MERE Læselyst og Skrivefryd. Elevbog – NY UDGAVE

Denne bog handler om netop det: Om Læselyst og skrivefryd – om at læse en masse gode tekster, tale om dem og skrive selv.

Her bliver du præsenteret for nyere nordisk børneog ungdomslitteratur og for centrale spørgsmål som: • Hvilken slags tekst er det?

• Hvordan er teksten sammensat?

• Hvordan bliver den fortalt, hvem er med og hvor og hvornår foregår det?

• Hvordan bliver sproget brugt?

• Hvad drejer teksten sig om?

Og meget mere … derudover er der et skriveforløb for hvert kapitel, hvor alt det, du har lært, skal sættes i spil.

Mere Læselyst og Skrivefryd er målrettet 7. 10. klasse.

LÆSELYST OG SKRIVEFRYD

I Mere Læselyst og Skrivefryd er der fokus på arbejdet med litteratur og litteraturens byggeklodser for at blive bedre til at læse og skrive fiktion.

CECILIE BOGH JETTE EIBERG

Kender du fornemmelsen af at blive grebet af en fortælling og forsvinde ind i den?

CECILIE BOGH · JETTE EIBERG

LÆSELYST OG SKRIVEFRYD DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG LLoSF_omsl.indd 1

01/10/2018 10.19

INDHOLD Indledning

KLOG PÅ TEKSTER 4 Fokus på

GENRE 10 Kærestefolkene 15 Pigen der var go’ til mange ting 19 Hemmeligheder 22 Cornelia 30 Bella og Bror 42

Fokus på

KOMPOSITION 46 Jeg vælger Valencia 52 Langtur 60 Nye udfordringer 63 Evig straf 71 William 78 Den dumme mand 88 Perkerperker 96

Fokus på

FORTÆLLER · AKTØRER · MILJØ 106 En ni hundrede og nioghalvfemsindstyvende gang 109 Under pres(sure) 113 Helt af sig selv 121 Tik tak. Tik tak 133

Fokus på

SPROGLIGE VIRKEMIDLER 138 Badekarret 145 Der er ikke noget derude 150 En brik i et spil 162 Henrettelsen 171

Fokus på

HANDLING OG TEMA 178 Nullermænd 181 Limbus 183 Legoklodserne 191 Opfindelse 196 Den grønne Ridder 200

Kildefortegnelse 204

INDLEDNING

KLOG PÅ TEKSTER

4

Kender du fornemmelsen af at blive grebet af en fortælling og forsvinde ind i den? Fornemmelsen af at glemme tid og sted og være ligeglad med alt andet end lige netop dette: at læse, høre eller se en rigtig god fortælling?

Nogle tekster er nemme at læse og blive grebet af, mens andre tekster først skal ”åbnes”. Jo klogere du bliver på tekster, des nemmere er det at ”åbne” og forstå dem.

En fortælling er altid en tekst – men en tekst er ikke altid en fortælling. Tekster kan være alt fra bageopskrifter, krimier og anmeldelser til skolebøger, digte og instruktioner. Fortællinger er altid bygget op med en begyndelse, en midte og en slutning og kan fx være et eventyr, en gyser eller en realistisk fortælling.

En fortælling, der ikke har fundet sted i virkeligheden, men som en forfatter har fundet på, kaldes fiktion.

Når du læser eller skriver fiktion, kan du stille følgende spørgsmål til teksten: • Hvad er det for en slags fortælling? (Genre).

• Hvordan er den sammensat? (Komposition).

• Hvordan bliver den fortalt, hvem er med, og hvor og hvornår foregår det? (Fortæller, aktører og miljø).

• Hvordan bruges sproget? (Sproglige virkemidler).

• Hvad drejer fortællingen sig om, hvad er det vigtigste? (Tema).

Disse spørgsmål eller områder er vigtige, når du læser og skriver fortællinger. De hænger sammen indbyrdes, hvilket illustreres med denne figur: Genre

Tema/ fortolkning

Komposition Tekst

Sproglige virkemidler

Fortæller, aktører, miljø

Hvis genren fx er et eventyr, så er …

1 2 3 4

teksten ofte komponeret på en bestemt måde efter modellen hjem – ude – hjem. Og med et særligt eventyrsanslag (Der var engang …) og en eventyrslutning (Og de levede lykkeligt til deres dages ende.). fortælleren oftest alvidende, og aktørerne prinser, prinsesser, drager, hekse, konger osv. Derudover foregår handlingen ofte i en tid og på et sted uden for det normale. sproget som regel enkelt med symboler (fx tallene 3, 7, 13) og med brug af modsætninger (stor/lille, smuk/grim, klog/dum osv.). temaer som rejsen fra barn til voksen eller kampen mellem det gode og det onde ofte i spil.

5

Så når en forfatter fx har valgt at skrive en fortælling i genren eventyr, så har det betydning for de andre områder som komposition, fortæller/aktører/miljø, sproglige virkemidler og tema.

I denne bog skal du læse en masse gode tekster, tale om teksterne og skrive selv. Når du læser og skriver, bliver du klogere på tekster, og det er netop dét, der er det overordnede mål med denne bog. Det at være klog på tekster er noget, du skal bruge her og nu, til prøven efter 9. klasse og i dit videre liv. Og så er det noget, du kan få fornøjelse af helt privat, til glæde, når du læser, lytter til og ser gode fortællinger.

Rigtig god læselyst og skrivefryd.

6

7

GENRE

FOKUS PÅ

GENRE

10

Når jeg har arbejdet med dette kapitel, …

• ved jeg, hvad genre betyder.

• kender jeg betydningen af episk kerne.

• ved jeg, hvad genretræk er, og kender genretrækkene for de mest almindelige fiktionsgenrer.

• kan jeg forholde mig til en fortællings genre og fortælle om den ved brug af relevante fagbegreber.

• kender jeg forskellige genrer og kan vælge den, jeg mener passer bedst til min fortælling, når jeg selv skal skrive.

Genre Ordet genre (udtales sjangre) kommer fra fransk og betyder slags.

At kende forskellige genrer er en måde at få styr på tekster.

Genre fortæller noget om form og indhold Alle tekster, både fiktionstekster og fagtekster, kan inddeles efter genre.

Bogen, du læser lige nu, tilhører genren undervisningsbog. Inden for genren undervisningsbøger findes der igen undergenrer. I dette tilfælde er det en undervisningsbog til udskolingens danskunder-

visning. Og det er en undervisningsbog, der handler om at læse og skrive fiktionsfortællinger.

Genre fortæller altså både noget om formen og indholdet.

Genre kan fortælle noget om: • hvem teksten er skrevet til. (Er det børn, unge, voksne?).

• hvorfor du skal læse teksten og med hvilket formål. (Er formålet fx at lære noget, som i en undervisningsbog? Er det at gøre noget, som i en brugsanvisning eller en madopskrift? Eller er det måske at få en oplevelse, som i fiktionstekster?).

• hvad teksten handler om. (Fx procesorienteret skrivning, kærlighed, drager, H.C. Andersen osv.).

• hvordan teksten ser ud. (Ligner det en undervisningsbog, et digt, et brev, en artikel, en billedbog, en tegneserie, en roman, en novelle?).

FIKTION

LYRIK

GYSER

KRIMI

DRAMA

KÆRLIGHEDSFORTÆLLING

EPIK

REALISTISK FORTÆLLNG

EVENTYR

Fiktionsfortællinger kaldes også epik. Episke genrer kan fx være realistiske fortællinger, eventyr, fantastiske fortællinger, kærlighedsfortællinger, gysere osv.

FAKTA

11

Episk kerne Alle fortællinger (episke tekster) indeholder en begyndelse, en midte og en slutning. Derudover skal der være en episk kerne. Ellers er det ikke en fortælling.

En episk kerne består af: • Et rum – det sted, fortællingen foregår.

• En aktør – den eller de personer/dyr/ting osv., der er med i fortællingen.

• En konflikt – en af aktørerne, oftest hovedaktøren, vil opnå et eller andet, men møder modstand.

Genretræk og genreforventninger

12

Tekster i samme genre ligner hinanden. De har nogle fællestræk, der kaldes genretræk. Genretrækkene siger noget om, hvordan fortællingen er sat sammen (kompositionen), hvordan fortællingen bliver fortalt, hvem der er med, og nogle gange også hvor den foregår (fortæller, aktører og miljø), hvordan sproget er brugt (sproglige virkemidler), og hvad fortællingen drejer sig om (temaet).

Genren giver læseren nogle genreforventninger. Det betyder, at du som læser forventer bestemte ting af teksten, afhængigt af hvilken genre det er. Fx er det ikke overraskende, hvis du møder en drage i et eventyr, men hvis det er i en realistisk fortælling, så bryder det med genreforventningerne. Når du selv skriver fortællinger, skal du derfor være opmærksom på ikke at bryde læserens genreforventninger, medmindre du gør det helt bevidst med et bestemt formål.

De forskellige genrer kan forskellige ting. Forstil dig, at forfatteren har en fortælling, som han eller hun gerne vil fortælle. Forfatteren vælger så den genre, der passer bedst til fortællingen.

Her kan du se en liste over nogle genretræk for de mest almindelige fiktionsgenrer:

Genretræk Eventyr Eventyr har ofte en enkel komposition, der følger formen: hjem – ude – hjem.

Oftest ved vi ikke, hvor og hvornår eventyret foregår, og aktørerne betegnes ofte ud fra deres funktion i fortællingen fremfor ved navn (fx konge, stedmor, prinsesse, troldmand, prins osv.). Eventyret har ofte en alvidende fortæller, og sproget er som regel enkelt, med brug af modsætninger (fx ond/god, rig/ fattig osv.), symboler (due = fred, sort = ond osv.), magiske tal (3, 7, 9, 13) og gentagelser. Temaet kan fx være rejsen fra barn til voksen eller kampen mellem det gode og det onde, og der er ofte en morale, altså noget, man skal lære.

En undergenre er tingseventyr, hvor det er ting, der er aktører i stedet for mennesker.

Realisme En realistisk fortælling handler om noget, der kunne være sket i virkeligheden.

Som læser kan man ikke vide, om handlingen faktisk er sket i virkeligheden, men det betyder ikke noget, for hvis forfatteren har valgt at udgive fortællingen som en fiktionsfortælling, så er det pr. definition fiktion.

Fantastisk fortælling Ordene ”fantasi” og ”fantastisk” minder om hinanden, og fortællingerne i denne genre indeholder fantasi og overnaturlige træk.

En fantastisk fortælling er ofte realistisk i starten, men så sker der noget fantastisk, altså noget, der ikke kunne være sket i virkeligheden, der bryder med det realistiske.

Genren fantasy minder om den fantastiske fortælling. Men fantasyfortællinger foregår i en helt anden verden, der ikke er realistisk.

Gyser Gyseren er en fortælling, der skal skabe angst, gru og skræk hos læseren.

Angsten for det, man som læser ikke kan kontrollere. Aktørerne kan være alt fra monstre og vampyrer til mordere, der skal skræmme læseren. Gyseren adskiller sig fra genren splatterfortælling ved ikke at fremhæve blodige detaljer.

13

Science fiction Science fiction er en fortælling, der foregår i fremtiden. Der findes to slags science fictionsfortællinger: utopi og dystopi. Mens utopien skildrer den gode, perfekte verden, vi aldrig ville kunne opnå i virkeligheden, skildrer dystopien et samfund, hvor ingenting fungerer, og hvor alt er kaos og undertrykkelse.

OPGAVE 1: FOKUS PÅ FORSTÅELSE OG GENRE Tal om: • Hvilke tekster har I hver især læst den sidste måned?

• Er der genrer, I har læst mere end andre? Hvorfor?

• Er der genrer, I slet ikke har læst? Hvorfor?

OPGAVE 2: FOKUS PÅ EPISK KERNE

14

Solen bragede ned over den lille by på Midtfyn. Emilia og Aslak var lækkersultne. De havde virkelig lyst til is. Aslak fandt en halvtredser i lommen, og de gik hen og købte en is hver.

Tal om: • Er ovenstående tekst en fortælling?

• Er der en episk kerne i fortællingen?

Hvis nej, hvad mangler?

Skriv teksten om, så det bliver en fortælling med fokus på den episke kerne.

Læs jeres nye tekster op i grupper, og diskuter: • Er det blevet fortællinger nu?

• Hvorfor/hvorfor ikke?

• Er der episke kerner? Hvis ja, hvad består de så af?

Kærestefolkene AF H.C. ANDERSEN

Tingseventyret Kærestefolkene er sk revet af H.C. Andersen.

Et tingseventyr er et eventyr, der har ting som aktøre r i stedet for mennesker.

Toppen og bolden lå i skuffe sammen mellem andet legetøj, og så sagde toppen til bolden: ”Skulle vi ikke være kærestefolk, siden vi dog ligger i skuffe sammen!” – Men bolden, der var syet af safian, og bildte sig lige så meget ind, som en fin frøken, ville ikke svare på sådant noget.

Næste dag kom den lille dreng, der ejede legetøjet, han malede toppen over med rødt og gult, og slog et messingsøm midt i den; det så just prægtigt ud, når toppen snurrede rundt. ”Se på mig!” sagde den til bolden. ”Hvad siger De nu? Skal vi så ikke være kærestefolk, vi passer så godt sammen, De springer og jeg danser! Lykkeligere end vi to kan ingen blive!” ”Såh, tror De det!” sagde bolden. ”De ved nok ikke, at min fader og moder har været safianstøfler, og at jeg har en prop i livet!” ”Ja, men jeg er af mahognitræ!” sagde toppen, ”og byfogden har selv drejet mig, han har sin egen drejebænk, og det var ham en stor fornøjelse!” ”Ja, kan jeg stole på det!” sagde bolden. ”Gid jeg aldrig får pisk, om jeg lyver!” svarede toppen. ”De taler meget godt for Dem!” sagde bolden, ”men jeg kan dog ikke, jeg er så godt som halvt forlovet med en svale! Hver gang jeg går til vejrs, stikker den hovedet ud af reden og siger: ”Vil De? Vil De?” og nu har jeg indvortes sagt ja, og det er så godt som en halv forlovelse! Men jeg lover Dem, jeg skal aldrig glemme Dem!” ”Ja, det skal stort hjælpe!” sagde toppen, og så talte de ikke til hinanden.

Næste dag blev bolden taget frem; toppen så, hvor den fór højt op i luften, ligesom en fugl, man kunne til sidst slet ikke øjne den; hver gang kom den tilbage igen, men gjorde altid et højt spring, når

15

16

den rørte jorden; og det kom enten af længsel, eller fordi den havde en prop i livet. Den niende gang blev bolden borte og kom ikke mere igen; og drengen søgte og søgte, men borte var den. ”Jeg ved nok, hvor den er!” sukkede toppen, “den er i svalereden og er gift med svalen!”

Jo mere toppen tænkte derpå, desmere indtaget blev den i bolden; just fordi han ikke kunne få hende, derfor tog kærligheden til; at hun havde taget en anden, det var det aparte ved det; og toppen dansede rundt og snurrede, men altid tænkte den på bolden, der i tanken blev kønnere og kønnere. Således gik mange år – og så var det en gammel kærlighed.

Og toppen var ikke ung mere –! Men så blev den en dag hel og holdent forgyldt; aldrig havde den set så dejlig ud; den var nu en guldtop og sprang, så det snurrede efter. Jo, det var noget! Men med ét sprang den for højt og – borte var den!

Man søgte og søgte, selv nede i kælderen, den var dog ikke at finde.

– Hvor var den?

Den var sprunget i skarnfjerdingen, hvor der lå alle slags, kålstokke, fejeskarn og grus, der var faldet ned fra tagrenden. ”Nu ligger jeg rigtignok godt! Her kan snart forgyldningen gå af mig. Og hvad er det for nogle prakkere jeg er kommet imellem!”

Og så skævede den til en lang kålstok, der var pillet alt for nær, og til en underlig rund ting, der så ud som et gammelt æble; men det var intet æble, det var en gammel bold, der i mange år havde ligget oppe i tagrenden, og som vandet havde sivet igennem. ”Gud ske lov, der kommer dog én af ens lige, som man kan tale med!” sagde bolden og betragtede den forgyldte top. ”Jeg er egentlig af safian, syet af jomfruhænder, og har en prop i livet, men det skulle ingen se på mig! Jeg var lige ved at holde bryllup med en svale, men så faldt jeg i tagrenden, og der har jeg ligget i fem år og sivet! Det er en lang tid, kan De tro, for en jomfru!”

Men toppen sagde ikke noget, han tænkte på sin gamle kæreste, og jo mere han hørte, desto klarere blev det ham, at det var hende.

Da kom tjenestepigen og ville vende fjerdingen: ”Heisa, der er guldtoppen!”, sagde hun.

Og toppen kom igen i stuen til stor agt og ære, men bolden hørte man intet om, og toppen snakkede aldrig mere om sin gamle kærlighed; den går over, når kæresten har ligget fem år i en

vandrende og sivet, ja man kender hende aldrig igen, nür man møder hende i skarnfjerdingen. n

17

OPGAVE 3: FOKUS PÅ GENRETRÆK OG -FORVENTNINGER

18

Tal om: • Hvilke genreforventninger havde I til teksten?

• Levede eventyret op til jeres genreforventninger? Begrund.

• Hvad gør denne tekst til et eventyr? Find så mange genretræk som muligt.

• Hvordan er kompositionen i eventyret?

• Hvilke aktører er med i eventyret?

• Hvornår og hvor foregår eventyret?

• Hvilken fortæller er valgt? Hvordan kan I se det?

• Find et sted, hvor I synes, at sproget er typisk for eventyrgenren. Forklar hvorfor.

• Hvad er eventyrets tema?

• Er der en morale i eventyret? Hvis ja, hvilken?

• Hvad får H.C. Andersen ud af at skrive Kærestefolkene som et tingseventyr fremfor at skrive det som et almindeligt eventyr med mennesker som aktører?

• Kunne H.C. Andersen have valgt en anden genre og fået det samme frem?

Begrund.

Forfatteren vælger den genre, som passer bedst til fortællingen I eventyr kan man slippe afsted med at fortælle om alt fra barnemord til voldelige kampe. Men hvis det samme skrives som realistisk fortælling, kan det virke for barskt.

Denne bog handler om netop det: Om Læselyst og skrivefryd – om at læse en masse gode tekster, tale om dem og skrive selv.

Her bliver du præsenteret for nyere nordisk børneog ungdomslitteratur og for centrale spørgsmål som: • Hvilken slags tekst er det?

• Hvordan er teksten sammensat?

• Hvordan bliver den fortalt, hvem er med og hvor og hvornår foregår det?

• Hvordan bliver sproget brugt?

• Hvad drejer teksten sig om?

Og meget mere … derudover er der et skriveforløb for hvert kapitel, hvor alt det, du har lært, skal sættes i spil.

Mere Læselyst og Skrivefryd er målrettet 7. 10. klasse.

LÆSELYST OG SKRIVEFRYD

I Mere Læselyst og Skrivefryd er der fokus på arbejdet med litteratur og litteraturens byggeklodser for at blive bedre til at læse og skrive fiktion.

CECILIE BOGH JETTE EIBERG

Kender du fornemmelsen af at blive grebet af en fortælling og forsvinde ind i den?

CECILIE BOGH · JETTE EIBERG

LÆSELYST OG SKRIVEFRYD DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG LLoSF_omsl.indd 1

01/10/2018 10.19