Luftballoner K A R N E VA L ISME , FA N TAST IK OG MAGISK R E A L ISME I DA N SK L IT T E RAT U R
Luftballoner
Denne leg med realismen går igen hos en lang række af vores kendte og elskede forfattere. Og den er omdrejningspunktet for Luftballoner, som introducerer til disse oversete strømninger i dansk litteratur. Introduktionen fører eleven ind i de forskellige stilretninger, og antologien bringer uddrag af skønne og sprælske tekster fra Holberg til i dag og med teksteksempler fra verdenslitteraturen. Undervejs kan også tre kanonforfattere krydses af. Til alle tekster er der introduktioner og arbejdsspørgsmål.
RIGMOR KAPPEL SCHMIDT
Kom med på ballonfart gennem dansk litteratur. Forfatterne er så realistiske, at man kan se Svend Åge Madsens Aarhus og Ib Michaels Nørrebro for sig. Og samtidig har hver af dem en tvist af en anden skrivemåde, noget fremmed og eksotisk, der sætter farver på den jordnære, fornuftsbaserede realisme. Det kan være grotesk realisme, magisk realisme eller fantastik, der giver realismen dens farvning, men den oprørske karnevalisme kan også komme på banen og vende op og ned på det velkendte og hverdagslige.
Rigmor Kappel Schmidt
Tematisk samler teksterne sig omkring folk, der stiger til vejrs eller drages mod afgrunden. Højst overraskende viser det sig nemlig, at den stilistiske og kompositoriske leg med realismen hos mange af forfatterne bliver kombineret med luftballoner, vinger eller slet og ret oprør mod tyngdeloven. Eller med en dragning mod afgrunden, mod det underjordiske eller bare kælderen.
Dansklærerforeningens
Luftballoner omslag.indd 1
Forlag
05/03/2019 11.32
Rigmor Kappel Schmidt
Luftballoner KARNEVALISME, FANTASTIK OG MAGISK REALISME I DANSK LITTERATUR
Dansklærerforeningens
Forlag
Luftballoner KARNEVALISME, FANTASTIK OG MAGISK REALISME I DANSK LITTERATUR
Rigmor Kappel Schmidt © Dansklærerforeningens Forlag 2019 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion: Lars Granild Danskfaglig konsulent: Claus Nielsen Grafisk tilrettelæggelse: Nina Hagen Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2019 ISBN 978-87-7211-063-9 dansklf.dk
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
Indhold
FORORD 8
INTRODUKTION 10 Realisme med et tvist 12 Realisme 13 Karneval og karnevalisme 14 Grotesk realisme 20 Fantastik 24 Magisk realisme 25 Magisk, fantastisk, grotesk? 26
A N TO LO G I 3 2 Ludvig Holberg 34 Niels Klims underjordiske rejse (1741) 37 Arbejdsspørgsmål 43 Edgar Allan Poe 45 Ballonskrønen (1844) 47 Arbejdsspørgsmål 56
H.C. Andersen 58 Om Aartusinder (1852) 61 Arbejdsspørgsmål 63 Lykkens Kalosker (1838) 64 Arbejdsspørgsmål 67 Jules Verne 69 5 uger i ballon (1863) 71 Arbejdsspørgsmål 84 Karen Blixen 86 Introduktion til Aben (eng. 1934/da. 1935) 89 Arbejdsspørgsmål 91 Introduktion til De standhaftige Slaveejere (1942) 95 Arbejdsspørgsmål 96 Introduktion til Karneval (u.å.) 98 Arbejdsspørgsmål 103 Gabriel García Márquez 105 Hundrede års ensomhed (1967) 107 Arbejdsspørgsmål 118 Poul Vad 120 Kattens anatomi (1978) 123 Arbejdsspørgsmål 132 Svend Åge Madsen 135 Af sporet er du kommet (1984) 139 Arbejdsspørgsmål 149 Per Højholt 151 Skabningens suk 153 Arbejdsspørgsmål 156 Peter Høeg 159 Forestilling om det tyvende århundrede (1988) 162 Arbejdsspørgsmål 172
Peter Adolphsen 174 Brummstein (2003) 176 Arbejdsspørgsmål 183 Ib Michael 184 Grill (2005) 186 Arbejdsspørgsmål 193 Morten Ramsland 195 Hundehoved (2005) 197 Arbejdsspørgsmål 203 Carsten Jensen 205 Vi, de druknede (2006) 209 Arbejdsspørgsmål 221 Kaspar Colling Nielsen 224 Mount København (2010) 226 Arbejdsspørgsmål 234 Kim Leine 236 Profeterne i Evighedsfjorden (2012) 239 Arbejdsspørgsmål 249 Efterskrift 252 Himmelfart og afgrundsdrift 254 Francisco de Goya 254 Luftballonens opfindelse 257 Edgar Allan Poe 261 Romaner og fotografier fra luftskippernes verden 262 Dykkerklokker, undervandsbåde og kloakker 264 På luftfart i filmen 268 Latinamerikansk inspiration 271 L i t t e rat u r l i s t e 2 74
B i l l e d f o r t eg n e l s e 2 7 9
Forord
Kom med mig på roadtrip gennem dansk litteratur. Forfatterne er så realistiske, at man kan se Svend Åge Madsens Aarhus og Ib Michaels Nørrebro for sig. Og samtidig har hver af dem en tvist af en anden skrivemåde, noget fremmed og eksotisk, der sætter farver på den jordnære, fornuftsbaserede realisme. Det kan være grotesk realisme, fantastik eller magisk realisme, der giver realismen dens farvning, men der kan også være tale om karnevalisme, hvor der vendes op og ned på det velkendte. Jeg har fundet denne leg med realismen hos en lang række af vores kendte og elskede forfattere, som om det var den skjulte genvej til succes. Men jeg fik mig samtidig en gevaldig overraskelse, da jeg opdagede, at den stilistiske og kompositoriske leg med realismen blev kombineret med luftballoner, vinger eller slet og ret oprør mod tyngdeloven. Eller med en dragning mod afgrunden, mod det underjordiske eller bare kælderen. Endda vælger Karen Blixen i fortælling efter fortælling at kombinere oprøret mod tyngdeloven med dragningen mod afgrunden, som om der er tale om ét og det samme. Og den Blixen-inspirerede Peter Høeg går skridtet videre og fokuserer på det balancepunkt, der dannes mellem højderne og afgrunden. Ovennævnte forhold har styret udvælgelsen af forfattere og tekstuddrag. Tekstudvalget breder sig litteraturhistorisk med en forfatter fra 1700-tallet, tre forfattere fra 1800-tallet, seks fra 1900-tallet og seks fra det, vi indtil nu har set af 2000-tallet. Heraf er tre forfattere hentet fra kanonlisten: Ludvig Holberg, H.C. Andersen og Karen Blixen. Dertil kommer tre verdenslitterære forfattere, der sætter de danske forfatteres stil og skrivemåde i perspektiv, men også
8 FORORD
kan læses i deres egen ret: Edgar Allan Poe, Jules Verne og Gabriel García Márquez. Ved at fokusere på luftballoner og sammenflikkede flyvere fra luftfartens barndom åbnes der op for at se på luftteknologiens tidlige opfindelser og landvindinger. Det har ikke kun været trækplaster på markedspladser, men også tiltrukket forfatteres og filmfolks fantasier og forestillinger. I filmens barndom indgik luftballonen ofte i spændingsserier, da enhver vidste, hvor farlig en ballonfart kunne være. Senere blev balloner og hjemmelavede små flyvemaskiner knyttet sammen med galskab, da de ikke tjente andet formål end dette at hæve sig over jordoverfladen. Derfor er der også i efterskriftet lavet en lille liste med film, hvor luftballoner og hjemmebyggede flyvere spiller en rolle. Ballonerne åbner således op for at tilegne sig teknologisk dannelse og for at lade litteraturen gå i dialog med filmen. Det kan være en stor mundfuld, så derfor anvendes bogen da også bedst på sidste klassetrin. Introduktionen præsenterer de forskellige stilistiske træk, der udgør fundamentet for arbejdet med teksterne i antologidelen. Den interesserede læser kan i bogens efterskrift finde en nærmere indføring i og kontekstualisering af bogens tema om oprøret mod den jordbundne realisme. Undervejs har jeg fået stor hjælp fra Bodil Kappel Schmidt, Peter Frost-Olsen, Claus Ove Nielsen og ikke mindst den skarpe redaktør Lars Granild, som jeg hermed takker stort.
FO RO R D 9
Realisme med et tvist
Dansk litteratur og dansk identitet har altid været jordbundet og realistisk. Tanken er nærliggende og virker umiddelbart rigtig. Men slår man ned på centrale værker af en række af de væsentligste forfattere, falder opfattelsen hurtigt fra hinanden. Litteraturen er ganske rigtigt realistisk. Den handler om livet, som det bliver levet i Danmark. Men realismen viser sig ofte at være præget af skrivemåder som grotesk realisme, fantastik og magisk realisme. Her tvistes realismen en smule, overdrives, forvrænges, forgyldes. En gang imellem bliver der vendt op og ned på virkeligheden ligesom i karnevallet. Og sker det uden karnevalsfest og udklædning, taler man ikke om karneval, men om karnevalisme. Vælger man blandt forfatternes vigtigste værker netop ét, hvor realismen bliver grotesk, fantastisk eller magisk, kommer næste overraskelse. I værk efter værk finder man luftballoner, mennesker med vinger eller mennesker, der på anden vis flyver op i luften. Det leder interessen hen på 1700-tallet, da luftballonen blev opfundet. I fornuftens århundrede, oplysningstiden, hvor troen på nogle af kristendommens mere spektakulære mirakler aftog, blev kulturen gradvis verdslig og sekulariseret. Gud og det guddommelige blev svækket, og himmerige, Gud og engle forsvandt fra himlen som konkrete figurer, ligesom Satan og helvede var forsvundet fra jordens undergrund. Når himmelrummet lå øde hen, kunne det koloniseres af eventyrlystne mennesker. Hermed kom der gang i drømmen om at flyve, sammen med et lige så stærkt sug ned i afgrunden, hvor man ellers plejede at lokalisere helvede. Således ændrede sekulariseringen ikke bare håbets landskab, men også frygtens udbredelse.
12 INTRO DUK T I ON
For at forstå de spændende perspektiver i den himmelstormende del af dansk litteratur skal vi tilbage til 1700-tallet, hvor luftballonen blev opfundet, og mennesket for første gang kunne hæve sig op i luften. Luftballonen fandt snart vej ind i litteraturen, samtidig med at realismen voksede frem i 1800-tallet. Det var ikke en udvikling, der førte direkte fra sekularisering til socialrealisme. I revner og sprækker blev der plads til parodi og karnevalisme, mirakler og overtro. Troen på Gud blev privatiseret, blev parodieret, blev til “der er mere mellem himmel og jord” …
Realisme Realismen voksede frem i løbet af 17-1800-tallet. Dele af befolkningen på land og i by lærte at læse, samtidig med at bogproduktionen tog til for at efterkomme den øgede efterspørgsel, især fra den voksende bybefolkning. Borgerne ville ikke kun underholdes, men også gerne forstå det komplicerede liv i byerne. Der opstod nye mennesketyper, nye slags erhverv, nye problemer og forbrydelser, men også nye muligheder for at kæmpe sig vej frem i verden. Efterhånden som skoleundervisningen flyttede interessen fra religion til verdslige emner som historie og geografi, blev det en del af kulissen i romanerne. I historien organiserede man begivenhederne i tid, mens man i geografien havde fokus på rummet. Senere blev man klar over, at historien desuden handlede om magt, mens geografien interesserede sig for produktionsliv og sæder og skikke. Hovedpersonerne blev placeret i et krydsfelt af tid og rum. Kronologisk og historisk tid skar sig igennem geografisk og socialt rum. Og når hovedpersonen tog initiativer eller kom ud for begivenheder, samlede begivenhederne sig langsomt til en handlingsgang, hvor årsag og virkning kittede hændelserne sammen til en kausalkæde. Handlingsgangen i en realistisk roman var således ikke bare en kæde af tilfældige begivenheder, der fulgte efter hinanden. Ofte blev hændelserne præsenteret, som om der var en tæt og nødvendig forbindelse mellem dem, det, der i dag kendes som kausalitetens årsag og virkning. I denne handlingsgang skulle personerne gerne virke sandsynlige. Derfor blev de efterhånden
R E A L I S M E M E D E T T V IST
13
udstyret med en passende psykologi, ligesom de foretog sig ting, som svarede dertil. Også sproget måtte gerne passe til personer og sociale miljøer. Faktisk var det frygtelig mange ting, forfatterne skulle tænke på, når de skrev en realistisk roman eller novelle. Ja, i grunden var det hele virkeligheden. Arbejdsliv, forelskelse og ægteskab, venskab og fjendskab, mad og drikke, selskabelighed og underholdning. Der blev ikke kun skrevet romaner om alle den nye virkeligheds sociale typer, men også om dobbeltgængere, fadermordere og folk, der forelskede sig i mekaniske dukker. For romanerne handlede ikke kun om sandsynlige gennemsnitsmennesker, men også ofte om afvigere, der gjorde det forbudte, som almindelige mennesker kun drømte om at gøre. Realismen interesserede sig således for det almindelige menneske som hovedperson og helt, men kunne også tegne realistiske portrætter af særprægede og ualmindelige typer.
K a r n e va l o g k a r n e va l i s m e Realismen forbindes især med hverdag og arbejdsliv, men selvfølgelig er fester også en del af den realistiske virkelighed. Sådan havde det ikke altid været. Antikkens og middelalderens hedenske og folkelige fester udviklede sig somme tider til vilde oprør mod hverdagens trummerum, det ensformige arbejde og de autoriteter, som man i det daglige skulle rette sig efter. Folkefester og orgier var den nye kristne tro ikke i stand til at udrydde, så i stedet overtog de festerne, ofte under andre navne. En af dem var karnevallets overdådige fester før fastetiden. I Danmark kaldte vi karnevallet Fastenabend eller Fastelabend (aftenen før fasten) ligesom i Tyskland. Og det blev efterhånden slidt sprogligt ned til fastelavn. Den russiske kulturhistoriker Mikhail M. Bakhtin (1895-1975) skrev i 1930’erne en bog om den franske renæssanceforfatter François Rabelais (1494-1553), hvori han undersøgte karneval, karnevalisme og grotesk realisme. Karnevallet er den konkrete fest, hvor man klæder sig ud i karnevalsperioden. Alle er ‘optrædende’ i denne kunstige virkelighed, hvor den realistiske virkelighed bliver
14 INTRO DUK T I ON
Reali sme som ov erbegreb
Realismen opererer med én verden, og det er læserens. Realismens verden er ikke sand, men sandsynlig. Den konstrueres med tid og rum, ligesom tilhørere og læsere er vant til fra virkeligheden uden for realismen. Rummet befolkes af mennesker, der foretager sig handlinger, der bliver meningsfyldte, idet årsag fører til virkning. Derved dannes der kausalkæder, handlingsgange og tid. Og den eller de personer, som deltager heri, udstyres med en sjæl, karakter eller psyke og får sig en identitet. De rum, som personerne lever og færdes i, møbleres med ting, der kan fungere som menneskets rekvisitter. I enhver realisme veksles der mellem handlingsgange, beskrivelser af rum og personer, ligesom fortællerforhold også kan blive genstand for beskrivelse. Somme tider dominerer det ene, somme tider det andet eller tredje. I den rendyrkede realisme kan sprog, fortællerforhold, personer, ting og handlinger blive så neutrale, at vi ikke bemærker dem. Først når nogen eller noget skiller sig ud, og der sættes ‘ramme’ om, bliver vi opmærksomme. Det gælder både virkelighed og realisme. Noget skal have en lille tvist, så det tager sig anderledes ud, falder i øjnene, vækker opsigt. Man skal bare pille lidt i sproget, lade noget sært ske, finde en mærkelig biperson eller en underlig ting. Sprog, fortællerforhold, personer, ting og handlinger udgør således realismens byggesten. Ændres der på en enkelt byggesten, får man én slags realisme. Med et par ændringer bliver realismen straks anderledes. Således kan man se, at realismen er en konstruktion, og at der er forskellige realismer. Reali sme
I realismen fra anden halvdel af 1800-tallet er mennesket placeret i en historisk kontekst, han eller hun som aktivt handlende samfundsvæsen kan handle i og påvirke. Denne realisme virker dynamisk, da mennesket bliver centrum for at styre sine omgivelser eller i hvert fald forstå de mange nye sociale klasser og grupper i de fremvoksende bysamfund, der ofte beskrives her. Nat ural isme
Ligesom biologen undersøger planter og dyr videnskabeligt i deres habitater, studerer forfatteren mennesket som determineret af sit
R E A L I S M E M E D E T T V IST
15
Luftballoner K A R N E VA L ISME , FA N TAST IK OG MAGISK R E A L ISME I DA N SK L IT T E RAT U R
Luftballoner
Denne leg med realismen går igen hos en lang række af vores kendte og elskede forfattere. Og den er omdrejningspunktet for Luftballoner, som introducerer til disse oversete strømninger i dansk litteratur. Introduktionen fører eleven ind i de forskellige stilretninger, og antologien bringer uddrag af skønne og sprælske tekster fra Holberg til i dag og med teksteksempler fra verdenslitteraturen. Undervejs kan også tre kanonforfattere krydses af. Til alle tekster er der introduktioner og arbejdsspørgsmål.
RIGMOR KAPPEL SCHMIDT
Kom med på ballonfart gennem dansk litteratur. Forfatterne er så realistiske, at man kan se Svend Åge Madsens Aarhus og Ib Michaels Nørrebro for sig. Og samtidig har hver af dem en tvist af en anden skrivemåde, noget fremmed og eksotisk, der sætter farver på den jordnære, fornuftsbaserede realisme. Det kan være grotesk realisme, magisk realisme eller fantastik, der giver realismen dens farvning, men den oprørske karnevalisme kan også komme på banen og vende op og ned på det velkendte og hverdagslige.
Rigmor Kappel Schmidt
Tematisk samler teksterne sig omkring folk, der stiger til vejrs eller drages mod afgrunden. Højst overraskende viser det sig nemlig, at den stilistiske og kompositoriske leg med realismen hos mange af forfatterne bliver kombineret med luftballoner, vinger eller slet og ret oprør mod tyngdeloven. Eller med en dragning mod afgrunden, mod det underjordiske eller bare kælderen.
Dansklærerforeningens
Luftballoner omslag.indd 1
Forlag
05/03/2019 11.32