Man skal hjælpe nye folk
O
le Olesen er ikke bare en af de mange kørere, man finder i det stadigt voksende felt indenfor klassisk karting på de danske baner. Han er også en 68-årig herre, der har taget hele rejsen med sporten, selv om der ikke var en bane i nærheden. ”Vi startede med at køre i 1968. Det var på amtsvejvæsnets materialeplads uden for Rødby mellem sneplove og skurvogne. Utroligt at vi alle overlevede det,” siger han grinende i dag. ”Banen kom først i 1972.” Værnepligten blev aftjent ved flyvevåbnet. Da han var færdig med sergentskolen i Værløse, skulle han finde et tjenestested. ”Det blev så Skrydstrup. Der var en gokartbane, og så kunne man se tysk fjernsyn.” Det blev til tusindvis af
omgange på banen i udkanten af Vojens. Plus indsats på andre områder. ”De fik mig også lokket til at tage nogle dommerkurser,” fortæller Ole Olesen, som på et tidspunkt også fik sig en løbslederlicens. ”Jeg var også med til at starte klubberne både på Als og i Skærbæk, da der blev bygget baner der.” DEN BEDSTE OPLEVELSE
For nogle år siden støvede han ikke sin gamle hjelm og læderdragt af. Da han genoptog sporten, var der gået så lang tid, at der skulle ny personlig udrustning til. Men karten var
stadig en af dem fra de gamle dage. ”Jens Jørn Schmidt fra Ribe havde fået samlet sig en masse gamle karts. Jeg var ude ved ham, og så købte jeg en gammel Sodi-kart,” husker Ole Olesen. ”Nu kører jeg i en Dino 189.” ”Med tiden var der flere og flere, der fattede interesse for det, og nu er det en af de største klasser. Til de store klassiske løb i Grindsted og Vojens er der jo 40-50 tilmeldte. Det er en stor fornøjelse og udfordring at købe en gammel kart og så renovere den. Det kan være svært at finde stumper til de gamle karts. Det er jo ikke hyldevarer mere!” Kartingsporten giver med Ole Olesens ord den dag i dag stadig den bedste motorsportsoplevelse: ”Gokart er jo det tætteste, du kommer fornemmelsen for fart. Jeg har altid sagt – også fordi jeg ikke har gjort det selv – at det ikke var et fremskridt at gå fra gokart til Formel Ford. Det går ikke nær så stærkt. Med
gokarten er det jo så nemt, for der er baner overalt. Gokart er jo pure motorsport til få penge. Man mærker farten. Du har bagdelen en halv tomme over jorden, og der er ingen komfort af nogen art.” HJÆLP OVERALT
Noget, som Ole Olesen sætter pris på – og som han selv er en del af – er miljøet i sporten. ”Karting er simpelt. Du skal ikke have den store kædestrammereksamen for at vedligeholde din kart. Der er jo folk omkring dig hele tiden, som er parat til at hjælpe,” siger han. ”Kommer der nye folk, som ikke har en skid forstand på det, springer vi til. Man skal hjælpe dem, så man ikke skræmmer dem væk. Kommer der en knægt, der er vild med gokart, og hans far ikke ved, hvordan man skal skrue på en bolt, kører de hurtigt sur i det. Nu har vi brugt så mange penge, og det virker ikke. Vi må finde en anden sport, siger de. Det er vigtigt, at vi andre sørger for, at sådan en familie kommer til at føle sig tilpas. Så knægten får kørt noget.” ”Jeg synes bare, at gokart er fantastisk.”
M O RT E N A L ST RU P . M O RT E N A L ST RU P .
NR. 4 - AUTOSPORT
23
