Sprog i sociale medier

SPROG I SOCIALE MEDIER

DansklĂŚrerforeningens forlag

SPROG I SOCIALE MEDIER

DansklĂŚrerforeningens Forlag

Indhold

Forord 4 Introduktion til læreren 5 Digital dannelse 5 Medialisering og multimodalitet 6 Bogens didaktik og opbygning 7 1. Sprog er interaktion 13 Relationskommunikation 15 Hvad er kommunikation? Hvad er interaktion? 16 Sprogets funktioner 24 Turtagning i hverdagens samtaler 27 Turtagning på sociale medier 31 Digital minimalrespons 33 2. Det sociale medielandskab 41 Sociale medier – definition og klassifikation 42 Privat eller offentlig – cyberspace eller IRL? 43 Goffman om backstage og frontstage 44 Sociale medier – mellem privat og offentlig 46 Sociale medier i forandring 49 3. Medialekter 55 Neografi – ny skrift 57 Ny tegnsætning 57 Nye, alternative stavemåder 62 4. Multimodale interaktioner 77 Smileys og emojis 80 Gif’s 94 (Internet)memes 97 2

Indhold

Layout og lag 108 Mikro-vlogging og (video)historier 112 5. Hashtags, clickbaits og likes 119 Hashtags og fællesskaber 120 Hvordan bruger man hashtags? 123 Hashtags med to funktioner 125 Clickbaits – du gætter aldrig, hvad clickbaits gør ved os! 128 Likes 132 Kliktivisme – når klik er handling 137 6. Cases: chatbots, dating, sygdom og død 141 Case 1: chatbots – interagerer du med robotter? 143 Case 2: swipes, breadcrumber-likes og ghosting – flirt og dating på sociale medier 148 Case 3: åhhh nej – sygdom og død på sociale medier 156 Metode: virtuel etnografi 162 Indsamling af data 162 Anvendelse af data – fra enkelte observationer til større analyser 163 Den induktive metode 164 Den deduktive metode 165 Virtuel etnografi – det juridiske, etiske og moralske 166 Centrale begreber

168

Indhold

3

Forord

Med Sprog i sociale medier har vi forsøgt at efterkomme et stigende behov for kvalificeret undervisningsmateriale, der giver et fagligt fundament for at beskrive, forklare og diskutere, hvordan vi som sprogbrugere kommunikerer og interagerer med hinanden i forskellige sociale medier.

Bogen er målrettet de gymnasiale uddannelser, men giver samtidig et indblik i den nyeste forskning på området. Alle, der skal arbejde fagligt med sociale medier, må være indstillet på områdets konstante udvikling, så det er med en vis spænding, at vi vover at sende bogen på markedet. Vi håber, at begreberne og de analytiske tilgange har en længere levetid end Letbanen i Aarhus. Vi vil i den forbindelse gerne takke vores redaktør, Lars Granild, for ufortrøden opbakning og sparring undervejs fra idé til bog. Undervejs i tilblivelsesprocessen har flere forskellige undervisere og gymnasieelever læst med, kommenteret og givet gode idéer. Vi vil i særlig grad gerne takke Lene Schou og Katrine Haaning for jeres uvurderlige sparring.

Sidst, men ikke mindst, vil vi gerne takke vores respektive familier, kærester og venner for tålmodigt at have ladet os fordybe os i denne skriveproces.

Tina Thode Hougaard, Trine Durup og Lasse Balleby Aarhus og København, 2018

4

Forord

Introduktion til læreren

Facebook, Instagram, Snapchat, Tumblr, Reddit … Listen over sociale medier er efterhånden uendelig lang, og det samme er antallet af brugere.

Verden over er mennesker i kontakt med hinanden; de chatter og snapper om alting og ingenting. Men hvordan bruger vi sproget i de sociale medier, og hvordan påvirker de sociale medier sproget? Det er omdrejningspunktet for Sprog i sociale medier, som er en lærebog, der henvender sig primært til danskfaget på de gymnasiale uddannelser. Bogen har en sproganalytisk tilgang til sociale medier og kombinerer derfor den sproglige del af danskundervisningen med kravet om undervisning i medier, heriblandt sociale medier.

DIGITAL DANNELSE Digital dannelse er et nyt punkt i de gymnasiale uddannelsers læreplaner for danskfaget fra 2017. Hvor der i læreplanerne fra 2013 var fokus på, at IT var noget, der skulle inddrages i undervisningen som et arbejdsredskab i forbindelse med informationssøgning samt i arbejdet med ikke-trykte tekster, lægges der i læreplanerne for danskundervisningen på tværs af de gymnasiale uddannelser nu vægt på, at danskfaget “bidrager til elevernes digitale dannelse”. Som uddannelsesforsker Jeppe Bundsgaard har påpeget i Digital dannelse fra 2017, dækker digital dannelse over flere fænomener og udfordringer. Digital dannelse handler om helt konkret at kunne anvende teknologi korrekt, men digital dannelse handler også om at kunne færdes dannet på sociale medier, ligesom det handler om tekno-

Introduktion til læreren

5

logiforståelse; dvs. om at kunne analysere og reflektere over, hvilken rolle teknologien spiller i vores dagligdag i fortid, nutid og fremtid. Samlet set dækker digital dannelse over alt, der har med digitale teknologier at gøre, og som vi ønsker, at især børn og unge, men også voksne, lærer at håndtere. Man kan i dag argumentere for, at digital dannelse bør opfattes som en integreret del af at være et dannet menneske.

Sprog i sociale medier er ikke en manual, der dikterer, hvad der er godt og dårligt i forhold til brugen af sprog i sociale medier. Bogen tilbyder til gengæld en faglig værktøjskasse med begreber og metoder, der skal klæde såvel elever som lærere på til at kunne arbejde sproganalytisk med digitale og (især) sociale medier. Værktøjskassen indeholder velkendte sproglige elementer såsom Roman Jakobsons seks sprogfunktioner, men den indeholder også nyere modeller og begreber, der er relevante i de multimodale interaktionssituationer i sociale medier. Hensigten er, at eleverne skal kunne anvende begreber og metoder til at analysere og diskutere de spørgsmål, øvelser og cases, der findes i bogen, men formålet er også, at analyserne, diskussionerne og refleksionerne ‘forlader’ klasseværelset og anvendes i hverdagens interaktioner, når eleverne har fri. Eleverne gør på daglig basis værdifulde observationer og erfaringer på sociale medier, som bør trækkes ind i undervisningen. Vi ser det derfor som et vigtigt aspekt, at undervisningen foregår i tæt dialog og samspil med eleverne i forhold til viden- og kompetencedeling, der uden tvivl vil berige de analyser, diskussioner og refleksioner, som bogen lægger op til. På den måde vil såvel elever som lærere få mulighed for at dele deres viden og blive klogere på sig selv og hinanden – og blive dannede, også digitalt.

MEDIALISERING OG MULTIMODALITET Når sproget anvendes i digitale medier (heriblandt sociale medier), taler man om, at kommunikationen og interaktionen bliver medieret. Sproget og interaktionen formes og påvirkes af denne mediering og bliver dermed medialiseret. Medialisering er altså et udtryk for, at medierne og deres logikker og vilkår i stigende grad strukturerer sproget og interaktionen ved at hæmme bestemte udtryksmåder og fremme andre. Når man fx inter-

6

Introduktion til læreren

agerer via en smartphone eller lignende, der har touchskærm, får det betydning for, hvordan man bruger tastaturet, og nye muligheder (fx swipe) og sprogformer (fx emojis og likes) udvikles eller tilpasses (fx forskellige måder at forkorte ord og sætninger på). Medieforsker Stig Hjarvard kalder dette mediesprog for medialekt (2008), og vi vælger i denne bog at gå i dybden med tre forskellige områder, hvor medialekttræk er meget udtalte: stavning og tegnsætning (i kapitel 3), interaktion og digitale handlemuligheder (i kapitel 1) og multimodalitet (nye visuelle tegn og handlinger, som fx emojis og internetmemes, i kapitel 4).

Et centralt element i medieret interaktion og kommunikation er multimodalitet. De fleste sociale medier giver brugerne mulighed for at kombinere mange forskellige modaliteter, og vores kommunikation med hinanden her er ofte en sammensmeltning af tekst, billeder, lyd, videoer og grafik. Det er derfor essentielt, at de forskellige modaliteter bliver læst ligeværdigt. De forskellige modaliteter giver brugerne mulighed for at udtrykke sig legende og kreativt, og de kreative udtryksmuligheder udvikler sig hele tiden med fx filtre og redigeringsmuligheder. Brugernes muligheder for at vælge mellem forskellige skriftlige og visuelle modaliteter betegner vi som meddelelsesdesign, og vi lægger vægt på det betydningsfulde i at formgive eller designe sine meddelelser i sociale medier.

BOGENS DIDAKTIK OG OPBYGNING Bogen tager hensyn til progressionskravene, så hvert kapitel indeholder øvelser på hele den taksonomiske skala (redegørelse, analyse, diskussion og vurdering) og har det som indarbejdet forståelse, at eleverne skal trænes i både at læse, skrive og forstå. Derfor er hvert kapitel opbygget, så eleverne efter en gennemgang af centrale begreber og forståelsesredskaber får mulighed for at forklare dem med egne ord via tekstnære spørgsmål og dernæst mulighed for at prøve forståelsen af i forskellige analyse- og produktionsopgaver. Sværhedsgraden og opgavetyperne varierer fra afsnit til afsnit, men alle kapitler indeholder sproglige og interaktionelle analyseopgaver, kreative produktionsopgaver og diskussions- og kommentaropgaver.

Introduktion til læreren

7

Skrivepædagogisk vil vi opfordre til, at man arbejder med stilladseret skriveundervisning med fokus på processen og med vejledning og peerfeedback undervejs med henblik på at udvikle bevidsthed om skrivehandlinger, teksttyper, tekstrevision, respons og effekt. Arbejdet med sprog og interaktion i sociale medier lægger i mange tilfælde op til tværfagligt arbejde, fx med samfundsfag, billedkunst, religion og psykologi.

Bogens behandling af sproget i de sociale medier bygger på en forståelse af social interaktion som det, der sammen med medieringen har størst betydning for denne særlige type sprogbrug og på udviklingen af medialekter. Derfor handler første kapitel, “Sprog er interaktion”, om interaktionens (sam-handlingens) altafgørende betydning for sproget i sociale medier. Med de sociale mediers voldsomme udbredelse er vi for alvor ved at bevæge os fra en monologisk kommunikationsforståelse, hvor afsender og modtager i reglen ikke er i nogen form for berøring med hinanden – hverken i tid eller rum – til en mere dialogisk form, hvor den øjeblikkelige svarmulighed og mange multimodale valg får afgørende betydning for den måde, vi designer vores meddelelser på. De klare dialogiske træk, der præger mange nutidige skrivesituationer, gør, at vi hele tiden kan give feedback og opleve meget hurtige skift mellem initiativer og responser.

Vi skriver os ind i en fortsat dialog, dvs. interaktion, og derfor skriver vi kortere tekster og har langt flere umiddelbare udvekslinger end tidligere.

Når vi interagerer, dvs. udveksler meddelelser i en fortsat initiativ og respons-struktur, forhandler vi ordenes og relationens betydning, samtidig med at sproget bruges socialt til at ‘holde kanalen åben’ og anerkende hinanden som samtalepartnere, også kaldet relationskommunikation. For at få en fuld forståelse af sprogbrugen i de sociale medier og de selvsamme mediers digitale understøttelse af det samtaleagtige er det vigtigt at forstå det interaktionelle som et helt centralt vilkår. Det betragter vi som det interaktionelle paradigme. I kapitlet gennemgår vi derfor samtaleanalysens turtagningsbegreb, dvs. initiativ og respons-strukturens mekanik, som analysemodel for digitale udvekslinger. Kapitlet sluttes af med en oversigt over de digitale handlemuligheder, der findes i onlineinteraktion, og som vi går i dybden med i bogen.

Kapitel to, “Det sociale medielandskab”, stiller skarpt på den anden del af bogens titel: de sociale medier, idet vi tilbyder en definition og kategorisering

8

Introduktion til læreren

af de sociale medier – både i forhold til hvad vi bruger dem til, og i forhold til begreberne surface, deep og dark web. Vi diskuterer desuden de sociale mediers rolle og funktion i forhold til begreber som offentlig og privat og Goffmans frontstage og backstage. Dette kapitel er relativt kort og handler primært om de interaktionelle konsekvenser af mediernes logikker og virkemåde (affordans) og vores anvendelse af dem.

I kapitel tre, “Medialekter”, zoomer vi ind på begrebet medialekt og forklarer, hvordan brugen af forskellige medier giver forskellige mediespecifikke sprogformer. Under betegnelsen neografi (ny skrift) uddyber vi for det første, hvordan brugerne med nye tegnsætningsprincipper flytter fokus fra sætningsniveau til interaktions- og relationsniveau, idet flere skilletegn, som fx punktummet, får større pragmatisk end syntaktisk betydning. For det andet undersøger vi, hvordan nye stavemåder og nye (og genfundne) typer af tegn og ord, fx hashtags og interjektioner (udråb), afspejler tre principper for medialekter: økonomisering, kompensation og ekspressivitet.

Kapitel fire, “Multimodale interaktioner”, redegør for forskellig brug af visualitet, dvs. forskellige typer billeder og emojis, men også forskellige måder at skabe billeder og billedbeskeder på ved at vælge mellem layouts, lag og filtre og ved at kombinere billedelementer med tekst. Det visuelle er afgørende, når udtryks- og reaktionsformer som fx emojis, gif’s, (video)historier og internetmemes skabes og bruges, og netop det skabende og kommunikerende element er i centrum i gennemgangen af, hvordan forskellige dele udvælges og sammensættes til nye helheder. Vi kommer med et bud på, hvordan billedtegn spiller sammen med skrifttegn, og på hvordan de forskellige visuelle valgmuligheder skaber betydning. Det hele samler vi i begrebet meddelelsesdesign og fokuserer dermed dels på, at skriftlig onlineinteraktion handler om procesorienterede meddelelser fremfor færdige tekstprodukter, dels på at det at meddele sig til hinanden indebærer, at man formgiver sin meddelelse gennem intentionelle valg af medialekttræk som skrifttegn, billedtegn og andre visuelle elementer.

I kapitel fem, “Hashtags, clickbaits og likes”, viser vi, hvordan forskellige digitale handlinger får forskellige interpersonelle og samfundsmæssige konsekvenser. I forhold til hashtags fokuserer vi på kampagner og bevæ-

Introduktion til læreren

9

gelser, men forklarer også hashtaggenes logik, mens klik og likes sættes i relation til begreberne kliktivisme og clickbaits. Det sam-handlende og vekselvirkende i at hashtagge og klikke på links og tags er umiddelbart mere indirekte end i almindelig interaktion. Alligevel er det tydeligt, at hyperlinks og hashtags virker appellerende, fordi de lover os adgang til fælles (shared) information, mens de trigger os, driver os ad associative spor og måske ligefrem får os til at deltage i fællesskaber og aktivisme som fx #MeToo, #DetKuHaVæretMig eller #enafos.

I det afsluttende kapitel seks lægger vi op til videre arbejde med tre forskellige cases. Hver case inddrager elementer fra de foregående kapitler, men i forskellig grad. Første case om chatbots lægger op til at undersøge, diskutere og reflektere over, hvad der sker, når den ene part i en interaktionssituation er en automatiseret robot. Selv om de fleste chatbots indeholder genkendelige elementer fra onlineinteraktion og derfor på mange måder ligner den interaktion, vi har med hinanden, er de ofte ikke i stand til at afkode ironi og have situationsfornemmelse. Derfor lægger chatbots op til en diskussion om kunstig intelligens og betydningen af vores samtaler og interaktioner med hinanden. Anden case tager udgangspunkt i onlineflirt og onlinedating som en indgangsvinkel til at analysere turtagning og minimalrespons, men også til at diskutere og reflektere over, hvordan vi forholder os til manglende svar eller stavefejl i onlineinteraktion, for sammen at blive klogere på, hvordan vi hver især tolker og afkoder de meddelelser og interaktioner, vi indgår i til daglig. Casens spørgsmål lægger op til diskussioner på klassen og peger også ud mod interaktionssituationer, der ikke nødvendigvis har at gøre med onlineflirt og onlinedating. I tredje case om sygdom og død online lægger vi op til at analysere og diskutere, hvorfor og hvordan vi kommunikerer om svær sygdom og tragiske dødsfald. Både sygdom og dødsfald er i stigende grad noget, vi bearbejder offentligt og i fællesskab – og i høj grad på de sociale medier via hashtags, fx #KnækCancer, mindesider og sygdomsblogs. Vi zoomer ind på sprogfunktioner og særlige sprogtegn, fx emojis og interjektioner, men foreslår også et mere historisk perspektiv i en komparativ analyse af forskellige typer dødsannoncer.

10

Introduktion til læreren

Bagerst i bogen klæder vi i “Metode: virtuel etnografi” eleverne metodisk på, så de er i stand til at indsamle, analysere og reflektere over de data, de skal indsamle online i forbindelse med bogens øvelser – både teoretisk og praktisk og i forhold til jura, etik og moral. Bogens sidste afsnit indeholder en oversigt med forklaringer på bogens centrale fagbegreber.

Introduktion til læreren

11

Tina Thode Hougaard er ph.d. og lektor på Aarhus Universitet, Afdeling for Nordiske Studier og Afdeling for Retorik. Hun har tidligere skrevet om chat, interjektioner, hashtags, emojis og internetmemes på sociale medier. Læs mere https://tinathode.blogspot.com.

Trine Durup er cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur og kunsthistorie. Hun har tidligere skrevet om unges sprog og onlineinteraktion og har herudover arbejdet med sociale medier og visuel kommunikation.

Lasse Balleby er cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur. Han har arbejdet som videnskabelig assistent på Aarhus Universitet, hvor han bl.a. har været med i et projekt om unges interaktioner på sociale medier i og uden for skoletiden.

Sprog i sociale medier giver et indblik i den nyeste forskning inden for sprog og interaktion online. Bogen henvender sig primært til danskfaget på de gymnasiale uddannelser og kombinerer den sproglige del af danskundervisningen med kravet om undervisning i medier, heriblandt sociale medier.

Sprog i sociale medier tilbyder en værktøjskasse med faglige begreber og metoder, der skal klæde såvel elever som lærere på til at kunne arbejde sproganalytisk med sociale medier. Her er velkendte elementer såsom Roman Jakobsons seks sprogfunktioner, men bogen indeholder også nyere modeller og begreber, der er relevante i de multimodale interaktionssituationer i sociale medier.

Begreber og metoder skal anvendes til at analysere og diskutere de spørgsmål, øvelser og cases, der findes i bogen, men formålet er også, at analyserne, diskussionerne og refleksionerne ‘forlader’ klasseværelset og anvendes i hverdagens interaktioner.

SPROG I SOCIALE MEDIER

Verden over er mennesker i kontakt med hinanden på sociale medier; de chatter og snapper om alting og ingenting. Men hvordan bruger vi sproget i de sociale medier, og hvordan påvirker de sociale medier sproget? Det er omdrejningspunktet for Sprog i sociale medier.

SPROG I SOCIALE MEDIER

Dansklærerforeningens forlag

SPROGET I SOCIALE MEDIER indeholder disse kapitler: • Sprog er interaktion • Det sociale medielandskab • Medialekter • Multimodale interaktioner • Hashtags, clickbaits og likes • Cases: chatbots, online flirt og dating & sygdom og død • Metode: virtuel etnografi.