Uddrag fra "Lydfortællinger"

med ørerne.

Det er en spirende genre, for siden telefonen blev det største medium, er der podcastet lydfortællinger som aldrig før.

I Lydfortællinger bliver du præsenteret for de allerbedste og mest dramatiske af slagsen. Du møder blandt andet en bankrøver på vej til sit første kup, en ung mand der fanges af Gestapo-officerer, og en mystisk kvinde der frekventerer klostre i det danske land med sin tunge kuffert.

Undervejs lærer du at analysere og perspektivere lydfortællinger med udgangspunkt i hovedområderne DRAMATURGI, STEMMER og LYDE. Derudover finder du forslag til, hvordan lydfortællinger kan indgå i den mundtlige prøve.

I Lydfortællinger er der fokus på: • Lydfortællinger som genre • Introduktion til og arbejdet med hovedområderne dramaturgi, stemmer og lyde • Analyse, fortolkning og vurdering af forskellige lydfortællinger • Produktion af din egen lydfortælling

T RI N E MAY | FRE D E RI K MAY | J ON ATAN MAY LY DFO R TÆLLI N GE R

Denne bog handler om lydfortællinger – altså fortællinger du alene oplever

• Lydfortællinger til den mundtlige prøve Lydfortællinger er målrettet 7.-10. klasse og sætter fokus på lydfortællinger i bredeste forstand.

Lydfortællinger TRINE MAY, FREDERIK MAY & JONATAN MAY

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Lydfortællinger TRINE MAY, FREDERIK MAY & JONATAN MAY

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Indhold Velkommen! 4 Bogens opbygning 6 1: Intro 7 Skoleudflugten 8 Rieper-Holm-Sagen 10 Fortæl selv 12 2: Teoretisk set 13 Dramaturgi 14 Stemmer 18 Rystelsen 21 Lyde 22 Ringbindsattentatet 23 Farfars to liv 23 Hvordan skal vi arbejde? 26 3: Slå ørerne ud 27 Third Ear 28 Kvinden med den tunge kuffert 29 Dramaturgi 34 Stemmer 38 Lyde 40 Afsluttende klassesamtale 44 Drengen på Knallerten 45 Dramaturgi 49 Stemmer 51 Lyde 54 Afsluttende klassesamtale 56 Klitspring 57 Dramaturgi 61 Stemmer 63 Lyde 65 Afsluttende klassesamtale 68

I Et Forhold Med 69 Dramaturgi 73 Stemmer 73 Lyde 73 Din analyse 74 4: Grib mikrofonen 75 Dramaturgi 76 Stemmer 77 Lyde

78

Guide til Audacity 78 5: Lydprøve 79 Lydfortællinger til afgangsprøven 80 Synopsis 82 Den mundtlige prøve 83 Ordliste 84 Til læreren 86 En lydfortælling som hovedværk 86 Det analytiske arbejde 86 Organisering: Fokus- og matrixgrupper 87 Lydfortællinger og Fælles Mål 88 Kopiark 1-6 89-95 Kopiark 1: Intro-makkersamtale Kopiark 2A: Dramaturgi Kopiark 2B: Dramaturgi Kopiark 3: Stemmer Kopiark 4: Lyde Kopiark 5: Analyseområder Kopiark 6: Registrering af Dramaturgi, Stemmer og Lyde

Alle lydfortællinger, du møder her i bogen, tilgås via QR-koder. På dansklf.dk/lydfortaellinger under fanen webmate­ riale finder du desuden en samlet oversigt med links til lydfortællingerne. Husk, at du altid kan downloade lydfortællingerne gratis i iTunes.

Velkommen!

Lige fra du var helt lille, har du været omgivet af fortællinger, og det er du ­stadig. Du møder dem hver eneste dag, også selv om du måske ikke tænker over det.

Da du var lille, fortalte din morfar måske røverhistorier, mens du sad måbende på hans knæ og lyttede. Sidenhen har du mødt fortællinger i alt lige fra bøger og film til computerspil og standup-shows, og måske har din ven fortalt en vits, så du knækkede sammen af grin.

Denne bog handler om en helt særlig slags fortællinger, nemlig lydfortællinger.

En lydfortælling er en fortælling, som alene bliver fortalt ved hjælp af optagede lyde; her er ingen skrift, ingen billeder og ingen mimik eller kropssprog, kun lyde. Til gengæld i alle tænkelige former: stemmer, musik og masser af effekter.

Billederne – dem må du selv skabe i dit hoved, mens du lytter. Og jo bedre lydfortællingen bliver fortalt, jo nemmere er det at få billederne frem i hovedet.

Lydfortællingen – en gammel genre i nye klæder Lydfortællingen er en ældgammel genre, der så dagens lys, da man lige havde opfundet radioen. Da var det den, man samledes om, når man skulle hygge sig, og man lyttede bl.a. til lydfortællinger. Det kunne være radiodrama, altså en slags teater for ørerne, eller det kunne være de såkaldte hørebilleder, der var reportager fra dagligdagen.

Nu er genren blevet populær igen, men det foregår ikke nødvendigvis gennem en radio, for podcasten har givet nye muligheder for udbredelse. Podcasten gør det nemt for både producent og lytter: For producenten er det praktisk med podcasts, for her behøver man ikke producere sin fortælling, så den passer ind i et bestemt format, eller så den slutter på et bestemt tidspunkt, når ­radio­avi­sen skal begynde. Her kan man lave sin fortælling i den længde, man har lyst til, og faktisk kan enhver amatør producere og udgive sin egen podcast. For lytteren har podcasten givet mulighed for, at man kan tilgå den fra sin telefon, så man kan lytte, mens man sidder i toget, ligger på stranden eller står med opvasken. Og nøjagtig som tilfældet er med andre genrer, som fx film, har de senere år givet masser af nye tekniske muligheder.

4

Radiomontagen: 1+1 = 3 De lydfortællinger, vi skal arbejde med her i bogen, har rødder

Podcast

i den gamle genre radiomontagen. En montage er en sammen-

En podcast er en optagelse, man kan downloade eller streame fra nettet, typisk fra en com­puter, telefon eller iPad. En podcast kan være en radioudsendelse, men også alt muligt andet. Ligesom en bog er et medie, der kan indeholde alt lige fra bageopskrifter til biografier, er podcasten et medie for udbredelse af lydoptagelser, der kan indeholde alt fra fodboldreportager til haveprogrammer eller krimiserier. Det smarte ved podcasts er, at man kan lytte til dem on demand, altså lige når man har lyst. Og så er de gratis.

sætning af forskellige lydelementer, og lydene kan være alt fra interview til knirkende døre eller stemningsmættet musik. Hvis en stemme fortæller om en mand, der går hen ad en vej, kan lyde af fuglefløjt og lystig musik eller tordenvejr og voldsomme trommelyde give lytteren en bestemt opfattelse af mandens situation og bringe lytteren i en bestemt stemning. På den måde udvider lydene det, fortælleren fortæller. Ved at montere (sammensætte) to lyde, der i udgangspunktet ikke har noget med hinanden at gøre, skaber man således et tredje billede.

Genrebetegnelsen lydfortællinger er et vidt begreb. En lydfortælling kan fx være et radiodrama – altså en fiktion – men lydfortællinger kan også være gengivelser af virkelige begivenheder, og det er netop dén slags lydfortællinger, vi skal arbejde med her. Lige præcis den form for lydfortællinger har de senere år haft vind i sejlene og vundet stor popularitet. Men til forskel fra nyhedsudsendelser i radioen, der jo også gengiver faktiske hændelser ved hjælp af stemmer og lyd, så bruger mange af de moderne lydfortællinger masser af fiktive virkemidler. De bliver en slags dramatiseret virkelighed, og det er dét, vi skal se nærmere på i denne bog.

5

Bogens opbygning Bogen består af fem dele: I 1: Intro skal I lytte til to meget korte lydfortællinger.

De er små smagsprøver på genren og skal gøre jer klogere på, hvad en lydfortælling kan være.

I 2: Teoretisk set bliver I introduceret til tre analytiske områder DRAMATURGI, STEMMER og LYDE. De er gode at kende, når man skal arbejde med lydfor­ tællinger, hvad enten man skal analysere eller producere. Denne del kan I bag­efter bruge som en slags håndbog, I vender tilbage til, når I skal analysere og evt. producere en lydfortælling.

I 3: Slå ørerne ud skal I først lytte til og arbejde med tre større produktioner: Kvinden med den tunge kuffert, Drengen på Knallerten og Klitspring. Analyse­ arbejdet foregår i grupper. Herefter skal I lytte til den sidste lydfortælling, I Et Forhold Med, som I hver især skal udarbejde en analyse af. Den er en slags svendeprøve, hvor I skal vise, hvad I har lært i en selvstændig analyse.

Måske har I herefter fået lyst til at producere jeres egen lydfortælling. Hvis det er tilfældet, kan I bruge 4: Grib mikrofonen. Her er der forslag til, hvordan I i grupper kan forberede og producere jeres egen lydfortælling.

I 5: Lydprøve finder du forslag til, hvordan lydfortællinger kan indgå i ­afgangsprøven.

Undervejs vil du støde på ord i kursiv. Disse ord optræder med ordforklaring i ordlisten side 84-85.

Det er målet, at du, når du er færdig med bogen, kan:

- analysere en lydfortælling med fokus på dens dramaturgi, stemmer og lyde - formidle dit arbejde om en lydfortællings dramaturgi, stemmer eller lyde for andre mundtligt - udarbejde en selvstændig skriftlig analyse af en lydfortælling - producere en lydfortælling - anvende din viden om lydfortællinger ved afgangsprøven i mundtlig dansk.

6

1

: Intro 7 7

Her får I to smagsprøver på lydfortællinger, så I kan spore jer ind på genren.

Fortæl, Inger!

I skal lytte til en ultrakort og meget enkel lydfortælling. Den hedder ­Skoleudflugten, og det er Inger på 80 år, der fortæller. ­ SKOLEUDFLUGTEN

Efter at I har lyttet

1

Drøft disse spørgsmål i makkerpar, og tag noter på Kopiark 1.

Tid og opbygning

• Hvor lang tid strækker historien sig over?

• Hvornår fortæller Inger sin historie?

• Hvor stor er den tidsmæssige afstand mellem fortælletidspunktet og tidspunktet, hvor historien udspiller sig?

Det er en meget dramatisk historie, Inger fortæller, og der er stof til en hel spillefilm, alligevel varer den kun to minutter. Derfor er der meget, vi ikke hører om.

• Hvad hører vi ikke om?

• Hvis den skulle have været længere, hvad kunne I så ønske, hun havde udfoldet mere?

• Hvad synes I om, at den er så kort og har så mange tomme pladser?

Enhver fortælling har vendepunkter. Det kalder vi det, når en hændelse i fortællingen fører handlingen i en ny retning.

• Hvilke vendepunkter kan I finde i Ingers fortælling?

• Hvad er fortællingens højdepunkt – hvor var det mest spændende sted?

• Hvad ender fortællingen med?

8

Tomme pladser En fortællings tomme pladser er udtryk for det, fortælleren ikke fortæller, men som alligevel er vigtigt for fortællingens handling. Mens man lytter til en fortælling, udfylder man de tomme pladser ved at digte med og se scenariet for sit indre blik.

Inger som fortæller

Inger læser ikke op fra et manuskript, men taler frit.

• Hvordan kan I høre det, og hvordan virker det?

• Hvordan vil I karakterisere Inger som fortæller?

I kan fx komme ind på:

- hvordan I kan høre, at hun er påvirket af det, hun har oplevet.

- hvordan hun bruger pauser.

Gå sammen med et andet makkerpar, og udveksl jeres noter og tanker om Ingers fortælling.

Saml op i klassen.

9

med ørerne.

Det er en spirende genre, for siden telefonen blev det største medium, er der podcastet lydfortællinger som aldrig før.

I Lydfortællinger bliver du præsenteret for de allerbedste og mest dramatiske af slagsen. Du møder blandt andet en bankrøver på vej til sit første kup, en ung mand der fanges af Gestapo-officerer, og en mystisk kvinde der frekventerer klostre i det danske land med sin tunge kuffert.

Undervejs lærer du at analysere og perspektivere lydfortællinger med udgangspunkt i hovedområderne DRAMATURGI, STEMMER og LYDE. Derudover finder du forslag til, hvordan lydfortællinger kan indgå i den mundtlige prøve.

I Lydfortællinger er der fokus på: • Lydfortællinger som genre • Introduktion til og arbejdet med hovedområderne dramaturgi, stemmer og lyde • Analyse, fortolkning og vurdering af forskellige lydfortællinger • Produktion af din egen lydfortælling

T RI N E MAY | FRE D E RI K MAY | J ON ATAN MAY LY DFO R TÆLLI N GE R

Denne bog handler om lydfortællinger – altså fortællinger du alene oplever

• Lydfortællinger til den mundtlige prøve Lydfortællinger er målrettet 7.-10. klasse og sætter fokus på lydfortællinger i bredeste forstand.

Lydfortællinger TRINE MAY, FREDERIK MAY & JONATAN MAY

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG