Fanget i kloakken
Af Jørn Jensen
af Andreas ErstlingIndhold
KAPITEL
KAPITEL
KAPITEL
KAPITEL
KAPITEL
KAPITEL
KAPITEL
KAPITEL
da oldefar var dreng
Hvad dækker kluden?
Alene hjemme
På sporet af tyven
taget til fange
selmas signal
Muret inde
Løb, Selma!
KAPITEL
oldefar
Da oldefar var dreng
Det er påske. Elias og hans lillesøster Selma sidder med deres mobiler. De plejer at være ude at rejse med deres forældre. Det er de ikke i år. De har været hjem me det meste af tiden. Det er alt for kedeligt.
I dag skal de alle sammen over til oldefar. Han bor lige i nærheden, så de ser ham tit. Elias og Selma kan godt lide at besøge ham.
Deres oldefar hedder Marius. Han er 91 år, og han hører ikke så godt mere. Derfor skal de tale højt. Han bor alene i en lille lejlighed på 4. sal.
Deres mor har taget mad med. Det gør hun hver gang, de er der. Da det er sat på bordet, begynder de at spise. Imens fortæller oldefar, om da han var dreng. Det gør han altid.
Det er svært for Elias og Selma at forstå, hvordan man levede dengang.
”Havde I slet ikke et tv?” siger Elias.
”Nej,” siger oldefar. ”Tv’et var slet ikke opfundet. Vi havde heller ikke computer eller mobil. Det har jeg stadigvæk ikke. Jeg savner det heller ikke.”
”Tog I på ferie?” siger Selma.
”Ferie,” griner oldefar. ”Vi havde aldrig ferie. Vi arbejdede altid. Jeg gik kun i skole hver anden dag. Alle de andre dage arbejdede jeg. Om sommeren var jeg med til at høste, og om efteråret tog jeg kartofler op.”
”Hjalp du med at købe ind?” siger Elias.
”Købe ind! Hvad snakker du om? Det gjorde man ikke. Hver morgen kørte en hestevogn rundt med mælk. Dengang fik vi mælk på flotte hvide flasker. I dag er den i pap. Brødet blev også bragt ud med heste vogn. Der var ingen biler, da jeg var dreng. Jo, måske nogle få stykker.”
”Det må have været kedeligt ikke at have en mobil,” siger Selma. ”Jeg kan ikke undvære min.”
Oldefar griner igen.
”Jeg kedede mig aldrig, da jeg var på din alder. Jeg
arbejdede hele tiden. Det gør jeg ikke mere. Nu sidder jeg bare og tænker på gamle dage.”
”Du skal da have en mobil,” siger Selma. ”Så kan du snakke med dine venner.”
”Mine venner?” siger han. ”De fleste af dem er døde. Dem, der stadig lever, har ingen mobil.”
”Så kan du ringe til mig,” siger Selma. ”Og til Elias.”
”Det er en god idé,” griner han. ”Det vil jeg tænke over.”
Da de er færdige med at spise, drikker de voksne kaffe. Elias og Selma sætter sig ud på altanen. Den er meget lille, men stor nok til, at der kan stå to stole.
Elias får øje på noget mærkeligt på bygningen lige overfor. En mand læner sig ud ad vinduet på anden sal. Han har en klud i hånden, som han giver slip på. Kluden daler ned i gården. Lidt efter smider han en ny klud.
”Se ham der,” siger Elias og peger. ”Han smider klude ud ad vinduet. Det er anden gang, han gør det. Hvad tror du, at det handler om?”
”Aner det ikke,” siger Selma. ”Nu gør han det igen.”
Denne gang rammer kluden noget, der sidder på
væggen længere nede. Manden ser ned på kluden. Så lukker han vinduet.
”Det er for mærkeligt,” siger Elias. ”Hvorfor skal kluden hænge der?”
”Han keder sig nok,” siger Selma. ”Måske er han også til frokost hos sin oldefar.”
Deres mor kommer ud til dem.
”Far og jeg skal hjem nu. Vil I med?”
Elias og Selma rejser sig med det samme. Elias spørger oldefar, hvem der bor på den anden side af gaden.
”Der ligger min bank,” siger han. ”Jeg ved ikke, hvem der ellers bor der. Det er ikke nogen, jeg kender.”
De siger farvel til oldefar og går.
På vej hjem går de forbi baggården, hvor manden smed klude ned. Der er en høj mur rundt om gården. Der er også en låge, så biler kan køre derind. Kluden hænger stadig oppe på væggen.
Da de kommer om på den anden side af bygningen, ser de butikkerne. Der er en legetøjsbutik, en café og den bank, som oldefar er kunde i.
Mens de går hjem, tænker Elias på manden, der smed klude ud ad vinduet. Hvad gjorde han det for?
Hvad dækker kluden?
Elias tænker stadig over den mystiske
mand, da de kommer hjem. Han snakker med Selma om det.
”Hvad var det, kluden landede på?” siger Selma. ”Det så ud, som om han smed den med vilje.”
”Han gjorde det da med vilje,” siger Elias. ”Han smed flere klude. Han blev ved, til en af dem blev hængende. Jeg så bare ikke, hvad kluden landede på. Skal vi ikke gå derhen? Måske kan vi se det?”
”Det har jeg ikke lige lyst til,” siger Selma.
”Okay, så gør jeg det bare alene.”
Lidt efter står Elias ved lågen ind til baggården. Han kan tydeligt se kluden. Den er der stadig. Nu kan han se, at der hænger en klud mere et andet sted.
Pludselig bliver han klar over, hvad de hænger på.
Det er kameraer. Kludene dækker over to kameraer, så de ikke kan filme i gården.
Hvorfor gjorde han det? Der står biler i gården. Har
han tænkt sig at stjæle en af dem uden at blive filmet?
Det må være derfor. Han planlægger at stjæle en bil.
Elias går hjem og fortæller det til Selma. Hun tror ikke, at manden vil stjæle en bil.
”Der er en masse biler ude på vejene,” siger hun. ”Han kan bare stjæle en af dem.”
”Gjorde han det så, fordi han vil bryde ind i en bu tik?” siger Elias.
”Nej,” siger hun. ”Ikke for at stjæle legetøj.”
”Oldefars bank ligger der også,” siger Elias. ”Bagsiden af den vender ud mod gården. Kan han komme ind i banken fra gården?”
”Det kan han sikkert godt,” siger Selma. ”Men der er alarmer.”
”Hvad gør vi?” siger Elias. ”Skal vi gå hen til olde far? Derfra kan vi holde øje med ham.”
”Vi ved jo ikke, hvornår det sker,” siger Selma. ”Må ske bryder han slet ikke ind i banken. Alle pengene er i en bankboks. Den kan man ikke lige komme ind i.”
”Det tror jeg godt, at man kan,” siger Elias. ”Og der er ikke kun penge i boksen. Der ligger også smykker.
Oldemors smykker ligger i bankboksen, har mor sagt. De er der måske stadig. Dem skal han altså ikke stjæle. Skal vi spørge oldefar, om de stadig er i boksen?”
Fanget i koakken
Af Jørn Jensen© 2022 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2022
Forlagsredaktion: Andrea Koefoed Friedrichsen
Illustrationer: Andreas Erstling Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Nina Hagen
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
ISBN: 978-87-7211-254-1
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printet in Denmark 2022
dansklf.dk
Børn skal helst bruge 15-20 minutter om dagen på lystlæsning!
BØRNEROMANER er små serier i forskellige genrer. Serierne er tilrettelagt i tre niveauer i et læsevenligt sprog og layout og på de første niveauer også med farverige og understøttende illustrationer.
Lix 13-15 Her er det vigtigt, at barnet læser bøger, der passer til dets niveau, så barnet både kan afkode og forstå det læste. Barnet er på vej mod en mere flydende læsning.
Lix 16-20 Her er det stadig vigtigt, at barnet læser bøger, der passer til niveauet, så barnet både kan læse med god forståelse og samtidig øge sin læsehastighed. Barnet er på vej mod en mere sikker læsning.
Lix 21-25 Her er det vigtigt, at barnet læser med god læseforståelse og genrebevidsthed, og at det fortsat øger sin læsehastighed. Barnet er på vej mod en automatiseret læsning.
Elias og hans søster Selma ser en mand luske rundt ovre ved banken. Måske vil han stjæle oldemors ring fra bankboksen. De må gøre noget. Kloakdækslet ved banken er åbent, og Elias kravler ned for at undersøge det. Selma holder udkig, men pludselig forsvinder hun. Kan Elias stoppe bankrøveriet og redde Selma?
To på sporet er en krimiserie i to bind. Fanget i kloakken er andet bind i serien. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.