Uddrag fra "Textlaboratoriet. Lærervejledning"

er n o s Formidling r e P Forløb Innovation Temaer

LÆRERVEJLEDNING

Textlaboratoriet er et arbejdsunivers, der beskæftiger sig med tekstanalyse i bred forstand.

Eleverne skal arbejde med en række klassiske tekstanalytiske greb, som de bruger til at analysere meget forskellige tekster, herunder musikvideoer, digte, malerier, reklamer med flere. Elevbogen består af teori, eksempler og opgaver, og i denne lærervejledning er der støttende kopiark, som gør de tekstanalytiske begreber konkrete og anvendelige. Der er desuden multiple choice-tests til hvert kapitel, som tester, om eleverne fik lært, det de skulle.

Eleverne skal også arbejde med innovation. De skal skabe kreative tekster ud fra opgaver, som bliver stillet af forskellige virksomheder. Deres udgangspunkt for opgaverne er den viden, de tilegner sig inden for tekstanalyse om: tema, personkarakteristik, forløb, sprog, fortæller og synsvinkel. De får også redskaber til at arbejde med kommunikation og formidling.

I lærervejledningen belyses den faglige baggrund og motivet for Textlaboratoriet. Lærervejledningen har også to-do-lister over hvert kapitel, der anskueliggør undervisningens forløb samt opmærksomhedspunkter forud for undervisningen samt mål for hvert kapitel.

Julie Bjerregaard Püschl og Helle Munkholm Davidsen

n o i t a k i n u m Kom Entreprenørskab Sprog Fortæl ler

TEXT O R B ATO RIET A L

L Æ R E R V E J L E D N I N G

Af Julie Bjerregaard Püschl og Helle Munkholm Davidsen DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Textlaboratoriet_lærervejl.indd 1

13/10/16 16:01

L Æ R E R V E J L E D N I N G

Af Julie Bjerregaard Püschl og Helle Munkholm Davidsen

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

INDHOLD PRÆSENTATION AF BOGEN Textlaboratoriets fokuspunkter 6 Collage med Textlaboratoriets mange tekster 8

TEORETISK INDFØRING Didaktisk grundlag 10 Faglig baggrund 16

DIGITALT MATERIALE Smartphone og pc 23 Mål og indledning 24

KAPITEL-FOR-KAPITEL-VEJLEDNING 1. Kommunikation og formidling 32 2. Temalaboratoriet 36 3. Forløbslaboratoriet 40 4. Personlaboratoriet 46 5. Sproglaboratoriet 52 6. Fortællerlaboratoriet 58

LØSNINGER Svar til multiple choice 63

KOPIERINGSMATERIALE Indholdsoversigt over arbejdsark 67

5

1 · T E M A L A B O R AT O R I E T

n o i t a k i n u m Kom

ab k s r ø n e r p e r t n E

Sprog

Personer Fortæll

er

Innov

ation

Forløb

Temaer

Formidling

TEXTLABORATORIETS FOKUSPUNKTER TEXTLABORATORIET ER ET arbejdsunivers, der beskæftiger sig med tekstanalyse i bred forstand. Det tager afsæt i klassiske tekstanalytiske greb, som bliver anvendt på meget forskellige tekster.

Eleverne lærer at arbejde med: Temaer – de skal arbejde med temakæder og dobbelte temakæder Forløb – de skal arbejde med aktantmodellen og kontraktmodellen Personer – de skal arbejde med personkarakteristik, og hvordan personer opbygges i fiktive fortællinger Sprog – de skal lære at påvise forskellige virkemidler som billedsprog, sproglige valg, genre og meget andet Fortæller – de skal lære at arbejde med forskellige fortæller- og synsvinkler De vil skulle løse en række analyseopgaver for at få begreberne på plads.

Eleverne skal også arbejde med innovation. Her skal de løse en række kreative opgaver. Deres udgangspunkt for opgaverne er den viden, de tilegner sig inden for tekstanalyse. De får her værktøjer til at skabe personer, lave forløb og handling, forstå hvordan man arbejder med genre og have overvejelser omkring, hvordan de præsenterer deres produkt.

De får opgaver af et firma med sportstøj, som skal have et nyt tema for deres kollektion. De får andre opgaver af et forlag, som arbejder med SMS-noveller. For et mejeri får de til opgave at nyudvikle deres mælkeemballage med prosatekster om mælk, og for et produktionsselskab skal de lave et pitch til et realityshow. Endelig skal de også skabe en karakter til et computerspil.

Her tilegner de sig følgende kompetencer: Formidling – de skal overveje, hvilken form de giver deres produkt, og hvordan det markedsføres Kommunikation – de skal overveje, hvem der er deres målgruppe, og hvilken stil de skal give deres produkt Innovation – de skal arbejde med ide- og produktudvikling og vil få øje for konkrete resultater Entreprenørskab – de skal lære at søsætte projekter og arbejde med at være virksomme

7

T E X T L A B O R AT O R I E T S F O K U S P U N K T E R

Mere fik han aldrig sagt. Bøllen strakte ham til jorden med et eneste slag og tømte brevtasken i en håndevending – da han så at den kun indeholdt et eneste brev, sagde han ”idiot” til postbudet, der ikke svarede, så sparkede han til ham, rettede på sin butterfly og slentrede derfra.

To små drenge der legede luftalarm fandt postbudets lig og bragte det til politiet, der satte en omfattende undersøgelse i gang. Det måtte formodes at der i tasken havde været et særlig vigtigt brev som en hemmelig organisation ville have fingre i, og politiet forespurgte i alle livsvigtige institutioner om man der havde ventet et altafgørende brev forgæves. Overalt benægtede man det med høflige, men noget foragtende, smil for det var jo for længst gået af mode at afsende og modtage breve i større institutioner og politiet kunne, med støtte hos øvede psykiatere, fastslå at mordet på postbudet ikke skulle betragtes som et rovmord, men som et lystmord. Men det formåede langtfra at berolige offentligheden der jo var kommet til at nære særlig forkærlighed for postbude, den forlangte at myndighederne skulle gøre begravelsesdagen til officiel sørgedag, intet køretøj måtte køre hurtigere end et ligtog kunne følge med, og kirkegården var overfyldt af sortklædte mennesker der hørte præsten omtale postbudet som en herrens apostel og præke gribende over et ord fra af Moses bøger: ”og nu være du forbandet fra jorden”.

Fra kirkegården gik de i samlet flok til politistationen og forlangte at politiet omgående skulle finde morderen. Da politiet ikke havde noget spor at gå efter, måtte det tage den alt afslørende løgnedetektor i brug og afhøre alle borgere i alfabetisk orden, og den hvis hjærte bankede voldsomt da han nægtede at have begået det frygtelige mord blev straks arresteret og fremstillet i dommervagten.

Den mistænkte unge mand var meget mut, han stod med skæv mund og skulende øjne og tog ikke engang hænderne op af lommen da forhørsdommeren begyndte at forhøre, hvad der jo dog var hans bestilling: - Kender De noget til mordet på det røde postbud?

- Næ.

- Hvilken dato var det nu mordet blev begået?

- Aner det ikke.

- Tænk Dem nu godt om! Hvad tænkte De da de hørte om mordet?

- Ikke noget.

- Det var mærkeligt. Alle os andre har mordet gjort et så voldsomt indtryk på at vi aldrig nogensinde vil kunne glemme det. Hvordan vil De forklare at mordet kun lader Dem ganske kold?

Fra salen lød mumlende beundring for forhørsdommerens skarpsindighed. Kun den anklagede slog med nakken og sagde ikke noget.

_9.ombr.indd 36

I mine øjne af Rasm

Guderne skal vide, vi har kaldt h Med et temperament som dit og Jeg går mod mit barndomshjem, Engang var det hele verden, plu

Og selvom vi har skændtes og sk Dumme ting har bragt os langt f Og vi kan blive ved med at kæm Men ved du inderst inde at

Hey, du kan se dybt i mine øjne, Du kan se, at jeg altid står lige h Mennesker kommer og går, men Jeg vil elske dig for evigt og hvis

Ja så ved du-uh, ja så ved du-uh Så ved du det i hvert fald nu Ja så ved du-uh, ja så ved du-uh Så ved du det i hvert fald nu, uh

30/09/16 23:20

Textlaboratoriet_9.ombr.indd 142

EKSEMPEL PÅ PERSONENS SPROG Sangtekst: ”Gi’ mig Danmark tilbage” Se de første par strofer i sangen som eksempel på, hvordan en person kan beskrives gennem sproget. Se også musikvideoen på YouTube.

Natasja: ”Gi’ mig Danmark tilbage”

Jeg freaking fucking savner dig



Gi’ mig Danmark tilbage Ey Danmark, hvad sker der for dig?

Jeg savner dig, jeg vil ha’ dig tilbage, ligesom i de gamle dage hvor en spa’e var en s... YO! Jeg vil ha’ dig tilbage, ligesom i de gamle dage hvor en fri fugl var fri, og hvor man mente hvad man sae’.

Ey Danmark, jeg savner dig.

Jeg freaking fucking savner dig.

Du skræmmer mig, jeg vil ha dig tilbage, for jeg græmmer mig.



Når jeg har jer

p ked u c u f t l He på sne

Mit pladeselskab vil ikk lade mig æde Og politiet forbyder mig at skubbe min slæde Så jeg snakker hverken med dem eller ugeblade For fuckboys kender ikk til privatfred Og jeg gør mig dårlig som popstjerne Jeg er utilpas som knyttede næver i håndjern Men jeg’ ikk født noget nyt sted siden sidst Indbegrebet af det så behøver ikk at sige det b*tch

Jeg kan se det ske, det’ ak det’ ve.

Det’ Satan og han lægger kræfterne i, Det’ nat over dag. Det’ bæ over ble.

Det’ død over liv. Det’ træl over fri Det’ kød på kniv. Det’ råb, det’ skrig.

Det ligner en krig, og det’ spild af politi.

Af L.O.C Det’ dødeligt gift i min urtete, Og det’ noget de kan li’ i det danske parti, Helt fucked up på sne …

Woow, sagde jeg det?”

D

RØVERB

er var engang en møller, som h syntes han, det kunne være passen en ordentlig frier, siger jeg ja.” Ikke være meget rig og fornem, og friede ikke rigtig glad ved det, for hun ho Hun var næsten bange for ham, og gang hun så på ham. En dag sagde drig besøgt mig.” ”Jeg ved ikke, hv mørke skov,” sagde han. Hun kom gommen sagde: ”Næste søndag ska skal fare vild, skal jeg strø aske på hun pludselig så angst, hun vidste på at finde vej hjem igen, fyldte hu ven var der strøet aske, den rettede ærter til højre og venstre. Hun gik allermørkest, fandt hun langt om læ ud, og da hun skælvende gik derind men pludselig hørte hun en stemm en røverhule kom.”

Pigen så sig om og fik øje på en råbte den til hende: ”Du unge brud, vend om, vend o Pigen gik fra den ene stue til den a menneske. Til sidst gik hun ned i k kede med hovedet. ”Kan I ikke sige Textlaboratoriet_9.om pigen. ”Stakkels barn,” svarede den ikke, at den brudgom, der venter d vand over ilden, og i den skal du ko denhed med dig, var det ude med d Hun skjulte nu pigen bag et stor

PLASTIKBLOMST

Af Yahya Hassan

I DEN LEJLIGHED JEG BRÆNDTE NED SPISTE VI ALTID PÅ GULVET FAR SOV PÅ EN MADRAS I STUEN DE AF MINE SØSKENDE SOM VAR FØDT VAR FORDELT RUNDT I LEJLIGHEDEN EN VED COMPUTEREN EN KRAVLEDE PÅ GULVET OG EN HOS MOR I KØKKENET HVIS DU BLIVER VED MED AT IRRITERE DINE SØSKENDE BRÆNDER JEG DIG SAGDE MOR OG HOLDT FARS LIGHTER OP MEN DA HUN LAGDE DEN FRA SIG KOM JEG HENDE I FORKØBET JEG TOG LIGHTEREN I LOMMEN GIK MINE SKYLDIGE SKRIDT SATTE MIG IBang HJØRNET MELLEM RADIATOREN OG SOFAEN Af Herman LOD FLAMMEN SNAVE PLASTIKSTILKEN JEG SAD DER TIL JEG IKKE KUNNE SIDDE DER MERE Det blev læst op en Søndag efter Gudstjenesten, af Sognefogdens Søn, ved Stævningsstenen GIK LIDT VÆK OG KIGGEDE FØRST PÅ FLAMMERNE udenfor Kirken: at Frøken Irene Holm, Danserinde fra det kongelige Theater, denFAR første SÅ PÅ TÆNKTE DET VAR BEDST AT LADE HAM SOVE November i Kroen vilde aabne sine Kursus i Holdning, Dans og Bevægelse,OG saavel for Børn MEN SÅ KOM MOR SKRIGENDE IND som for Viderekomne, Damer og Herrer - saafremt et tilstrækkeligt Antal Deltagere tegneOG FAR VÅGNEDE LANGT FØR BØNNEN SKULLE BEDES des. Prisen fem Kroner for hvert Barn, for Søskende Moderation.

OG FLAMMERNE TOG FAT Der tegnedes syv Deltagere. Jens Larsens stillede de tre ”paa Moderation”.

OG FAR KRAVLEDE OP AD TRAPPERNE I UNDERBUKSER Frøken Irene Holm ansaa det for tilstrækkeligt. Hun kom en Aften sidstBEHÅRET i OktoberSOM og EN GORILLA ADVAREDE HAN ALLE TAMILERNE I OPGANGEN stod af i Kroen med sin Bagage, en gammel Champagnekurv, der var bundet sammen med VI GIK NED I KÆLDEREN OG VENTEDE PÅ BRANDVÆSENET et Reb. DET ENESTE VI FIK MED OVER I DEN NYE OPGANG Hun var lille, tyndslidt med et firtiaarigt Lillepigeansigt under en Skindbaret, ogSORTE gamle FJERNSYN VI HAVDE ET PAR ÅR ENDNU VAR DET BAGSIDEN VAR Lommetørklæder bundet om Haandledene mod Gigt. Hun udtalte alle Konsonanterne og SMELTET OG DEN TIDLIGSTE BARNDOMS MINDER VAR BRÆNDT sagde: Tak - aa Tak - jeg kan jo selv, til hver Haandsrækning og saá hjælpeløs ud.

JEG FORDELTE EN MASSE AVISER Hun vilde kun nyde en Kop The og krøb saa i Seng i Lillekammeret bag TIL Storstuen, tæn-AF GULVET VAR DÆKKET DET MESTE BETRAGETDE ALLE DE ORD OG BILLEDER derklaprende af Angst for Spøgelser.

MADEN BLEV BRAGT IND Næste Dag kom hun til Syne med Lokkehoved og stram Figurkaabe medTIL Skindkant, HVIS FAR FIK ØJE PÅ ORD SOM SEX ELLER PIK der bar Mærker af Tidens Tand. Hun skulde besøge de ærede Forældre. Hun turde maaske ELLER ET BILLEDE AF EN LETPÅKLÆDT SKANDINAV spørge lidt om Vejen. Madam Henriksen gik ud i Gangdøren og pegede paa DER Gaardene udAPPELLEREDE TIL EN VANTRO REV HAN DET AF ELLER VENDTE AVISEN OM over Marken. Frøken Holm nejede ad de tre Trappetrin af Taknemmelighed.

MEN NYTÅRSAFTEN SPISTE VI RUNDT OM ET BORD - Skrog, sagde Madam Henriksen. Hun blev staaende i Gangdøren og saá efter Frøken DER VAR KETCHUP OG COLA OG KNIVE OG GAFLER Holm, som gik ned mod Jens Larsens oppe paa Diget - for at skaane sit Fodtøj.

Frøken HAN GAV ET PAR FLADE HVIS STEMNINGEN BLEV FOR GOD Holm var ”chausseret” i Gedeskind og Strømper med Ret og Vrang.

ELLERS SPISTE VI SÅ CIVILISERET

Irene Holm

EKSEMPEL PÅ DOBBELT TEMAKÆDE Digt: ”Angst” Prøv at læse Emil Aarestrups digt fra 1838, og se på den dobbelte temakæde digtet skaber.

Angst

Hold fastere omkring mig Med dine runde Arme; Hold fast, imens dit Hjerte havde en smuk datter. Da hun var blevet voksen, Da hun nu havde – besøgt Forældrene – Jens Larsens gav ni Kroner for sine tre - søgte nde at få hende gift og tænkte: ”Hvis der kommer Frøken Holm om Lejlighed. Hun fik et lille hvidkalket Kammer hos Smedens med Udsigt Endnu har Blod og Varme.

BRUDGOMMEN

e længe efter kom der en mand, som lod til at over den flade Mark. Møblementet var en Kommode og Sengen og en Stol. Mellem Kommoe til datteren. Mølleren sagde ja, men pigen var den og Vinduet fik Champagnekurven sit Sted i Krogen. oldt ikke af ham, som man skal holde af sin mand.

Dér flyttede Frøken Holm ind. Formiddagen gik med mange Processer med Krøllepinde g kunne ikke forstå, hvorfor hun blev urolig, hver og kold The og varme Grifler. Naar Krøllehovedet var i Orden, ryddede hun op, og om Eftere han til hende: ”Du er min brud, og har dog almiddagen hæklede hun. Hun sad paa sin Champagnekurv i Krogen og stjal det sidste Lys. vor dit hus er,” svarede hun. ”Det ligger ude i den Textlaboratoriet_9.ombr.indd 116 med udflugter og søgte at blive fri, men brudSmedemadammen kom ind og satte sig paa Træstolen og snakkede. Frøken Holm hørte til al du komme ud og besøge mig, og for at du ikke smilende og med graciøse Nik med det lokkede Hoved. å vejen. Da pigen skulle af sted om søndagen, blev Madammen spandt Historien ud en Timestid i Mørkningen, til Nadveren skulde paa ikke selv hvorfor. For at hun kunne være sikker Bordet Frøken Holm vidste sjældent, hvad hun havde fortalt. Udenfor Dans og Positioner un lommerne med ærter. Ved indgangen til skoog saa Regnskabet for Brødet - et langsommeligt, evigt Regnskab - havde denne Verdens e hun sig efter, og ved hvert skridt kastede hun P Lind Atil ST I C S Holms O L E Bevidsthed.

N Ting lidt svært ved at bryde Frøken Stille blev hun siddende med hele dagen, og dybt inde i skoven, hvor der var Gaderne er fyldt med blinde børn. ænge et lille hus. Det så skummelt og uhyggeligt Det blæser koldt gennem byens tomme kranium. d, traf hun ikke et menneske. Der var dødsstille, Ting falder ned fra himlen: radioer, pilleglas, aviser, sæbe og splintret glas. me råbe: ”Du unge brud, vend om, vend om,du til

Om lidt, saa er vi skilt ad, Som Bærrene paa Hækken; Om lidt, er vi forsvundne, Som Boblerne i Bækken.

Rundt om byen ligger skoven og gærer af gift og medicin.

fugl, der hang i et bur på væggen. Endnu engang Mellem to tårne går en ung mand på en udspændt line.

Ind over de bedøvede huse

Positivt

om,du til en røverhule kom.” trækker store mågeflokke ud mod det golde, lunkne hav. anden gennem hele huset uden at finde et eneste Plasticsolen gløder som et betændt øje kælderen, og der sad en ældgammel kone og rokstråler af jod blinder indbyggerne.

Dybt i coma sover asfalten e mig, om det er her, min brudgom bor?” spurgte mbr.indd 86 dækket af blå sne: n gamle, ”du er kommet til et røverhus. Du ved 9 1 · afT TV-ruderne.

E M A L A B O R AT O R I E T Belyst Denne tidlige aftens musik dig, er døden. Jeg har måttet sætte en stor kedel består af støj fra døende maskiner. oges og bagefter ædes. Hvis jeg ikke havde medliNylonvinden blæser koldt dig.” og dækker de levendes hud med et tyndt lag smerte. rt kar, hvor man ikke kunne se hende. ”Sid stille

Livet Det levende Blodet, der pulserer i kroppen Nuet

Negativt Døden Det at ting forgår Det at hjertet holder op med at slå Det endelige

30/09/16 23:20

30/09/16 23:21

DIDAKTISK GRUNDLAG DE FØLGENDE TEKSTER udfolder vores motivation for at lave Textlaboratoriet, og de uddyber det didaktiske og faglige grundlag.

I Textlaboratoriet udfoldes en innovativ didatik i en række litteraturdidaktiske undervisningsforløb, hvor litteraturanalysen omsættes i skabelsen af nye multimodale tekstformer. Vi har fokus på produktionen af multimodale tekster, fordi det er en grundlæggende del af de unges hverdag at kommunikere i multimodale tekster. Den multimodale virkelighed stiller desuden en række nye spørgsmål til danskfaget om de multimodale teksters virkemidler og kommunikation, som netop litteraturanalysens faglige indhold kan danne grundlaget for.

Tidligere er litteraturanalyse blevet benævnt tekstanalyse, netop fordi den kan bruges til andre tekster. Ud fra en semiotisk forståelse af en tekst kan ethvert fænomen, der skaber mening, kaldes en tekst. I den optik er billeder, reklamer, film, fodboldspil og kulturer blevet beskrevet som tekster. Man læser et fodboldspil. Tour de France fortæller en historie. Kulturen kan afkodes osv. Det er på denne semiotiske baggrund, at litteraturanalyse bruges på multimodale tekster. Det sker både ved at sammenligne analysen af litterære tekster og multimodale tekster, og det sker i produktionen af nye multimodale tekster.

I arbejdet med produktionen af nye multimodale tekster vil der desuden være et særligt fokus på at arbejde bevidst med kommunikation og formidling.

Målene med bogen er at forbinde undervisningen i tekstanalyse med elevernes virkelighed i det 21. århundredes globale videnssamfund og med elevernes innovative tekstkompetencer og derved gøre litteraturanalysen meningsfuld og anvendelig for eleverne.

Elevbogen har fokus på: • Tekstanalyse • Innovativ tekstproduktion I de følgende afsnit beskrives det didaktiske grundlag for bogen. Begrundelserne for bogen udfoldes i forhold til elevernes motivation og kompetencer, i forhold til mål for undervisningen, lærerens rolle og didaktisk design.

11

DIDAGTISK GRUNDLAG

Undervisningen skal være vedkommende Der er generelt et øget fokus på, at man skal lave vedkommende undervisning i udskolingen, som engagerer eleverne. Vores undervisningsforløb er eksempler på, hvordan man som lærer kan gøre undervisningen vedkommende.

De elever, der vokser op i en globaliseret virkelighed, er elever med masser af potentiale for at være aktive medspillere i undervisningen. Elever, der sammen med læreren har mere at tilbyde end blot paratviden. Det er elever, der er fulde af potentiale for at kunne anvende den viden, de tilegner sig i skolen, til erkendelsesmæssige, skabende og meningsfulde sammenhænge.

Den forudsætning, eleverne kommer med fra deres oplevelsessfære, skal lærerne imødekomme og udvikle. Så får vi elever, der finder undervisningen vedkommende, og som kan bruge deres viden til noget, der også for dem fremstår som meningsfyldt.

Det 21. århundredes kompetencer Elevbogen udgør et bud på, hvordan man kan arbejde på en ny måde med faglighed, så den i højere grad støtter udviklingen af de kompetencer, der efterspørges i det globale videnssamfund. Vi vil gerne vise, at traditionel faglighed som tekstanalyse også kan bruges til noget i vores tid. Vi vil også gerne vise, hvordan man kan bruge traditionel faglighed til at udvikle de kompetencer, der efterspørges i det 21. århundrede, hvis man arbejder på nye måder. For os er fagligheden i højsædet, men den skal give mening for eleverne, så de kan se, at de kan bruge den til noget konkret, og den skal understøtte deres selvstændige udvikling i den virkelighed, som de er en del af.

Fagligt vil vi gerne udvikle deres tekstforståelse, både i forhold til at forstå og analysere tekster kritisk og bevidst og ikke mindst i forhold til selv at producere tekster. Vi vil også gerne udvikle deres kommunikative og formidlingsmæssige evner, deres brug af digitale teknologier, deres evner til at samarbejde, til at lave projekter og til at arbejde innovativt og kreativt. Vi vil først og fremmest gerne understøtte deres lyst til at handle og bruge den viden, de har, i nye sammenhænge og sammen med andre.

Innovativ didaktik og innovative produkter Bogen hviler på en innovativ didatik, der har fokus på den entreprenante del af innovationen: der hvor man handler med sin viden og skaber noget nyt med den. Viden er adgang til og åbning mod den innovative skaben. Det er

12

TEORETISK INDFØRING

lærerens opgave at fastholde de faglige mål, men det er samtidig nødvendigt, at eleverne finder deres egne veje med det faglige stof. Tekstanalyse kan ikke kun læres på én måde og med ét resultat, men på flere måder og med mange resultater. Hvis elevernes selvstændighed, innovation og lyst til at handle med deres viden skal styrkes, skal der gives rum til det. Eleverne skal vejledes og faciliteres i at udvikle sig i de læringsspor, som de selv engagerer sig i.

Bogen hviler på en entreprenøriel didatik, som fokuserer på, at læringen bunder i den enkelte elevs oplevelse af sit eget engagement. Det er ikke alle elever, der af sig selv kan finde det, men de kan støttes i det, hvis man åbner for mulighederne.

Undervisningsforløbene er tilrettelagt, så der er rig mulighed for, at eleverne kan finde deres egne veje og deres eget engagement i arbejdet med de innovative opgaver og produkter. Tekstanalysen udgør et fagligt mulighedsfelt, som skaber grundlag for den selvstændige og differentierede udvikling af de enkelte elever.

Fagdidaktiske mål: Almene tekstkompetencer Målet med Textlaboratoriet er først og fremmest at lære eleverne noget fagligt om tekstanalyse. De skal tilegne sig en bevidst, analytisk og begrebslig forståelse af tekster som betydningsfænomener, af deres opbygning, virkemidler og semiotiske (betydningsmæssige) mekanismer. De skal kunne bruge denne viden både i analysen af litterære tekster, i analysen af alle andre typer af tekster og i produktionen af tekster. Der er således udviklingen af deres almene tekstkompetencer, der er i centrum. Derudover har vi i denne bog et særligt fokus på formidling og kommunikation for at sætte den innovative tekstproduktion ind i en faglig sammenhæng.

Didaktisk hviler bogen på den ambition at vise, hvordan fagligt indhold kan være kategorialt dannende (jf. didaktikeren Wolfgang Klafki). Det vil sige, at den faglige viden skal være meningsfuld for eleverne i den virkelighed, som de lever i, på en måde, så de faktisk kan bruge den faglige viden til at forstå deres verden med. Meget af den faglige viden, som unge præsenteres for i udskolingen, er set fra de unges perspektiv ’død viden’, fordi de ikke umiddelbart kan anvende den til noget. Den faglige viden bliver først til ’levende viden’, når de kan bruge den til noget, der er meningsfyldt for dem, fx til at skabe noget eller til at forstå deres verden med. Hermed bliver den faglige viden til almene kompetencer, der rækker ud over udenadslæren, eller den bliver kategorialt dannende. Dette sker, når den faglige viden ifølge Wolfgang Klafki bliver til ”indhold af almen art”, og det vil sige til indsigter, erfaringer og oplevelser, som eleven kan bruge som sådan til at erkende verden med.

13

FA G D I D A G T I S K G R U N D L A G

Det står centralt i uddannelsen af børn og unge, at de skal lære at analysere litterære tekster, men det er ikke helt klart, hvorfor de skal det, og hvad de lærer af det. Hermed er det heller ikke nogen særlig relevant eller meningsfuld viden for børn og unge. Analysen bliver til en række formelle øvelser ud fra nogle analyseark, -begreber eller -modeller, som eleverne ikke forstår dybden af, og som ikke rækker ud over den konkrete analyse. Hvis dette skal laves om, og eleverne skal have et reelt (kategorialt) læringsudbytte og dermed også opleve glæden ved at lære noget, skal det være klart, hvad man præcist kan lære af litteraturanalyse.

I lyset af den nye, teknologiske virkelighed, hvor de fleste tekster ikke er traditionelle skriftlige tekster, men digitale, multimodale tekster, bliver det tydeligt, at litteraturanalyse forstået som tekstanalyse er almen brugbar viden. Litteraturanalytisk forståelse kan omsættes til andre multimodale tekster.

Didaktisk design De enkelte forløb er udarbejdet som projektarbejde omkring et tekstanalytisk begreb. Forløbet indledes med en fælles instruktion fra læreren. Det er lærerens opgave at gennemgå de teoretiske afsnit om de tekstanalytiske begreber og de eksempler, som hører til dem, for eleverne. Dernæst arbejder eleverne selvstændigt i grupper med det analytiske begreb, som de skal formidle deres viden om til de andre i form af en ny multimodal tekst. Forløbet er illustreret ved læringscirklen på næste side.

Målet er, at eleverne i forløbet lærer at forstå et analytisk begreb i en sådan grad, at de kan anvende det i produktionen af en ny tekst og formidle det videre til de andre elever på en måde, hvor de er bevidste om den valgte kommunikationsform. Desuden skal den afsluttende formidling sikre, at klassen har en fælles viden.

14

TEORETISK INDFØRING

Formidling

Introduktion

Produktion af tekst

Analyse

Projektplan

15

1 ¡ T E M A L A B O R AT O R I E T

ALLE LABORATORIER ER opbygget ens. Først teori, så analyse og til slut innovation. For at vise processen i bogen, bruger vi en række symboler til at indikere, hvilken vinkel vi har på arbejdet.

2

TEMA

HVAD VED I ALLEREDE OM TEMA? Stil jer selv følgende spørgsmål og diskuter. Tag noter undervejs, så I kan huske jeres samtale.

LABORATORIET

• Hvad tror I, tema er?

• Hvornår har I arbejdet med tema? Hvad kan I huske om tema?

Teorifix – tema Så er I ankommet til det første laboratorie, og velkommen! I skal først læse noget teori om begrebet tema, derefter skal I undersøge forskellige temaer i to tekster, og så vil I blive stillet en opgave af tøjproducenten VALIS, hvor I skal arbejde innovativt og udvikle og producere et produkt med et præcist og relevant tema.

Temaer i en novelle og en Facebook-profil

I dette laboratorie skal I arbejde med følgende: • I skal beskrive, hvad et tema er i forhold til tekster • I skal finde og sammenligne temaer i to tekster: En novelle og en Facebook-profil • I skal herefter bruge jeres viden om tema, når I skal udvikle jeres eget produkt • I skal arbejde med formidling, når I skal præsentere jeres produktide, og I skal fortælle om overvejelserne bag temaet i jeres produkt • I skal til slut vurdere jeres egen indsats. Hvad gik godt, og hvad kunne være gjort bedre?

Hvad er et tema? Et tema er dét, som en tekst kredser om. Vi kan finde frem til en teksts tema ved at se efter betydninger (ord, handlinger, farver, symboler og andre tegn), der kan kædes sammen og pege på en samlet betydning.

Et tema er det, der binder de forskellige betydninger i en tekst sammen, tekstens røde tråd. Alle tekster har et centralt tema.

Hvad enten det er billeder, reklamer, digte, samtaler eller andre udtryk, vil man kunne lede efter temaet. Der vil altid være betydningsdele, der kan kædes sammen og pege på, hvad teksten handler om. Lad os kigge på nogle eksempler, der kan gøre os klogere på, hvad tema er.

Her kan du se symbolet for teori anvendt i kapitel 2 som indikation for, at der skal arbejdes med teori.

De to fotografier fra 1. Verdenskrig har forskelligt motiv, men samme tema: Krig.

Tema er et abstrakt begreb, som sjældent formuleres direkte i teksten. Ofte er der flere temaer i en tekst, som så skal sættes i forhold til hinanden, underordnes hinanden. Temaer er ofte bygget op omkring konflikter og modsætningsforhold, fx individ-samfund, kultur-natur, liv-død, undertrykkelse-frigørelse osv.

20

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

Naturmælk

EKSEMPEL PÅ TEMA OM NATURLIGHED Emballage: Naturmælk På emballagen optræder der flere udtryk, der fortæller, at denne mælk er naturlig og økologisk.

Der er navnet Naturmælk, tegningen af blomster og skrifttypen, der virker rund og organisk. Endelig er der kartonens hvide farve.

Den er ikke skrighvid, men mere naturlig ’mælkehvid’. Naturlig er dermed det tema, der går igen i navnet, skrifttypen, billederne og farverne.

Emballagen benytter sig her af kendte forestillinger om det ’naturlige’, og det er rimelig nemt at afkode dens tema.

Naturmælk er både et produkt, men også et lille selvstændigt økologisk andelsmejeri, hvis arbejdsfilosofi bygger på følgende indianske læresætning: ” Vi har ikke arvet jorden efter vore fædre, men lånt den af vore børn.”

21

TEORIFIX – TEMA

TEMA I REKLAMER Betragt Nilfisk-reklamerne fra 1938 (se næste side) og 1961. Tal sammen om, hvad temaet er i reklamerne? Hvilke følelser er til stede, hvad er reklamernes røde tråd, hvilke historier vil de fortælle?

Se en mere nutidig reklame fra firmaet Nilfisk via QR-koden.

Er der noget i temaet, der virker ens med reklamerne fra 1938 og 1961?

Nutidig Nilfiskreklame

Hverdagsemballage fra et mælkeprodukt, som har et salgsbudskab om naturlighed og økologi.

Nilfisk, varemærke siden 1906 Globalt varemærke, der har eksisteret siden 1906. Produktionen blev grundlagt af ingeniøren Peder Andersen

Glade sommerfugle

Fisker i en baggård i København.

Firmaet producerede motorer til at

Lykkelig ko

drive kaffemøller, maskinværktøj, mm. Visionen var at skabe et firma, der solgte produkter til hele verden.

Det store gennembrud kom, da Fisker udviklede en støvsuger, der kunne betjenes af bare én person! I dag er varemærket Nilfisk kendt over hele verden for produktion af støvsugere og andre rengøringsmaskiner.

Råhvid=økohvid

Markblomster

To laboratoriefolk indikerer, at eleverne skal arbejde i gruppe med en lettere øvelse for at få sat nogle begreber på plads. Her er det hovedsageligt dig, der styrer undervisningen og introducerer til teoretiske begreber.

Reklame fra 1961 26

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

27

TEORIFIX – TEMA

Analysemikroskobet – tema I analysemikroskopet skal I nu undersøge temaet i to meget forskellige tekstuniverser. I skal læse en novelle af Villy Sørensen, undersøge dens temakæder og finde frem til det centrale tema.

Dernæst skal I undersøge Marie Keys Facebook-profil, undersøge dens temakæder og herigennem finde det centrale tema.

Villy Sørensen 1929-2001 Dansk forfatter, der debuterede som 24-årig i 1953. Hans første bog ”Sære historier” var en samling mærkelige historier, som var en helt ny måde at skrive på. Hans fortællinger handlede tit om de store, alvorlige ting i livet, samtidig med at de var skrevet på en overdrevet måde, som gjorde dem morsomme og absurde at læse.

Marie Key 1979Dansk popsanger og sangskriver, som har hittet med sangene ”De her dage”, ”Uopnåelig” og ”Uden forsvar”. Hendes stil, både måden

Analysearbejdet falder i seks dele, hvor I skal:

at skrive sangtekster på og måden at synge dem på, var noget helt nyt inden for dansk popmusik og banede vej for en ny form for popsange.

• Læse novellen ”De forsvundne breve” af Villy Sørensen • Arbejde med analysespørgsmålene • Sammenligne analyseresultaterne og debattere på klassen • Se på Facebook-profilens statusopdatering og arbejde med analysespørgsmålene • Sammenligne analyseresultaterne på klassen og debattere på klassen • Lave en sammenlignende analyse af de to tekster.

• Opsamling på klassen

LÆS Begynd med at læse novellen ”De forsvundne breve”.

34

26

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

PRAKTISK INFO

De forsvundne breve

Af Villy Sørensen

Alle havde travlt i byen, kun de rødklædte postbude gik til fods, for det var ved at gå af mode at skrive breve og de havde tid nok. Primitivt var det jo sådan at gå på sine egne ben, og man smilte lidt ad postbudene og kaldte dem apostle fordi de red apostlenes heste, men man smilte også til dem, venligt – og lidt vemodigt fordi man vidste at man snart skulle undvære synet af dem. Postbudene smilede igen, venligt og lidt vemodigt, og da de ikke havde andet at tage sig til, viste de sig så hjælpsomme over for deres medmennesker at det gik over de flestes forstand. De hjalp husmødrene med at støvsuge og lave mad, ja med at passe børnene, de hjalp viceværterne med at feje gade og skraldemændene med at tømme de tunge skraldebøtter, de legede røvere og soldater med drengene, ja undså sig end ikke for at hinke på eet ben sammen med de små piger. Og derfor blev postbudene så vellidte i byen at selv de mennesker der var slette nok til at gøre en kat fortræd umuligt kunne krumme et hår på et postbuds hoved.

Derfor kan det undre at et af byens sidste postbude, et blidt og hjælpsomt ungt menneske, tillidsfuldt hilste på en ung bølle som han mødte på sin vej, for selvom han ikke kendte ham, anså han ham straks for et medmenneske. Et øjeblik lod det til at bøllen var fornærmet og ikke ville hilse igen, og postbudet skulle allerede til at gå bedrøvet videre, da slog bøllen ham kammeratligt, men noget hårdt, på den ene skulder.

- Av, sagde postbudet.

- Dav, sagde bøllen med et grin. – Gider du lige gå med ned i kælderen og hjælpe mig med at flytte en tung genstand?

- Ja, gærne, smilede postbudet og slog beklagende hånden mod sin tynde brevtaske, jeg trænger også sommetider til at få noget tungt at bære.

- Go ahead, apostel, sagde bøllen og nikkede mandigt mod den mørke kælderhals. Men mens han gik ned ad trappen efter postbudet, så han sit snit til at smøge begge sine skjorteærmer op, og da postbudet var kommet helt ned og vendte sig for at få at vide hvilken vej han skulle gå, stod bøllen med voldsomt knyttede næver og sammenbidt mund og brummede: - Så er det her med tasken!

- Hvad for en taske? spurgte postbudet og så sig enfoldigt omkring, som om den omtalte taske var den omtalte tunge genstand der skulle flyttes.

- Lad vær og spil dum over for mig her! Brevtasken!

- Brevtasken? Jamen der er ingen penge i.

- Penge, puh, det er sgu ikke penge vi mangler. Brevene eller livet!

Postbudet skulle til at sige et par besindige ord, men pludselig fik han munden fuld af blod, bøllen havde slået hans næse løs. Det mishandlede menneske holdt krampagtigt fast om sin tynde taske og stammede, tudende som et barn: - Det er ikke dine breve – jeg siger det til politiet –

Symbolet med mikroskopet indikerer, at eleverne skal i gang med selv at analysere og arbejde mere selvstændigt alene eller i gruppe.

Du skal her styre undervisningen mindre og coache mere.

Symbolet med eleven med lup indikerer, at eleven skal arbejde alene med at læse novellen. Symboler med flere elever indikerer, at de skal arbejde i gruppe med en selvstændig analyseopgave.

SAMMENLIGNENDE ANALYSE OG OPSAMLING AF “DE FORSVUNDNE BREVE” OG FACEBOOKPROFILEN

PRODUKTUDVIKLING Trin 1: Produktopgaven Kravene til jeres produkt er:

I har nu arbejdet med temaer i to forskellige teksttyper: en litterær tekst og en profil på Facebook. Sammenlign de to teksters overordnede temaer og giv eksempler på teksternes temakæder. Det gør I ved at se nærmere på forskelle og ligheder i jeres analyseresultater. Saml til sidst op på dette på klassen: • Hvilke temaer var de overordnede i novellen?

• Hvilke temaer var de overordnede i profilen på Facebook?

• Har novellen ”De forsvundne breve” temaer til fælles med temaerne i profilen på Facebook? I så fald hvilke?

• Er der tema-forskelle? Hvilke?

• Hvilke ligheder og forskelle var der i måden, temakæderne opstod på?

• Opdagede I ligheder eller forskelle imellem jeres egne eller kammeraters statusopdateringer og den udvalgte profils? Hvad fortæller det jer om Facebooks temaer?

1) I skal finde på et tema, der harmonerer med, at firmaet VALIS er kendt for ungt og hipt sportstøj.

2) Det skal opbygges omkring én eller flere temakæder. Der skal både indgå tekst og billede/illustration i jeres produkt.

3) Jeres tema skal komme til udtryk i alle dele af produktet, hvilket vil sige, at I skal overveje, hvordan materiale, farver, form samt illustrationer og skrift påvirker produktets samlede tematiske indhold.

Er det smart med gråt?

Skal der være logo?

-

Hvad med et mave bælte?

Innovation – VALIS Det populære firma med sportstøj, VALIS, har indkaldt jeres gruppe til et møde, fordi de gerne vil have netop jeres bud på et nyt designprodukt til deres linje. De producerer i forvejen sportswear og ønsker nu at udvide med caps, stickers, nøglesnore, tegnebøger, kortholdere, tasker, og andre accessories. De er dog også åbne over for, at I giver jeres bud på beklædningsgenstande, som fx T-shirts, shorts osv. Grunden til, at de indkalder netop jer, er bl.a., fordi deres brand henvender sig til jeres aldersgruppe, og de regner med, at I har en sikker fornemmelse for, hvad der vil appellere til andre på jeres alder. De ønsker derfor at se et bud på, hvad der kan blive næste sæsons store hit inden for sportswear. De ønsker også, at dette bud skal tage udgangspunkt i en tematisk ramme, som I skal sætte og siden forklare dem om.

Er det hipt eller lav med høj talje?

Skal der laves en kasket?

Mød den tilbagelænede direktør fra VALIS

42

2 T E M A L A B O R AT O R I E T

43

OPSAMLING PÅ LÆRINGSSPØRGSMÅL I FORLØBSLABORATORIET

fra showet kunne se ud. Det vigtigste er, at I skal have jeres produkt og pointer til at passe til, at I skal ’sælge’ jeres idé og viden til medieproducenterne på Grand Danois.

Bestem jer derfor også for, hvilken appelform I vil bruge: logos, patos eller etos (se side 15)?

Roller

Nu skal du følge op på, om du nåede læringsmålene i Forløbslaboratoriet. Tal med din sidekammerat om, hvilke du nu mestrer, hvilke du næsten har styr på, og hvilke du endnu ikke er i mål med. Læs nedenstående og se om du kan krydse det hele af.

Trin 5: Organisering og produktion Bestem jer nu for, hvem der skal stå for hvad. Det kan være, én af jer er særligt dygtig til det tekniske, mens en anden er skrap til at få vilde idéer, en tredje elsker at optræde og kommunikere, mens en fjerde er den, der er fagmanden, som formår at holde rede på pointerne fra narrativ struktur-afsnittet.

Lav derefter en plan for, hvem der gør hvad i produktionen af jeres design og formidlingen af det. Når I har besluttet jer, indskriver I jeres aftale i arbejdsplanen. Brug arbejdsplanen som jeres lærer har kopieret til jer. Med udgangspunkt i produktkravene, arbejdsplanen og noterne fra jeres udvælgelsesfase påbegyndes nu produktfremstillingen.

Teori og analyse

Produktion og formidling

Produktpræsentation hos Grand Danois Nu skal produkterne og idéerne præsenteres! Repræsentanterne fra Grand Danois er jeres lærer og klassekammerater, og det er derfor dem, I skal sælge jeres idé til. Fremlæg jeres præsentationer efter tur. Repræsentanterne fra Grand Danois forholder sig efterfølgende til præsentationerne, idet de udfylder evalueringsskemaet.

GIV STJERNER TIL PRODUKTET, IDÉEN, FORMIDLINGEN Udfyld evalueringsskemaet Grand Danois, som du får af din lærer. Vurder produktet, og følg evalueringsprocessen med tildeling af stjerner som beskrevet på side 18.

• Du ved, hvordan du kan bruge aktant- og kontraktmodellen til at sammenligne genretræk i et folkeeventyr og et realityshow.

• Du ved, hvordan du kan bruge aktant- og kontraktmodellen til at undersøge, hvad hovedpersonens projekt eller problem i et folkeeventyr og et realityshow er.

• Du kan bruge aktant-og kontraktmodellen til at skaffe dig overblik over et folkeeventyr og et realityshows forløb og komposition.

• Du kan bruge din analyse til at argumentere for din fortolkning af tekstens forløb.

• Du kan deltage i en teoretisk diskussion af andres bud på analysen af fortællingers opbygning.

• Du kan samarbejde med andre, når du skal fremstille et multimodalt produkt.

• Du kan være med til at få en idé og lægge en plan for, hvordan den føres ud i livet.

• Du ved, hvordan du kan bruge din viden om forløb til at lave et story board, en scene eller en optagelse.

• Du ved, hvordan du skal fortælle om dit produkt og videregive din viden, så du får sagt det, du gerne vil.

• Du kan give de andre grupper brugbar kritik på deres produkt og formidlingen af det.

DET FIK JEG LÆRT Saml de erfaringer, du har gjort dig i arbejdet med tema og produktfremstilling ud fra de tre nedenstående overskrifter – skriv overskrifterne i noten, og beskriv så dine erfaringer. ✔ Det ved jeg nu om forløb. ✔ Det vil jeg huske, næste gang jeg arbejder med produktudvikling. ✔ Det vil jeg huske, næste gang jeg arbejder med formidling.

70

27

3 F O R L Ø B S L A B O R AT O R I E T

MÅL OG INDLEDNING

71

L Æ R I N G S M Å L I F O R L Ø B S L A B O R AT O R I E T

Symbolet med en eksplosion indikerer, at der skal arbejdes med innovation. Denne del af laboratoriekapitlerne handler altid om en produktionsopgave, der stilles af en kreativ virksomhed som et forlag, et produktionsselskab eller et tøjfirma, der arbejder med en ny kollektion.

Symbolet med elever og stjerner handler om, at eleverne skal vurdere hinandens produkter og tildele stjerner som virkelighedens anmeldere.

Symbolet med en lineal handler om mål; den viden, som kan måles og vejes. Nåede eleverne det, de skulle? Det skal de tjekke.

Til slut i kapitlerne skal de tage noter af alt, hvad de har lært.

Symboler

To-og-to

Alene

Gruppe

Teori Gruppe

Analyse

Alene

To-og-to

Hele klassen

læringsmål

Noter Innovation

Evaluering

novation skal løses in ed m e n te it sn af i e Opgavern sa i kapitel 6, ro sp n to ar ek lk æ m uktionen af i gruppe på nær i prod .

Fortællerlaboratoriet

Didaktisk sammenhæng Bogen er bygget op i tre dele, så den bedst muligt stilladserer eleverne.

TEORI I teoridelen introduceres eleverne til et fagligt begreb (fx tema) gennem teori og modeleksempler, så de får viden om begrebet. Derefter arbejder de med laboratorieøvelser, så de får trænet deres færdigheder i at arbejde med begrebet. Du skal gennemgå det teoretiske afsnit og modeleksemplerne med eleverne og hjælpe dem til at forstå de teoretiske pointer. Du må også gerne hjælpe eleverne i laboratorieøvelserne. Det kan derudover være en god idé, at du inddrager andre eksempler eller øvelser. Målet med teoriafsnittet er, at eleverne får viden om det faglige begreb og får en forståelse af, hvad de skal arbejde med i analyseopgaverne.

ANALYSE I analyseafsnittet skal eleverne arbejde med en litterær tekst og en multimodal tekst og sammenligne analysen af dem, så de kan se, at teksterne ligner hinanden på visse punkter.

Analyseopgaverne er bygget op, så de første opgaver guider eleverne og viser dem, hvordan de skal bruge de faglige analysebegreber. Derefter får de analyseopgaver, som gradvist bliver mere og mere selvstædige. Målet med analyseopgaverne er, at eleverne kan se, at det faglige begreb kan bruges på flere typer af tekster. De skal også kunne bruge det faglige begreb i fortolkningen af tekster, og de skal forstå begrebet så sikkert og konkret, at de kan bruge det innovativt i skabelsen af nye tekster.

INNOVATION Teori- og analyseafsnittene skal sætte eleverne i stand til selvstændigt at løse en innovativ tekstopgave, stillet af en fiktiv virksomhed. De skal derudover formidle den tekst, de har lavet, i en formidlingsopgave. Målet er, at eleverne igennem disse opgaver viser, hvad de har lært om det faglige begreb (fx tema). Har de forstået begrebet, så de kan bruge det i deres eget tekstarbejde? Er det tydeligt i deres formidlingsopgave, at de har arbejdet bevidst med det tekstanalytiske begreb (fx tema). Dette skal I også tale om i evalueringen af formidlingsopgaven.

29

MÅL OG INDLEDNING

KAPITEL 2 · SIDE 20-46 I ELEVBOGEN:

TEMALABORATORIET MÅL FOR KAPITLET Eleverne bliver i stand til at definere, hvad et tema i en tekst er. De kan beskrive den røde tråd i en tekst. De arbejder med temakæder og dobbelte temakæder. De får mulighed for at bruge deres viden om tema til at udvikle et produkt og således også omsætte deres viden til praksis. De evaluerer hinandens produkter og giver stjerner, og de tager noter af det, de har lært. De udfører en test for at tjekke, om de nåede deres læringsmål med kapitlet, som beskrevet i elevbogen.

OVERSIGT OVER ARBEJDSARK Enkelte temakæder Dobbelte temakæder Modaliteter Mindmap Eksempel på en arbejdsplan Arbejdsplan Evalueringsskema Test - Temalaboratoriet

ENKELTE TEMAKÆDER Find den røde tråd i din tekst!

For at finde frem til det centrale tema i din analysetekst, skal du lede efter de betydninger, der går igen på forskellige måder i tekstens forskellige dele. Det vi på side 29 i Textlaboratoriet kalder den røde tråd. Den tematiske sammenhæng mellem forskellige betydningsdele i en tekst kalder vi også for en temakæde. Se også analysen af mælkekartonens udtryk på side 26.

Den røde tråd er alt det, der binder din tekst sammen, og peger i samme retning.

DOBBELTE TEMAKÆDER Analyser din tekst for temaer!

Skriv ord ned, der peger i samme retning.

Ofte er der flere temaer i en tekst, som står overfor hinanden. Ved at lave en dobbelt temakæde får du flere betydninger frem i teksterne. Det er ikke alt, der nævnes direkte i teksten. Med dobbelte temakæder kan du bedre analysere, hvad teksterne betyder. Se også side 31 i Textlaboratoriet, hvor der er et udfyldt skema med dobbelte temaer. Prøv på samme måde at tage udgangspunkt i din analysetekst, og se om du kan lave en dobbelt temakæde ved at stille temaer op overfor hinanden.

Positive ord

MINDMAP

som holder styr

MODALITETER

storm!

på din brain

metode, i tanker om – er en kreativ du kommer r løs med alt, de innovative midten. Fyr derefte dette ark til alle rme ud fra i i idéerne. Brug ord du vil brainsto du sorterere Bagefter kan Skriv det centrale i de øvrige cirkler. med dine idéer. det skal du skrive skal arbejde hver gang du opgaver, eller

Mindmapping

Tag noter, og skriv ned, hvad du betragter som tekstens overordnede tema.for Undersøg din tekst

forskellige modaliteter!

Noter de forskellige modaliteter i din analysetekst her i skemaet. Se, hvordan de forskellige elementer understøtter hinanden eller giver modstridende oplysninger.

Se også analysen af filmplakaten på side 83 i Textlabarotoriet, hvis du har glemt, hvad det går ud på.

Anderledes stavemåder

Skrifttyper

Symboler

EKSEM

Billedet

Temala

ARBEJDSPLAN

KEMA

RINGSS

Du skal

r fra et til

give stjerne

Fordel rollerne mellem jer!

fem!

Lav en plan for, hvem der gør hvad i produktionen af jeres design og formidlingen af den. Når I har besluttet jer, indskriver I jeres aftale i arbejdsplanen her. Med udgangspunkt i produktkravene, arbejdsplanen og noterne fra jeres udvælgelsesfase påbegyndes nu produktfremstillingen.

ter

og nota Stjerner

sområder

Vurdering

e og

(stil, medi sformen formidling Passede ålet? r) til form modalitete

indholdet Passede ? situationen

e og

Sæt ring om det rigtige

til modtagern

idlingen

Var form forstå?

Navn

TEST - TEMALA BORATO

Hvad ved du om tema?

Rolle(r)

Arbejdsopgave(r)

RIET Betydningskæden (den røde tråd) i modaliteterne er:

svar.

1) Et tema er … a. Det, en tekst udspringer af b. Det, en tekst kredser om c. Det, en tekst ender med

uelig og

gennemsk

let at

2) Den tematiske sammenhæng mellem 2016. betydningsdele kaldes gens Forlag a. Temakæde en …e og Dansklærerforenin 978-87-7996-856-1.

N-aftaler. ISBN atoriet © forfattern b. Temaring gældende COPY-DA Kopiark til Textlabor kopieres efter Materialet må c. Temakrone

Kopiark til Textlaboratoriet © forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag 2016.

Materialet må kopieres efter gældende COPY-DAN-aftaler. ISBN 978-87-7996-856-1.

kopiere arbe t a k s jdsar Hu ken lige fri for sprog idlingen Var form eder? vanskeligh tekniske

3) Betydninger og temaer udfolder sig ofte som … a. Ensartede mønstre b. Tanker og tale c. Modsætninger

og/eller

tisk

liteter) æste og moda en (medie e?

Var form og oplev at se på interessant

4) Temaer er som … a. Lim b. Sand c. Mel

5) Et tema kan også kaldes tekstens … a. Sorte hul b. Åndehul c. Røde tråd

Kopiark til Textlaboratoriet © forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag 2016.

Materialet må kopieres efter gældende COPY-DAN-aftaler. ISBN 978-87-7996-856-1.

Forlag 2016. oreningens -7996-856-1.

Dansklærerf ISBN 978-87 erne og DAN-aftaler. © forfatt nde COPYoratoriet til Textlab es efter gælde Kopiark må kopier Materialet

Kopiark til Textlaboratori Materialet må kopieres et © forfatterne og Dansklærerfor eningens Forlag 2016. efter gældende COPY-DAN-aft aler. ISBN 978-87-7996-8 56-1.

37

2 · T E M A L A B O R AT O R I E T

PEL PÅ ARBEJ D

SPLAN

boratoriet

Kopiark til Textlaboratoriet © forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag 2016.

Materialet må kopieres efter gældende COPY-DAN-aftaler. ISBN 978-87-7996-856-1.

EVALUE

Negative ord

Gruppen her har valgt at fordi de designe gerne vil Caps. De vise dere For at kunn har valg s produkt t formidlin e løse opga på den gsfo ven, har platform de brug , hvor man rmen hjemmes ide/Websh for følge 1. God vil kunn til compute nde kom op, e markedsf petencer rteknik/hj 2. Krea øre det. : tiv, idéri emmeside g og r 3. God visuelt dygt til at foto ig grafere 4. Kan agere foto model 5. Kan forstå og© forfatterne Kopiark til Textlaboratoriet og Dansklærerforeningens Forlag 2016. hold 6. e God rede Materialet må kopieres gældende COPY-DAN-aftaler. til at efter på de teore ISBN 978-87-7996-856-1. præsent tiske poin ere, fork ter lare og ”sælge” Eftersom en idé. , der kun er fire pers Deres arbe oner i grup jdsplan ser såda pen, blive n her ud: r de nødt til at påta ge sig flere Navn forskellige opgaver pr. man d.

Rolle(r) Rasmus Arbejds opgave( Webdesig r) ner, fagm and på kommun ikationsd Oprette elen og formidler og desig ne hjem Ansvarlig mes iden for, at hjem . designes mesiden ud fra den viden, de har om kommun Anna-M ikation formidlin aja og g. Præs entere hjem Fotograf mesiden og stylis . t Finde loca tion og accessori photo shoo es til t. Style modeller tage bille ne og derne sam t redigere erne efter billedfølgende og sørg at de kan e for, uploades til hjem mesiden .

Oscar Designer , fotomod el og formidler Karoline Designer , fotomod el og fagmand Kopiark til Textla Materialet borat må kopie oriet © forfat res efter terne gældende og Dansk COPY-DAN lærerforen ingens -aftaler.

Forlag ISBN 978-8 2016.

7-7996-856 -1.

Udvikle produktd esignet, model og være foto den, der præsent idéen og erer tankerne bag desig net.

Udvi

kle prod uktdesign og ansv et, foto arlig for, model at pointern teorien e fra om tema ligger bag designet.

e til kapitlet!

DIN TO-DO-LISTE 1. Introducér til tema.

2. Gennemgå det teoretiske indhold og eksemplerne i Teorifix med eleverne.

3. Hjælp eleverne med øvelserne og med at forstå de teoretiske pointer.

4. Få eleverne til at diskutere de forskellige analyser af øvelserne, så de bruger de teoretiske begreber og får blik for forskellige fortolkningsmuligheder.

5. Introducér til den sammenlignende analyse.

6. Sæt analyseopgaven af novellen i gang.

7. Cirkulér blandt eleverne, så du er til rådighed som vejleder i analysearbejdet.

8. Sæt makkerpar i gang med at sammenligne noter.

9. Lav opsamling på klassen.

10. Sæt analyseopgaven af Facebook i gang.

11. Cirkulér blandt eleverne, så du er til rådighed som vejleder i analysearbejdet.

12. Lav opsamling på klassen.

13. Introducér til kommunikation, formidling og evaluering.

14. Vær behjælpelig med at sammensætte grupper.

15. Cirkulér blandt eleverne, så du er til rådighed som vejleder i produktarbejdet.

16. Tjek elevernes noter og arbejde undervejs.

17. Koordinér og igangsæt præsentationerne.

18. Sæt evalueringen i gang.

19. Lav opsamling af forløbet på klassen, hvor gruppernes præsentationer evalueres enkeltvis med udgangspunkt i elevernes udfyldte skemaer.

38

KAPITEL-FOR-KAPITEL-VEJLEDNING

er n o s Formidling r e P Forløb Innovation Temaer

LÆRERVEJLEDNING

Textlaboratoriet er et arbejdsunivers, der beskæftiger sig med tekstanalyse i bred forstand.

Eleverne skal arbejde med en række klassiske tekstanalytiske greb, som de bruger til at analysere meget forskellige tekster, herunder musikvideoer, digte, malerier, reklamer med flere. Elevbogen består af teori, eksempler og opgaver, og i denne lærervejledning er der støttende kopiark, som gør de tekstanalytiske begreber konkrete og anvendelige. Der er desuden multiple choice-tests til hvert kapitel, som tester, om eleverne fik lært, det de skulle.

Eleverne skal også arbejde med innovation. De skal skabe kreative tekster ud fra opgaver, som bliver stillet af forskellige virksomheder. Deres udgangspunkt for opgaverne er den viden, de tilegner sig inden for tekstanalyse om: tema, personkarakteristik, forløb, sprog, fortæller og synsvinkel. De får også redskaber til at arbejde med kommunikation og formidling.

I lærervejledningen belyses den faglige baggrund og motivet for Textlaboratoriet. Lærervejledningen har også to-do-lister over hvert kapitel, der anskueliggør undervisningens forløb samt opmærksomhedspunkter forud for undervisningen samt mål for hvert kapitel.

Julie Bjerregaard Püschl og Helle Munkholm Davidsen

n o i t a k i n u m Kom Entreprenørskab Sprog Fortæl ler

TEXT O R B ATO RIET A L

L Æ R E R V E J L E D N I N G

Af Julie Bjerregaard Püschl og Helle Munkholm Davidsen DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Textlaboratoriet_lærervejl.indd 1

13/10/16 16:01