Uddrag fra "Textlaboratoriet" by Dansklærerforeningens Forlag

Julie Bjerregaard Püschl Helle Munkholm Davidsen

Når vi taler om tekster, tænker vi ofte på skriftlige tekster som et digt, en novelle eller en roman. Når man taler om det udvidede tekstbegreb, betragter man også SMS-samtaler, emballager, malerier og Facebook-profiler som tekster. I Textlaboratoriet skal I arbejde med tekster i denne udvidede betydning, men I skal stadig lære at analysere tekster ud fra de centrale begreber inden for tekstanalyse.

tema • forløb • fortæller • personk

• gen k i t s arakteri

re • sprog • sti l • vir kemid ler

Tekster kan være meget forskellige, men alligevel er der nogle fortællestrukturer, som er ens. Det er dem, I skal lære at se og bruge i jeres analyser, så I kan forklare, hvordan tekster skaber deres betydning. Når I lærer at afkode teksters betydning, lærer I samtidig, hvilke virkemidler I selv kan bruge, når I skal lave jeres egne tekster. I Textlaboratoriet skal I arbejde analytisk med mange forskellige slags tekster. I vil få malerier, reklamer, musikvideoer, digte, eventyr og meget mere under jeres lup. I vil få sat teoretiske begreber på plads, og I vil skulle bruge al den viden, I tilegner jer undervejs, i projekter, hvor I selv skal arbejde kreativt med at skabe tekster eller produkter, til virksomheder.

Analyse

Innovation

Teori

ng • nyskabelse • produkter i proj l k i v ud ekter • kreativitet • ide TEXTLABORATORIET HENVENDER SIG TIL ELEVER I UDSKOLINGEN OG SKAL BRUGES I FAGET DANSK

Af Julie Bjerregaard Püschl og Helle Munkholm Davidsen Med illustrationer af Miwer DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

A N A LY S E · T E O R I · I N N O V AT I O N

Af Julie Bjerregaard Püschl og Helle Munkholm Davidsen Med illustrationer af Miwer

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

INDHOLD FORORD: MÅLENE FOR TEXTLABORATORIET 4 INDLEDNING: ANALYSE, TEORI OG INNOVATION 8 1. KOMMUNIKATION OG FORMIDLING 12

Formidlingsguide 19

2. TEMALABORATORIET 20

Teorifix – tema 21 Analysemikroskopet – tema 34 Innovation – VALIS 42

3. FORLØBSLABORATORIET 47

Teorifix – forløb 49 Analysemikroskopet – forløb 60 Innovation – Grand Danois 67

A N A LY S E , T E O R I O G I N N O VAT I O N

4. PERSONLABORATORIET 72

Teorifix – personer 73 Analysemikroskopet – personer 85 Innovation – Sea of Games 101

5. SPROGLABORATORIET 105

Teorifix – genre, sprog og stil 106 Analysemikroskopet – genre, sprog og stil 117 Innovation – balstyrisk.dk 125

6. FORTÆLLERLABORATORIET 129

Teorifix – fortæller og synsvinkel 130 Analysemikroskopet – fortæller og synsvinkel 138 Innovation – Bøgelykke Aps 146

I N N O VAT I O N O G P R O D U K T I O N

TEMA

LABORATORIET Så er I ankommet til det første laboratorie, og velkommen! I skal først læse noget teori om begrebet tema, derefter skal I undersøge forskellige temaer i to tekster, og så vil I blive stillet en opgave af tøjproducenten VALIS, hvor I skal arbejde innovativt og udvikle og producere et produkt med et præcist og relevant tema.

Temaer i en novelle og en Facebook-profil

I dette laboratorie skal I arbejde med følgende: • I skal beskrive, hvad et tema er i forhold til tekster • I skal finde og sammenligne temaer i to tekster: En novelle og en Facebook-profil • I skal herefter bruge jeres viden om tema, når I skal udvikle jeres eget produkt • I skal arbejde med formidling, når I skal præsentere jeres produktide, og I skal fortælle om overvejelserne bag temaet i jeres produkt • I skal til slut vurdere jeres egen indsats. Hvad gik godt, og hvad kunne være gjort bedre?

Tema er et abstrakt begreb, som sjældent formuleres direkte i teksten. Ofte er der flere temaer i en tekst, som så skal sættes i forhold til hinanden, underordnes hinanden. Temaer er ofte bygget op omkring konflikter og modsætningsforhold, fx individ-samfund, kultur-natur, liv-død, undertrykkelse-frigørelse osv.

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

HVAD VED I ALLEREDE OM TEMA? Stil jer selv følgende spørgsmål og diskuter. Tag noter undervejs, så I kan huske jeres samtale. • Hvad tror I, tema er? • Hvornår har I arbejdet med tema? Hvad kan I huske om tema?

Teorifix – tema Hvad er et tema? Et tema er dét, som en tekst kredser om. Vi kan finde frem til en teksts tema ved at se efter betydninger (ord, handlinger, farver, symboler og andre tegn), der kan kædes sammen og pege på en samlet betydning. Et tema er det, der binder de forskellige betydninger i en tekst sammen, tekstens røde tråd. Alle tekster har et centralt tema. Hvad enten det er billeder, reklamer, digte, samtaler eller andre udtryk, vil man kunne lede efter temaet. Der vil altid være betydningsdele, der kan kædes sammen og pege på, hvad teksten handler om. Lad os kigge på nogle eksempler, der kan gøre os klogere på, hvad tema er. De to fotografier fra 1. Verdenskrig har forskelligt motiv, men samme tema: Krig.

TEORIFIX – TEMA

e børn

Skyfri him

d Baden

mel

trand

Sands

Øjebliksbillede, som fortæller om sommer, sol, leg, glæde. P. S. Krøyer, ”Sommerdag ved Skagens Sønderstrand”, 1884.

EKSEMPEL PÅ TEMA OM SOMMER Billedkunst: ”Sommerdag ved Skagens Sønderstrand” I strandbilledet er der en række betydninger, der peger på temaet sommerdag. Der er en skyfri himmel, en sandstrand og badende børn. Elementer, der alle peger på temaet sommerdag. EKSEMPEL PÅ TEMA OM UHYGGE Billedkunst: ”Søskende” Det næste eksempel, vi skal kigge på, er et billede af kunstneren Julie Nord. Billedet er et portræt af tre søskende. Ved første øjekast, minder det om et almindeligt fotografi af børn, der kunne hænge i mange forskelige hjem. Når man kigger lidt nærmere på billedet, kan man dog godt se, at det ikke er et helt almindeligt portræt. Børnene går næsten i ét med tapetet og ligner statister. Den mindste af pigerne rækker ud mod beskueren, og hele billedet giver en

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

løse

r liv emstå

Går i ét med tapet

ler Mang æse gn o e n j ø Kunstværk, som ligner et barndomsbillede, men fortæller en historie om uhygge, ufrihed, stivhed. Julie Nord, ”Siblings”, 2013.

fornemmelse af, at børnene er fastlåst. Hvor det første billede med sommer og sol gav en klar fornemmelse af lethed, livsglæde og tryghed, giver dette billede først en fornemmelse af noget velkendt og trygt, men når man så kigger efter, er det et uhyggeligt billede, fordi børnenes ansigtstræk er udviskede, og man får en ulden, ubehagelig følelse i sig. Børnenes ansigter og hermed deres identitet er helt eller delvist slettet. De er begrænsede i deres sansning og virker fastfrosne i billedet. Drengens smil er stift, og pigerne stirrer med tomme blikke. De befinder sig samtidig i et gammeldags univers (tøjet og tapetet), der virker lukket. De forskellige betydninger (begrænset, ufri, indelukket) kommer alle til at handle om det samme: fastfrysning, uhygge og tab af identitet. Det er ikke altid lige nemt at finde en teksts tema. Nogle tekster er mere komplekse end andre og kræver mere analyse, men

Mangler und øje, næse og m

Mang ler mund

der vil altid være betydninger, som går igen, og som peger på den samme mening, og dermed fortæller, hvad teksten handler om.

Kreativ kommunikationsform med billeder

Smileyer med tegn Glad :-) Ked af det :-( Flirter ;-)

EKSEMPEL PÅ TEMA OM FORTROLIGHED SMS mellem venner Når vi i SMS-samtaler bruger smileyer og tegn, engelske ord, forkortelser og slang, viser vi, at vi har et afslappet forhold til hinanden. Temaet i SMS’en på næste side kommer til at handle om venskab, fordi der tales i et afslappet sprog, og der er en hemmelighed, eller en fortrolig oplysning som deles. Smileyerne understøtter budskabet i teksten og gør SMS’en personlig. Kattesmileyen fortæller noget om afsenderen, måske har vi at gøre med en person, som godt kan lide katte? Noget som modtageren måske godt ved, og derfor fortæller SMS’en, at der kommunikeres mellem to mennesker, som kender hinanden godt, og hvor der er en forudgående, fortrolig viden om hinanden.

overraskede øjne 8-| Skraldgriner |-D Rækker tunge :-P

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

Digitale tegn Kommunikation med smileyer var en noget, som opstod, da man begyndte at skrive e-mails i 1985-1990. Der kom ofte misforståelser i kommunikationen, fordi teksten kunne misforstås, når man ikke enten kunne se ansigtet eller høre stemmen på afsenderen. For at uddybe hensigten i en besked kunne afsenderen indsætte en smiley med tegn, fx :-), som kunne ’vise’ et glad ansigtsudtryk eller ;-) som kunne vise, at afsenderen blinker med øjet og laver sjov. Siden kom emoticons, små simple symboler. Disse blev siden forfinet til emojis, små billeder, der kan indsættes i digital kommunikation.

I en tid med mange digitale tekster, hvori indgår smileyer, emoticons, men også små videoklip og fotos, og vi hvor vi hele tiden kommunikerer med hinanden på digitale medier, er også en retning tilbage mod noget mere simpelt og enkelt. Vi skal nu kigge på et tema fra en mælkekarton, som afsender et budskab om at vende tilbage til det mere enkle liv, som en glad malkeko på en blomstermark repræsenterer.

TEORIFIX – TEMA

Naturmælk Naturmælk er både et produkt, men også et lille selvstændigt økologisk andelsmejeri, hvis arbejdsfilosofi bygger på følgende indianske læresætning: ” Vi har ikke arvet jorden efter vore fædre, men lånt den af vore børn.”

EKSEMPEL PÅ TEMA OM NATURLIGHED Emballage: Naturmælk På emballagen optræder der flere udtryk, der fortæller, at denne mælk er naturlig og økologisk. Der er navnet Naturmælk, tegningen af blomster og skrifttypen, der virker rund og organisk. Endelig er der kartonens hvide farve. Den er ikke skrighvid, men mere naturlig ’mælkehvid’. Naturlig er dermed det tema, der går igen i navnet, skrifttypen, billederne og farverne. Emballagen benytter sig her af kendte forestillinger om det ’naturlige’, og det er rimelig nemt at afkode dens tema.

Hverdagsemballage fra et mælkeprodukt, som har et salgsbudskab om naturlighed og økologi. Glade sommerfugle Lykkelig ko

Råhvid=økohvid

Markblomster

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

TEMA I REKLAMER Betragt Nilfisk-reklamerne fra 1938 (se næste side) og 1961. Tal sammen om, hvad temaet er i reklamerne? Hvilke følelser er til stede, hvad er reklamernes røde tråd, hvilke historier vil de fortælle? Se en mere nutidig reklame fra firmaet Nilfisk via QR-koden. Er der noget i temaet, der virker ens med reklamerne fra 1938 og 1961?

Nutidig Nilfiskreklame

Nilfisk, varemærke siden 1906 Globalt varemærke, der har eksisteret siden 1906. Produktionen blev grundlagt af ingeniøren Peder Andersen Fisker i en baggård i København. Firmaet producerede motorer til at drive kaffemøller, maskinværktøj, mm. Visionen var at skabe et firma, der solgte produkter til hele verden. Det store gennembrud kom, da Fisker udviklede en støvsuger, der kunne betjenes af bare én person! I dag er varemærket Nilfisk kendt over hele verden for produktion af støvsugere og andre rengøringsmaskiner.

Reklame fra 1961 27

TEORIFIX – TEMA

Reklame fra 1938

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

TEMAKÆDER OG -ANALYSE

Husk, at tekstens temaer bindes sammen af den røde tråd, der løber gennem hele teksten

Temaer fremstår negativt eller positivt

For at finde frem til det centrale tema i en tekst skal I lede efter de betydninger, der går igen på forskellige måder i tekstens forskellige dele. Det var det, vi før omtalte som tekstens røde tråd. Den tematiske sammenhæng mellem forskellige betydningsdele i en tekst kalder vi også for en temakæde. I Krøyers billede af en badestrand udgør ’skyfri himmel, en sandstrand og badende børn’ en temakæde. I Julie Nords billede udgør ’går i ét med tapetet, ligner statister, rækker ud mod beskueren, drengens stive smil, pigernes tomme blikke, gammeldags tøj og tapet’ en temakæde. Temakæder består altså af de betydningsdele, som vi kan få øje på i teksterne. Bagefter er det op til os at finde ud af, hvilke temaer der binder de forskellige betydninger sammen. I Krøyers billede er det forholdsvis nemt at se, at alle betydningerne handler om en sommerdag ved stranden, mens det i Julie Nords billede kan være lidt sværere at få øje på, at det handler om, at børnene er fanget og ufrie. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte fortolkninger af betydningskæder. Det er op til jer at finde ud af, hvordan I mener, de forskellige betydninger kan hænge sammen i et gennemgående tema. Det kan nogle gange være nemmere at få øje på flere betydninger, når man først har fået øje på et tema, der binder teksten sammen. Fx er det nemmere at spørge, hvordan man kan se på Krøyers billede, at det handler om en sommerdag, når man kigger efter det. Ligesom det er nemmere at finde eksempler på, hvordan Julie Nords billede udtrykker ’ufrihed’, når man kigger efter det. Man må derfor gerne bevæge sig frem og tilbage mellem sin fortolkning af temaet og det at lave temakæderne. Det vigtige er, at man får øje på så mange betydningsdele som muligt i teksterne. Det er derfor også godt at lave lange temakæder! Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, om teksterne opfatter temaet som positivt eller som negativt. Et tema fremstår altid enten positivt eller negativt i en tekst: en dejlig dag på stranden (positivt) som i Krøyers billede, barndommens fastlåshed (negativt) som i Nords billede, naturen (positivt) på mælkeemballagen eller venskabet (positivt) i SMS’en. Betydninger og temaer udfolder sig ofte som modsætninger, uanset om det er tydeligt eller ej. Det kan ofte være en hjælp i en analyse af temaer og temakæder at se på, hvilke modsætninger der

TEORIFIX – TEMA

er på spil i teksten. Den økologiske mælk spiller fx på en modsætning til ’kunstig mælk’, der ikke er naturlig og økologisk, og Julie Nords billede handler på samme måde ikke kun om fangenskab og uhygge, men indirekte også om frihed og livsglæde. Temaet skabes i teksten på denne måde af betydningsdele, der ligner hinanden, og betydningsdele der adskiller sig fra hinanden, og det er denne modsætning, teksten tager stilling til og mener noget om. Når I ser efter temaet i en tekst, kan I, i første omgang, analysere en enkelt temakæde. I anden omgang kan I se på modsætninger i teksten og analysere tekstens tema ud fra en dobbelt temakæde.

DOBBELT TEMAKÆDE

Betydningsdele, der peger samme vej eller er modsætninger

Betydninger og temaer udfolder sig som modsætninger mellem noget positivt og noget negativt, uanset om det er tydeligt eller ej. Det kan derfor være en hjælp i analysen af temaer og temakæder at se på, hvilke modsætninger der er på spil i teksten. En teksts tema handler altså både om noget positivt og noget negativt, selvom den ikke siger det direkte. En dejlig sommerdag ved havet står i modsætning til en blæsende efterårsdag ved havet, hvor man er iført regntøj. Den naturlige mælk står i modsætning til den unaturlige og kunstige mælk, og børnenes fastlåshed i Julie Nords billede står i modsætning til frihed. Man kan lære meget om, hvordan tekster skaber deres betydning, ved både at se på hvordan de skaber en positiv og en negativ temakæde, det vil sige en dobbelt temakæde. Når man skal lave en dobbelt temakæde, skriver man først alle de betydninger op, der er de mest tydelige, uanset om de er positive eller negative. I naturmælken er det de positive betydninger, der træder direkte frem. Dem kan man skrive op som en positiv temakæde. Man kan fx skrive: naturlig, blomstrende og levende. Dernæst kan man lave en negativ temakæde, hvor man skriver deres negative modsætninger. Man kan fx skrive: kunstig, kedeligt og dødt. Det er ikke altid nemt at lave dobbelte temakæder, fordi det ikke altid er nemt at finde gode modsætninger.

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

EKSEMPEL PÅ DOBBELT TEMAKÆDE Digt: ”Angst” Prøv at læse Emil Aarestrups digt fra 1838, og se på den dobbelte temakæde digtet skaber.

Angst Hold fastere omkring mig Med dine runde Arme; Hold fast, imens dit Hjerte Endnu har Blod og Varme. Om lidt, saa er vi skilt ad, Som Bærrene paa Hækken; Om lidt, er vi forsvundne, Som Boblerne i Bækken.

Positivt

Negativt

Livet Det levende Blodet, der pulserer i kroppen Nuet Kærligheden Kroppens varme Samhørighed Intensitet

Døden Det at ting forgår Det at hjertet holder op med at slå Det endelige Tomheden Den døde krops kulde Adskillelse Intethed

Ved at lave en dobbelt temakæde får man flere betydninger frem i teksterne. Man kan dermed bedre analysere, hvad teksterne betyder. Ved at lave dobbelte betydningskæder til sine egne tekster kan man også bedre styre, hvordan man får tekster til at handle om bestemte temaer.

TEORIFIX – TEMA

Om “Dansebakken ved Sorgenfri” Omkring år 1800, hvor Jens Juel malede billedet, var det populært blandt Københavns borgere at tage på udflugt ud af byen til Dansebakken, som lå ved Sorgenfri. Her fordrev

I skal nu selv i gang med en laboratorieøvelse, hvor I bliver præsenteret for to malerier fra 1800-tallet. På den tid skete der noget helt nyt i malerkunsten; man begyndte at male naturen. Man blev optaget af at lave landskabsmalerier og skildre almindelige mennesker. I dag kalder man tiden fra 1800-1850 for Guldalderen, fordi der i den periode blev frembragt så mange fantastiske billeder.

man tiden med spil og leg og spiste sin medbragte mad. Det er en af disse afslappede stunder, Jens Juel har

ENKELT OG DOBBELT TEMAKÆDE

brugt som motiv for sit maleri.

Betragt Jens Juels maleri ”Dansebakken ved Sorgenfri”, fra ca. 1800. Kig også på maleriet ”Vinterlandskab. Nær Vordingborg” af Johan Christian Dahl, fra 1827. Lav dobbelte temakæder for hvert enkelt billede. Opstil de positive temaer på den ene side og negative temaer på den anden side. Prøv også at sammenligne stemningen i de to billeder.

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

Om ”Vinterlandskab.

TEMA I EGNE TEKSTER

Nær Vordingborg” Motivet for billedet er et par store gamle ege, som står på en gravhøj. De er delvist nedbrudte, og gravhøjen har et tilsvarende præg af ruin. I 1829, hvor billedet er malet, var det ikke almindeligt at male naturen med et vintermotiv.

Når I selv skal skabe en tekst eller et andet udtryk, er det vigtigt, at I gør jer klart, at alle dele af teksten skal bidrage til en tematisk sammenhæng. Selv små detaljer er med til at skabe sammenhæng. Det gælder materialevalg, opbygningen og de enkelte visuelle elementer, såsom skrifttype og skriftstørrelse, farver, personers udseende, påklædning og ansigtsudtryk. Lad os nu kigge på tekstuniverser af så forskellige personer som Villy Sørensen og Marie Key, der repræsenterer helt forskellige måder at lave tekster på; den ene forfatter og filosof, den anden sangskriver og musiker.

TEORIFIX – TEMA

Analysemikroskobet – tema I analysemikroskopet skal I nu undersøge temaet i to meget forskellige tekstuniverser. I skal læse en novelle af Villy Sørensen, undersøge dens temakæder og finde frem til det centrale tema. Dernæst skal I undersøge Marie Keys Facebook-profil, undersøge dens temakæder og herigennem finde det centrale tema.

Villy Sørensen 1929-2001 Dansk forfatter, der debuterede som 24-årig i 1953. Hans første bog ”Sære historier” var en samling mærkelige historier, som var en helt ny måde at skrive på. Hans fortællinger handlede tit om de store, alvorlige ting i livet, samtidig med at de var skrevet på en overdrevet måde, som gjorde dem morsomme og absurde at læse. Marie Key 1979Dansk popsanger og sangskriver, som har hittet med sangene ”De her dage”, ”Uopnåelig” og ”Uden forsvar”. Hendes stil, både måden

Analysearbejdet falder i seks dele, hvor I skal:

at skrive sangtekster på og måden at synge dem på, var noget helt nyt inden for dansk popmusik og banede vej for en ny form for popsange.

• • • •

Læse novellen ”De forsvundne breve” af Villy Sørensen Arbejde med analysespørgsmålene Sammenligne analyseresultaterne og debattere på klassen Se på Facebook-profilens statusopdatering og arbejde med analysespørgsmålene • Sammenligne analyseresultaterne på klassen og debattere på klassen • Lave en sammenlignende analyse af de to tekster. • Opsamling på klassen

LÆS Begynd med at læse novellen ”De forsvundne breve”.

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

De forsvundne breve

Af Villy Sørensen

Alle havde travlt i byen, kun de rødklædte postbude gik til fods, for det var ved at gå af mode at skrive breve og de havde tid nok. Primitivt var det jo sådan at gå på sine egne ben, og man smilte lidt ad postbudene og kaldte dem apostle fordi de red apostlenes heste, men man smilte også til dem, venligt – og lidt vemodigt fordi man vidste at man snart skulle undvære synet af dem. Postbudene smilede igen, venligt og lidt vemodigt, og da de ikke havde andet at tage sig til, viste de sig så hjælpsomme over for deres medmennesker at det gik over de flestes forstand. De hjalp husmødrene med at støvsuge og lave mad, ja med at passe børnene, de hjalp viceværterne med at feje gade og skraldemændene med at tømme de tunge skraldebøtter, de legede røvere og soldater med drengene, ja undså sig end ikke for at hinke på eet ben sammen med de små piger. Og derfor blev postbudene så vellidte i byen at selv de mennesker der var slette nok til at gøre en kat fortræd umuligt kunne krumme et hår på et postbuds hoved. Derfor kan det undre at et af byens sidste postbude, et blidt og hjælpsomt ungt menneske, tillidsfuldt hilste på en ung bølle som han mødte på sin vej, for selvom han ikke kendte ham, anså han ham straks for et medmenneske. Et øjeblik lod det til at bøllen var fornærmet og ikke ville hilse igen, og postbudet skulle allerede til at gå bedrøvet videre, da slog bøllen ham kammeratligt, men noget hårdt, på den ene skulder. - Av, sagde postbudet. - Dav, sagde bøllen med et grin. – Gider du lige gå med ned i kælderen og hjælpe mig med at flytte en tung genstand? - Ja, gærne, smilede postbudet og slog beklagende hånden mod sin tynde brevtaske, jeg trænger også sommetider til at få noget tungt at bære. - Go ahead, apostel, sagde bøllen og nikkede mandigt mod den mørke kælderhals. Men mens han gik ned ad trappen efter postbudet, så han sit snit til at smøge begge sine skjorteærmer op, og da postbudet var kommet helt ned og vendte sig for at få at vide hvilken vej han skulle gå, stod bøllen med voldsomt knyttede næver og sammenbidt mund og brummede: - Så er det her med tasken! - Hvad for en taske? spurgte postbudet og så sig enfoldigt omkring, som om den omtalte taske var den omtalte tunge genstand der skulle flyttes. - Lad vær og spil dum over for mig her! Brevtasken! - Brevtasken? Jamen der er ingen penge i. - Penge, puh, det er sgu ikke penge vi mangler. Brevene eller livet! Postbudet skulle til at sige et par besindige ord, men pludselig fik han munden fuld af blod, bøllen havde slået hans næse løs. Det mishandlede menneske holdt krampagtigt fast om sin tynde taske og stammede, tudende som et barn: - Det er ikke dine breve – jeg siger det til politiet –

Mere fik han aldrig sagt. Bøllen strakte ham til jorden med et eneste slag og tømte brevtasken i en håndevending – da han så at den kun indeholdt et eneste brev, sagde han ”idiot” til postbudet, der ikke svarede, så sparkede han til ham, rettede på sin butterfly og slentrede derfra. To små drenge der legede luftalarm fandt postbudets lig og bragte det til politiet, der satte en omfattende undersøgelse i gang. Det måtte formodes at der i tasken havde været et særlig vigtigt brev som en hemmelig organisation ville have fingre i, og politiet forespurgte i alle livsvigtige institutioner om man der havde ventet et altafgørende brev forgæves. Overalt benægtede man det med høflige, men noget foragtende, smil for det var jo for længst gået af mode at afsende og modtage breve i større institutioner og politiet kunne, med støtte hos øvede psykiatere, fastslå at mordet på postbudet ikke skulle betragtes som et rovmord, men som et lystmord. Men det formåede langtfra at berolige offentligheden der jo var kommet til at nære særlig forkærlighed for postbude, den forlangte at myndighederne skulle gøre begravelsesdagen til officiel sørgedag, intet køretøj måtte køre hurtigere end et ligtog kunne følge med, og kirkegården var overfyldt af sortklædte mennesker der hørte præsten omtale postbudet som en herrens apostel og præke gribende over et ord fra af Moses bøger: ”og nu være du forbandet fra jorden”. Fra kirkegården gik de i samlet flok til politistationen og forlangte at politiet omgående skulle finde morderen. Da politiet ikke havde noget spor at gå efter, måtte det tage den alt afslørende løgnedetektor i brug og afhøre alle borgere i alfabetisk orden, og den hvis hjærte bankede voldsomt da han nægtede at have begået det frygtelige mord blev straks arresteret og fremstillet i dommervagten. Den mistænkte unge mand var meget mut, han stod med skæv mund og skulende øjne og tog ikke engang hænderne op af lommen da forhørsdommeren begyndte at forhøre, hvad der jo dog var hans bestilling: - Kender De noget til mordet på det røde postbud? - Næ. - Hvilken dato var det nu mordet blev begået? - Aner det ikke. - Tænk Dem nu godt om! Hvad tænkte De da de hørte om mordet? - Ikke noget. - Det var mærkeligt. Alle os andre har mordet gjort et så voldsomt indtryk på at vi aldrig nogensinde vil kunne glemme det. Hvordan vil De forklare at mordet kun lader Dem ganske kold? Fra salen lød mumlende beundring for forhørsdommerens skarpsindighed. Kun den anklagede slog med nakken og sagde ikke noget.

- Havde De noget udestående med postbudet? Bragte han Dem ikke Deres breve i rette tid – vi ved jo at postbudene har så meget andet at gøre. Den anklagende stod og bed grusomt sine læber i stykker: - Der er aldrig nogen der har skrevet et brev til mig. - Og så ville De forhindre at andre fik breve? - Næ. Det var ikke derfor. - De tilstår altså alligevel mordet på det røde postbud? - Ja, for Satan, råbte morderen, og under fyråb og blitzlys blev han ført ud og fængslet for fire uger. I den tid studerede de lærde jurister sagen i detaljer, men offentligheden var, trods sin mangel på juridisk uddannelse, langt rappere til at tage standpunkt: den der greb forstyrrende ind i sine medmenneskers privatliv, dels ved at myrde dem, dels ved at røve deres breve, kunne naturligvis ikke leve i et menneskeligt samfund, han måtte retfærdigt straffes med strengeste mentalundersøgelse og døden. Men beboerne af det døde postbuds distrikt måtte jo komme til at tænke over hvad det egentlig var for breve som var forsvundet på en så bestialsk måde. Husmødrene åbnede vinduerne for at tale sammen, og de enedes om at de alle i lang tid havde ventet højst vigtige breve, og at den eneste forklaring på at de ikke var indtruffet måtte være at bøllen havde bemægtiget sig dem alle. På privat initiativ blev der rettet forespørgsel til hver husstand om hvor mange breve man ikke havde modtaget, og skønt det naturligvis ikke kunne gøres op med overdreven nøjagtighed, kunne det snart fastslås at det drejede sig om i alt flere tusinde breve. Også i andre postdistrikter blev der foretaget lignende rundspørger, og det viste sig at man også der savnede ligefrem utallige breve. Unge piger der ikke havde fået brev fra deres udvandrede kærester, der dog havde lovet at skrive, fik pludselig forklaring: postbudene var gennem længere tid blevet udplyndret af bøllen! Ældre besindige borgere gav de unge piger ret, de indså med eet det fuldkommen urimelige i at de aldrig mere modtog breve da de dog i deres lykkelige ungdomstid havde fået brev næsten hver dag. Det hjalp kun lidt at førende atomfysikere udsendte bulletiner hvori de udtrykte deres syn på sagen: de egentlige årsager til brevskrivningens forfald måtte jo søges i at alle efterhånden havde deres egen hustelegraf og at der var blevet anlagt kabler under hele jorden hvorigennem alt kunne transporteres uden postvæsenets mellemkomst -- ingen gad længer høre på hvad videnskaben mente. Det kunne jo heller ikke bortforklares at der efter bøllens fængsling blev både afsendt og modtaget flere breve end før, så postbudene ikke mere fik tid til at støvsuge og hinke, men måtte tage gule cykler i brug, så de ikke mere kunne kaldes apostle. I retten blev morderen strengt opfordret til at bekende hvor han havde skjult de røvede breve. Den unge mand bedyrede at der i tasken kun havde været et eneste brev og det havde kun indeholdt et par biografbilletter som han havde revet i småstykker der straks

var blevet ført bort af den vilde vind. Anklageren kunne med en håndbevægelse bevise denne påstands usandsynlighed, og forsvareren opnåede intet ved at oplæse en erklæring fra meteorologisk institut om at det virkelig havde blæst voldsomt den dag da forbrydelsen blev begået. Da den stædige forbryder ikke ville gå til bekendelse, harmedes nævningerne og dømte ham til døden. Men der rejste sig en offentlig protest med denne dom, jo ikke fordi offentligheden nærede medlidenhed med morderen, men fordi det efter hans død ville være umuligt at opspore de breve der var af altafgørende betydning for så mange mennesker. Da måtte nævningerne indskrænke sig til at kræve god, gammel tortur genindført for en tid så det forhærdede menneske kunne drives til at gå til ærlig bekendelse. Og med alt folkets billigelse pinte myndighederne bøllen der trods sin hårdhed var ømfindtlig nok til at bekende alt, men da han dernæst blev skruet fri og skulle angive det sted hvor posten lå skjult, bandede han stygt på at det vidste han ikke. Så blev han skruet endnu fastere og skreg at han vilde bekende alt og han angav det ene sted efter det andet, ja gik til sidst så vidt at han forsikrede at der ikke var det sted i byen hvor der ikke var skjult breve. Og alle søgte overalt og inden fandt noget, og bøllen lo da man sagde ham det. Så måtte man jo fortsætte med så streng tortur at selv bødlerne måtte vende ryggen til pinebænken, og den radbrækkede forbryder måtte lade sin trods fare og bekende at han havde skjult brevene på havets våde bund. Men da man ville have hans krop til at røbe det nøjagtige sted, tav den, thi den var ikke mere levende, hvad der øgede bødlernes harme så de skærpede torturen for at skræmme den tilbage til livet. Men bøllen lod det trodsigt blive ved sin død. Da det rygtedes i byen, blev der så uroligt i gaderne at ingen turde forlade sit hus, kun postbudene cyklede rundt med klageskrivelser fra borgerne til myndighederne der ved at dræbe bøllen havde forhindret at de forsvundne breve nogensinde skulle komme for en dag. Men myndighederne var ikke tabt bag af en vogn, de lod postbudene træde indenfor og bød dem på kaffe med kager og cigarer og fik således lejlighed til nøje at stille dem det vigtige spørgsmål: om de nogensinde var blevet overfaldet og udplyndret af afdøde bølle. Da de alle svarede nej, kunne der næste dag udsendes en officiel erklæring om at ikke et eneste brev var forsvundet. Denne erklæring vakte borgernes harme, og for at demonstrere iførte de sig deres sorteste klæder og gik til den myrdede morders begravelse skønt det var foreskrevet at han skulle begraves i stilhed. Præsten der selv savnede mange breve talte voldsomt over Moses ord: ”hvo som ihjelslår Kain, på ham skal det hævnes syvfold”, og hans tilhørere brød ud i begejstret bifald så præsten måtte fortsætte med at læse op af apostlenes breve. Da var det blevet så sent at mørket begyndte at forvandle kirkegårdens træer til uhyggelige syner, men borgerne ville dog ikke gå før præsten havde citeret de berømte ord: ”i dag skal du være med mig i Paradiset”.

Styrkede og opløftede begav de sig på hjemvejen mens stjærnerne lyste, og de aftalte glade at de straks ville gå hjem og skrive alle de breve om som de havde skrevet i de sidste år, men som ikke var nået til deres bestemmelsessted. Næste dag stod alle vinduer åbne, menneskene hang ud af dem og så med lange øjne på postbudene der med tynde brevtasker daskende på ryggen i leg lod sig overfalde af hujende børn. n

DOBBELT TEMAKÆDE Vær særligt opmærksom på tekstuddrag med de fremhævede ord, og fortsæt så med opgaverne på næste side.

A N A LY S E M I K R O S K O B E T – T E M A

1) Sortér de fremhævede ord efter, om de har en negativ eller positiv betydning. Stil de ord, der kan danne en modsætning, op over for hinanden. Omskriv eventuelt ordene, så de bliver til begreber, fx vemodigt = vemod, smilte = glæde osv. Brug arbejdsarket, som bliver udleveret af jeres lærer. 2) Indsæt ordene i en dobbelt temakæde. Sammenfat temakæden i et overordnet tema eller i en konflikt mellem to overordnede temaer. Brug arbejdsarket, som bliver udleveret af jeres lærer.

SAMLENDE DEBAT OM “DE FORSVUNDNE BREVE” Fortæl en anden gruppe, hvad I mener, er det vigtigste – hvad er tekstens røde tråd? Det er ikke sikkert, at I ser ens på det, men det er heller ikke det væsentlige. Det vigtige er, at I kan forklare og vise hinanden, hvor i teksten, I ser, at fx ’uretfærdighed’ er tekstens tema (røde tråd). Argumentér for jeres synspunkter ved at uddybe følgende med afsæt i teksten: • Hvilke temakæder har I fundet i tekstuddragene? • Med udgangspunkt i temakæderne, hvilke overordnede temaer kan man så mene, der er i novellen?

FACEBOOK-PROFIL Se og læs rundt på Marie Keys officielle profil på Facebook. Arbejd derefter med nedenstående opgaver: • Udvælg de ord eller udtryk i kommentarerne, som du mener, har særlig betydning, fx fordi de går igen eller minder om hinanden. Indskriv dem i et mindmap.

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

Find profilen ved at skrive “Facebook” og “Marie Key” i Google

• Hvis der er en modsætning imellem nogle af ordene, så udfyld to mindmaps: et med de positive ord og et med de negative ord. • Sæt de ord sammen, som har forbindelser med hinanden, så de danner en temakæde, eller danner to temakæder, hvis der er tale om en modsætning. Hvis der er ord, I ikke kan få til at passe ind i temakæden, så slet dem fra listen. • Facebook-opdateringer består ikke kun af ord, men benytter også andre modaliteter. Undersøg og beskriv fx anderledes stavemåder, skrifttyper, indsatte symboler og billeder. Beskriv også personernes ansigtsudtryk (mimik), kropssprog, farver og billedernes komposition. Er der en rød tråd i disse modaliteter? Kan der laves en temakæde? • Overvej hvilken effekt billedernes motiv og stemning har på den eller de temakæder profilen udtrykker. Stemmer de overens med profilens røde tråd? • Sammenfat afslutningsvis temakæderne i et overordnet tema, eller – hvis der er tale om en modsætning – i en konflikt mellem to overordnede temaer. Beskriv kort, hvad temakæden eller -kæderne fortæller om temaet i den officielle Facebook-profil. • Hvis du selv har en Facebook-profil, så log ind og sammenlign med de opslag, du har på din væg. Adskiller de sig væsentligt fra temakæden/-kæderne og dermed fra temaerne i Marie Keys profil, eller er der ligheder? I så fald, hvilke? • Løs opgaven med Skoletube. Brug Skoletubes mindmap-værktøj, Mindmeister på www.skoletube.dk. • Se, hvordan du bruger Mindmeister www.laerit.dk.

OPSAMLING OG DEBAT AF FACEBOOK-PROFIL Sammenfat jeres noter og svar på spørgsmålene her. Del jeres viden med klassen. • Hvilke centrale temaer har I fundet i den udvalgte Facebook-profil? • Hvordan hang de forskellige modaliteter sammen i det udvalgte opslag? • Giv eksempler på, hvordan temakæder dannes på Facebook. • Er temaerne i Marie Keys profil typiske for Facebook? Hvorfor?

A N A LY S E M I K R O S K O B E T – T E M A

SAMMENLIGNENDE ANALYSE OG OPSAMLING AF “DE FORSVUNDNE BREVE” OG FACEBOOKPROFILEN I har nu arbejdet med temaer i to forskellige teksttyper: en litterær tekst og en profil på Facebook. Sammenlign de to teksters overordnede temaer og giv eksempler på teksternes temakæder. Det gør I ved at se nærmere på forskelle og ligheder i jeres analyseresultater. Saml til sidst op på dette på klassen: • Hvilke temaer var de overordnede i novellen? • Hvilke temaer var de overordnede i profilen på Facebook? • Har novellen ”De forsvundne breve” temaer til fælles med temaerne i profilen på Facebook? I så fald hvilke? • Er der tema-forskelle? Hvilke? • Hvilke ligheder og forskelle var der i måden, temakæderne opstod på? • Opdagede I ligheder eller forskelle imellem jeres egne eller kammeraters statusopdateringer og den udvalgte profils? Hvad fortæller det jer om Facebooks temaer?

Innovation – VALIS Det populære firma med sportstøj, VALIS, har indkaldt jeres gruppe til et møde, fordi de gerne vil have netop jeres bud på et nyt designprodukt til deres linje. De producerer i forvejen sportswear og ønsker nu at udvide med caps, stickers, nøglesnore, tegnebøger, kortholdere, tasker, og andre accessories. De er dog også åbne over for, at I giver jeres bud på beklædningsgenstande, som fx T-shirts, shorts osv. Grunden til, at de indkalder netop jer, er bl.a., fordi deres brand henvender sig til jeres aldersgruppe, og de regner med, at I har en sikker fornemmelse for, hvad der vil appellere til andre på jeres alder. De ønsker derfor at se et bud på, hvad der kan blive næste sæsons store hit inden for sportswear. De ønsker også, at dette bud skal tage udgangspunkt i en tematisk ramme, som I skal sætte og siden forklare dem om. Mød den tilbagelænede direktør fra VALIS

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

PRODUKTUDVIKLING Trin 1: Produktopgaven Kravene til jeres produkt er: 1) I skal finde på et tema, der harmonerer med, at firmaet VALIS er kendt for ungt og hipt sportstøj. 2) Det skal opbygges omkring én eller flere temakæder. Der skal både indgå tekst og billede/illustration i jeres produkt. 3) Jeres tema skal komme til udtryk i alle dele af produktet, hvilket vil sige, at I skal overveje, hvordan materiale, farver, form samt illustrationer og skrift påvirker produktets samlede tematiske indhold.

Er det smart med gråt?

Skal der være logo? ave-

Hvad med et m bælte?

Er det hipt m ed h eller la v talje? øj

Skal der lave en kasket? 43

Trin 2: Fagligt grundlag: Overblik over vores viden Inden I går i gang, skal I være sikre på, at jeres faglige grundlag for at løse opgaven er på plads. Hvad har I lært af jeres analyse om tema? Søg eventuelt mere viden hos jeres lærer, klassekammerater eller genlæs Teorifix om tema (se side 21).

Design: Idéen skal passe til firmaets profil

Trin 3: Idéudvikling af produktet 1) Nu skal I have tema og produkt til at gå op i en højere enhed. Start derfor med at lave en brainstorm i et mindmap, hvor I nedskriver alt, I kommer til at tænke på, når I hører ordene: ’sport’, ’ung’ og ’hip’. Se så, om I kan få ordene til at blive til begreber. I stedet for ’hårdt’ kan I fx skrive ’smerte’, og i stedet for ’modig’ kan I skrive ’mod’, osv. Sæt begreberne ind i en temakæde. 2) Lav nu en negativ brainstorm, hvor I skriver modsætningerne til jeres første brainstorm, fx ’fejhed’, hvis I havde skrevet ’mod’, og ’ensomhed’, hvis I havde skrevet ’fællesskab’. 3) Saml jeres modsætningspar i en dobbelt temakæde. 4) Se på temakæden og beslut jer for, om I vil arbejde med en enkelt temakæde eller en dobbelt temakæde i jeres produkt for VALIS. Brainstorm jer frem til den type produkt, I vil præsentere. Skal det være stickers, en cap, en T-shirt med print, en app eller noget helt femte? Når I har besluttet jer for et produkt, skal I beskrive det i stikordsform sammen med den eller de temakæder, der skal danne udgangspunkt for designets samlede udtryk. Løs opgaven med Skoletube Når I skal lave mindmap, kan I bruge Mindmeister på Skoletube, www.skoletube.dk Det er et online mindmap-værktøj, der gør gruppearbejdet nemmere – uanset om I sidder det samme sted eller arbejder forskellige steder fra. Trin 4: Idéudvikling af formidlingen Brug formidlingsguiden. (Se side 19 i arbejdet med formidlingsdelen, og vælg jeres formidlingsstrategi ved at overveje følgende): 1) Hvordan vil I præsentere jeres viden om tema på en interessant måde? Det kan være, at I vil lave en hjemmeside, en blog, en Prezi, en PowerPoint, en lille stopmotion-film eller noget helt andet, der giver jer mulighed for både at præsentere jeres design og formidle den viden om tema, der ligger bag jeres valg. Husk, at I skal have jeres produkt og pointer til at passe til, at I er ved at sælge en designidé til et ungt og moderne firma. Modtagerne er her jeres klassekammerater og lærer, der er repræsentanter for fir-

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

maet VALIS, og som I ikke kan forvente ved noget teoretisk om tema som sådan – det er jeres opgave at forklare dem det. 2) Bestem jer også for, hvilken appelform I vil bruge i jeres præsentation: logos, patos eller etos (se side 15)?

PowToon

Skoletube kan bruges til at lave mange forskellige præsentationer – prøv fx at kigge på værktøjet PowToon, der kombinerer den traditionelle præsentation, I kender fra fx PowerPoint, med dele fra video og animationsfilm. PowToon kan bruges til at lave en anderledes præsentation, og det er nemt at dele jeres produktion med andre. Trin 5: Organisering og produktion Overvej, hvem der skal og kan stå for arbejdsopgaverne. Det kan være én af jer er særligt dygtig til det tekniske, mens en anden er skrap til at få vilde idéer, en tredje elsker at optræde og kommunikere, mens en fjerde er en mester til at holde rede på pointerne fra tema-afsnittet og til at formidle dem videre. Lav en plan for, hvem der gør hvad i produktionen af jeres design og formidlingen af den. Når I har besluttet jer, indskriver I jeres aftale i arbejdsplanen. Med udgangspunkt i produktkravene, arbejdsplanen og noterne fra jeres udvælgelsesfase påbegyndes nu produktfremstillingen. Udfyld arbejdsplanen, som udleveres af jeres lærer. Produktpræsentation hos VALIS I har arbejdet innovativt og kreativt med at udvikle produkter, og nu skal I præsentere jeres idéer og eventuelle produkter. Repræsentanterne fra VALIS er jeres lærer og klassekammerater, og det er derfor dem, I skal sælge jeres produktidé til. Fremlæg jeres præsentationer efter tur. Repræsentanterne fra VALIS forholder sig efterfølgende til præsentationerne, idet de udfylder evalueringsskemaet og giver stjerner fra et til fem.

GIV STJERNER TIL PRODUKTET, IDÉEN, FORMIDLINGEN Udfyld evalueringsskemaet VALIS, som du får af din lærer. Vurder produktet og følg evalueringsprocessen med tildeling af stjerner som beskrevet side 18.

I N N O VAT I O N – VA L I S

OPSAMLING PÅ LÆRINGSSPØRGSMÅL I TEMALABORATORIET Nu skal du følge op på, om du nåede læringsmålene i Temalaboratoriet. Tal med din sidekammerat om, hvilke du nu mestrer, hvilke du næsten har styr på, og hvilke du endnu ikke er i mål med. Læs nedenstående og se, om du kan krydse det hele af.

Teori og analyse

Produktion og formidling

• Du kan nærlæse en tekst og forstå den ved at se på de enkelte ord og udtryks betydning. • Du kan bruge din viden om tema til at fortolke og forstå teksten. • Du kan afgøre, om en tekst har et eller flere temaer. • Du kan sige, hvad tekstens røde tråd er. • Du kan bruge din analyse til at argumentere for din fortolkning af teksten. Du kan samarbejde med andre, når du skal fremstille et multimodalt produkt. • Du ved, hvilke roller, faser og evner det kræver at arbejde med produktfremstilling. • Du kan være med til at få en idé og lægge en plan for, hvordan den føres ud i livet. • Du ved, hvordan du skal fortælle om dit produkt og videregive din viden, så du får sagt det, du gerne vil. • Du kan sætte ord på, hvad du vil gøre anderledes eller bedre i kommende forløb af denne slags.

DET FIK JEG LÆRT Saml de erfaringer, du har gjort dig i arbejdet med tema og produktfremstilling ud fra de tre nedenstående overskrifter – skriv overskrifterne i noten, og beskriv så dine erfaringer. ✔ Det ved jeg nu om tema. ✔ Det vil jeg huske, næste gang jeg arbejder med produktudvikling. ✔ Det vil jeg huske, næste gang jeg arbejder med formidling.

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

FORLØBS

LABORATORIET Velkommen i dette vigtige laboratorie, hvor I skal kigge på teksters strukturer og arbejde med fortællingers mange måder at blive bygget op på.

Teksters opbygning

Først vil I blive præsenteret for noget teori omkring teksters opbygning. Derefter vil I selv skulle i gang med at analysere nogle tekster ud fra teorien. I vil også blive stillet en opgave af medieproduktionsselskabet Grand Danois, der vil bede jer om at udtænke en idé til et nyt realityshow. Her skal jeres særlige fokus være opbygningen og de valg I vil tage, når I ’bygger’ jeres fortælling.

I dette laboratorie skal I lære to tekstmodeller at kende: • I skal bruge kontraktmodellen og aktantmodellen til at vise fortællingers opbygning • I skal analysere opbygningen af fortællinger i to tekster: et folkeeventyr og et afsnit af et realityshow • I skal bruge jeres viden om fortællingers opbygning, når I udvikler en idé til et nyt realityshow • I skal formidle jeres viden om fortællingers opbygning • I skal vurdere, hvad I selv har lært i forløbslaboratoriet.

Drømme, eventyr og fortællinger Når vi reagerer på reklamer og andre tekster ubevidst, handler det om, at vi forstår dem uvilkårligt, instinktivt med den del

I N T R O D U K T I O N – F O R L Ø B S L A B O R AT O R I E T

Vi forstår ofte temaet i reklamer på et splitsekund. Hjernen aflæser billeder hurtigt og instinktivt. Vi skal få lyst til at købe et produkt for at få følelsen, som reklamen lover. Denne reklame lover oplevelsen af frihed, venskab, skønhed – udover at en Coca-Cola slukker tørsten! Reklame fra 2016.

af bevidstheden, som omhandler vores drømme og følelser, som fornuftsmæssigt ikke er helt lette at forklare. Selv vores drømme indeholder små fortællinger. Når vi går i gang med at analysere tekster, går vi over til at forholde os til dem på en bevidst måde. Vi skiller teksten ad i mindre dele og prøver at se, hvad enkeltdelene peger hen imod. Folkeeventyr og drømme ligner hinanden meget, idet de har handlende figurer og handlingsforløb, der på en symbolsk måde fortæller om en udvikling. Det vil vi blive klogere på i dette kapitel.

HVAD VED I ALLEREDE OM FORTÆLLINGERS OPBYGNING? Tal sammen i grupper, og skriv noter: Hvad ved I allerede om fortællinger og deres opbygning? Hvornår har I arbejdet med fortællinger og deres opbygning, og hvad kan I huske om fortællinger og deres opbygning? Hvad synes I, er de bedste eksempler på, hvad en fortælling er?

3 F O R L Ø B S L A B O R AT O R I E T

Teorifix – forløb Fortællingers opbygning handler om deres indre sammenhæng og forløb. Fortællingers opbygning er det usynlige skelet, som tekster er bygget op omkring. Det usynlige skelet kan vi få frem i teksterne ved at analysere dem ud fra narrative modeller. I dette laboratorie skal vi se nærmere på to narrative modeller: kontraktmodellen og aktantmodellen. Narrare kommer fra latin og betyder at fortælle, og nu skal vi se nærmere på det, som er kernen i fortællinger: fortællingers narrative projekt.

DET NARRATIVE PROJEKT

Det usynlige skelet

Reklamer knytter ofte historier til deres varemærke

Alle fortællinger er bygget op omkring en meget enkel struktur: en hovedperson, som vil noget, altså har et projekt eller et problem, som denne gerne vil have løst. Det narrative projekt i tekster er med til at skabe mening. Det er den mekanisme, storytelling gør brug af fx i reklamer, hvor man skaber mening ved at knytte produkter til små historier. Fortællinger skaber mening ved at knytte en person til et projekt, men vi kan ikke altid se tekstens narrative projekt direkte i teksten. Det ligger ofte inde i teksten som et underforstået indhold. Vi forstår for det meste meningen alligevel, men uden at vide det. EKSEMPEL PÅ AT EN TING ER EN HOVEDPERSONEN Eventyr: ”Grantræet” En hovedperson behøver ikke at være en rigtig person, men kan være et dyr eller en ting. H.C. Andersen har for eksempel skrevet et eventyr om et overset grantræ, som står og drømmer i skoven, og hvis største ønske er at vokse sig stort og smukt og stå som et juletræ med lys og pynt.

Fortællingens grundlæggende struktur → en hovedperson med et projekt eller et problem. Fortællingens narrative projekt → fortællingens projekt eller problem.

Vi skal nu kigge på en række reklamer med Rexona, og hvordan Rexona knytter historier til deres brand (varemærke).

TEORIFIX – FORLØB

Rexonareklame fra 1957. Det narrative projekt i reklamen fra 1950’erne er problemet med kroppens dufte, der kan true ethvert ægteskab. Ved at dufte godt kan man holde på sin mand og sit ægteskab.

Rexona-reklame fra 1971. Det narrative projekt i 1970’ernes reklame er at være del af den nye tid med nøgenbadning og frihed og et større fælleskab. Ingen ønsker at stå udenfor, og Rexona-sæben er nøglen til fællesskabet. s

e skum r e n n ø Sk Friskere far v

Ekstra deodorant

Oplev den ny tids Rexona på din krop 50

A N A LY S E , T E O R I O G I N N O VAT I O N

Rexona Globalt varemærke eller brand, der er opbygget gennem årtier. Blev grundlagt i 1908 af en apoteker i Australien, der lavede medicinske salver, barberskrabere og sæber. I 1960’erne lancerede firmaet Rexona-deodoranten, som i 20 år blev solgt under sloganet: ”Altid plads til en til, der bruger Rexona”.

EKSEMPEL PÅ FORTÆLLINGENS PROJEKT Reklame: Rexona I reklamen fra 1957 er det meget tydeligt, at der knyttes en historie, dvs. et projekt; et problem og en løsning, til produktet, hvor hovedpersonen meget nemt kan få et kærlighedsproblem, hvis hun ikke får styr på sine kropslige lugte. Hendes løsning er simpelt og konkret: en sæbe fra Rexona. Vi finder fortællinger i alle typer af tekster: eventyr, noveller, romaner, film, tv-serier, sangtekster, reklamer, politiske taler og personlige historier.

REKLAME MED REXONA Betragt reklamen for Rexona-deodoranter fra 2002. Tal om, hvem hovedpersonen er, og hvad det narrative projekt er. Hvad vil personen opnå? Ligner reklamen de tidligere Rexona-reklamer?

Mindre sved, mindre lugt

Sætt når du er ind ha brug f r mest or det Rexonareklame fra 2002.

What ever sweat makes you – Rexona u won’t let yo down 51

I N N O VAT I O N O G P R O D U K T I O N

Julie Bjerregaard Püschl Helle Munkholm Davidsen

tema • forløb • fortæller • personk

• gen k i t s arakteri

re • sprog • sti l • vir kemid ler

Analyse

Innovation

Teori

ng • nyskabelse • produkter i proj l k i v ud ekter • kreativitet • ide TEXTLABORATORIET HENVENDER SIG TIL ELEVER I UDSKOLINGEN OG SKAL BRUGES I FAGET DANSK

Af Julie Bjerregaard Püschl og Helle Munkholm Davidsen Med illustrationer af Miwer DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG