6
TEMA XXXXXXXX
Ljudmilla Honcar, der er flygtet fra Ukraine med to sønner, har med glæde taget imod cafetilbuddet.
Caféen er med til at åbne døren til Hvidovre Sociale caféer er et velafprøvet integrationstiltag, og flere afdelinger har de seneste måneder åbnet caféer ved ukrainernes ankomst. Også i Hvidovre, hvor aktivitetsleder Søren Naundrup Jensen er med til at udvikle caféen. – Af Anne Skovgaard. Foto Peter Sørensen –
Bløde sofagrupper, et computer-område og et legehjørne, fyldt med alt fra dukkehuse til bolde, afslører ikke, at rummet for kort tid siden var et lagerrum. Nu er bygningen i Filmbyen i Hvidovre, med kommunens hjælp, forvandlet til en hyggelig café. Flere gange om ugen summer det af
snak fra frivillige og ukrainere. “Der bliver grinet og snakket meget og vi kan mærke, at de, der har været her flere gange, begynder at føle sig hjemme. De laver selv kaffe og sætter service i opvaskemaskinen, fortæller Søren Naundrup Jensen, som er aktivitetsleder for caféen.
Ljudmilla Honcar er sammen med sine to sønner på 10 og 15 år flygtet fra det østlige Ukraine til Danmark og bor nu på det nærliggende vandrerhjem. Familien kommer hyppigt i caféen, hvor de blandt andet spiller kort, og drengene bruger de opstillede computere, fortæller hun.