Mere avis? Naturligvis!

Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb MERE AVIS? NATURLIGVIS! Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb MERE AVIS? NATURLIGVIS! Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb MERE AVIS? NATURLIGVIS! Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb MERE AVIS? NATURLIGVIS! Gitte Martens Gottlieb MERE MERE AVIS? NATURLIGVIS! Gitte MartensPoulsen Poulsenog og Aslak Aslak Gottlieb AVIS? NATURLIGVIS! Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb MERE AVIS? NATURLIGVIS!

Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb

Martens Poulsen ogGottlieb Aslak Gottlieb GitteGitte Martens Poulsen og Aslak Gitte Martens Poulsen Aslak Gottlieb Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb Gitte Martens Poulsen ogog Aslak Gottlieb Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb GitteGitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb Martens Poulsen og Aslak Gottlieb

RTIKLEN: sns vinkel? vinkel? EN DYBERE FORSTÅELSE FORSTÅELSE BERE FORSTÅELSE artiklens vinkel? ad er artiklens vinkel? terier opfylder artiklen? ARTIKLEN: riterier opfylder artiklen? KLEN: nkel? ? FÅ EN DYBERE FORSTÅELSE hedskriterier opfylder artiklen? ylder artiklen? ilke nyhedskriterier opfylder artiklen? odel erartiklens artiklen skrevet efter? vad er vinkel? s vinkel? artiklens vinkel? model er artiklen skrevet efter? er opfylder artiklen? AFerARTIKLEN: efter? opfylder artiklen? krivemodel er artiklen skrevet efter? ilken skrivemodel artiklen skrevet tiklen skrevet efter? optræder i artiklen? vilke nyhedskriterier opfylder artiklen? iterier opfylder artiklen? yhedskriterier opfylder artiklen? er optræder i artiklen? • i Hvad er artiklens vinkel? er artiklen skrevet efter? optræder artiklen? artiklen skrevet efter? ilke kildetyper optræder i artiklen? rldetyper i artiklens artiklen? af virkemidler, vilken skrivemodel er artiklen skrevet odel er artiklen skrevet efter? skrivemodel er artiklen skrevet efter? efter? • Hvilke nyhedskriterier opfylder artiklen? n af artiklens virkemidler, effekten af artiklens virkemidler, træder i artiklen? skriv effekten af artiklens virkemidler, der i artiklen? .vilke FÅ EN DYBERE FORSTÅELSE kildetyper optræder i artiklen? ns virkemidler, rldetyper optræder i artiklen? optræder i artiklen? • Hvilken skrivemodel er artiklen skrevet efter? lg. ordvalg. rog ogvirkemidler, ordvalg. artiklens ARTIKLEN: klens eskriv effekten afAF virkemidler, n af artiklens virkemidler, effekten afvirkemidler, artiklens virkemidler, • artiklens Hvilke kildetyper optræder i artiklen?

»Jeg læser dem, der ser spændende ud. For eksempel hvis det handler om skyderier, vold og kriminalitet«, sagde en pige i en undersøgelse af unges avislæsevaner. »Avisen er lavet til folk, der går meget op i samfundet … måske mest til ældre,« sagde en anden.

Uanset hvad du mener om avisen, er den en vigtig del af medie prog og ordvalg. billedet. Selvom avisen kun udkommer en gang om dagen, stammer g.ordvalg. ERING AF ARTIKLEN sprog og ordvalg? de fleste nyheder herfra. I avisen bliver du hver dag klædt på til • Hvilken er artiklen skrevet efter? VURDERING AF ARTIKLEN LES VURDERING AF skrivemodel ARTIKLEN DERING AF ARTIKLEN at aviser tage aktiv i den demokratiske Mere avis? Naturligvis! handler om og del journalistik. Bogens debat. Under stramt tidspres F ARTIKLEN • Hvilke kildetyper optræder i artiklen? Mere avis? Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogens N: Mere avis? handler om aviser journalistik. Bogens ASSEN: arbejder journalister, redaktører, debattører, fotografer, tegnere og fokus erMere på læsning og tilNaturligvis! arbejdet med de enkelte artikler støtter avis? Naturligvis! handler om aviser ogogjournalistik. Bogens og vækker rubrikken? LLES VURDERING AF effekten ARTIKLEN ERING AF ARTIKLEN VURDERING ARTIKLEN NG AF ARTIKLEN •AFBeskriv af artiklens virkemidler, Mere avis? Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogens AF ARTIKLEN fokus er på læsning og til arbejdet med de enkelte artikler støtter ægger og vækker rubrikken? FÆLLES VURDERING AF ARTIKLEN layoutere dagligt sammen om at udkomme med et skud nyheds fokus er på læsning og til arbejdet med de enkelte artikler støtter ækker, ægger og vækker rubrikken? flapperne påNaturligvis! bogens omslag det systematiske arbejde med læserdig? Mere avis? Naturligvis! handler om aviser ogBogens journalistik. Bogens fokus er på læsning og tilaviser arbejdet med de enkelte artikler støtter rASSEN: og vækker rubrikken? Mere avis? handler om og journalistik. Mere avis? Naturligvis! handler om aviser ogjournalistik. journalistik. Bogens N: sprog og ordvalg. Mere avis? Naturligvis! handler om aviser og Bogens Mere avis? Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogens fokus er påflapperne læsning oger tilpå arbejdet med de enkelte artikler støtter rækker, rubrikken? KLASSEN: vitaminer. Det handler om dokumentation, på bogens omslag det systematiske arbejde med læsen troværdig? flapperne på bogens omslag det systematiske arbejde med støtter læse- kritik og debat vinklen troværdig? forståelsen før, under og læsningen. Til de enkelte nen i orden? fokus læsning og tildet arbejdet denyheder, enkelte ægger ogI vækker rubrikken? fokus erflapperne påbåde læsning og til arbejdet med de enkelte artikler støtterartikler og vækker rubrikken? på bogens omslag systematiske arbejde med læseærdig? fokus er på læsning ogefter til arbejdet med demed enkelte artikler støtter ægger og vækker rubrikken? fokus er på læsning og til arbejdet med de enkelte artikler støtter ækker rubrikken? • i Dækker, ægger og vækker rubrikken? flapperne – journalistik kalder manartikler det. fokus erpå på læsning ogjournalistiske til arbejdet med de enkelte ker rubrikken? forståelsen både før, under og efter læsningen. Til dearbejde enkelte mentationen ilayout, orden? bogens omslag det systematiske arbejde med læseforståelsen både før, under og efter læsningen. Tilstøtter de enkelte dokumentationen orden? øtter grafik, billeder artiklers opgaver er der skriveopgaver og tekstnære flapperne på bogens omslag det systematiske med r vinklen troværdig? flapperne på bogens omslag det systematiske med læseærdig? flapperne på både bogens omslag det arbejde læse- læsen troværdig? ionen i orden? • Er vinklen troværdig? forståelsen før, under ogsystematiske efterarbejde læsningen. Tilmed de enkelte der flapperne på bogens omslag det systematiske arbejde med læse? understøtter grafik, layout, billeder artiklers opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære flapperne på bogens omslag det systematiske arbejde med læseordan understøtter grafik, layout, billeder artiklers opgaver er journalistiske skriveopgaver og tekstnære en? både før, under ogog efter læsningen. Tillæsningen. de enkelte FÆLLES VURDERING AF ARTIKLENforståelsen n? spørgsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes forståelsen både før, under og efter Til de enkelte ronen dokumentationen i orden? forståelsen både før, under efter læsningen. Til de enkelte i orden? forståelsen både før, under og efter læsningen. Til de enkelte mentationen i orden? støtter grafik, layout, billeder artiklers opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære • Er dokumentationen i orden? I denne bog lærer du de journalistiske grundbegreber at kende og nfik, orden? forståelsen både før, under ogder efter læsningen. Til de enkelte midlingen? spørgsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes v.i formidlingen? spørgsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes Mere avis? Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogens I KLASSEN: rden? forståelsen både før, under og efter læsningen. Til detekstnære enkelte appelformer, der bruges i layout, sprogforståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige layout, billeder artiklers opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære vordan understøtter grafik, billeder artiklers opgaver er journalistiske skriveopgaver og tekstnære tøtter grafik, layout, billeder artiklers opgaver er der journalistiske skriveopgaver og understøtter grafik, layout, billeder artiklers opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære • H vordan understøtter grafik, layout, billeder møder udvalgte genrer fra avisen. Du bliver ikke selv journalist af at en? spørgsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes grafik, hvilke appelformer, der bruges iog vækker sprogforståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige fokus er på læsning og til arbejdet med detekstnære enkelte artikler støtter • billeder Dækker, ægger er grafik, layout, artiklers opgaver er der journalistiske skriveopgaver og dersøg hvilke appelformer, der bruges i rubrikken? spørgsmål, sprogforståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige n. (se evt. side 33) karakteristika. layout, billeder artiklers opgaver er der journalistiske skriveopgaver og tekstnære .v. formidlingen? spørgsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes en? spørgsmål, som støtter udvider elevernes midlingen? spørgsmål, som indholdsforståelsen, støtter indholdsforståelsen, udvider m.v. formidlingen? arbejde med bogen. du får elevernes indblik i, hvordan nyhedsmedierne etationen. appelformer, bruges i sprogforståelse og øger deres viden omMen avisartiklers særlige flapperne på bogens omslag det systematiske arbejde med læse•der Er vinklen troværdig? (se evt. side 33) karakteristika. gumentationen. (se evt. side 33) karakteristika. spørgsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes ndersøg hvilke appelformer, der bruges i sprogforståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige spørgsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes • i bruges U ndersøg, hvilke appelformer (logos, patos og fungerer, fordi avisen er de moderne mediers moder. Alene derfor er der i sprogforståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige mer, derappelformer, bruges sprogforståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige gappelformer, hvilke der bruges i sprogforståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige forståelsen både før, under og efter læsningen. Til de enkelte • 33) Er dokumentationen i orden? en. (se evt.der sidebruges karakteristika. Mere avis? Naturligvis! er delt i to dele. I første del MEDIER OG pelformer, i sprogforståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige gumentationen. (se evt. side 33) karakteristika. etos) der bruges i argumentationen. (Gælder avisen vigtig at kende. n. (se33) evt. side 33) karakteristika. ormer, der bruges i 33) understøtter grafik, layout, billeder sprogforståelse og øger deres viden om er avisartiklers særlige ntationen. (se evt. karakteristika. side karakteristika. • side Hvordan artiklers opgaver der journalistiske skriveopgaver og tekstnære Mere avis? Naturligvis! er delt i to dele. førsteIbruger del MEDIER OG OG Mere avis? Naturligvis! er delt i aviserne toI dele. første del MEDIER JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt de kun opinionsartikler). e evt. side 33) karakteristika. m.v. formidlingen? spørgsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes vt. side 33) karakteristika. JOURNALISTIK der på, hvordan særligt aviserne bruger de OG AT: JOURNALISTIK ses der på, hvordan aviserne bruger de Bogen sig til klasse. Mere avis? Naturligvis! er delt idele. to dele. Isærligt første del MEDIER ldning til den begivenhed, journalistiske begreber. Ises anden del AVISENS GENRER zoomes MereNaturligvis! avis? Naturligvis! er iøger to dele. I 7.-10. første del MEDIER • Undersøg hvilke appelformer, der bruges i sprogforståelse og deres viden om avisartiklers særlige Mere avis? Naturligvis! er delt ier to dele. Idelt første MEDIER OG Mere avis? delt i henvender to Idel første del MEDIER OG OG • Hvad er artiklens vinkel? • Hvilken effekt har artiklens virkemidler, • Hvilke nyhedskriterier opfylder artiklen?

Mere avis? Naturligvis! erbegreber. delt begreber. i toIdele. første delAVISENS MEDIER OG ssens holdning til den begivenhed, journalistiske anden delog AVISENS GENRER zoomes er klassens holdning til den begivenhed, journalistiske IIhvordan anden del GENRER zoomes punkt artiklen tager op? der ind på genrernes formål, komposition de genrespecifikke JOURNALISTIK ses der på, særligt aviserne de AT: JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt aviserne bruger de argumentationen. (se evt. side 33) karakteristika. JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt aviserne bruger de OGbruger JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt aviserne bruger de Mere avis? Naturligvis! er delt i to dele. I første del MEDIER OG Mere avis? Naturligvis! er delt i to dele. I første del MEDIER JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt aviserne bruger de ler synspunkt artiklen tager op? der ind på genrernes formål, komposition og de genrespecifikke DEBAT: mne eller synspunkt artiklen tager op? der ind på genrernes formål, komposition og de genrespecifikke sproglige virkemidler. er klassens holdning den begivenhed, journalistiske begreber. I anden del AVISENS GENRER zoomes holdning den journalistiske begreber. I anden del AVISENS GENRER zoomes oldning tiltil den begivenhed, journalistiske begreber. Ider anden AVISENS GENRER zoomes ssens holdning tilbegivenhed, den til begivenhed, journalistiske begreber. Idel anden delsærligt AVISENS GENRER zoomes JOURNALISTIK ses på, hvordan aviserne bruger de JOURNALISTIK ses der på, hvordan særligt aviserne bruger dedel Hvad er klassens holdning til den begivenhed, sproglige virkemidler. den begivenhed, journalistiske begreber. I anden del AVISENS GENRER zoomes sproglige virkemidler. Mere avis? Naturligvis! er delt i to dele. I første MEDIER OG mne eller synspunkt artiklen tager op? ind på genrernes formål, komposition og genrespecifikke spunkt artiklen tager op? der ind der på genrernes formål, komposition og de genrespecifikke ler synspunkt artiklen tager op? ind på genrernes formål, komposition og GENRER de nspunkt artiklen tager op? indder påbegreber. genrernes formål, komposition oggenrespecifikke dedegenrespecifikke ing til den begivenhed, journalistiske I anden del AVISENS zoomes det emne eller synspunkt artiklen tager op? til den begivenhed, journalistiske begreber. I anden del AVISENS GENRER zoomes JOURNALISTIK der hvordan særligt iklen tager op?DEBAT: der Formålet ind på genrernes formål, komposition og de på, genrespecifikke med Mere avis?virkemidler. Naturligvis! er, atses eleverne bliver bedre til aviserne bruger de sproglige sproglige virkemidler. sproglige virkemidler. sproglige virkemidler. Hvad er klassens holdning til den begivenhed, journalistiske begreber. I anden del AVISENS GENRER kt artiklen tager op? der ind på genrernes formål, komposition og de genrespecifikke Formålet med Mere avis? Naturligvis! er, at eleverne bliver til zoomes Formålet medDe Mere avis? Naturligvis! atkritisk eleverne bliver bedre til artiklen tager op? der ind virkemidler. på formål, komposition og deer, genrespecifikke sproglige at læse og genrernes analysere aviser. skal lære at forholde sig til bedre det emne eller synspunkt artiklen tager op? der ind på genrernes formål, komposition og de genrespecifikke at læse og analysere aviser. De skal lære at forholde sig kritisk til sproglige virkemidler. læse og analysere aviser. De skal lære at eleverne forholde bliver sig kritisk tiltil sproglige virkemidler. det, de læser iat avisen, og måden det bliver på. Formålet med Mere avis? er, at bedre Formålet med Mere avis? Naturligvis! er,Naturligvis! atformidlet eleverne bliver bedre Formålet med Mere avis? Naturligvis! er, at eleverne blivertil bedre bedre til sproglige virkemidler. Formålet med Mere avis? Naturligvis! er, at eleverne bliver til det, dedet, læser i avisen, og måden det bliver formidlet på. de læser i avisen,aviser. og måden det bliver formidlet på. atog læse ogNaturligvis! analysere De skal forholde sig kritisk til Formålet med Mere avis? er, atat eleverne bliver bedre til at læse oglæse analysere aviser. De skalDe lære forholde sigatkritisk NYHEDSKRITERIERNE: at analysere aviser. skal lære atlære forholde sig til kritisk til at læse ogMere analysere aviser. De skal lære at forholde sig kritisk Formålet med Naturligvis! at eleverne bliver til tilbedre til de i avisen, og måden detNaturligvis! bliver formidlet på. til bliver Aktualitet Formålet med Mere avis? Naturligvis! er, at eleverne bedre det, de analysere læser idet, avisen, ogavis? måden detmed bliver formidlet på. Formålet Mere avis? er, eleverne det, de læser ilæser avisen, og måden det bliver formidlet på.at at læse og aviser. De skal lære ater, forholde sigbliver kritisk tilbedre Væsentlighed Identifikation Sensation Konflikt

det,ogdeanalysere læser i avisen, og måden det bliver formidlet på. atlæser læse aviser. De skal lære at forholde sig kritisk at læse ogbliver analysere Depå. skal lære at forholde læse og analysere Dedet skal lære ataviser. forholde sig kritisk til tilsig kritisk til det,atde i avisen, ogaviser. måden formidlet det, de læser i avisen, og måden det bliver formidlet på. de læser i avisen, og måden bliver formidlet det,det, de læser i avisen, og måden detdet bliver formidlet på.på.

MERE AVIS? MERE AVIS? MERE AVIS? MERE AVIS? MERE AVIS? MERE AVIS? MERE AVIS? NATURLIGVIS! NATURLIGVIS! NATURLIGVIS! NATURLIGVIS! NATURLIGVIS! NATURLIGVIS! MERE AVIS? NATURLIGVIS! G ITTE M A RTEN S POU LSEN & A SL A K G OTTLIEB M ERE AVIS? N AT U RL IGVIS!

EFORSTÅELSE FORSTÅELSE ÅELSE BERE FORSTÅELSE N DYBERE FORSTÅELSE RSTÅELSE TÅELSE LEN:

Gitte Martens Poulsen & Aslak Gottlieb

Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb

NATURLIGVIS! Dansklærerforeningens Forlag

FØR DU LÆSER ARTIKLEN: FØR DU LÆSER ARTIKLEN: FØR DU LÆSER ARTIKLEN: DU ARTIKLEN: FØR DUavis, LÆSER ARTIKLEN: •DU Hvad ved du ARTIKLEN: om den avis, som ha • HvadFØR ved du omLÆSER den som har bragt FØR LÆSER FØR DU LÆSER ARTIKLEN: • duHvad ved du om den avis, som • Hvad ved om den avis, som har bragt • Hvad ved du om den avis, som har bragthar bragt artiklen? artiklen? FØRLÆSER DU LÆSER ARTIKLEN: FØR DU LÆSER ARTIKLEN: FØR DU ARTIKLEN: • Hvad ved du om den avis, som bra • Hvad ved du om den avis, som harhar bragt artiklen? artiklen? artiklen? •• Hvilket stofområde hører artiklen under? • Hvad ved du om den avis, som har bragt • Hvilket stofområde hører artiklen Hvad• ved du om den avis, som har bragt Hvad ved du omartiklen? den avis, som har bragt artiklen? FØR DU LÆSER ARTIKLEN: •rubrik, Hvilket stofområde hører artiklen under? • Hvilket stofområde hører artiklen • underrubrik, Hvilket stofområde hører artiklen under? under? • Læs mellemrubrikker artiklen? artiklen? artiklen? • som Læs rubrik, underrubrik, mellem • Hvilket stofområde hører artiklen unde • H vad ved du om den avis, har bragt • Hvilket stofområde hører artiklen under? • Læs underrubrik, mellemrubrikker •• rubrik, Læs underrubrik, mellemrubrikker • rubrik, Læs rubrik, underrubrik, mellemrubrikker fremhævede citater. Hvilket stofområde hører artiklen under? • og/eller Hvilket stofområde hører artiklen under? • artiklen? Hvilket stofområde hører artiklen under? og/eller fremhævede citater. •fremhævede Læs rubrik, underrubrik, mellemrubri og/eller fremhævede citater. •rubrik, Læs rubrik, underrubrik, og/eller citater. og/eller fremhævede citater. mellemrubrikk •• Se på•rubrik, billeder, billedtekster og faktabokse. Læs underrubrik, mellemrubrikker Læs underrubrik, mellemrubrikker Læs• rubrik, underrubrik, mellemrubrikker • Hvilket stofområde hører artiklen under? • Se på billeder, billedtekster og fa •DU Se på billeder, billedtekster og faktabokse. og/eller fremhævede citater. • Se påaf billeder, billedtekster og faktabokse. og/eller fremhævede citater. Hvilken forståelse artiklen giver de dig? FØR LÆSER ARTIKLEN: og/eller fremhævede citater. • Se på billeder, billedtekster og faktabokse. og/eller fremhævede citater. og/eller fremhævede citater. • Læs rubrik, underrubrik, mellemrubrikker Hvilken forståelse artiklen give Hvilken forståelse af artiklen giver de dig? forståelse afbragt artiklen giver de af dig? •SeSe på billeder, •SeHvad ved om den avis, som har •• Har du, før læser et bud på genren? • artiklen, på billeder, billedtekster ogog faktaboks •du Hvilken Se på billeder, billedtekster og faktabokse. Hvilken forståelse af billedtekster artiklen giver defaktabo dig? på billedtekster og faktabokse. • billeder, Se du på billeder, billedtekster og faktabokse. og/eller fremhævede citater. •læser Har du, læser artiklen, et b • Har førpå duforhånd læser artiklen, et før buddu påaf genren? artiklen? • du, Har du, før du artiklen, et bud pådig? genren? Hvilken forståelse artiklen giver de • Formuler hvad du ved om artiklens Hvilken forståelse af artiklen giver de Hvilken forståelse af artiklen giver dig • SHvilken eforståelse på billeder, og faktabokse. Hvilken afbilledtekster artiklen giver de dig?artiklen, affør artiklen giver de dig? •forståelse Har du, du læser et bud påde genr • Hvilket stofområde hører artiklen under? • Formuler hvad du på ved om artiklens • forhånd Formuler hvad du på forhånd ved • Formuler hvad du på forhånd ved om artiklens Har før du læser artiklen, et bud på genren? afHar artiklen giver de dig? •læser du, før du læser artiklen, et bud pg • emne. Har •du,Hvilken før•du læser etfør bud på genren? Har du,forståelse førdu, artiklen, et bud på genren? •duartiklen, Har du, du læser artiklen, et bud på • Formuler hvad du på forhånd ved om artikle • Læs rubrik, underrubrik, mellemrubrikker emne. emne. emne. • Har du, før du læser artiklen, et bud på genren? • Formuler hvad du forhånd ved om artiklens •citater. Formuler hvad du på forhånd • Formuler hvad duhvad på vedpå om artiklens • Formuler du på forhånd ved artiklens • forhånd Formuler hvad duom på forhånd vedved omom arta emne. og/eller fremhævede • Formuler, hvad du på forhånd ved om artiklens emne. emne. •emne. Se på emne. billeder, billedtekster og faktabokse. emne. MENSHvilken DUemne. LÆSER ARTIKLEN: forståelse af artiklen giver de dig? MENS DUdeLÆSER ARTIKLEN: MENS DU LÆSER ARTIKLEN: • Find uddu, af,før hvad ordartiklen, og vendinger du ikke • Har du læser et bud på genren? MENS DU LÆSER ARTIKLEN

MENS DU LÆSER ARTIKLEN: •MENS Find ud af, hvadved de om ord og vendinger du ikke forstår, betyder. • Formuler hvad du på forhånd artiklens DU LÆSER ARTIKLEN: MENS DU LÆSER ARTIKLEN: MENS DU LÆSER •ARTIKLEN: Find ud af, hvadARTIKLEN: de ord og vendin MENS DU LÆSER ARTIKLEN: MENS DU LÆSER forstår, MENS DU LÆSER ARTIKLEN: forstår, betyder. •betyder. Find ud af, hvad de ord og vendinger emne. •• Tal undervejs med din sidemand hvad Find ud af, hvad de ord ogbetyder. vendinger du ikke du ikke Find af, •hvad de ord og vendinger du ikke •ud FFind ud af, hvad de ord ogom, vendinger du ikke forstår, • ind ud af, hvad de ord og vendinger, du ikke • Find ud af, hvad de ord og vendinger • Tal undervejs med din sidemand om, hvad • Tal undervejs med din sidemand om, hvad • Find ud af, hvad de ord og vendinger dudi artiklen handler om. forstår, betyder. forstår, betyder. forstår,forstår, betyder. forstår, betyder. betyder. • Tal undervejs med din sidemand artiklen handler om. forstår, betyder. handler •• Tag til artiklen artiklen. Skriv fxom. dine notater forstår, betyder. •undervejs Tal med din sidemand om, hvad • undervejs Tal undervejs med din sidemand om, hvad Tal notater undervejs med din sidemand om, hvad med sidemand om, hvad • • TTal al undervejs med dindin sidemand om, hvad artiklen handler om. MENS DU LÆSER ARTIKLEN: • Tag notater til artiklen. Skriv fx dine notater • Tag notater til artiklen. Skriv fx dine notater Tal undervejs med sidemand om, h ind i et dobbeltnotat. artiklen handler om. om. • •om. Tal undervejs med dindin sidemand om, hva artiklen handler artiklen handler om. artiklen handler artiklen handler om. • Find ud af, hvad de ord og vendinger du ikke til artiklen. Skriv fx di • Tag notater ind i et dobbeltnotat. ind i et dobbeltnotat. •• Find svar hv-spørgsmålene teksten: artiklen om. •notater notater til Skriv artiklen. fx dine notater • agpå notater artiklen. dine notater Tag notater tilTag artiklen. Skriv fxi Skriv dine notater artiklen handler om. • TTag til artiklen. fxSkriv dine notater • til Tag notater tilfxhandler artiklen. Skriv fx dine notater forstår, betyder. • Find svar på hv-spørgsmålene i teksten: • Find svar på hv-spørgsmålene i teksten: ind i et dobbeltnotat. Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvordan? ind i et dobbeltnotat. ind i et dobbeltnotat. • Tag notater til artiklen. Skriv dine no i et dobbeltnotat. ind i et dobbeltnotat. •indTal undervejs medind om, til hvad •din Tag notater artiklen. Skriv fx fx dine nota isidemand et dobbeltnotat. Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvordan? • F ind svar på hv-spørgsmålene i teksten: • Find svar på hv-spørgsmålene i te Hva’ så? (se side 34) • svar Find svar på hv-spørgsmålene i teksten: artiklen handler om. • Hvorfor? Find på hv-spørgsmålene i teksten: •svar Find på hv-spørgsmålene i teksten: ind ipå et dobbeltnotat. ind i et dobbeltnotat. • Find svar hv-spørgsmålene i teksten: Hvorfor? Hva’ så? (se side Hvorfor? Hva’ så? (se34) side 34) Hvordan? Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hv Hvem? Hvor? Hvornår? •Hvem? Tag notater til artiklen. Skriv fx dine notater Hvad? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvordan? •Hvad? Find svar på hv-spørgsmålene i tekste • Find svar på hv-spørgsmålene i teksten: Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvorfor? Hva’ så? ind i et dobbeltnotat. Hva’ så? (se side 34) Hvorfor? Hva’ så? (se sideHvorda 34) Hvorfor? Hva’ Hvorfor? så?Hva’ (se så? side 34) Hvorfor? (se side 34) Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvorfor? Hva’ så? (se side 34) • DU Find HAR svar påLÆST hv-spørgsmålene i teksten: NÅR ARTIKLEN: Hvorfor? Hva’ side NÅR DU HAR LÆST ARTIKLEN: Hvorfor? Hva’ så?så? (se(se side 34)34) Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvordan? NÅR DU HAR LÆST ARTIKLEN: • Hvem har skrevet artiklen? •

Find ud af, hvad de ord og vendinger du ikke

NÅR DU HAR LÆST ARTIKLEN: Hvorfor? Hva’ så?skrevet (se side 34) • Hvem har artiklen? Hvem har skrevet artiklen? •NÅR Hvornår er •artiklen bragt? NÅR DU HAR LÆST ARTIKLEN: DU HAR LÆST ARTIKLEN: NÅR DU HAR LÆST ARTIKLEN: • Hvem har skrevet artiklen? NÅR DU HAR LÆST ARTIKLE • Hvornår er artiklen bragt? •• Hvornår er artiklen bragt? •• Giv et kort resumé af artiklen til din sidemand. NÅR DU HAR LÆST ARTIKLEN: Hvem har skrevet artiklen? Hvem har skrevet artiklen? • Hvem har skrevet artiklen? • Hvornår er artiklen bragt? • DU Hvem har skrevet artiklen? • artiklen Giv•et kort resumé af artiklen til din sidemand. Giv et kort resumé af artiklen til din sidemand. NÅR HAR LÆST ARTIKLEN: •• Hører under information eller opinion? Hvornår erafhar artiklen bragt? NÅR DU HAR LÆST ARTIKLEN: • er Hvem skrevet artiklen? Hvornår er bragt? • •DU Giv et•artiklen kort resumé artiklen til din sidemand. Hvornår artiklen bragt? NÅR HAR LÆST ARTIKLEN: •under Hvornår er artiklen bragt? • Hører artiklen under information eller opinion? •• Hører artiklen information eller opinion? •artiklen Hvem har skrevet •• Hvilken genre er skrevet i? Giv et kort resumé af artiklen tilartiklen? din sidemand. • • kort Hører artiklen information eller opinion? •afunder Hvem har skrevet artiklen? et tilartiklen din sidemand. •GivHvem harresumé skrevet artiklen? Giv et kort resumé afer artiklen til din sidemand. • artiklen Hvornår bragt? • Hvilken genre artiklen skrevet i? resumé •er Giv et kort afopinion? artiklen til d •• artiklen Hvilken genre artiklen skrevet i? •• Hvem artiklens primære målgruppe? • • er Hvilken genre artiklen skrevet i? Hører artiklen under information ellertil •er Hvornår er artiklen bragt? •Hører Hvornår er bragt? artiklen under information opinion? Hører artiklen under information eller opinion? •er Hvornår ereller artiklen bragt? • Giv et kort resumé af artiklen din sideman •mener Hvem er artiklens primære målgruppe? ••du Hvem erartiklen artiklens primære målgruppe? •emne? artiklen under information • er artiklens primære målgruppe? •• Hvad om artiklens •Hvilken Giv kort resumé af tilHører din sidemand. Hvilken genre er artiklen skrevet i? • Giv et kort resumé af artiklen til sid genre er artiklen skrevet i? • etHvem Hvilken genre er artiklen skrevet i? •duGiv et kort resumé af artiklen til dindin side • Hører artiklen under information eller opinio • Hvad Hvad mener om artiklens emne? ••mener Hvad mener du om artiklens emne? • du om artiklens emne? • Hører artiklen under information eller opinion? • Hvilken genre er artiklen skrevet Hvem er artiklens primære målgruppe? • Hvem artiklens primære målgruppe? • er Hvem er artiklens primære målgruppe? Hører artiklen under information eller • •Hører artiklen under information op Hvilken genre er artiklen skrevet i? eller • Hvilken genre •er artiklen skrevet i?artiklens • Hvad mener du om emne? • Hvem er artiklens primære målg • Hvad• mener om artiklens emne? Hvad du mener du om artiklens emne? •Hvilken Hvilken genre er artiklen skrevet •primære genre er artiklen skrevet i? i? • Hvem er artiklens • Hvem ermålgruppe? artiklens primære målgruppe? • Hvad mener du om artiklens emn •Hvem Hvem primære målgruppe • Hvad mener du emne? •artiklens er er artiklens primære målgruppe? • omHvad mener duartiklens om artiklens emne?

Hvad mener artiklens emne? • •Hvad mener dudu omom artiklens emne?

CMYK 0 100 90 40

PANTONE 1805 U

MERE_AVIS_OMSL_04_03_16.indd 1

08/03/2016 13.35 SORT/HVID

20/09/12 14.38

Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb

MERE AVIS? NATURLIGVIS! Elevbog

DansklÃ¦rerforeningens Forlag

MERE_AVIS_INDH_08_03_16.indd 1

08/03/2016 13.34

Mere avis? Naturligvis! Elevbog Af Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb ©Forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag 2012 2. udgave, 1. oplag Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse må kun finde sted efter gældende COPY-DAN-aftaler. Omslag og tilrettelæggelse: Dorte Cappelen Illustrationer: Philip Ytournel Forlagsredaktion: Lisa Marie Henderson, Pia Maria Lie Dansklærerforeningens konsulent: Mette Teglers Ekstern konsulent: Peter Bro ISBN: 978 87 7996 808 0 Bogen er sat med Din Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Danmark 2016 Mere avis? Naturligvis! er udgivet i samarbejde med Avisen i Undervisningen. Find flere undervisningsmaterialer, oplysninger, tips og idéer på www.aiu.dk www.dansklf.dk/boger CMYK 0 100 90 40

PANTONE 1805 U

Dette ikon ved artiklerne betyder, at her skal bogens flapper SORT/HVID

åbnes og instrukserne følges før, mens og efter artiklen læses.

X

Dette ikon betyder, at artiklen findes i original layout K

K

O

PIAR

i den digitale lærervejledning.

Mere avis? Naturligvis! består af en elevbog og en digital lærervejledning. Find lærervejledning her: dansklf.dk/mereavisnaturligvis

MERE_AVIS_INDH_08_03_16.indd 2

08/03/2016 13.34

INDHOLD MEDIER OG JOURNALISTIK

1.

Indledning Velkommen på forsiden – og hva’ så? �� 4 TEMA 1 Layout �� 7

2.

Avistyper og pressehistorie En avis er ikke bare en avis �� 10 TEMA 2 Webaviser �� 18

3. 4. 5.

Avisens indhold Et skræddersyet tagselvbord �� 21 Vinkling »Jeg vil fortælle at …« �� 25 Nyhedskriterier og prioritering Nogle nyheder er vigtigere end andre �� 28 TEMA 3 Journalistisk sprog og stil �� 31

6. 7.

Artiklens komposition Sådan gør journalister, når de skriver �� 34 Kilder og cases Stemmerne i artiklen �� 40

AVISENS GENRER

8. 9. 10. 11. 12.

Et overblik Avisens tekster har forskellige formål �� 44 Nyhedsartikler og notitser Virkelighedens verden kort fortalt �� 47 Reportage På tur med journalistens ører og øjne �� 50 Interview Både en genre og et arbejdsredskab �� 53 Læserbrev, kommentar og klumme Diskussion, dialog og debat �� 61 TEMA 4 God presseskik �� 71

MERE_AVIS_INDH_08_03_16.indd 3

08/03/2016 13.34

1

INDLEDNING Velkommen på forsiden – og hva’ så? »Meld dig ind i Venstre, og drik dig fuld på vores regning. Sådan lyder Venstres Ungdoms bud på, hvordan partiets ungdomsafdeling får flere nye medlemmer …«. Speakeren på DR fortæller, at Venstres Ungdom på flere diskoteker tilbyder gratis fadøl til unge, mod at de melder sig ind. Tv-indslaget varer et minut, og man ser glade unge partimedlemmer synge en slagsang for Venstres Ungdom. Speakeren afslutter indslaget med »… det skriver Helsingør Dagblad«. Som størstedelen af alle nyheder i Danmark stammer historien altså fra avisen. Helsingør Dagblad bragte nyheden på forsiden af morgenavisen.

2 3 . F E BR U A R , 2 011

1. I løbet af morgenen og formiddagen spredte historien sig på nettet, i radioen og på tv.

2. Via et nyhedsbureau er den vandret fra den lille lokale avis, Helsingør Dagblad, videre til de store landsdækkende medier.

4

ME DI E R OG JOU R NA L I ST I K

MERE_AVIS_INDH_08_03_16.indd 4

08/03/2016 13.34

4. Emnet bliver debatteret på Facebook, og bloggerne farer til tasterne.

3. P3 bygger videre på historien. En ekspert udtaler, at VU’s metode kan få flere unge til at deltage i politik.

5. Læserbreve bliver skrevet, og venstrepolitikere kontaktet af journalister, som vil vide, om partiet synes det er en rigtig måde at hverve medlemmer til partiets ungdoms afdeling på.

6. Avisen har udfyldt en vigtig rolle i demokratiet: informeret og skabt debat om et emne, der er væsentligt.

Den landsdækkende avis Ekstra Bladet bruger sloganet: »Velkommen på forsiden«. Eksemplet fra Helsingør Dagblad viser, hvorfor det er et stærkt slogan. Når nogen eller noget kommer på forsiden af avisen, får det betydning, fordi befolkningen bliver orienteret og diskuterer sagen – i frokostpausen, i Folketinget, på Facebook, i hjemmet, på webaviserne, blogs, Twitter …

NYHEDSBUREAUER FAKTA Et nyhedsbureau leverer nyheder og information til aviser og andre medier. Aviser og andre medier abonnerer på artikler fra nyhedsbureauerne. Derfor kan man finde de samme artikler bragt i forskellige medier. Det mest kendte nyhedsbureau i Danmark er Ritzau.

MED I ER O G J O U R NAL I ST I K

MERE_AVIS_INDH_08_03_16.indd 5

5 08/03/2016 13.34

Denne bog handler om aviser og journalistik. Formålet med bogen er, at du bliver bedre til at læse og analysere aviser. Du skal kunne forholde dig kritisk til det, du læser i avisen, og måden, det bliver formidlet på. Det, du lærer gennem bogen, kan du også bruge på andre medier end avisen. I de følgende kapitler lærer du, hvordan særligt aviserne bruger de journalistiske begreber. Avisen er vigtig, især fordi den sætter dagsorden både for politiske debatter og for andre medier. Målt på antal journalister og medie forbrugere er aviserne i Danmark tilsammen det største journa listiske m edie. Selvom ikke alle mennesker læser avis, har aviserne altså stor betydning – både lokalt, nationalt og internationalt. Velkommen i avisen.

FÆLLES 1. H vorfor er nyheden fra Helsingør Dagblad så interessant, at den med lynets hast bliver spredt over hele landet? Hvad skal der til, for at en nyhed bliver valgt ud og bragt i medierne? 2. Hvorfor er det vigtigt, at nyheder kan spredes hurtigt? Hvilke problemer kan der være forbundet med, at nyheder spredes så hurtigt? 3. Tjek dagens nyheder: Hvad står der på forsiden af dagens aviser? Hvilke nyheder fokuserer radio og tv på i dag? Og hvad med webavisernes forsider? Find ligheder og forskelle – prøv at forklare dem. 4. Hvilke nyhedsmedier foretrækker I? Hvor læser, hører eller ser I helst nyheder og hvorfor? Hvad kendetegner efter jeres mening et godt nyheds medie? 5. Hvilke medier tror I vil være de primære nyhedsmedier om 20 år? Hvordan tror I at den trykte avis’ fremtid ser ud? Begrund jeres svar.

6 MERE_AVIS_INDH_08_03_16.indd 6

08/03/2016 13.34

LAYOUTETS FUNKTIONER

FAKTA

Layoutets tre vigtigste funktioner er: • at se hvad der hører sammen – og hvad der er adskilt – fx hvilket billede, der hører til hvilken artikel • at se hvad der er »ens« – og hvad der er »forskelligt« – fx skelne annoncer fra artikler • at se hvad der er vigtigst – og hvad der er mindre vigtigt – altså hvordan nyhederne er prioriteret. Uddrag fra Avislayout og redigering af Maj Ribergård og Ole Munk

Avisens format De to mest almindelige avisformater i Danmark hedder broadsheet og tabloid. Broadsheet er et stort avisformat på ca. 38 x 61 cm med plads til lange artikler. Tabloid er halvt så stort, svarende til ca. A3-størrelse. Formatet afgør, hvordan avisen kan layoutes med fx meget eller lidt tekst på siderne. Derfor har formatet betydning for journalistikken.

FÆLLES 1. B eskriv, hvordan avissiderne på side 8-9 og side 16-17 lever op til principperne i faktaboksen ovenfor. 2. Gå på jagt i dagens aviser efter det opslag, hvor flest forskellige layoutelementer, se side 8-9, er med. 3. Hvordan adskiller avislayout sig fra fx bøger og blade? 4. Hvordan adskiller forskellige aviser sig fra hinanden gennem layoutet? 5. Hvilken betydning har layoutet for læseoplevelsen?

MED I ER O G J O U R NAL I ST I K

MERE_AVIS_INDH_08_03_16.indd 7

TEMA 1 LAYOUT

A

visens layout gør artikler nemmere at forstå og mere indbydende at læse. Fotos, rubrikker (overskrifter) og faktabokse fanger øjet først og giver læseren forskellige indgange til historien. Brødteksten (selve teksten) er som regel det sidste, du læser. Layoutet skal altså både fange din interesse og hjælpe dig som læser med at finde rundt i avisen.

7 08/03/2016 13.34

handler om, og giver læseren lyst til at læse videre. Ofte kan du allerede i rubrikken se artiklens vinkel (se side 25). Rubrikken er skrevet med fede typer (skrift) og indeholder kun sjældent punktum eller andre tegn.

2 Underrubrik eller manchet Under de fleste rubrikker er der ofte et slags resume af artiklen. I avissprog hedder det underrubrikken (eller manchetten). Underrubrikken viser artiklens vinkel og det vigtigste indhold – man kan sige, at den uddyber rubrikken.

UR B A N , 7. D EC E MBE R , 2 010

TEMA 1 LAYOUT

1 Rubrik Artiklens overskrift hedder i avissprog rubrikken. Rubrikken fortæller, hvad artiklen

1 2 7 6 3

3 Brødtekst Selve artiklen bliver skrevet som brødtekst. Det er altså »rugbrødet«, hvor alle de andre elementer er »pålæg« og »tilbehør«. Brødteksten er sat op i spalter, som gør teksten nem at overskue og hurtig at komme igennem.

4 Mellemrubrikker Brødteksten er inddelt i afsnit med hver sin korte overskrift – mellemrubrikker. Mellemrubrikkerne gør det nemmere at overskue tekstens indhold og springe til det mest interessante sted i teksten.

8

ME DI E R OG JOU R NA L I ST I K

MERE_AVIS_INDH_08_03_16.indd 8

08/03/2016 13.34

Øverst på avissiden i sidehovedet står dato, stofområde, sidetal m.v. Her er også henvisninger til andre artikler, udvalgte citater og andet.

Trompet Foran rubrikken kan der være et udsagn, spørgsmål eller emneord, som hjælper på forståelsen. Fx AFSLØRING eller DRØMMEKAMP. Det kalder man trompeten (eller forrideren).

5 Billede og billedtekst Til lidt større artikler hører der billeder. Som regel pressefotos, men også bladtegninger,

5

collager eller grafikker. Et billede i avisen har en billed tekst, som forklarer det, læseren ikke selv kan se ud af

4

billedet. Billedteksten er formuleret selvstændigt eller som et uddrag af artiklen.

6 Byline I en byline står navnet eller

8

navnene på journalisten eller fotografen. Udtrykket kommer fra engelsk: »(Written) by J.K. Rowlings«. Kommer teksten fra et nyhedsbureau, står der ikke journalistens men nyheds bureauets navn, fx Ritzau.

7 Fremhævet citat Et citat i artiklen fremhævet med fed skrift eller andet

7

hedder et fremhævet citat. Det vækker nysgerrighed og giver

9

læseren en idé om, hvad artiklen handler om.

8 Grafik og faktaboks Fakta fra artiklen kan stå i en faktaboks eller i en grafik. Sådan bliver brødteksten

9 Logo

enklere og nemmere at forstå.

På forsiden præsenterer avisen sig

Faktabokse informerer i punkt

hver dag med bladhovedet – dens

form. Grafikker bruger grafer

logo. På siderne inde i avisen, er

eller andre figurer, tegninger,

logoet ofte i miniformat. På den

collager og lignende. Det skal

måde er der ikke tvivl om, hvem

fremgå, hvem kilden til

der har ansvaret for artiklerne.

informationerne er. MED I ER O G J O U R NAL I ST I K

MERE_AVIS_INDH_08_03_16.indd 9

TEMA 1 LAYOUT

Sidehoved

9 08/03/2016 13.34