder.

1.2.1 Eleven kan følge forløbet i en fortælling.

1.2.2 Eleven har viden om begyndelse, midte og slutning.

2.1.1 Eleven kan få øje på sproglige træk.

2.1.2 Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler.

2.2.1 Eleven kan udpege centrale elementer.

2.2.2 Eleven har viden om tema, genre, forløb og personskildring.

3.1.1 Eleven kan finde hovedindhold.

3.1.2 Eleven har viden om hovedindhold.

3.2.1 Eleven kan deltage i enkel fortolkning.

3.2.2 Eleven har viden om metoder til enkel fortolkning.

4.1.1 Eleven kan tale om teksters temaer.

4.1.2 Eleven har viden om teksters typiske temaer.

EFTER

Tænk højt Hvad handler teksten om? (handling – på linjerne).

Hvad drejer teksten sig om? (tema – mellem og bagved linjerne).

Elevaktivitet Tænkehatten Hvad er høflighed? Hvad kan I gøre eller sige for at være høflige?

MIN ARBEJDSBOG

4.2.1 Eleven kan udtrykke egen opfattelse af teksten.

4.2.2 Eleven har viden om måde at begrunde sin opfattelse på.

5.1.1 Eleven kan sætte teksten tema i relation til eget liv.

5.1.2 Eleven har viden om måder at sammenligne tekster med egne oplevelser.

5.2.1 Eleven kan sætte tekstens tema i relation til andres liv.

5.2.2 Eleven har viden om måder at sammenligne tekster med andres liv.

Kommunikation: 4.1.1 Eleven kan samtale om klassens variationer af dansk sprog.

4.1.2 Eleven har viden om forskellige måder at tale dansk på.

5.1.1 Eleven kan samtale om, hvad vi bruger sproget til.

5.1.2 Eleven har viden om måder, vi handler på gennem sprog.

5.2.1 Eleven kan iagttage, at sprog bruges forskelligt afhængigt af situationen.

5.2.2 Eleven har viden om træk ved sprog i forskellige sammenhænge.

47

LÆS OG LÆS

1

CIRKUS PÅ HAVNEN

Se instruktion fra MIN LÆSEBOG side 14-15

Se efter -ng.

Sig kineserlyd.

MIN LÆSEBOG FØR

FØRSTE UV-FORLØB

ANDET UV-FORLØB

Tal om

Tal om

Overskriften og illustrationer, fx: Hvad mon teksten handler om? Hvorfor mon Lilli bliver vred?

Læsefidus-ikonet (repetition).

Handlingen (kort resume).

Forklar

Forklar

Læsefidus-ikonet, ng-lyd består af to bogstaver men er en lyd. Afprøv strategien på: pingvin, bange.

Ordskuffen med udsagnsord i datid introduceres med ord fra teksten. Se: MIN ARBEJDSBOG side 115.

Deling af ord i stavelser fx: bil-let, løf-te-de, kra-nen.

Læseformål: at øve afkodning af ord med opmærksomhed på udsagnsord i datid.

Udsagnsord, der står i datid, fra teksten, fx: blev, råbte.

Læseformål: at øve afkodning af ord med opmærksomhed på udsagnsord i datid.

MENS

Læs op (lærer for elever)

Læs i kor (lærer med elever) Brug robotsprog og læsefinger.

Tal om Øveord kan drille, fordi et bogstav kan have forskellige lyde. Øveord til læsning skal gentages mange gange, før de er automatiseret.

Vær spion

Læs i kor (lærer med elever)

Læs i makkerpar (elev med elev)

Brug robotsprog og læsefinger.

Aktiviteten kan flyttes til læsefidustiden.

Find udsagnsord i datid fx: blev, hed, råbte, sagde, stod, skulle, ventede.

Vær spion Find de ti øveord i teksten.

EFTER

MIN ARBEJDSBOG

48

Evaluer

Evaluer

Hvordan gik det med at læse? Tryk • • •

Hvordan gik det med at læse? Tryk • • •

Elevaktivitet

Elevaktivitet

Find og bind Brug kapitlets øveord til læsning.

Klassens ordkort Skriv ordkort til ordskuffen med udsagnsord.

Opgave 4.

Opgave 5. Opgave 6. Opgave 7. Opgave 8.

Se instruktion fra MIN ARBEJDSBOG side 6-9

Se instruktion fra MIN LÆSEBOG side 19

MIN LÆSEBOG FØR

TREDJE UV-FORLØB Tal om

Læsning:

Læsefidus-ikonet: Lad eleven fortælle for en makker, hvad læsefidusen skal bruges til.

Handlingen genfortælles i makkerpar.

Forklar At ng-lyd (kineserlyd) består af to bogstaver, men er en lyd: Sjang, lang.

At sj-lyd består af to bogstaver, men er én lyd: sjovt.

Konsonantklynger i forlyd: kr- (kran), sn- (snabel), sl- (slange) st- (stod).

Læseformål: at øve afkodning af ord med opmærksomhed på ng-lyd og sj-lyd.

MENS

Læs i kor (lærer med elever) Vær spion Find ord med sj-lyd: sjovt, Sjang.

Find ord med ng-lyd fx: sprang, slange, drengen, pingvinen, bange, lang, gyngede.

Læs i makkerpar (elev med elev) Respons på oplæsning (passende lyd).

Aktiviteten kan flyttes til læsefidustiden.

EFTER

FÆLLES MÅL

Evaluer Hvordan gik det med at læse? Tryk • • •

Tænk højt Hvorfor ville elefanten ikke gå ned ad landgangsbroen?

Elevaktivitet

1.1.1 Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg.

1.1.2 Eleven har viden om teksters sværhedsgrad.

1.2.1 Eleven kan finde tekster ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider.

1.2.2 Eleven har viden om sideopbygning på hjemmesider.

2.1.1 Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen.

2.1.2 Eleven har viden om måder til at skabe forforståelse.

2.2.1 Eleven kan anvende enkle førlæsestrategier.

2.2.2 Eleven har viden om enkle førlæsestrategier.

3.1.1 Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert.

3.1.2 Eleven har viden om bogstavernes kontekstbetingede udtaler.

3.2.2 Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i tekster til klassetrinnet.

4.1.1 Eleven kan identificere ukendte ord i tekst og tale.

4.1.2 Eleven har viden om ord og udtryk i instruktioner og opgaver.

4.2.1 Eleven kan forstå betydningen af indholdsord i konteksten.

4.2.2 Eleven har viden om forskelle og ligheder i ords betydning.

5.1.1 Eleven kan gengive hovedindholdet af tekster til klassetrinnet.

5.1.2 Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur.

5.2.1 Eleven kan kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse.

5.2.2 Eleven har viden om samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden.

6.1.1 Eleven kan forbinde tekstens emne med egen viden, erfaring og ideer.

6.1.2 Eleven har viden om samspil mellem tekst og læser.

6.2.1 Eleven kan forholde sig til tekstens emne.

6.2.2 Eleven har viden om enkle refleksionsspørgsmål.

Eleverne træner øveord til stavning og forbereder Fremstilling: 3.1.1 Eleven kan udarbejde enkle tekster med billeder og diktat. Fx: hentediktat, hoppe på tastatur. skrift.

MIN ARBEJDSBOG

Opgave 9. Opgave 10. Opgave 11. Opgave 12.

Opgave 13. Opgave 14.

3.1.2 Eleven har viden om sprogets opbygning i ord og sætninger og om sammenhæng mellem skrift og billede.

4.2.1 Eleven kan bruge skabeloner i respons.

5.1.1 Eleven kan stave lette ord.

5.1.2 Eleven har viden om bogstav-lyd-forbindelser.

5.2.1 Eleven kan stave almindelige ord.

5.2.2 Eleven har viden om lydrette og ikke lydrette ords stavemåder.

6.2.1 Eleven kan evaluere enkle fremstillingsprocesser.

6.2.2 Eleven har viden om enkle vurderingskriterier.

Se instruktion fra MIN ARBEJDSBOG side 9-12

49

LÆS OG SKRIV

1

LILLI OG LASSES BOG MED FABLER Se instruktion fra MIN LÆSEBOG side 20-21

Find tegn på handling.

Hvad vil der ske?

MIN LÆSEBOG FØR

FØRSTE UV-FORLØB Tal om

Tal om

Find tegn på fiktion (fx ræven spiser af en tallerken).

Overskriften: Hvad fortæller overskriften?

Illustrationer: Hvad mon fablen handler om?

Hvorfor er illustrationer sat op på en handlingsbro? (Rækkefølgen er vigtig).

Læsefidus-ikonet (repetition).

Handlingen: Lad eleverne bruge illustrationerne på handlingsbroen til at genfortælle de to fabler.

Forklar Læsefidus-ikonet.

Se og tjek, om illustrationerne fortæller en handling: begyndelse (præsentation af dyr), midte (handling) og slutning (morale).

Fablen er en kort historie med en præcis rækkefølge, som ofte omhandler dyr. Den viser, hvordan man opfører sig overfor hinanden, og har en morale.

Læseformål: at få en oplevelse igennem en fortælling og blive opmærksom på opbygning (rækkefølgen af hændelser) i en fabel.

MENS

EFTER

Hvordan er ræven? (snu, lusket).

Hvordan er storken? (høflig, klog).

Hvilke menneskelige egenskaber har dyrene i fablerne?

Forklar Moralen fortæller os, hvordan man bør opføre sig overfor hinanden.

En morale kan være enten direkte (på linjerne) eller indirekte (mellem linjerne) i teksten.

Læseformål: at blive opmærksom på dyrenes menneskelige egenskaber og de to fablers morale.

Læs i kor (lærer med elever)

Tal om

Tal om

Genretræk i teksten: Hvordan begynder fablen?

Hvor i teksten kan man se, at dyrene opfører sig som mennesker?

Tænk over moralen, hvad kan du lære af de to fabler?

Elevaktivitet

Tænkehatten Skriv og tegn de menneskelige egenskaber dyrene har i de to fabler.

50

Komposition (opbygning) i en fabel: 1. Hvem er med? 2. Hvad skal der ske? 3. Hvad sker der først? 4. Hvad sker dernæst?

5. Hvad er moralen?

Læs op (lærer for elever) Eleverne følger handlingen vha. illustrationerne på handlingsbroen.

Elevaktivitet

MIN ARBEJDSBOG

ANDET UV-FORLØB

Opgave 18

Handlingsbro Læs en ny fabel. Lad eleverne tegne de fem kendetegn i fablens opbygning på en handlingsbro.

Opgave 19

Se instruktion fra MIN ARBEJDSBOG side 14

Se instruktion fra MIN LÆSEBOG side 22-23

MIN LÆSEBOG FØR

TREDJE UV-FORLØB Tal om

Læsning:

Læsefidus-ikonet: Lad eleven fortælle for en makker, hvad læsefidusen skal bruges til.

Fablen som genre, fx: Hvordan kan man kende en fabel?

Kender I andre fabler? (fx Den gode gamle rævebog, Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven).

Forklar Læseformål: at kunne bruge erfaring og viden til at genkende en fabel og selv skabe en fabel.

MENS

EFTER

Læs i kor (lærer med elever) Lad eleverne sige stop, hver gang der er tegn på en fabel.

Elevaktivitet Tankekort over en fabel Læreren modellerer på tavlen, og eleven laver sit eget tankekort (A3).

Opgave 20 Læs din fabel op for en makker.

SKRIV LØS-opgave: Skriv din egen fabel. Brug skrivemodellen til en fabel. Du kan evt. skrive digitalt.

LÆS LØS-opgave: Find og læs fabler.

2.1.1 Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen.

2.1.2 Eleven har viden om måder til at skabe forforståelse.

2.2.1 Eleven kan anvende enkle førlæsestrategier.

2.2.2 Eleven har viden om enkle førlæsestrategier.

5.1.1 Eleven kan gengive hovedindholdet af tekster til klassetrinnet.

5.1.2 Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur.

5.2.1 Eleven kan kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse.

5.2.2 Eleven har viden om samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden.

6.1.1 Eleven kan forbinde tekstens emne med egen viden, erfaring og ideer.

6.1.2 Eleven har viden om samspil mellem tekst og læser.

6.2.1 Eleven kan forholde sig til tekstens emne.

6.2.2 Eleven har viden om enkle refleksionsspørgsmål

Fremstilling:

Evaluer Tænk og tryk • • • Kan du beskrive de egenskaber dyrene har?

Kan du fortælle moralen i de to fabler?

Kan du fortælle, hvordan du kan kende en fabel?

MIN ARBEJDSBOG

FÆLLES MÅL

1.2.1 Eleven kan bruge enkle funktioner i tekstbehandling.

1.2.2 Eleven har viden om formateringsfunktioner.

2.1.1 Eleven kan formulere undrespørgsmål.

2.1.2 Eleven har viden om enkle ideudviklingsmetoder.

2.2.1 Eleven kan bruge enkle skabeloner til at strukturere sit stof.

2.2.2 Eleven har viden om enkel disposition.

3.1.1 Eleven kan udarbejde enkle tekster med billeder og skrift.

3.1.2 Eleven har viden om sprogets opbygning i ord og sætninger og om sammenhæng mellem skrift og billede.

3.2.1 Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning.

3.2.2 Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende og informerende tekster.

4.2.1 Eleven kan bruge skabeloner i respons.

4.2.2 Eleven har viden om tekststruktur.

6.1.1 Eleven kan præsentere sit produkt i nære sammenhænge.

6.1.2 Eleven har viden om enkle præsentationsformer.

6.2.1 Eleven kan evaluere enkle fremstillingsprocesser.

6.2.2 Eleven har viden om enkle vurderingskriterier.

Fortolkning: 1.2.1 Eleven kan følge forløbet i en fortælling.

1.2.2 Eleven har viden om begyndelse, midte og slutning.

2.1.1 Eleven kan få øje på sproglige træk.

2.1.2 Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler.

2.2.1 Eleven kan udpege centrale elementer.

2.2.2 Eleven har viden om tema, genre, forløb og personskildring.

Se instruktion fra MIN ARBEJDSBOG side 15

51

KAPITEL

1

EVALUERING

Signalfidusen handler om at trække på elevernes før-viden ved at bruge lyssignalets farver som et enkelt evalueringsredskab i hverdagen i indskolingen.

En ting En person At være sød

At snyde nogen.

At overraske nogen.

Rart

Morsomt

At tage fusen på nogen Flovt

Skildpadden vinder over haren.

At snyde i spil.

Aprilsnar

LYT OG TAL (ordforråd og lytteforståelse) De udfyldte tænkefiduser kan bruges som evalueringsredskab af elevens lytteforståelse og tanker om teksten og eget liv. Samtidig er de et billede på, hvorvidt eleven kan sætte sig i andres sted, fx hvordan Mikkel Ræv tænker. Eksemplet på den udfyldte tænkefidus Ordkendskab er en håndsrækning til læreren og kan give en forståelse af, hvordan de forskellige rammer kan udfyldes.

LÆS OG LÆS (ordafkodning og læseforståelse) Evaluering af den enkelte elevs beherskelse af læsefidusstrategier i den individuelle læsning foregår i læsefidustiden sammen med læreren. I læsefidustiden øver eleverne sig både på den individuelle læsning og på at give respons på oplæsning med fokus på lydstyrke i makkerpar.

I lærerens feedback er det nyttigt at få eleverne til at reflektere over følgende: Hvad forsøger jeg at lære?

Hvor store fremskridt har jeg gjort indtil nu? Hvad er det næste, jeg skal gøre?

LÆS

Evaluering af opgaverne i MIN ARBEJDSBOG kan tage udgangspunkt i, hvordan eleven har udfyldt lyssigOG 1 SKRIV nalerne. Elevens løsning af opgaverne vurderes i forhold til elevens læringsmål.

3

Evaluering af øveord til stavning kan ske med diktater på et passende niveau. FØR den valgte diktat skrives, vurderer den enkelte elev: Hvor mange ord kan jeg mon skrive rigtigt? EFTER den valgte diktat er skrevet, evaluerer eleven udfra signalfidusen, hvordan det gik i forhold til elevens forventninger.

Den, som narrer andre, let selv narret.

Organisering: enten hele klassen eller i makkerpar. Diktaterne på tre niveauerbliver findes på dansklf.dk.

4

2

5

1

Storken narrer ræven.

Ræven og storken.

Invitation til middag.

Ræven narrer storken.

HUSK OG VIS (evaluering af tre områder i LÆS OG LÆS)

Haren og skildpadden

Ræven og storken

LÆS OG SKRIV (ordforråd og genreforståelse) Evaluering af elevernes beherskelse af læsefidusstrategien foregår i fællesskab vha. signalfidusens farver • • • Evaluering af elevernes forståelse af fablen som en fiktiv genre − en fortællende tekst.

• Kan du beskrive de egenskaber dyrene har?

• Kan du fortælle moralen i de to fabler?

• an du fortælle, hvordan du kan kende en fabel?

Evaluering af elevens brug af handlingsbroen (arbejdsark 5) som et redskab sker, når eleven bruger handlingsbroen til at fortælle og fremstille en fabel.

52

hare skildpadde kapløb

14

to dyr, den ene snyder den anden, morale

ræv stork middag

Tal om genretræk i en fabel. Formål: at underholde og formidle en fortælling, som man kan spejle sig i.

18. Fablen gengiver en handling (tidsforløb); derfor handlingsbroen som tænkefidus.

Tal om, hvor fablens vigtigste kendetegn er placeret. Eleven skal skrive tallene fra handlingsbroen ved tekststykkerne.

19. Tænkefidusen (sammenligningscirkler) udfyldes i fællesskab. Tal om: fællestræk ved de to fabler (fx dyr, to dyr i overskrift, morale). Forskellige træk ved de to fabler.

FORBEREDELSE

KAPITEL

2

LYT OG TAL (ordforråd og lytteforståelse) I MIN LÆSEBOG ses et uddrag fra billedbogen Cykelmyggen Egon. Første udgave i 1967.

Kapitel-symbol: Myg på cykel, som symbol på det at være anderledes end andre, med sin egen identitet.

FAKTA om forfatteren: Flemming Quist Møller, født 1942, illustrator, forfatter m.m. Flemming Quist Møller debuterer i 1967 med Cykelmyggen Egon. Bogen er blevet en milepæl i dansk billedbogshistorie og er en blandt fem bøger i 1967, som viser et nyt og anderledes syn på børn. Bogen er antiautoritær og præget af barnlig nysgerrighed og forundring. Bogens hovedperson er en myg, som er anderledes end andre, derfor må Egon meget igennem, inden han får fastslået sin identitet som cykelmyg. Bogen kaldes en humoristisk dannelsesroman. Den håndtegnede tekst er integreret i bogens sort-hvide illustrationer. De få farvesider (i alt syv) er iøjnefaldende pga. farvevalget, der skaber en farvesymfoni. Bogen er uden sidetal.

Før uddraget ses en illustration, hvor Egon vender første side som start på bogen.

LÆS OG LÆS (ordafkodning og læseforståelse) I MIN LÆSEBOG er fokus stadig på at øve læsning med læsefinger samt at øve læsefidusstrategien, dvs. hvis ordet driller og ikke kan læses lydret (lydprincip 1), så find en passende vokaltrappe og prøv vokallæsefidusen: Se på ordet. Hvis der er flere konsonanter efter en vokal, så tænk: ALARM! Stil dig på den vokal, du kan se! Hop et trin ned. Prøv at læse ordet med denne vokal.

Vokaltrappe æ-e-i bruges til at identificere i med e-lyd (ikke, finde).

Andre fokuspunkter: • Udsagnsord kan skrives i både form og tid. Navneform dækker over udsagnsordets navn, og om det er en handling eller et stillestående udsagn fx at være. Nutid og datid viser, hvornår noget sker (jeg er, jeg var). I MIN ARBEJDSBOG side 115 ses eksempler på udsagnsord i ordskuffen.

• Ord med aj-lyd (mig, sej) kaldes også “hej-ord”. Ordene rimer, men staves forskelligt!

• Repetition af to ens konsonanter (uhyggelig, dækket). ØVEORD 2. kapitel

begge

farlig

fået

havde

pige

sad

slog

spurgte

straks

øjne

LÆS OG SKRIV (ordforråd og genreforståelse) I MIN LÆSEBOG er der fokus på faktagenren: beskrivelse af et insekt.

FAKTA om genren: En faktatekst er forpligtet på virkeligheden (sand/falsk).

Faktatekstens formål er at formidle oplysning og viden om et emne. Her er emnet et insekt, myggen. Faktatekstens skriftlige virkemidler, dvs. grafisk opsætning, overskrifter, fotos, illustrationer og faktabokse peger mod den læsemåde, eleven skal vælge. Eleven skal lære at aktivere sin før-viden om insekter, især myggen. Eleven skal også lære, at faktatekster ikke skal læses fra start til slut som en fortælling. Eleven skal finde en passende læsesti i faktateksten, der opfylder læseformålet.

I MIN ARBEJDSBOG modelleres tænkefidusen opslagstavlen. Den kan hjælpe eleven til at overskue og organisere faktuelle oplysninger i en informerende tekst. Eleven kan bruge opslagstavlen som skrivemodel.

MATERIALE-HUSKELISTE: ➡ Spillekort 52: øveord til læsning (2 sæt) ➡ Diktater: øveord til stavning ➡ faktabog

➡ ➡ ➡ ➡

Arbejdsark 1: tankekort Arbejdsark 7: opslagstavlen Arbejdsark 10: respons Arbejdsark 13 og 14: tænkehatten

➡ ➡ ➡ ➡

Arbejdsark 15: navneord Arbejdsark 17: tomme kort MIT KONTAKTKORT De ti øveord til læsning

53

Maj-Britt Westi Bente Østergaard Pedersen Dorrit Bang

Læsefidusen inviterer lærer, elever og forældre til et forpligtende sam-

LÆRERHÅNDBOGEN består af en gennemgang af Læsefidussystemets teoriramme, en udfoldet kapitel-for-kapitel-vejledning for de 10 kapitler samt eksempler på årsplan, ugeplan, elevaktiviteter, et leksikon over fagtermer og kopiforlæg til bl.a. MIT KONTAKTKORT.

L

arbejde og et fælles ståsted, hvor læsning er en nøglefærdighed, der understøttes af skrivning.

æ

d i u f e se s

n

Med Læsefidussystemet skal eleverne lytte, tale, læse, skrive, opbygge viden om og erfaringer med det danske sprog i både fiktions- og faktatekster.

I MIN LÆSEBOG præsenteres eleverne for enkle afkodningstekster med indbygget progression. Teksterne bliver udfoldet i et hyggeligt univers, hvor man følger Lilli og Lasse og deres venner i Broby.

Læsefidussystemet understøtter en balanceret undervisning i læsning og skrivning, hvor undervisningsdifferentiering er et vigtigt element. Eleverne møder forskellige teksttyper, hvor der er fokus på læseaktiviteter med udgangspunkt i ordafkodning og sprogforståelse i de forskellige teksttyper og tekstniveauer i MIN LÆSEBOG med tilhørende skriveaktiviteter i MIN ARBEJDSBOG: • LÆS OG LÆS understøtter delfærdigheder i ordafkodning.

• LYT OG TAL og LÆS OG SKRIV understøtter delfærdigheder i sprogforståelse.

Læsefidusen tager udgangspunkt i arbejdet med tydelige mål og evaluering.

Læsefidussystemet er bygget op omkring danskfagets fire kompetenceområder i Fælles Mål: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation.

Læsefidusen 2 består af: MIN LÆSEBOG – MIN ARBEJDSBOG – LÆRERHÅNDBOG

LÆRERHÅNDBOG DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG