4 minute read

Målet er Monte-Carlo

Bent (t.v.) og Arne Fasberg er atter makkerpar i motorsporten. Med præcist samme roller, som da de for 40 år siden kørte manøvre- og specialprøver. Bent var navigatør. Arne chauffør.

Brødrepar stiler mod de franske alper

2015, for junior fremviste god speed op gennem alle de karting-klasser, som han prøvede kræfter med.” Dette resulterede i mange frontresultater både i ind- og udland, og det er svært at nævne en kartingbane i Vest- og Nordeuropa, som Andreas Fasberg ikke har slidt nogle dæk op på.

GIVER SIN KARTINGERFARING VIDERE

”Det blev en afgørende milepæl, da vi scorede et godt venskab med den italienske karting- champion Alessandro Manetti. Han blev europamester 2007 i KZ1 og har hjemkørt flere EM-medaljer i Super-ICC. Ham lærte vi utrolig meget af, og italieneren havde derfor kraftige aktier i Andreas’ EM-bronze i 2015 i samarbejde med Tony Karts team. Det blev et flot slutpunktum på sønnikes 16 års karting-rejse!”

ÅGE KESELER KIRKETERP. ÅGE KESELER KIRKETERP, MORTEN ALSTRUP.

Det er blevet yderst moderne at give folk en diagnose samt en i-bås-sætning. For midtsjællænderen Bent Fasberg er skudsmålet en livsnyder, som brænder for at gøre en positiv forskel inden for motorsporten; ”Jeg ser stadig væk frem til at afprøve nogle ting, før jeg når i reparationsalderen,” siger han.

Det hele startede i 1978 med daværende Rødovre Motor Klub, hvor Bent blev andenkører for broderen Arne i manøvre- og specialprøver: ”Vi dannede makkerpar frem til 1982, hvorefter vi splittede op til to bilstifinder-mandskaber. Familiestiftelse og arbejdspres satte herefter motorsporten på standby fra 1992 frem til 2000. Her blev jeg som utallige fædre før og efter mig ramt af rally-alderssyndromet. Allerhelst vil man gerne unde sin søn de yderst vekslende udfordringer på ukendt underlag og ikke mindst samarbejdet internt i rallybilen. Det er dog en uoverkommelig opgave at få næste generation til at vente otte år med motorløb, når debuten kan foregå med få dages varsel i karting. Desværre bliver konkurrencebroerne ende- gyldigt brændt til rally.”

Sønnen Andreas var 11 år, da Bent Fasberg fik fingre i den første kart til knægten: ”Her- efter gik det slag i slag frem til

”Vores rallybil har stået stille i 30 år og skal derfor have et general- eftersyn.” Når det er gennemført, vil Arne og Bent Fasberg starte i Rallye Monte-Carlo Historique.

Bent Fasberg er tilbage i karting, hvor han bl.a. er blevet mentor for KZ2-køreren Isac Jacobsson (50). ”Mit karting-hjerte kunne ikke klare, at hans karriere blot forsvandt op i den blå luft,” siger han.

For Bent Fasberg er rejsen med de hidsige karts på ingen måde slut. På det organisatori- ske plan er han trofast med som træningsleder på Roskilde Karting Center og skal i september være løbsleder på SM for Rotax-klasserne. Tuneboen er desuden blevet mekaniker og mentor for Isac Jacobsson: ”Jeg spottede Isacs talent for at køre gearkart, og mit karting-hjerte kunne derfor ikke klare, at hans karriere blot forsvandt op i den blå luft. Han fremviser den altafgørende seriøsitet og ligger foreløbig nummer to i DSK-serien. Næste delmål er et DM-resultat i top tre samt en placering i finalen ved VM i sydsvenske Kristianstad (som er kørt, når du læser disse linjer, red.).”

MONTE-CARLO ER MÅLET

Både Arne og Bent kørte som sagt bilorientering tilbage i halvfemserne. Gamle klubkammerater fra Rødovre Motor Klub fik dem derfor motiveret til at prøve kræfter med pålidelighedsrally i 2020: ”Det gik godt for os i begynder-klassen, hvor vi vandt alle løbene, som vi stillede op i. Vi er jo fra de årgange, hvor man ikke blot giver op ved den første forhindring, man bumper ind i. Det har hjulpet os gevaldigt i touring-klassen, hvor vi hurtigt blev pillet ned igen efter sejrsglæden fra sæsonpremieren 2021 i CCCars DASU Classic,” siger Bent Fasberg.

Bror Arne supplerer: ”Samtidig har vi fået blod på tanden til at køre det legendariske Rallye Monte-Carlo Historique og havde egentlig planlagt at debutere allerede til 2022-udgaven. Meget tyder dog på, at vi venter til 2023. Vi har fået hvisket lidt i ørerne, at alt kan ske efter at man har forladt startrampen. Vores rallybil er en Sunbeam Avenger, som har stået stille i 30 år og skal derfor have et general-eftersyn. Bent er jo fuldtids involveret i karting, så det bliver svært at finde skruetid før til sidst på efteråret og i vinterpausen. Herudover er vi jo konkurrence-mennesker om en hals og vil derfor gerne snakke med den forreste tredjedel, som kører efter en slutplacering i front frem for blot at trille med og have oplevelserne på serpentinervejene i Alperne.”

Bent Fasberg ser tilbage på de nyeste indvundne erfaringer på de danske landeveje: ”Arne blev lidt i tvivl om, hvilket ben jeg havde givet ham besked om at forlade en rundkørsel i. Jeg tog en forhastet beslutning om at styre i den forkerte retning frem for lige at trille stille bilrundt og komme videre i teksten på idealruten. Det samme kan ske omkring Monaco, hvor sne, slud og sjap tillige er en ekstra udfordring. Samtidig er det ofte umuligt at køre udenom og smutte tilbage på ruten. Hver eneste fejlkørt meter tæller derfor dobbelt!”

Arne Fasberg konkluderer: ”Vi nyder vores re-union som brødre-makkerpar, og vi ser frem til at få Monte-Carlo-drømmen gjort til virkelighed. Umiddelbart tror mange, at historisk pålidelighedsrally er lige så nemt kørt som at klø sig i nakken. Det er en skrøne, for det er vildt svært. Førnævnte fejlstunt flyttede os fra toeren ned på sjettepladsen! Men samtidig er det vildt hyggeligt. Vi møder jo mange fra vores rallydage i forrige århundrede, og som vi derfor kan genopfriske røverhistorier med. Vi arrangerede selv mange M/S-arrangementer i Rødovre Motor Klub.”

This article is from: