3 minute read

Hygge og oplevelser tæller

Det er 34 år siden, at Michael Johnsen kastede sig ud i MRC-sporten, og han er stadig en aktiv del af gamet, selv om hans indstilling til sporten har forandret sig. ”Tidligere var seriøsiteten det vigtigste i sporten, men den har jeg mistet noget af, men lige nu er det hyggen, det drejer sig om,” siger han. ”Det kan jeg takke coronaen for. Tidligere røg alle pengene til MRC-sporten, men nu bliver de brugt på andre ting. Men det er stadig sjovt at være med.”

Tidligere var kalenderen godt booket for Michael Johnsen, som ikke bare rejste land og rige rundt for at dyrke sin sport, men også deltog i MRCløb i udlandet. ”Klasserne er jo blevet udskiftet undervejs,” siger han. ”Jeg startede oprindelig med at køre buggy tilbage i firserne og op i halvfemserne, inden jeg så røg på 1:5, da det startede. Det kørte jeg vel i 7-8 år, inden jeg holdt lidt pause. Men så startede jeg med at køre 1:10 Touring Car, og det har så været min klasse siden.”

Advertisement

Hyggen er i højsædet

”Det har givet mig mange gode oplevelser gennem tiden, og de største har været mine fire DM-titler og to nordiske mesterskaber.”

ØKONOMIKLASSE

Ligesom årsagen til forandringen af hans sportslige fokus er enkel at forklare, er forklaringen på hans klasseskift det også. ”Det handler om kroner og ører. Der er ikke så meget andet at sige til det,” fortæller Michael Johnsen. ”1:5 var superfedt. Det var en god klasse at køre. Den var meget mere rigtig at køre, men problemet er bare, at priserne for bilerne starter ved 20.000 kroner, og så kommer der dæk til. Samtidig blev det også mere og mere teknisk, og jeg ville bare ikke bruge pengene på det.”

Nu deltager han så i 1:10 Touring Car med en forhjuls- trukket onroad-racer fra Xray. ”Det er en udpræget økonomiklasse, og her er vi kørende for 5.000 kroner, og vi er det vel at mærke for resten af sæsonen,” forklarer han. ”Vi sætter nye dæk på til løbet, fordi vi skal gøre det, men dem kan du køre videre på i træningen frem til næste løb, så jeg vil påstå, at du kan køre en hel sæson for det, dine dækindkøb står i. Der skal ikke skrues noget i denne bil overhovedet, så udgifterne er ikke det store vilde i forhold til nogle af de andre klasser.”

OGSÅ DIGITAL MOTORSPORT

Gennem de mange årtier som aktiv har Michael Johnsen oplevet udviklingen i MRC-sporten på tæt hold. ”Jeg synes, at udviklingen har været positiv,” siger han. ”Vi har mistet nogen aktive, for det gør du nu om dage til e-sport og lignende, og det er også derfor, at jeg bruger færre penge på MRC, men teknologien i sporten er blevet klart bedre.” ”Motoren, som jeg nu bruger, kan blive siddende i raceren hele sæsonen. Da jeg startede, havde vi kulmotorer. Hver eneste gang, du havde været ude at køre, skilte du motoren ad, drejede den af, satte nye kul i, og det gjorde man så seks gange i løbet af en løbsweekend. Her bliver den bare siddende. Det er en Proximus-motor – en såkaldt

MORTEN ALSTRUP.

MORTEN ALSTRUP.

Brushless-motor – så der skal bruges mindre tid på at skrue. Men så er der mere plads til hyggen.”

Michael Johnsen har også kastet sig over digital motorsport. ”Det er det, der bliver det seriøse for mig fremover, for det er også fedt,” siger han, ”men du sidder på et værelse eller i en kælder og glor ind i en skærm. Du ser ingen andre mennesker. Derfor holder jeg fast ved min MRC-racer.”

Hvordan ser han fremtiden for den fysiske MRC-sport? ”Den håber jeg da eksisterer. Det, der er problemet, er at have steder at køre, for her er vi presset,” siger han med henvisning til den ene af de to klubber, han er medlem af, Glostrup Racing Club. ”Folk vil jo bygge alle steder, og vi blev opsagt på vores grund, men da investorerne faldt fra, fik vi søgt om at køre et år mere. Hvis vores bane forsvinder, skal man til Hillerød eller Greve. Om sommeren altså, for om vinteren kører jeg på indendørsbanen i min anden klub, Brøndby Racing Club.”

Det er blevet til fire Danmarksmesterskaber og to nordiske titler for Michael Johnsen.

This article is from: