8 minute read
Gammel kærlighed ruster ikke
Man skal hjælpe nye folk
Ole Olesen er ikke bare en af de mange kørere, man finder i det stadigt voksende felt indenfor klassisk karting på de danske baner. Han er også en 68-årig herre, der har taget hele rejsen med sporten, selv om der ikke var en bane i nærheden. ”Vi startede med at køre i 1968. Det var på amtsvejvæ- snets materialeplads uden for Rødby mellem sneplove og skurvogne. Utroligt at vi alle overlevede det,” siger han grinende i dag. ”Banen kom først i 1972.”
Advertisement
Værnepligten blev aftjent ved flyvevåbnet. Da han var færdig med sergentskolen i Værløse, skulle han finde et tjenestested. ”Det blev så Skrydstrup. Der var en gokartbane, og så kunne man se tysk fjernsyn.”
Det blev til tusindvis af omgange på banen i udkanten af Vojens. Plus indsats på andre områder. ”De fik mig også lokket til at tage nogle dommerkurser,” fortæller Ole Olesen, som på et tidspunkt også fik sig en løbslederlicens. ”Jeg var også med til at starte klubberne både på Als og i Skærbæk, da der blev bygget baner der.”
DEN BEDSTE OPLEVELSE
For nogle år siden støvede han ikke sin gamle hjelm og læderdragt af. Da han genoptog sporten, var der gået så lang tid, at der skulle ny personlig udrustning til. Men karten var stadig en af dem fra de gamle dage. ”Jens Jørn Schmidt fra Ribe havde fået samlet sig en masse gamle karts. Jeg var ude ved ham, og så købte jeg en gammel Sodi-kart,” husker Ole Olesen. ”Nu kører jeg i en Dino 189.” ”Med tiden var der flere og flere, der fattede interesse for det, og nu er det en af de største klasser. Til de store klassiske løb i Grindsted og Vojens er der jo 40-50 tilmeldte. Det er en stor fornøjelse og udfordring at købe en gammel kart og så renovere den. Det kan være svært at finde stumper til de gamle karts. Det er jo ikke hyldevarer mere!”
Kartingsporten giver med Ole Olesens ord den dag i dag stadig den bedste motorsportsoplevelse: ”Gokart er jo det tætteste, du kommer fornemmelsen for fart. Jeg har altid sagt – også fordi jeg ikke har gjort det selv – at det ikke var et fremskridt at gå fra gokart til Formel Ford. Det går ikke nær så stærkt. Med gokarten er det jo så nemt, for der er baner overalt. Gokart er jo pure motorsport til få penge. Man mærker farten. Du har bagdelen en halv tomme over jorden, og der er ingen komfort af nogen art.”
HJÆLP OVERALT
Noget, som Ole Olesen sætter pris på – og som han selv er en del af – er miljøet i sporten. ”Karting er simpelt. Du skal ikke have den store kædestrammereksamen for at vedligeholde din kart. Der er jo folk omkring dig hele tiden, som er parat til at hjælpe,” siger han. ”Kommer der nye folk, som ikke har en skid forstand på det, springer vi til. Man skal hjælpe dem, så man ikke skræmmer dem væk. Kommer der en knægt, der er vild med gokart, og hans far ikke ved, hvordan man skal skrue på en bolt, kører de hurtigt sur i det. Nu har vi brugt så mange penge, og det virker ikke. Vi må finde en anden sport, siger de. Det er vigtigt, at vi andre sørger for, at sådan en familie kommer til at føle sig tilpas. Så knægten får kørt noget.” ”Jeg synes bare, at gokart er fantastisk.”
MORTEN ALSTRUP.
MORTEN ALSTRUP.
Alle medlemmerne af Driver Academy samlet foran teamets telt. I bageste række fra venstre er det Bjørn Thomas Smith, Frederik Pedersen, Magnus Lindenskov, Thor Lindenskov og Kim Hansen, mens det i den forreste række fra venstre er Viktor Smith, Christian Pedersen, Villads Lindenskov.
Ti års erfaring skal gives videre
Er man gået igennem ryttergården til et kartingarrangement i år, har man måske stødt på et telt dekoreret med klare gule og grønne signalfarver foruden teksten Driver Academy. ”Bjørn Thomas Smith, der er far til en af vores kørere, sagde, at vi skulle have nogle farver på teltet og karterne, så folk kunne se os, og jeg må give ham ret. Vi var vidt omkring i farvevalget, men Bjørn fik sin vilje, og det var godt.”
Ordene kommer fra Thor Lindenskov, der er manden bag det nye team. Men Driver Academy handler ikke bare om et flot ydre. ”Hele setuppet startede med min søn, Villads, som begyndte i sporten for ti år siden. Vi havde kørt på et meget lavt budget gennem mange år og var tilknyttet TK Racing, hvor Tommy Jacobsen hjalp os, men da han startede hos One Engine, begyndte vi for os selv,” forklarer Thor Lindenskov. ”Villads og jeg stod dog ikke helt alene med det, for Martin Sørensen havde længe fungeret som vores motormand, mens Ole Keller har hjulpet os ude på banen med undervisning. Vi fik os alle fire en lang snak og diskuterede, om vi måske skulle starte et team selv for at hjælpe nogle andre, ligesom vi var blevet hjulpet. Så slog vi i gang.”
Driver Academy blev etableret i sommeren 2020, og efter at det i første omgang blot bestod af Villads Lindenskov, er teamet på kørersiden blevet firdoblet. Det drejer sig om Viktor Smith, Christian Pedersen og Frederik Pedersen. ”Vi har kun fokus på kørerne,” siger Thor Lindenskov. ”Vores koncept går alene ud på talentudvikling og at gøre den enkelte kører bedre. Vores race-motorer tager One Engine sig af, men ellers står Martin Sørensen for driften af de øvrige motorer i teamet.”
LÆREMESTEREN BLIVER UDFORDRET
Når Thor Lindenskov siger vi, er det ikke nogen tilfældighed. Hans 16-årige søn spiller trods sin unge alder også en central rolle i Driver Academys setup. ”Siden jeg startede i Cadett Mini har min far og jeg været sammen om det, og jeg synes bare, at det var megafedt, da han fik ideen om at oprette vores eget team og komme i gang med det. Vi skulle ikke bare gøre noget sammen med
Viktor Smith (18) er en af Driver Academys kørere. Her ses han i kamp med Lucas Nymoen Christensen (128), Gustav Rude Dragsted (16) og Daniel Ravn Olesen (33).
nogle venner, men også prøve at udvikle andre kørere,” fortæller Villads Lindenskov. ”Jeg vil faktisk sige, at det også udvikler mig meget ved at hjælpe de andre kørere i teamet, for jeg skal hele tiden omformulere det, som jeg gør, så det er nemt at forstå for de andre, så de selv kan omsætte det bag rattet i karten. Hvad kan jeg gøre bedre? Når man snakker med de andre, tænker man også meget, så jeg har faktisk selv fået rigtig meget ud af det.”
To af de tre andre kørere, som indgår i Driver Acedamy, kører lige som Villads Lindenskov i OK Junior, ”De er lynhurtige, og de er nogen gange blevet svære at overhale, så det har også presset mig til at køre stærkere. De er blevet megahurtige, så efterhånden ser jeg dem lidt som konkurrenter,” siger Villads Lindenskov. Men han fortryder ikke, at han har øset ud af sin erfaring. ”Overhovedet ikke, fordi det er fedt, at vi får mere konkurrence i Danmark. Jo mere og jo bedre, vi bliver i Danmark, jo bedre bliver vi også internationalt, og vi har i forvejen et højt niveau i Danmark. Det ser vi også, når de andre danske kørere kommer til Italien eller Tyskland. Det er fedt at se, at der er flere danskere, som tager scenen.”
Thor Lindenskovs princip for sit team er, at det skal handle om, hvad sker ude på banen. Ikke hvad der sker i skrueteltet. ”Det handler meget om track walk og datalogging. At kikke på et kort med banen og hele tiden analysere tingene. Det bruger vi meget tid på,” siger han. ”Selvfølgelig har vi styr på kart og motor, men vi har valgt, at vores primære fokus skal være på kørerne.” ”Vi bruger meget datalogging, og da Villads har kørt i mange år, tager vi udgangs- punkt i hans data, når vi arbejder med de andre kørere i teamet. Hvis der er 12 sving på banen, sætter vi f.eks. fokus på de tre vigtigste sving, når vi arbejder med de andre kørere i teamet. To af kørerne deltager i samme klasse som Villads, så vi har virkelig kunnet flytte dem. Det er sjovt at se unge mennesker gøre fremskridt.”
UDNYTTE ANDRES ERFARING
Thor og Villads Lindenskov er begge medlemmer af Søndersø Karting Klub. Det er også derfra, at de andre medlemmer af Racing Academy er kommet.
Selv om Kim Hansen stadig skruer på karterne, er hans to drenge Frederik og Christian blevet en del af teamet. ”Jeg valgte, at de skulle blive en del af Driver Academy, fordi vi bare lå og kørte i en ring, og der ikke skete mere. Vi var nødt til at få lidt hjælp for at få bragt dem videre og få hurtige tider, for jeg kunne ikke,” indrømmer Kim Hansen. ”Jeg har også kørt selv, men jeg startede som en voksen mand, og det er ikke det samme.” ”Når vi lægger så megen tid og så mange kræfter i det – og også penge – er det en stor fordel, at vi får den hjælp, der skal til.”
Kim Hansen har hurtigt oplevet fordelen ved at kunne trække på den erfaring, som andre kartingforældre har oparbejdet. ”Min yngste søn har kun kørt et år, men han har fået den rigtige hjælp fra start, så han ligger ikke bare og kører rundt, men han har hurtigt fået den samme fart som de to andre OK Junior-kørere i teamet,” siger Kim Hansen. ”Min ældste søn har kørt i flere år, men jeg har som far ikke kunnet give ham den rigtige sparring, men den har vi fået her. Det har faktisk givet os et helt sekund, og et sekund er rigtig meget i gokartsporten. Vi er stadigvæk bagud, men det går den rigtige vej, og vi kan se, at der sker fremskridt.”
Sammen med to af sine teamkammerater gennemgår Villads Lindenskov et par af svingene på Rødby Karting Ring.