Autosport 4-2021 by Dansk Automobil Sports Union

AUTOSPORT NR. 4 - 2021

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

”Alle og én på holdet har fortjent denne sejr.”

Nicklas Nielsen har føjet en sejr i 24-timersløbet på Spa-Francorchamps til sit CV.

KK AUTOTEKNIK

INGEN OPGAVE ER FOR STOR OG INGEN FOR LILLE På det seneste har vi haft en masse sjove opgaver, hvor vi har monteret motorstyring eller andet elektronik som har hjulpet nogle af vores professionelle kunder til succes ....

Hos KK-Autoteknik står vi altid klar med det sidste nye til din racer næsten uanset hvad du mangler. Vi bygger også gerne en ny motor, hvis du har problemer med den gamle - vi anvender kun de bedste stumper på markedet, så vi holder kvaliteten i top og du får succes med din sport.

Knastvej 3, Oddense, 7860 Spøttrup . Tlf. 20 77 69 87 www.kk-autoteknik.dk . facebook: KK Autoteknik

Kæmpe opgave med genstart

Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer.

Henrik Møller-Nielsen Formand

Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale. Udgivelsesdatoer 2021 Autosport udkommer seks gange om året. Magasinets planlagte udgivelsesdatoer i 2021 (med forhebold) 1. november (#5), 16.december (#6). Ansvarshavende redaktør Bo Skovfoged Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk Annoncesalg DASU Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk Skribenter og fotografer Michael Eisenberg Tlf.: 22 21 43 17, michael@intercom.nu Jokum Tord Larsen Tlf.: 22 42 21 88, jtl@jokumtordlarsen.com. Åge Keseler Kirketerp Tlf.: 53 38 68 32, okidokione@hotmail.com. Morten Nørgaard Tlf.: 61 55 40 90, dobbeltmorten@gmail.com. Emma Malling Steensen Tlf.: 41 41 05 52, mail@emmasteensen.com. Ib Trebbien Tlf.: 22 24 67 80, ib@trebbien.dk. Layout HJ Grafisk. hjgrafisk1@gmail.com Tryk Stibo Graphic A/S. www.stibographic.com Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 31 13 65 65. Mandag-fredag kl. 12-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk. Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Henrik Møller-Nielsen.

2020-

for at komme i mål her har vi brug for hjælp, således at vi får opdateringer. Stor tak til dem, der indsender resultater og mesterskabsstillinger. Ambitionen er klar, men vi må have alle med for at det lykkes. Også den interne del på dasu.dk har brug for en opstrammer. Det skal være mere simpelt at finde, læse og forstå vores regler. Derfor har bestyrelsen bedt vores sportsudvalg om at begynde arbejdet med at samle så meget som muligt i de sportsspecifikke reglementer og dermed fjerne detaljer fra de cirkulærer, hvor flere og flere regler er endt de sidste par år. Vi har gennem mere end et år arbejdet med en strategi for kartingsporten, ligesom rallysporten er gået i gang med arbejdet. Kort forklaret vil vi gerne have et meget stramt regelsæt omkring vores højst rangerende mesterskaber. De skal kort og godt være gennemregulerede. Sådan som man vil forvente til sådanne mesterskaber. Men når vi ser på motorsporten uden for disse mesterskaber, skal vi i DASU give klubberne de bedst mulige rammer til at afvikle motorsport. Vi vil gerne give friere mulighed for at benytte og afprøve materiel og arbejde med nye ideer til afviklingsformer, når vi befinder os uden for vores højst rangerende mesterskaber. Vi vil gerne give motorsporten tilbage til klubberne. Det lyder simpelt, men det er det selvfølgelig ikke. Det er jo ikke en ansvarsfraskrivning, vi er i gang med, men en slags udviklingsaftale. Friere muligheder for klubberne til at udvikle sporten, men selvfølgelig også et ansvar for, at der sker en udvikling. For ellers kommer vi til at stå i stampe, og vores sport vil langsomt men sikkert dø mellem vores hænder. Vi præsenterede bestyrelsens tanker på efterårets dialogmøde sidste år, og der var stor opbakning fra klubbernes side. Jeg er klar over, at det ikke er en nem opgave, for arbejdet kommer til at flytte vores sport væk fra et sikkert sted, hvor man altid kan dække sig ind med, at der er en regel, der siger, at man ikke må eller kan, til et sted, hvor en stor del af sporten bliver varetaget af logik og sund fornuft. Det kræver at klubberne tager ansvar, men det er jeg sikker på, at de er i stand til. Og ikke mindst vil gøre. Arbejdet med karting og rally har vist, at vi alle er nødt til at sluge nogle kameler og bevæge os ud i det utrygge – alt sammen i jagten på en bedre sport for klubbernes medlemmer. Selvfølgelig er det fortsat sådan, at alt i DASU-regi skal følge vores sikkerhedsmæssige og miljømæssige regler. Bestyrelsen fortsætter selvfølgeligt strategiarbejdet sammen med sportsudvalgene og klubberne med en klar forventning om, at man i 2022-reglementerne kan se en ændring i retning af den nye strategi. God fornøjelse med efterårets mange arrangementer.

Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat-, klub- såvel som erhvervsannoncer.

Vi er gået i gang med et rigtigt travlt motorsportsefterår med masser af løb hver eneste weekend. Det er klart, at halvandet år med covid-19 har lagt pres på vores kalender og flyttet mange arrangementer til efteråret. Klubberne har helt sikkert gjort dette for at minimere risikoen for aflysninger og med et håb om, at mange af de besværlige restriktioner ikke længere ville være nødvendige. Vi er ikke tilbage til normalen. Men det går da i den rigtige retning, og det er glædeligt. Når vi har så mange løb og arrangementer i løbet af kort tid, lægger det en stor byrde på vores officials, de frivillige og deres familier. Der skal lyde en stor tak for indsatsen til de frivillige herfra. Jeg håber, at alle aktive kørere sætter lige så stor pris på de frivilliges indsats for at gøre løbene mulige, som jeg gør. Ingen frivillige, ingen løb. Som jeg skrev om i sidste nummer af Autosport, ligger der en kæmpe opgave med at genstarte klubberne efter lang tid med covid-19. Der er også en lang række ting, vi skal hjælpe med centralt i DASU for at gøre det nemmere for klubberne og deres medlemmer. Midt i covid-19-perioden introducerede vi websiden motorsportdanmark.dk parallelt med dasu.dk, således at den udadvendte del af vores sport kunne blive præsenteret mere professionelt og uden den blev forstyrret af det mere interne, som fortsætter på dasu.dk. Vores ambition er, at man finder alle de spændende historier, resultater og stillinger på motorsportdanmark.dk, men

AUTOSPORT

ØN

LEDER

T FO

PÅ FORSIDEN:

Nicklas Nielsen i kampen for sejren i den 70. udgave af 24-timers løbet på Spa-Francorchamps (foto: Iron Lynx / Plan Image).

AUTOSPORT - Nr. 4 - 2021

ASFALTBANE

6-8

Klar til atter at blive fabrikskører

FOTO: PEUGEOT SPORT

INDHOLD I FARTEN Stort og småt omkring bilsporten

9-11

RALLY Makkerpar fejrer snart sølvbryllup

12-13

RALLY SPECIAL Nu er han ikke alene i racerbilen

14-15

DRAGRACING Hun er hurtig på og udenfor banen

20-22

KARTING Gammel kærlighed ruster ikke KARTING Man kan lære af badminton- og tennisspillere

26-27

FOTO: JOKUM TORD LARSEN

AUTOSPORT - NR.4

28-29

30-32

DASU Klimaansvar er et af unionens to nye strategispor 34-35 HISTORISK Målet er Monte-Carlo

36-37

HISTORISK Er klar til comeback med utraditionel racerbil

38-40

ASFALTBANE Det er meget anderledes på den anden side af dammen

42-43

HISTORISK Større frihedsgrader skal give flere deltagere

DASU Disse løb planlægger landets klubber

Når uheldet sker

RALLY

MRC Hygge og oplevelser tæller DASU Hvordan fastholder klubberne sine medlemmer?

16-18

KARTING FOTO: MORTEN ALSTRUP

24-25

Far-og-søn duo deler deres viden

ASFALTBANE

44-45 44 års arbejde for tusindedele

OFFROAD

FOTO: ÅGE KESELER KIRKETERP

46-48 Man skal aldrig give op

NR.4- AUTOSPORT

Ingen udsigt til dansk drømmeduo i Le Mans

liver der to gange dannebrog på en Peugeot-racer på Le Mans og i VM, eller gør der ikke? Spørger man racerfans, ser de formentlig gerne de to landsmænd Kevin Magnussen og Mikkel Jensen i samme racer. Spørger man Mikkel Jensen, nyslået frabrikskører hos det franske mærke og i 2021 aktiv i blandt andet IMSA-serien i USA i LMP2-klassen, skal danskerne formentlig holde øje med to forskellige biler i topklassen på Le Mans. ”Line-ups er ikke på plads endnu – vi venter med at se efter tests, hvem der passer godt sammen og samarbejder godt. Måske ved Peugeot, hvad de vil, men de har ikke sagt noget endnu.

AUTOSPORT - NR. 4

Jeg tror dog først, vi ved det i begyndelsen af 2022, når vi har testet den rigtige bil. Der er formentlig også nogle marketingmæssige overvejelser. Jeg tror ikke, Kevin og jeg kommer til at køre sammen, ligesom jeg heller ikke tror, de sætter de to franskmænd sammen (Loïc Duval og Jean Eric Vergne, red.), fordi man gerne vil sprede nationaliteterne, så det marketingmæssigt giver mere mening – motorsport er jo også marketing og PR,” siger Mikkel Jensen til podcasten Det ternede flag. Set med danskerbrillerne giver dén

konstellation – en dansker i hver af de to Peugeot-hypercars i FIA WEC og på Le Mans – også større chance for, at en dansker igen står som samlet vinder af det legendariske langdistanceløb. LILLE FORDEL TIL HYPERCAR

”Det er jo et helt fantastisk scenarie, der trodser vores

vildeste fantasier. Vi havde en ide om, at Kevin med sin fortid som Formel 1-kører havde en chance for at komme ind hos et af de store fabriksteams, men med al respekt for Mikkel, så var det måske ikke alle, der havde set dén komme. Med to danskere i et absolut topteam i verdens mest berømte racerløb og i VM-serien, niver vi os i armen,” siger Bo Baltzer Nielsen, der er sportschef i DASU. Ikke siden Tom Kristensens år hos Audi har der været en dansker i spil om den generelle sejr i Le Mans og i VM-serien – flere har deltaget og vundet løb og VM i klasserne under, men med den nye energi, hypercar og LMDh-klasserne giver, er der pludseligt flere danske kort på hånden i topklassen. Og spørger man Mikkel Jensen, er

Når det i 2023 går løs med 24-timersløbet på Le Mans, så bliver det formentlig ikke med to danske trumfkort i samme bil i topklassen. Mikkel Jensen spår ikke, at han og landsmanden Kevin Magnussen bliver sat i samme bil, når Peugeot sætter holdet.

BO SK O V FO GE D . BO SK O V FO GE D , JA K OB E B R E Y, P E U GE OT , FRE D E RI C K H AR D Y I I . @M I K K E L JE NSE NO FFI C I AL @M I K K E L JE NSE N @M I K K E L H JE NSE N

” Pe u g e ot h a r a l d ri g l a g t skj u l på , a t d e h a r ki g g e t på fa rt e n – mi nd re e nd h v a d ma n h e d d e r, h v or ma n komme r fra – me n h v or h u rt i g ma n h a r v ære t d e si d st e t re - fi re å r. ”

hypercar-kortet en mulig trumf, når det kommer til favoritrollen. ”Hypercar har måske en lille fordel frem for LMDh, da de har firehjulstræk – det må man dog så først slå til fra 120 km/t til 200 km/t. Vi så tidligere i LMP1, at de kunne trække på forhjulene og så fra bunden, men den fordel er fjernet, så de to klasser kan køres sammen. Men det bliver noget af et arbejde med at lave Balance of Performance (BoP). Det vil dog undre mig, hvis ikke hypercar-racerne er favoritterne, da

fabrikkerne selv bygger bilerne og dermed skal have større budgetter end LMDh-teamene, men i sidste ende, bliver det BoP, der får stor indflydelse,” siger Mikkel Jensen om den kommende kamp mellem de to klasser, hvor Peugeot og Toyota som de første bekendte sig til hypercar-reglementet og senere har fået følgeskab af Ferrari. LMP2 ÅBNEDE DØRENE

”Årsagen er, at LMDh-bilen kan køre med i IMSA, så det er op til, hvad der giver mening for de enkelte

mærker. Audi og Porsche går LMDh- vejen, da de gerne vil køre Daytona og Sebring, og det kan Peugeot så ikke. Der bliver dog talt om, at det skal være muligt alligevel, men det var ikke intentionen fra begyndelsen. Jeg kunne forestille mig, at Peugeot og Ferrari begge vil presse på for at kunne køre de store løb i USA også,” siger Mikkel Jensen, der i 2021 tilbringer det meste af sin tid i LMP2-klassen i USA.” Det var netop

LMP2, der åbnede dørene for danskeren til det forjættede land, topklassen i Le Mans og FIA WEC. Mikkel Jensen fik efter et succesfuldt skifte til LMP3-klassen i ELMS, der blev kronet med titlen i 2019, chancen i LMP2 med G-Drive Racing i en ren shootout-test – en chance,

NR. 4 - AUTOSPORT

Eft e r i 2020 a t h a v e kørt og v un de t for St a rw orks i L MP2- kl a sse n d e n a me ri ka nske IMSA- se ri e , h a r Mi kke l Je nse n fort sa t me d a t s e jr e i d e t a me ri ka nske , nu for PR 1/ Ma t h i a se n Mot orsport .

HØR MIKKEL JENSEN FORTÆLLE

danskeren tog og kørte sig til sejre og podier med medkørerne – og kørte sig til en chance i IMSA-mesterskabet, hvor ingeniøren fra G-Drive dobbeltjobbede for det amerikanske Starworks-team. Det kastede en sejr af sig i Petit Le Mans og en andenplads på Sebring. Og selvom Le Mans resultatmæssigt ikke blev det, G-Drive og Mikkel Jensen håbede på, så talte omgangstiden sit eget, tydelige sprog. GODE OMGANGSTIDER

”Det var omkring Le Mans sidste år, hvor Peugeot skulle finde kørerne til deres hypercar-projekt. Jeg tror de havde en lang liste på det tidspunkt, måske 20-30 kørere, hvorefter de evaluerede på dem. De har aldrig lagt skjul på, at de har kigget på farten – mindre end hvad man hedder, hvor man kommer fra – men hvor hurtig man har været de sidste tre-fire år. Og jeg ved, at de har kigget meget på, hvem der har været hurtig i LMP2, men for mig har der kun været ét år at se på,” siger

Mikkel Jensen og henviser til Le Mans 2020, hvor han delte G-Drive-raceren med Jean-Eric Vergne og Roman Rusinov – og konstant kørte hurtigt. ”Det var heldigt, at jeg kun havde det ene år, de kunne kigge på – for der gik det virkeligt godt,” siger Mikkel Jensen og griner. Ud over at Peugeot har kigget i data og på omgangstider, så er en god, fransk reference heller ikke af vejen, når døren skal sparkes ind til fabriksholdet. ”Jean-Eric Vergne spurgte mig, om jeg havde talt med nogen om hypercar. Det havde jeg ikke, jeg var lige begyndt i LMP2 og tænkte, at der var da ingen, der var interesserede i mig, før jeg havde vist noget mere. Han kunne fortælle mig, at Peugeot var i gang med at evaluere kørere i netop den

periode, og han følte sig rimelig sikker på et sæde. Når han havde sikret sit sæde, så ville han gerne prøve at arbejde lidt for mig. Han har helt sikkert lagt et godt ord ind, han har en stor stjerne i PSA-koncernen, da han kører for DS i Formel E. Så da han selv var i pole position, har han lagt et godt ord ind – og det har helt sikkert hjulpet,” siger Mikkel Jensen videre.

Peugeot er ikke den eneste store bilkoncern, Mikkel Jensen har arbejdet sammen med. Han har også været involveret hos bl.a. BMW. Det er noget af det, den kommende hypercarkører fortæller om i podcasten Det ternede flag.

Peugeot 908- h yper ca r b l e v l a nce re t f ør sommerf erien , m e n forv e nt e s f ørst at ramme race rb a ne rne sen ere.

DE KOMMENDE TOPBILER PÅ LE MANS

Hypercar (LMH)

LMDh

Chassis

Prototype eller modificeret gadesportsvogn

Valg mellem fire producenters chassiser

Karrosseri

Frihed til eget design

Drivlinje

Benzinmotor (maks. 670 hk) med træk på bagakslen

Mulighed for skræddersyet hybridsystem med

Suppleret med standardiseret hybridsystem

elektromotor med træk på forakslen

Teams

Alpine

Ingen aktive p.t.

ByKolles

Audi (2022)

Glickenhaus

Acura (2023)

Toyota

BMW (2023)

Peugeot (2022)

Porsche (2023)

Ferrari (2023)

AUTOSPORT - NR. 4

KARTING

I FARTEN

Erritsø Fællesskole har den bedste klasse

M-serien i skoleprojektet Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet har nu fundet sin vinder for skoleåret 2020-2021. Det blev Erritsø

Fællesskoles 8.G, der samlede flest point blandt de deltagende skoler i DASUs skoleprojekt. Klassen deltog i programmet for skoleklasserne i efteråret

2020, hvor de var på gokartbanen i Søndersø som del af undervisningen. I konkurrencen bedømmes klasserne ikke bare på kørslen på gokartbanerne, men også på løsning af de fælles opgaver, der er en del af forløbet i skoleprojektet. Erritsø Fællesskoles 8.G vandt foran Antvorskov Skoles 9.C og 9.A, der tog henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Skolens sejr bliver fejret med et kartingarrangement arrangeret af DASU, hvor eleverne skal prøve disciplinen kartingslalom. Villum Fonden, Dansk Metal, Autobranchen Danmark, FIA, DINO-kart, JI-Sport, DIF og Ejner Hessel A/S støtter DASUs skoleprojekt. Skovfoged

2 x 100 år

KARTING

Både Horsens Automobil og Motor Klub og Køge og Omegns Automobilklub har i år rundet de 100 år. KOA fejrer det med en reception i sit klubhus den 8. september, mens HAMK markerer sit jubilæum med en reception på Hotel Opus den 26. september.

I FOTO: MORTEN ALSTRUP

Håber på ny asfalt

Korsør Kart Klub har man længe drømt om at få ny asfalt på sin bane ved Korsør Nor. Den nuværende stammer tilbage fra 2004 og er efterhånden mærket af tidens tand. Samtidig har man et ønske om at udvide banen, så den bliver længere end sine nuværende 641 meter. Derfor har man forud for efterårets budgetforhandlinger ansøgt Slagelse Kommune om 2.707.840 kroner til disse tiltag. Alstrup NR. 4 - AUTOSPORT

OFFROAD

et lave klubnummer 012 giver en klar indikation af, at Kolding Automobil Club har været tilknyttet Dansk Automobil Sports Union i mange år. Klubben blev stiftet i 1958, men selv om man har mere end 60 år på bagen, skal man følge med tiden. Man ændrer pr. 15. november navn til Kolding Motorsport og i sit logo erstattet en stregtegning af Koldinghus med et af en racerbil. ”Vi oplevede, at vores gamle navn sendte signaler om, at det var en forening for folk, der ejede veteranbiler, som samledes for at pudse og polere dem,” fortæller bestyrelsesmedlem Martin Fonnesbæk Junker. ”Ordet automobil fik folk til at tænke Det lyder godt nok kedeligt i Kolding Automobil

Club. Det vil jeg ikke bruge en søndag på.” ”Motorsport lyder derimod mere spændende, når vi markedsfører vores løb. Det vil jeg godt bruge en søndag på, er den holdning, vi gerne vil opnå. Det handler om at få flere ind i sporten.” Klubben opstod i kølvandet af den nye færdselslov fra 1955, som tillod motorløb på offentlige veje. Bilorientering og rally var i årtier de vigtigste aktiviteter. I det nye århundrede oprettede klubben sin egen folkerace- og crosskartbane og senest er den lokale MRC-klub – RC Royal – blevet en integreret del af klubben. ”Der var selvfølgelig nogle følelser i det gamle navn, men vi

FOTO: K J FOTO

Nyt logo og ændret bane valgte fra bestyrelsen side at tage en totrinsraket i vores arbejde. Vi bad først generalforsamlingen om lov til at arbejde videre med vores planer, og året efter præsenterede vi så de konkrete planer, der nu er blevet vedtaget,” fortæller Martin Fonnesbæk Junker. Parallelt med navneskiftet har klubben haft travlt med at opdatere Søholm-banen. ”Vi oplevede lidt for mange skader i svinget før vores jokerspor, fordi svinget lukkede for meget. Det gav skader på dels bilerne, dels baneafgrænsningen, så klubbens officials har gjort banen nogle meter bredere og opbygget en ny vold. Den primære årsag har dog være ønsket om at få en lidt sjovere bane for crosskart

FOTO: KEVIN PECKS

ASFALTBANE

Nicklas Nielsen i eksklusivt selskab

icklas Nielsen kom i weekenden mellem juli og august i et ganske eksklusivt selskab, da han vandt den 73. udgave af 24-timersløbet på Spa-Francorchamps. Sejren

AUTOSPORT - NR. 4

sikrede den danske Ferrari-fabrikskører sammen med franske Côme Ledogar og italienske Alessandro Pier Guidi, hvor deres sorte Ferrari 488 GT3 fra Iron Lynx sluttede blot fire sekunder

foran den Audi R8 LMS GT3, som tog andenpladsen. ”Jeg er så overvældet og glad, at jeg har svært ved at beskrive det,” sagde Niclas Nielsen efter løbet. ”Det er en gigantisk sejr

og især i extreme-klassen, så de kunne få lidt mere hastighed i banen, at den så samtidig bliver mere sikker er jo kun et plus.” En stor del af opdateringerne kunne deltagerne ved klubbens seneste DM-afdeling for folkerace- og crosskart-kørere dog ikke se med det blotte øje. De var foretaget under jorden. Søholm-banen er blevet fremtidssikret med nye dræn til regnvejr, og så er 400 meter traditionelt nedgravede kabler til lyssignaler blevet udskiftet med en ny løsning. ”Vi valgte at nedgrave tomrør, hvor vi kunne skyde kabler ind. Så er det nemmere, hvis der senere skal trækkes nye kabler til eventuelt FIA-godkendte lys,” slutter Martin Fonnesbæk Junker. Alstrup for hele holdet. Det har været et episk løb med en masse dramatik. Vores mission lykkedes, og jeg er så lettet og lykkelig på hele teamets vegne. Alle og én på holdet har fortjent denne sejr.” De regerende GTE-verdensmestre Marco Sørensen og Nicki Thiim var for første gang i år på samme hold, og det var med til at sikre Garage 59’s Aston Martin den generelle tredjeplads lige foran den Audi R8 LMS GT3 på fjerdepladsen, der havde Dennis Lind i sin kørerbesætning. I alt ni danskere var med i feltet, og Nicolai Kjærgaard sikrede sig en tredjeplads i Silver Cuppen. Nicklas Nielsen er med sin sejr den 13. dansker, der har taget enten en general- eller klassesejr i et af løbene, der betegnes som The Classic Six indenfor sportsvognsracing – 24-timersløbene på Spa-Francorchamps, Le Mans, Daytona og Nürburgring samt Petit Le Mans og 12-timersløbet på Sebring. Alstrup

KARTING FOTO: KSP PHOTO

Sejr til David Walther

gummikvaliteter ! Store og små seriestørrelser !

!"#$%!!&&''!()*+!!!!!,-$./0123#4-5657!!!!!88860123#4-5657!

FOTO: KSP PHOTO

Fleksibel, dansk produktion ! Støbning i alle

Fleksibel, dansk produktion ! Støbning i alle ISO 9001, 14001 og 45001 certificeret

år er det David Walther, der repræsenterer de rødhvide farver i de tre afdelinger, som afvikles i FIA Karting Academy Trophy, og ved den anden, som fandt på Adria Karting Raceway i Italien, lykkedes det ham at vinde det ene af de tre indledende heat. Faktisk lå han også i front for et af de andre heats, inden han blev ramt og skubbet tilbage på en tredjeplads. I finalen kørte den 13-årige dansker sig fra ottendetil fjerdepladsen og satte løbets hurtigste omgange. Deltagerne i FIA Karting Academy Trophy kører i identiske Exprit-karts på MG-dæk, mens der trækkes lod om Vortex-motorerne. Alstrup

FORMSTØBTE EMNER I GUMMI

DASU

ISO 9001, 14001 og 45001 certificeret

!"#$%!!&&''!()*+!!!!!,-$./0123#4-5657!!!!!88860123#4-5657!

Motorsport Games udsat – igen

en anden udgave af FIA Motorsport Games skulle have fundet sted sidste efterår, men blev udskudt og skulle have fundet sted i den sidste oktober-weekend på og omkring den franske Paul Ricard-bane. Nu har den aktuelle covid-19-situation fået FIA og arrangørerne SRO Motorsports Group til at udskyde arrangementet yderligere et år til den 29.-30. oktober 2022. Stedet bliver fortsat Sydfrankrig og med mange flere discipliner end dem, der indgik i premiereudgaven i 2019. Der arbejdes dog på allerede i år at arrangere et globalt, digital event på årets planlagte weekend. Alstrup

NR.4 - AUTOSPORT

ÅG E K ES ELER K IRK ET ERP.

ÅGE KESELER KIRKETERP.

18 år som sammentømret rally-duo I de n ny e s æs on er T or b en S ø r e ns en og Henr ik P et er sen ve n dt t ilb age t il en fir hjul strukket r a l l yb il – en P eugeot 208 R5.

ekanikerens knægt i Uggelhuse ved Randers Fjord kan kikkertkikke til bakkerne ved Volk Mølle, hvor der på den legendariske motocrossbane blev afviklet mange store og små løb på to hjul, samt også for biler. ”Jeg blev født i 1966 – et par år før motorbanen blev nedlagt. Det var derfor nogle kammerater, som lokkede mig med til motocross. Jeg fik sat rumpet lidt tidligt og havde egentlig staturen til at være med helt fremme blandt de tohjulede racere. Imidlertid mistede jeg konkurrencegnisten, også fordi jeg selv mere og mere kom til at skrue i biler,

AUTOSPORT - NR. 4

fordi jeg kom i lære som mekaniker,” siger Torben Sørensen. Hans allerførste bil var en heftig Sunbeam Avenger 1500 GT og var totalt rallysolgt, da han fik mulighed for at køre manøvreprøver i Randers Auto Sport i efteråret 1986. ”Det gik bare ud over stepperne på de små grusveje og med ikke alt for mange kegler. Jeg lærte en masse om småtuning og opsætning af undervognen, inden jeg til 1990-sæsonen købte en rigtig rallybil – en Fiat Uno 1300.” Herefter gik det rally-slag i rally-slag frem til 2004, hvor Torben Sørensen fremstillede den lyseblå annonce: ”Jeg er meget pernitten med, at tingene skal spille 100 procent,

når vi er ude til motorløb. Derfor er der altid styr på detaljene, men jeg hader at skrabe køresyge-bræk bort fra bunden af rallybilen. Vi har et virkelig sammentømret serviceteam, som har arbejdet hårdt for, at vi er kommet så langt, som det er tilfældet her i 2021.” POSITIVT HUMØR

Henrik Petersen smuttede gennem nåleøjet og har været en trofast co-driver gennem 18 år: ”Vi kender efterhånden hinanden ud og ind – endog nok bedre end vores koner – og sætter positivt humør virkelig højt. Torben kan godt smile lidt af sin egen perfektionisme, men ved et

Juelsminde-rally vurderede vores trofaste servicefolk Torben Henriksen og Klaus Holm, at de nok hellere måtte kalde teamchefen over radioen for at fjerne toppen af irritationen, inden han kom hjem til målstregen. De spurgte Kender du et effektivt rensemiddel til at fjerne brandslukker-støv med? Servicevognen var fuldstændig dækket af hvidt mel efter en utilsigtet slukker-udløsning. Torben konstaterede tørt – med et lillebitte lunt glimt i øjet – at kommende brandøvelser helst blev henlagt til konkurrenternes pittelte!” Sidenhen er Sørensen junior, Danni, også kommet med i serviceteamet.

18 sæsone r h a r c o- driv e r H e n r i k P e t e rse n og c h au f f ør T orb e n Søre nse n h af t sa mme n i ra l l y s p o r t e n. D e t må v ære D anmark sr e k o r d ?

Mange rallyteams skifter codriver fra bilprojekt til bilprojekt. Derimod er Torben Sørensen og Henrik Petersen nu i gang med deres syvende fælles rallybil.

Rally co-driver søges.

Velrenommeret rallyteam søger ny andenkører. Minimal eller ingen motorsportserfaring IKKE en hindring.

Torben Sørensen, Rallyteam Uggelhuse. P.S.: Ansøgere med tendens til køresyge vil IKKE komme i betragtning!

Rallyteam Uggelhuse præsterer en misundelsesværdig sponsorpleje, hvor Torben Sørensens fætter, Jan Merrild, kommer langt ind under huden på rallysportens udfordringer med en flersiders-rapport efter hvert rally. Et lille eksempel på Jans flair for sprogblomster: ”Prøvetiden var lige til at lukke op og så radiser i!” Endnu mere imponerende er epistlerne, fordi Jan Merrild efter en ukendt sygdom er stærkt svagtsynet... Af forskellige årsager spotter man sjældent rallyteams, som vender tilbage til tohjulstræk efter først at have siddet bag rattet i firehjulstrækker i rallytrim. Også på dette område er Torben Sørensen lidt unik,

og 2021-sæsonplanerne stod indledningsvis på Opel Adam R2. Rallyteam Uggelhuse kørte i første halvdel af tierne i Subaru Impreza WRX STi – bygget af Tommi Mäkinen, hvilket gav DM-guld i gruppe N4 i 2015 og 2016. TILBAGE TIL FIRHJULSTRÆK

”Men så luftede en af mine trofaste sponsorer, Mitech Laserskæring, hvorvidt jeg havde lyst til at prøve kræfter med en 4WD'er i WRC3-trim. Det krævede selvfølgelig ikke lang betænkningstid, for enhver rallykører drømmer om at sidde bag rattet i en sådan køremaskine i fuldfart. Valget faldt på en Peugeot 208 R5'er, som vi debuterede med på

næsten-hjemmebane omkring Hobro.” Torben Sørensen spottede imidlertid nogle dyre mislyde, hvorfor motoren måtte til et uplanlagt eftersyn i Frankrig: ”Vi må desværre ikke selv lukke op til motoren, og franskmændene er derfor lidt hemmelighedsfulde omkring motorens hestekræfter. Svaret er altid suffisant (tilstrækkelig, red.), så der er nok 290+ hk under motorhjelmen. Det viste sig at være en ventil-afstandsbrik, som fløj lidt rundt i topstykket.” Overordnet sammenfatter Henrik Petersen holdets skifte til kongeklassen i dansk rallysport, som i 2021 er vokset til 12 biler: ”Peugeot 208 R5'eren

er fuldblods bygget til at køre rally på den store klinge. Den er letkørt og kommer virkelig kvikt omkring hjørnerne og sparker virkelig rumpet, når Torben træder på speederen. Han har god føling med den allerede nu og er specielt glad for, at vi sidder så langt tilbage i kabinen. Det giver en bedre føling med rallybilens bagende. Lidt ærgerligt måtte vi springe over to DM-rallyer i foråret, hvilket har haft ugunstig indvirkning på vores indlæringskurve, men vi er fuldt klar til at give konkurrenterne fight til målstregen.”

NR.4 - AUTOSPORT

”Jeg skal lære at køre race mod mig selv.”

istorien om Mathias Valentins vej i motorsporten kunne langt hen ad vejen være skrevet efter den samme skabelon, som er blevet brugt igen og igen. Fra karting til banesport. Men da vestsjællænderen kørte sit første løb efter at have børstet teenagestatussen af sig, skete det i et klubrally. ”Min far har tidligere kørt rally. Jeg har været med ham til løb, og jeg manglede at komme ud,” fortæller Mathias Valentin. ”Det begyndte med to klubrallyer i Svinninge på

AUTOSPORT - NR.4

Vestsjælland, og så deltog jeg i et hillclimb ved Herning, hvor min far var codriver. Det var første gang, vi kørte sammen.” De to havde været sammen om sporten i mange år. Men i andre roller. ”Jeg startede med gokart, da jeg fyldte 10. Min far købte en kart til mig, og jeg blev meldt ind i klubben i Korsør, og så kørte jeg ellers der, til jeg blev 16. Jeg vandt DM i X30-klassen og var også med til VM på Le Mans. Så blev det Yokohama 1600 Challenge,” siger Mathias Vallentin. ”Vi købte en brugt bil. Jeg

kørte nogle træninger i 2016, inden jeg startede i 2017. Men jeg kørte galt til Night Race, hvor bilen blev totalskadet. Så endte vi med at overtage den bil, Mads Frederiksen var blevet Danmarksmester i.” UDFORDRENDE MED RALLY

Året efter blev Mathias Valentin selv Danmarksmester. Endda en ganske suveræn en af slagsen, for det dårligste resultat i sæsonens 14 løb var en tredjeplads. Og så skulle der en ny udfordring til. ”Jeg havde håbet at køre Super GT, men økonomien gik i vasken i sidste

øjeblik, så jeg besluttede mig for at køre OK Mobil 1 Legend Cup.” Det karriereskifte endte brat i et møde med betonen ved Classic Race Aarhus. ”Det var en af de dårlige weekender. Vi startede etter til første heat. Der var nogle våde spor, som jeg forsøgte at undgå, men så låste det ene forhjul, og så var der ikke mere at gøre. Det gjorde ondt,” siger Mathias Valentin. ”Jeg fik bukket et ribben. Men uheldet har også sat sig i mig. Det kan jeg mærke, når vi kører rally.” Uheldet ved det århusianske

M O RT EN A LS T RUP . M O RT EN A LS T RUP . @ MA T HIA S V A LENT INR ACIN G @ MP _V A LENT IN

R al l y k a r r i e r e n har budt p å fo r s k e l l i g e c o - dr i ve r . H e r e r de t s k o l e k a m m e r a te n Ka s p e r D a n i e l s e n , s o m s i dde r ve d s i de n a f.

”N o te r n e e r n y t fo r m i g , ” fo r tæl l e r M a thi as Va l e n ti n om s i n r al l y de but. ” D e t e r ti t, at j e g tag e r m i g s e l v i bar e a t k ø r e o g i k k e l y tte e fte r , hva d de r bl i ve r s ag t. ”

gadeløb fik Mathias Valentin til ikke bare at puste ud, men også at skifte spor. Rent sportsligt. En Renault Clio Cup-racer med banebaggrund blev købt, og han startede fra bunden i en helt ny disciplin. Rallysporten. ”Jeg synes, at det er udfordrende at køre rally,” siger han, ”for der sker noget nyt hver gang. Ikke ét bremsepunkt er ens. Og forløbet er hele tiden forskelligt.” ”Godt nok har jeg nu en bil med en sekventiel gearkasse – noget jeg ikke havde i mine banebiler – men underlaget giver den store udfordring.

Der er tale om et nyt sving, hver gang du kommer til det. Også på en rundbane. Der kan blive kørt jord og grus ud, så i rallysporten er der masser af andre faktorer, man skal være opmærksom på.” LYTTER IKKE EFTER

Underlaget er ikke den eneste udfordring, rallysporten har givet Mathias Valentin. Det er også samarbejdet i bilen. Opgaven i codriver-sædet er blevet delt mellem hans far, skolekammeraten Kasper Danielsen og Johnny Drost Larsen. ”Noterne er nyt for mig,”

indrømmer Mathias Valentin. ”Det er svært at vænne sig til dem. Det er tit, at jeg tager mig selv i bare at køre og ikke lytte efter, hvad der bliver sagt. Nogle gange er det også irriterende at lytte, når man er vant til at køre alene.” ”Jeg skal lære at være opmærksom på noterne. Lære at køre race mod mig selv. Det er nemmere i et baneløb, hvor du kan se, hvordan det går i forhold til konkurrenterne. I rally ved man ikke, om det, man laver, er godt eller skidt.” Sæsonen har budt på deltagelse i flere rally shows og rally

specials. ”Jeg vil nok deltage i nogle DM-rallyer til næste år,” siger Mathias Valentin. Men han indrømmer, at den gamle flamme – banesporten – stadig brænder. ”Rally kræver ikke en hel weekend, men det ligger nok i kortene, at jeg skal tilbage til banesporten. Min familie savner også banesporten, og den sport kan noget andet. Det er smadderhyggeligt at være på banerne, men også spændende, når man ligger side om side i et sving. Man skal ramme det præcist for at det går godt.” NR. 4 - AUTOSPORT

Vi skal lære af uheldene

forbindelse med bl.a. DM-løb i rally kan man opleve en høj herre med gråsprængte krøller, der har et kamera i hænderne og er iført en vest, hvorpå der enten står foto eller presse. Han har også en anden vest med sig, men den lader han helst ligge i bilen. Den står der nemlig Havarikommision på. ”Jeg har mange gange været

AUTOSPORT - NR. 4

formand for havarikommissionen i forbindelse med DM-rallyer eller andre løb indenfor rallysporten, hvor man fra løbsledelsens side har et ønske at have en havarikommission,” fortæller Jørgen Turking, for det er ham, du kan se på billedet. ”Havarikommissionen bliver aktiveret, hvis der sker et større uheld under et løb.

Så er det min og de øvrige medlemmers opgave at få dokumenteret, hvad der er sket, og hvordan uheldet er sket. Er der begået fejl? Eller er der sket noget, vi kan lære af, så vi kan forbedre os og dermed undgå fremtidige uheld? Det dokumenterer vi gennem en rapport, som både kikker tilbage og frem.” Der er flere af de observa-

tioner, Jørgen Turking har gjort efter et uheld, der har udløst ændringer i reglementet. ”Til et minirally skete der et voldsomt uheld, hvor både første- og andenkøreren fik svære skader og var indlagt længe,” fortæller Jørgen Turking. ”Jeg var ikke til stede på dagen, men blev bedt om at kikke på bilen bagefter. Bilens sikkerhedsbur var opbygget

M O RT E N A L ST RU P . JOK U M T ORD L A R S E N .

Jørgen Turking har stået i spidsen for utallige havarikommissioner, som med tiden har gjort rallysporten mere sikker.

selv som formand består den typisk af en repræsentant fra dels løbsledelsen, dels løbets tekniske kontrol og så en presseansvarlig, der kan udtale sig til medierne.” ”Inden løbet tager jeg kontakt til de andre medlemmer, så jeg er sikker på, at jeg har deres mobilnummer på dagen. Mange kender jeg fra tidligere, men gør jeg ikke det, sørger jeg på løbsdagen for at holde et møde med dem, så jeg lærer dem at kende. På løbsdagen mødes jeg også med afviklingschefen for løbet, så han ved, at jeg er formand for havarikommissionen, og at jeg er en af de første, der skal kontaktes, hvis der sker et uheld. Sker det, orienterer jeg de øvrige medlemmer af havarikommissionen og – afhængigt af, hvor alvorligt uheldet er – beder jeg dem om at komme til uheldsstedet.” Ofte har Jørgen Turking kunnet afslutte en rallydag med at sende en sms til de øvrige medlemmer af havarikommissionen med teksten Tak for i dag. Der var heldigvis ikke brug for os. Han sidder dog ikke stille, triller tommelfingre og venter på et opkald fra afvikleren. Han oplever rallyet med sit kamera. ”Men jeg bevæger mig ikke ind på en prøve, som jeg ikke hurtigt kan komme ud fra,” slår han fast. ”Jeg skal hurtigt kunne komme i aktion.” BLANDT INITIATIVTAGERNE

rigtigt, altså helt efter reglementet. Men det havde vist sig ikke at være tilstrækkeligt, så det uheld udløste en ændring af reglementet.” ”Nogle år senere skete der et uheld under et rally på Lolland. Det var et af de grimme, men vi kunne konstatere, at farten havde været for høj efter forholdene. Bilen blev smadret, kabinen var intakt, men det

var i starten svært at få førsteog andenkøreren ud af bilen. Redningsfolk vil jo helst for at undgå personskader løfte personen ud sammen med sædet. Heldigvis var der nogen i nærheden, som havde værktøj til at skrue sæderne fri. Siden fik vi indført i reglementet, at der i rallybilen skulle forefindes et stykke værktøj, der kan løsne sæderne.”

FAST FORBEREDELSE

Heldigvis er det ikke hver gang, hvor Jørgen Turking står i spidsen for en havarikommission, at den bliver aktiveret. Men derfor kræver det forberedelse hver gang. ”Det er som regel løbsledelsen for det enkelte løb, som udpeger medlemmerne af havarikommissionen,” forklarer Jørgen Turking. ”Udover mig

Jørgen Turking kan ikke selv huske, hvornår han selv første gang var chef for en havarikommission: ”Der var en løbsleder, som spurgte, om det ikke var noget for mig, når jeg nu alligevel var ude til mange løb for at fotografere. Han mente, at jeg havde en vis erfaring og en vis fremtoning. Men også at jeg havde oplevet forskellige uheld i sporten.” Erfaringen blev grundlagt i 1969. I manøvreprøver i en Mini Cooper. Men siden var det de italienske biler, som tog over. Først Fiat 128, så Fiat 128 3P og siden en Fiat Ritmo 130 Abarth TC. ”Det skulle gå stærkt, men så kom der turboer på bilerne, og priserne eksploderede. Og så havde husholdningskassen ikke råd NR. 4 - AUTOSPORT

E t v enlig t g em y t , et lunt smil og en pr ag m at isk ind st illing har væ ret J ø rg en T ur king s t ilg ang som formand f o r op g av er ne som for mand for h a var ikom m issionen.

til det,” husker Jørgen Turking. ”Jeg lagde det på hylden, altså som kører, men jeg kunne ikke forestille mig et liv uden motorsport. Så var der en ledig plads i rallyudvalget. Når man ikke kunne være med som kører, måtte man prøve noget andet.” Jørgen Turking var faktisk selv for godt 30 år siden med til at tage initiativ til, at der til DM-rallyer skulle være en havarikommission. Det skete under hans tid som medlem af rallyudvalget. ”Vi holdt udvalgsmøde i Horsens på samme dag, hvor der var et rallysprint i Hornsyld,” husker Jørgen Turking. ”Pludselig hørte vi en masse sirener. Det er vel ikke til vores løb, tænkte vi. Men det var det.” En rallykører mistede herredømmet over sin bil, som endte med at ramme seks tilskuere. ”Der var mange ting, man fandt ud af kunne gøres bedre. Der kunne bl.a. være en havarikommission, som kunne grave ned i tingene, og som kunne hjælpe os i sporten til at vide, hvad vi kunne gøre bedre.” Der blev i mange år arbejdet med organisatoriske opgaver. Gennem i alt otte år var Jørgen Turking medlem af rallyudvalget – heraf halvdelen som

formand – ligesom han også var med i DASU’s bestyrelse, forhandle de første spæde resultater i land med færdselsstyrelsen omkring syn af rallybiler og løse opgaver som både løbsleder og dommer. Og fungerede også som daglig leder for Dansk Rally Forening. Uanset hvilken opgave, der har været tale om, har Jørgen Turking grebet den an på sin helt egen måde. Han har aldrig været de store armbevægelsers mand. Hans stille og rolige gemyt kombineret med en lun kommentar har hjulpet ham godt på vej.

ENHVER LØBSLEDERS MARERIDT

I 1998 kom han dog selv til at stå midt i enhver løbsleders mareridt. Ved Hvidovre Motor Orienterings Klubs rallysprint på Avedøre Holme blev en official dræbt af en løbsk rallybil. ”I sådan en situation ved man ikke på forhånd, hvordan man reagerer,” siger Jørgen Turking. ”Et kort øjeblik bliver man panisk. Så falder der ro på. Der er mange opgaver, der skal løses. Hvad gør vi? Hvilke opgaver skal der løses?” ”Jeg gik ikke i panik, men jeg fik snakket med myndigheder

Jør g en T ur king t ag er helst en foto- eller pressevest på til de ral l yarran ge m e n te r, h an be søge r. Så k an h an d els hy g g e sig m ed at fotografere, dels tage en snak med de v i gti ge of f i c i al s.

AUTOSPORT - NR. 4

og den presse, der nu var til stede. Der var en forfærdigelig udsendelse i TV2 Sporten. De var ikke særligt søde ved os.” Efterfølgende var der tid til refleksion. ”Jeg konstaterede, at jeg ikke gik i panik. Det var vel egentlig min første erfaring,” siger han, ”men en af mine løbslederkolleger Finn Mogensen kunne også godt sætte tankerne i spin. Når vi var på løbslederkursus, stillede han et meget retorisk spørgsmål: Hvad gør I, hvis I har en død? Så er man nødt til at reflektere over det. Det havde jeg prøvet at sætte mig ind i, men man kan ikke svare på det, før man har prøvet det.” ”Ulykken i Hvidovre har været alt rigeligt for mig. Man finder ud af, hvordan man selv reagerer, men jeg er glad for, at ulykken ikke var sket med vore dages mediebevågenhed. Vi var blevet slagtet i medierne i dag…” Heldigvis oplever Jørgen Turking en markant forandring gennem de snart 25 år, der er gået siden den pågældende ulykke, og de uheld, han oplever i dag som formand for en havarikommission. ”Sikkerheden er blevet forbedret. I bilerne og i løbene, men der er kæmpe forskel på løbsarrangørerne og deres måde at gribe den an på. Vi skal hele tiden tænke på, hvordan vi kan gøre løbene bedre og mere sikre,” slutter han.

Damgaard er en moderne maskinfabrik Vi har specialiseret os i at fremstille emner, komponenter og komplette løsninger, hvori indgår pladedele.

Damgaard A/S Birkegårdsvej 26 DK-8361 Hasselager Tlf. +45 86 28 28 00 E-mail: cd@jbd.dk www.jbd.dk

l Hør mere ti es Dag Efterskolern be r 26. septem 2021.

FART OG ADRENALIN PÅ SKOLESKEMAET Er karting din helt store passion? På Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole dyrker du din yndlingssport og udvikler dit talent, samtidig med at du får den fulde efterskoleoplevelse! VGIE samarbejder med Vojens Karting Klub og den tidligere topkører indenfor motorsporten Robert Schlünssen.

Få maksimalt udbytte ud af din træning med: • Fart over feltet • Professionelle trænere • Masser af køretid på Danmarks største udendørs gokartbane • Skruetid på karten • Køreteknisk undervisning • Taktisk forberedelse på løb

Læs mere på VGIE.dk. Du kan også besøge efterskolen ved at tilmelde dig en rundvisningsaften, der bliver holdt løbende hele året. Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole · Ungdomsskolevej 8 · 6500 Vojens · Tlf: 74 54 11 29 · vgie@vgie.dk · www.vgie.dk

M O RT EN NØRG A A R D.

JOKUM TORD LARSEN , TAN JA JEN SE N, M ORT E N A L ST RU P .

Dragracer hele Som teenager blev Lene Jensen rullet ind i amerikanerbilsmiljøet. Det endte med en livslang forelskelse med dragracingsporten, hvor hun både har været aktiv bag rattet, men også ydet en indsats som official og medlem i dragracingudvalget.

AUTOSPORT - NR. 4

ene Jensen har sammen med sin mand Søren haft et liv fyldt med dragracing. Hun var kun 16 år gammel, da hun blev kæreste med en fyr, som gik og skruede i en gammel amerikanerbil. Det var Søren som hun lige siden har delt livet med. Autosport har sat Lene Jensen stævne for at høre, hvorfor man dedikerer et helt voksenliv til en motorsportsgren, der udgør så lille en niche i Danmark. ”Det hele startede med at Søren havde den her amerikanerbil, som han kørte noget streetrace med,” starter Lene

Jensen. ”Søren kan egentligt bedre lide at skrue på bilen og derfor spurgte han mig, om ikke jeg ville prøve at køre. Efter at have kørt fra fra konkurrenter, blev vi enige om, at det kunne jeg godt finde ud af og dermed var min karriere som kører i gang.” Det blev til mange år som aktiv i sporten, inden Lene Jensen skiftede rolle. ”Jeg kørte galt i 2007 på Gardermoen og derefter skulle jeg lige have en pause,” fortæller hun. ”Men det er jo svært at holde sig helt væk fra miljøet. Jeg blev opfordret til at gå med i dragracingudval-

get i DASU og fandt ud af, at det der med at være i kulissen også var rigtigt spændende. Jeg havde jo en masse erfaring fra løb, både i Danmark og udlandet, og kunne komme med input fra de erfaringer. Jeg blev også opfordret til at gå med i Dragracing.dk, og der har jeg også været aktiv siden 2007. Vi prøver at få tilpasset løbene, så der kan være flest mulige med og dermed få flere til at køre lovligt under DASU’s reglement.” ”Men det er jo nok larmen, spændingen og ikke mindst det sociale, som gør, at jeg elsker at være med, hvor tingene sker.

”

JEG TROR FAKTISK, AT DEN NYE LOV OM VANVIDSBILISME KAN HAVE EN POSITIV EFFEKT PÅ ANTALLET AF DELTAGERE TIL STREET RACE.

livet Der er jo et utroligt godt sammenhold kørerne imellem, og alle hjælper alle, hvis der opstår problemer. Det kan jeg rigtigt godt lide ved miljøet. Jeg har altid været lidt af en drengepige, og i dragracingmiljøet er det nok en fordel.” SØLVBRYLLUPSREJSE TIL USA

Drengepige er måske ikke det, man forbinder med en person, der til daglig er salgskonsulent indenfor kosmetik. ”Jeg er vild med alt, der har store motorer. Ikke kun biler, men også lokomotiver, skibe og så videre,” siger Lene Jensen om sin fascination. ”Jeg ser

”

L e n e Je n s e n ha r g j o r t c o m e ba c k ti l s p o r te n m e d de n n e O l ds m o bi l e C utl as s fr a 1972, de r har 950 hk un de r m o to r hj e l m e n . ” Je g ha r e n dn u i k k e k ø r t de n ful dt ud, m e n p å e n up r e p p e t ban e k ø r e r de n l e t e n ti d p å 6, 10 p å e n o tte n de de l m i l e , ” s i g e r hun .

dragracing som den ultimative motorsport. Der er biler med op til 11.000 hk, som kører over 500 km/t på under fire sekunder. Det finder man altså ikke andre steder. Samtidig kan alle være med. Der er klasser til alle, uanset motorstørrelse og ambitionsniveau. Så det er farten, spændingen og larmen, som trækker. De hurtige Da et uheld på Gardermo e n i 2007 satte en stopper for Le n e Je n s e n s aktive karriere, blev hu n o ffi c i a l i sporten . Og ligesom på dr a g r a c i n g ban en foregår det med ful d far t.

NR. 4 - AUTOSPORT

” J e g t ror og håb er p å, at d e r k o mm e r fler e b aner , ” s iger Len e J e n s e n . ”Jeg t r or at d en helt rigt i g e l øs ning er kom m unalt drevn e ba n e r, hv or d er er en ans at til at k l a r e dr ift en."

afgørelser er også noget, der tiltaler mig. Vind eller forsvind, når man kører løb, er virkelig også noget, der kan få pulsen op.” Lene Jensen fremhæver to oplevelser som sine største indenfor sporten. ”Den største oplevelse herhjemme var helt sikkert, da jeg vandt DM i Super Gas-klassen i 1998 på den gamle bane i Vandel. Hvor er det bare ærgerligt, at vi ikke kan køre der mere. Det var en god tid, da vi kørte der,” siger hun. ”Da Søren og jeg havde sølvbryllup i 2005, pakkede vi min bil Moms Toy II i en container og sendte den til USA. Det var en lang proces med masser af planlægning og forberedelse. DASU hjalp med at konvertere min licens til en amerikansk licens under National Hot Rod Association, så jeg kunne køre uden problemer i USA. Søren var rejst i forvejen, og vi havde købt en pickup og en gooseneck-trailer … du ved, sådan en som trækkes lige som en sættevogn, hvor der er en skammel på ladet på pickuppen. Søren havde pakket det hele i vores nye kombinerede camper og trailer, men blev ramt af en tornado, så det var en noget slukøret Søren, der hentede mig i lufthavnen. Traileren endte langt ude på

AUTOSPORT - NR. 4

en mark, men racerbilen var heldigvis ikke kommet noget til og vi kunne indrette os i resterne, med luftmadras og komme videre.” ”Vi var de første danskere, som nogensinde havde deltaget i et nationalt mesterskabsløb i USA, og NHRA-folkene tog i mod os med åbne arme. Vi blev overøst med kasketter og t-shirts osv. Det var en kæmpe oplevelse, og der var 300 biler til start. Det var lidt af en omvæltning, når man tænker på, at det i Danmark er stort, hvis der kommer 25 biler. Det var en lidt anden måde at fejre sølvbryllup på, men hold op hvor var det fedt!” KOMMUNALT DREVNE BANER

Der er stor forskel på sporten i USA og Danmark. Har DASU en reel chance for at spille en rolle for at få dem, som kører illegalt, ind under unionens vinger? ”Ja, det mener jeg, men det kræver hårdt arbejde,” siger Lene Jensen, der i en årrække har været medlem af DASU’s dragracingudvalg, senest som formand. ”Der skal findes nogle politikere, som er med på idéen. Politiet skal også være med, hvis det skal blive en succes. Mange af dem, som kører illegalt race, gør det jo

også for spændingens skyld. Oven i det synes de, at der er for mange regler og for meget bøvl, hvis man skal deltage i rigtigt dragrace.” ”Jeg tror, at den helt rigtige løsning er kommunalt drevne baner, hvor der er en ansat til at klare driften." Læg mærke til, at jeg siger baner og ikke bare en bane. Hvis de unge skal holdes væk fra industrikvartererne, skal der ikke være for langt til en bane, for så kører de ulovligt alligevel. Men det er et langt sejt træk, og det ville være godt at få nogle af de yngre med ind, som taler de unges sprog og forstår, hvad det er, de ønsker sig.” Hvordan ser Lene Jensen selv på dragracings fremtid i Danmark? ”Jeg ser med meget positive øjne på sportens fremtid,” siger hun. ”Der er med de sociale medier og forskellige tv-shows kommet en masse muligheder for hele tiden at se lige nøjagtigt det indenfor dragrace, man gerne vil. Er der en bestemt klasse man vil følge, er der som regel også en kanal på Youtube, som følger lige præcis den gren af sporten, så jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden.” TILBAGE SOM AKTIV

Men hvad med en perma-

nent bane herhjemme. Er det muligt? ”Jeg tror og håber på, at der kommer flere baner. DASU har en kæmpe opgave her, hvor man skal forsøge at råbe politikere og myndigheder op, men jeg tror faktisk, at den nye lov om vanvidsbilisme kan have en positiv effekt på antallet af deltagere til street race, og det er herfra, man efter min mening skal finde den nye generation af dragracere.” Selv har Lene Jensen genoptaget sporten som aktiv. Nu bag rattet af en Oldsmobile Cutlass. For sporten trækker stadig i hende. ”Mit første rigtige dragraceløb var på legendariske Mantorp Park i 1976, og jeg var solgt med det samme. I 1982 havde jeg siddet nok på tilskuerpladserne og tog licens. Jeg kørte nogle år, men så kom der familie, børn og andre interesser i en årrække, inden jeg begyndte at køre igen,” siger hun. ”Interessen kom jo gennem min mand Søren. Dengang havde han en Chevrolet fra 1957, som jeg fik lov til at køre i. Den har vi faktisk endnu, men jeg har skruet racerselerne ud af den, fordi jeg synes, det er synd at køre mere race med den fine gamle bil.”

Man skal hjælpe nye folk

le Olesen er ikke bare en af de mange kørere, man finder i det stadigt voksende felt indenfor klassisk karting på de danske baner. Han er også en 68-årig herre, der har taget hele rejsen med sporten, selv om der ikke var en bane i nærheden. ”Vi startede med at køre i 1968. Det var på amtsvejvæsnets materialeplads uden for Rødby mellem sneplove og skurvogne. Utroligt at vi alle overlevede det,” siger han grinende i dag. ”Banen kom først i 1972.” Værnepligten blev aftjent ved flyvevåbnet. Da han var færdig med sergentskolen i Værløse, skulle han finde et tjenestested. ”Det blev så Skrydstrup. Der var en gokartbane, og så kunne man se tysk fjernsyn.” Det blev til tusindvis af

omgange på banen i udkanten af Vojens. Plus indsats på andre områder. ”De fik mig også lokket til at tage nogle dommerkurser,” fortæller Ole Olesen, som på et tidspunkt også fik sig en løbslederlicens. ”Jeg var også med til at starte klubberne både på Als og i Skærbæk, da der blev bygget baner der.” DEN BEDSTE OPLEVELSE

For nogle år siden støvede han ikke sin gamle hjelm og læderdragt af. Da han genoptog sporten, var der gået så lang tid, at der skulle ny personlig udrustning til. Men karten var

stadig en af dem fra de gamle dage. ”Jens Jørn Schmidt fra Ribe havde fået samlet sig en masse gamle karts. Jeg var ude ved ham, og så købte jeg en gammel Sodi-kart,” husker Ole Olesen. ”Nu kører jeg i en Dino 189.” ”Med tiden var der flere og flere, der fattede interesse for det, og nu er det en af de største klasser. Til de store klassiske løb i Grindsted og Vojens er der jo 40-50 tilmeldte. Det er en stor fornøjelse og udfordring at købe en gammel kart og så renovere den. Det kan være svært at finde stumper til de gamle karts. Det er jo ikke hyldevarer mere!” Kartingsporten giver med Ole Olesens ord den dag i dag stadig den bedste motorsportsoplevelse: ”Gokart er jo det tætteste, du kommer fornemmelsen for fart. Jeg har altid sagt – også fordi jeg ikke har gjort det selv – at det ikke var et fremskridt at gå fra gokart til Formel Ford. Det går ikke nær så stærkt. Med

gokarten er det jo så nemt, for der er baner overalt. Gokart er jo pure motorsport til få penge. Man mærker farten. Du har bagdelen en halv tomme over jorden, og der er ingen komfort af nogen art.” HJÆLP OVERALT

Noget, som Ole Olesen sætter pris på – og som han selv er en del af – er miljøet i sporten. ”Karting er simpelt. Du skal ikke have den store kædestrammereksamen for at vedligeholde din kart. Der er jo folk omkring dig hele tiden, som er parat til at hjælpe,” siger han. ”Kommer der nye folk, som ikke har en skid forstand på det, springer vi til. Man skal hjælpe dem, så man ikke skræmmer dem væk. Kommer der en knægt, der er vild med gokart, og hans far ikke ved, hvordan man skal skrue på en bolt, kører de hurtigt sur i det. Nu har vi brugt så mange penge, og det virker ikke. Vi må finde en anden sport, siger de. Det er vigtigt, at vi andre sørger for, at sådan en familie kommer til at føle sig tilpas. Så knægten får kørt noget.” ”Jeg synes bare, at gokart er fantastisk.”

M O RT E N A L ST RU P . M O RT E N A L ST RU P .

NR. 4 - AUTOSPORT

MORTEN A L ST RU P .

M O RT E N A L ST RU P , D RI V E R A C A D E M Y .

@D RI V E RA C A D E M Y.D K

A lle m ed lem m ern e af Driver Academy samlet f oran teame t s t e l t . I b ag e st e ræk k e f ra v e nst re e r de t Bj ørn T h oma s Smit h , Fre de rik P ed er s en, M agn us Lin den skov, Th or Lin den skov og Kim Hanse n, me ns de t i de n f orre st e ræk k e f ra v e nst re e r V ik t or Smit h , C h rist ian P ed er s en, V illads Lin den skov.

Ti års erfaring skal gives videre

r man gået igennem ryttergården til et kartingarrangement i år, har man måske stødt på et telt dekoreret med klare gule og grønne signalfarver foruden teksten Driver Academy. ”Bjørn Thomas Smith, der er far til en af vores kørere, sagde, at vi skulle have nogle farver på teltet og karterne, så folk kunne se os, og jeg må give ham ret. Vi var vidt omkring i farvevalget, men Bjørn fik sin vilje, og det var godt.” Ordene kommer fra Thor Lindenskov, der er manden bag det nye team. Men Driver

AUTOSPORT - NR. 4

Academy handler ikke bare om et flot ydre. ”Hele setuppet startede med min søn, Villads, som begyndte i sporten for ti år siden. Vi havde kørt på et meget lavt budget gennem mange år og var tilknyttet TK Racing, hvor Tommy Jacobsen hjalp os, men da han startede hos One Engine, begyndte vi for os selv,” forklarer Thor Lindenskov. ”Villads og jeg stod dog ikke helt alene med det, for Martin Sørensen havde længe fungeret som vores motormand, mens Ole Keller har hjulpet os ude på banen med undervisning. Vi fik os alle fire

en lang snak og diskuterede, om vi måske skulle starte et team selv for at hjælpe nogle andre, ligesom vi var blevet hjulpet. Så slog vi i gang.” Driver Academy blev etableret i sommeren 2020, og efter at det i første omgang blot bestod af Villads Lindenskov, er teamet på kørersiden blevet firdoblet. Det drejer sig om Viktor Smith, Christian Pedersen og Frederik Pedersen. ”Vi har kun fokus på kørerne,” siger Thor Lindenskov. ”Vores koncept går alene ud på talentudvikling og at gøre den enkelte kører bedre. Vores race-motorer tager One

Engine sig af, men ellers står Martin Sørensen for driften af de øvrige motorer i teamet.” LÆREMESTEREN BLIVER UDFORDRET

Når Thor Lindenskov siger vi, er det ikke nogen tilfældighed. Hans 16-årige søn spiller trods sin unge alder også en central rolle i Driver Academys setup. ”Siden jeg startede i Cadett Mini har min far og jeg været sammen om det, og jeg synes bare, at det var megafedt, da han fik ideen om at oprette vores eget team og komme i gang med det. Vi skulle ikke bare gøre noget sammen med

V i k t or S m it h (18) er en af Driver Ac ad em y s kør er e. Her ses han i k a mp m ed Lucas Ny m oen Ch rist e ns en (128), G us t av Rude Drags t ed (16) og Daniel Ravn Olesen (3 3).

nogle venner, men også prøve at udvikle andre kørere,” fortæller Villads Lindenskov. ”Jeg vil faktisk sige, at det også udvikler mig meget ved at hjælpe de andre kørere i teamet, for jeg skal hele tiden omformulere det, som jeg gør, så det er nemt at forstå for de andre, så de selv kan omsætte det bag rattet i karten. Hvad kan jeg gøre bedre? Når man snakker med de andre, tænker man også meget, så jeg har faktisk selv fået rigtig meget ud af det.” To af de tre andre kørere, som indgår i Driver Acedamy, kører lige som Villads Lindenskov i OK Junior, ”De er lynhurtige, og de er nogen gange blevet svære at overhale, så det har også presset mig til at køre stærkere. De er blevet megahurtige, så efterhånden ser jeg dem lidt som konkurrenter,” siger Villads Lindenskov. Men han fortryder ikke, at han har øset ud af sin erfaring. ”Overhovedet ikke, fordi det er fedt, at vi får mere konkurrence i Danmark. Jo mere og jo bedre, vi bliver i Danmark, jo bedre bliver vi også internationalt, og vi har i forvejen et højt niveau i Danmark. Det ser vi også, når de andre danske kørere kommer til Italien eller Tyskland. Det er fedt at se, at der er flere danskere, som tager scenen.” Thor Lindenskovs princip for sit team er, at det skal

handle om, hvad sker ude på banen. Ikke hvad der sker i skrueteltet. ”Det handler meget om track walk og datalogging. At kikke på et kort med banen og hele tiden analysere tingene. Det bruger vi meget tid på,” siger han. ”Selvfølgelig har vi styr på kart og motor, men vi har valgt, at vores primære fokus skal være på kørerne.” ”Vi bruger meget datalogging, og da Villads har kørt i mange år, tager vi udgangspunkt i hans data, når vi arbejder med de andre kørere i teamet. Hvis der er 12 sving på banen, sætter vi f.eks. fokus på de tre vigtigste sving, når vi arbejder med de andre kørere i teamet. To af kørerne deltager i samme klasse som Villads, så vi har virkelig kunnet flytte dem. Det er sjovt at se unge mennesker gøre fremskridt.”

skruer på karterne, er hans to drenge Frederik og Christian blevet en del af teamet. ”Jeg valgte, at de skulle blive en del af Driver Academy, fordi vi bare lå og kørte i en ring, og der ikke skete mere. Vi var nødt til at få lidt hjælp for at få bragt dem videre og få hurtige tider, for jeg kunne ikke,” indrømmer Kim Hansen. ”Jeg har også kørt selv, men jeg startede som en voksen mand, og det er ikke det samme.” ”Når vi lægger så megen tid og så mange kræfter i det – og også penge – er det en stor fordel, at vi får den hjælp, der skal til.” Kim Hansen har hurtigt oplevet fordelen ved at kunne trække på den erfaring, som

andre kartingforældre har oparbejdet. ”Min yngste søn har kun kørt et år, men han har fået den rigtige hjælp fra start, så han ligger ikke bare og kører rundt, men han har hurtigt fået den samme fart som de to andre OK Junior-kørere i teamet,” siger Kim Hansen. ”Min ældste søn har kørt i flere år, men jeg har som far ikke kunnet give ham den rigtige sparring, men den har vi fået her. Det har faktisk givet os et helt sekund, og et sekund er rigtig meget i gokartsporten. Vi er stadigvæk bagud, men det går den rigtige vej, og vi kan se, at der sker fremskridt.”

UDNYTTE ANDRES ERFARING

Thor og Villads Lindenskov er begge medlemmer af Søndersø Karting Klub. Det er også derfra, at de andre medlemmer af Racing Academy er kommet. Selv om Kim Hansen stadig

Sammen med t o af sine t e a mkammerater ge nne mg å r V il l a ds Lin den skov et par af sv inge ne på Rødby Kartin g Ring.

NR. 4 - AUTOSPORT

Man kan lære af andre elitesportsfolk Egne erfaringer er ofte dyrekøbte. Kan man trække på andres, er det godt. Men erfaringerne behøver ikke nødvendigvis at stamme fra samme disciplin. Det kan Mads Riis skrive under på. ”Der kom m er til at væ re kon takt en gang i m ellem ,” siger Mads Riis. Her d y s t er han (379) med Victor Frost Bay (354) og Ch ristof f er Sach se (s kjult ).

eg har i godt tre år været en del af Elite Aabenraa, som er en eliteinstitution i Aabenraa Kommune,” fortæller den 18-årige kartingkører. ”Man samler en masse eliteidrætsudøvere i kommunen og hjælper os.

”

AUTOSPORT - NR. 4

Det kan både være økonomisk støtte, men også mental træning og fysik træning. Det er en stor organisation, som hjælper unge sportsudøvere med at komme videre med deres sport.” Mads Riis har på mange områder nydt godt af den support, Aabenraa Kommune har givet sine eliteidrætsudøvere.

”Jeg har faktisk fået hele pakken. Udover økonomisk støtte og træning har jeg fået lagt både kostplan og træningsplan, men også haft mulighed for at deltage i en masse workshops med andre eliteidrætsudøvere for at lære noget af dem,” siger han. Men hvilken erfaring kan en deltager bag rattet af en Rotax Senior-kart hive ud af andre idrætsudøvere?

”Der er en masse ting, man kan lære,” slår Mads Riis fast. ”Jeg har kunnet lære meget af aktive fra andre individuelle sportsgrene som badminton og tennis. Hvordan restituerer de sig efter et løb? Hvordan prøver de at håndtere nervøsitet, inden de skal i kamp? Der er mange forskellige små fif og tricks, man kan lære af hinanden, og det kan være lettere, når man ikke er direkte konkurrenter.” INDTRYK FRA MANGE LANDE

Mads Riis har ikke selv andre

MORTEN ALSTRUP. MORTEN ALSTRUP. @MADSRIISRACIN G @MADSRIISOFFICIAL

Ig e nne m e n række å r h a r Ma d s R i is v ære t e n d e l a f El i t e Aa b e nra a , h v o r h a n h a r ku nne t t række på a nd re e l i t e i d ræt su d øv e re s e rfa ri ng e r.

sportsgrene at kunne høste erfaringer fra. Til gengæld har han mange fra kartingsporten. ”Jeg fik min første gokart tilbage i 2006. Da var jeg tre år gammel. Og nu er jeg 18 år,” siger han med et smil. ”Jeg lå og kørte lidt frem og tilbage i vores indkørsel – jeg var jo ikke gammel nok til at køre i en klub – men min far havde også købt en gokart til sig selv, og så hyggede vi os.” Senere fulgte de første omgange på kartingbanerne i først Vojens og siden i Asserballe på Als. ”Jeg fik min første licens som otteårig – det var det tidligste dengang – og jeg begyndte at køre race.” Andre idrætsgrene fængede tilsyneladende ikke.

”Jeg tror, at det var det adrenalinsus, man fik, når man satte sig ned i karten og gav den alt, hvad den kunne trække og kørte motoren op i begrænseren hele tiden. Og så selvfølgelig også bare duften af benzin og lugten fra dækkene,” forklarer Mads Riis om sin fascination. ”Jeg har holdt ved lige siden, og det har været fantastisk, og jeg elsker det.” Mads Riis’ løbsdeltagelse har ikke begrænset sig til de sønderjyske baner alene. Eller de danske for den sags skyld. Medlemmet af Als Go-Kart Klub er kommet vidt omkring. ”Jeg har været verden rundt med gokart, og det har givet mig en hel masse oplevelser,” siger han. ”Jeg har været i Brasilien til verdensfinale i Rotax. Jeg har været i Italien, Portugal og alle mulige mærkelige steder. Oplevet andre kulturer

og fået skabt en masse gode fællesskaber rundt omkring, som jeg helt klart kan tage med videre i livet.” EN VERDEN TIL FORSKEL

Men motorsport i Danmark og Brasilien er vel basalt set ens? ”Det er det ikke. Slet ikke,” slår Mads Riis fast. ”Helt andre faciliteter og vidt forskellige baner. Det er bare helt andre måder, løbene bliver afviklet på i de forskellige lande. Der er stor forskel!” De mange år i kartingsporten har også medført en stadig voksende vennekreds. ”Jeg har stadig nogle venner fra dengang, hvor jeg startede med at køre gokart, men der kommer hele tiden nye til,” siger Mads Riis. ”Jeg møder folk i hele verden, så jeg har fået en masse gode venner i Belgien, Holland, Tyskland og rundt omkring, som jeg ikke havde haft, hvis jeg ikke havde kørt gokart.” Det har selvfølgelig været svært at

holde forbindelsen ved lige i den seneste tid. ”Men så kan man holde kontakten ved lige på andre måder.” Kartingsporten har mange andre aspekter, som Mads Riis elsker. Han er netop startet på tredje år af sin STX-uddannelse, men det er ikke et bevidst fravalg af teknikken. ”Jeg er meget nørdet,” indrømmer han. ”Jeg går faktisk på den matematisk-fysiske linje, og selv om der ikke er meget, man kan pille ved en Rotax-motor, er der en masse finjusteringer, man kan gøre på karten. Det er fantastisk, hvordan man som chauffør kan mærke de helt små ændringer, man foretager.” Den tætte konkurrence er også essentiel for ham. ”Der kommer til at være kontakt en gang imellem,” siger han. ”Det sker jo, ellers kører man ikke tæt nok. Det var selvfølgeligt lidt ærgerligt, hvis man som jeg til den nordiske weekend tabte sejren på sidste omgang, men det er jo, hvad der sker. Men det er skide skægt.” NR. 4 - AUTOSPORT

D e r s k a l i k k e s k r ue s s å m e g e t p å X r a y - r ac e r e n , m e n så e r d e r ti l g e n g æl d m e r e ti d ti l hy g g e s n a k m e d de an dr e de l ta ge r e .

AUTOSPORT - NR.4

Hyggen er i højsædet M OR T E N A L S T R U P .

et er 34 år siden, at Michael Johnsen kastede sig ud i MRC-sporten, og han er stadig en aktiv del af gamet, selv om hans indstilling til sporten har forandret sig. ”Tidligere var seriøsiteten det vigtigste i sporten, men den har jeg mistet noget af, men lige nu er det hyggen, det drejer sig om,” siger han. ”Det kan jeg takke coronaen for. Tidligere røg alle pengene til MRC-sporten, men nu bliver de brugt på andre ting. Men det er stadig sjovt at være med.” Tidligere var kalenderen godt booket for Michael Johnsen, som ikke bare rejste land og rige rundt for at dyrke sin sport, men også deltog i MRCløb i udlandet. ”Klasserne er jo blevet udskiftet undervejs,” siger han. ”Jeg startede oprindelig med at køre buggy tilbage i firserne og op i halvfemserne, inden jeg så røg på 1:5, da det startede. Det kørte jeg vel i 7-8 år, inden jeg holdt lidt pause. Men så startede jeg med at køre 1:10 Touring Car, og det har så været min klasse siden.”

M O RTE N A L S T R U P .

”Det har givet mig mange gode oplevelser gennem tiden, og de største har været mine fire DM-titler og to nordiske mesterskaber.” ØKONOMIKLASSE

Ligesom årsagen til forandringen af hans sportslige fokus er enkel at forklare, er forklaringen på hans klasseskift det også. ”Det handler om kroner og ører. Der er ikke så meget andet at sige til det,” fortæller Michael Johnsen. ”1:5 var superfedt. Det var en god klasse at køre. Den var meget mere rigtig at køre, men problemet er bare, at priserne for bilerne starter ved 20.000 kroner, og så kommer der dæk til. Samtidig blev det også mere og mere teknisk, og jeg ville bare ikke bruge pengene på det.” Nu deltager han så i 1:10 Touring Car med en forhjulstrukket onroad-racer fra Xray. ”Det er en udpræget økonomiklasse, og her er vi kørende for 5.000 kroner, og vi er det vel at mærke for resten af sæsonen,” forklarer han. ”Vi sætter nye dæk på til løbet, fordi vi skal gøre det, men dem kan du

køre videre på i træningen frem til næste løb, så jeg vil påstå, at du kan køre en hel sæson for det, dine dækindkøb står i. Der skal ikke skrues noget i denne bil overhovedet, så udgifterne er ikke det store vilde i forhold til nogle af de andre klasser.” OGSÅ DIGITAL MOTORSPORT

Gennem de mange årtier som aktiv har Michael Johnsen oplevet udviklingen i MRC-sporten på tæt hold. ”Jeg synes, at udviklingen har været positiv,” siger han. ”Vi har mistet nogen aktive, for det gør du nu om dage til e-sport og lignende, og det er også derfor, at jeg bruger færre penge på MRC, men teknologien i sporten er blevet klart bedre.” ”Motoren, som jeg nu bruger, kan blive siddende i raceren hele sæsonen. Da jeg startede, havde vi kulmotorer. Hver eneste gang, du havde været ude at køre, skilte du motoren ad, drejede den af, satte nye kul i, og det gjorde man så seks gange i løbet af en løbsweekend. Her bliver den bare siddende. Det er en Proximus-motor – en såkaldt

Brushless-motor – så der skal bruges mindre tid på at skrue. Men så er der mere plads til hyggen.” Michael Johnsen har også kastet sig over digital motorsport. ”Det er det, der bliver det seriøse for mig fremover, for det er også fedt,” siger han, ”men du sidder på et værelse eller i en kælder og glor ind i en skærm. Du ser ingen andre mennesker. Derfor holder jeg fast ved min MRC-racer.” Hvordan ser han fremtiden for den fysiske MRC-sport? ”Den håber jeg da eksisterer. Det, der er problemet, er at have steder at køre, for her er vi presset,” siger han med henvisning til den ene af de to klubber, han er medlem af, Glostrup Racing Club. ”Folk vil jo bygge alle steder, og vi blev opsagt på vores grund, men da investorerne faldt fra, fik vi søgt om at køre et år mere. Hvis vores bane forsvinder, skal man til Hillerød eller Greve. Om sommeren altså, for om vinteren kører jeg på indendørsbanen i min anden klub, Brøndby Racing Club.”

D e t e r bl e ve t ti l fi r e D a n m ar k s m e s te r s k a be r o g to n or d i sk e ti tl e r fo r M i c ha e l Jo hn s e n .

NR.4 - AUTOSPORT

M OR T EN A LS T RUP. M ORT EN A LS TRUP.

Hold fast i klubbens D a sidste kalenderår blev afsluttet, havde landets 82 DASU-tilknyttede klubber i alt 7.347 medlemmer. To måneder inde i det nye år udgjorde disse klubbers medlemstal 65,9 procent af det gamle. Yderligere to måneder senere var andelen vokset til 86,6 procent. I mange klubber oplever man, at medlemmerne først får fornyet deres medlemskab, når de har besluttet sig for at skulle ud at køre race i den kommende weekend. ”Med det mønster er det umuligt at lægge budget. Det hele sker på forventet efterbevilling,” siger Michael Kastaniegaard, der er formand for Automobil Sport Klubben Hedeland. Det er landets

AUTOSPORT - NR. 4

største klub, men allerede efter årets to første måneder havde fire ud af fem medlemmer her fornyet deres medlemskab. ”Vi bruger et system til medlemsregistrering, der hedder ForeningLet. Vi begyndte at bruge det, da den gamle ASK-klub og Motorklubben Hedeland for nogle år siden fusionerede. Det er et stærkt tilmeldingssystem, og vi bruger det bl.a. i forbindelse med tilmelding til vores træningsdage. Det er med til at fastholde medlemmerne,” forklarer den sjællandske klubformand. ”ForeningLet var virkelig en god hjælp under coronaen. Vi kunne åbne for tilmelding til en træningsdag og kunne indstille, at der automatisk skulle lukkes for flere tilmeldinger, når vi f.eks. havde nået ti. Så kunne

vi parre dataene med DASU’s system og checke, at licensen var på plads.” Klubbens store grad af medlemsfastholdelse forklarer Michael Kastaniegaard dog med et enkelt ord: ”Betalingsservice. Det er nøglen,” siger han. ”Så skal medlemmerne virkelig gøre noget aktivt for at melde sig ud af klubben. Stopper man som aktiv kører, mister man ikke interessen for motorsporten. Man er stadig med og tilknyttet klubben, kan deltage i de sociale arrangementer og modtage vores nyhedsbrev og Autosport. 300 kroner er sindssygt billigt for et passivt medlemskab. Ved nytårstid har de aktive jo ikke besluttet sig for, om de skal køre eller ej.” ”Vi har selvfølgelig en idé om, at ASK Hedeland er en klub,

folk gerne vil være medlem af, men jeg vil godt give Betalingsservice deres del af æren. Vi tilbyder medlemmerne, at de kan spare 50 kroner ved at tilmelde sig Betalingsservice. Pengene til Betalingsservice kommer meget hurtigt igen.” STORT POTENTIALE

Denne løsning har dog også en pris. ”Vi bruger Betalingsservices system, og det koster vel 10.000 kroner årligt,” siger Uffe Madsen, der er kasserer i Historisk Motor Sport. ”Det beløb skal man holde op mod prisen for udsendelse af individuelle opkrævninger med porto. Det giver også en masse arbejde at skulle forny medlemskaber.” ”Betalingsservice sender en kuvert ud til vores medlem-

Medlemstal i DASU-klubberne Medlemstal i DASU-klubberne ” V i b es lut t ed e os for at af holde et m ød e p å t eam s. Men kun for klub b ens m ed lemmer,” f ortæ ller K im P ed er s en, d er er formand for V ib or g M ot or K lub. ”Vi omtalte m ød et p å v or es Facebook- side, m en m eld t e d ip lomatisk ud, at d et v ar d em , s om havde valgt at st øt t e klub b en, s om kun n e væ re m ed . V i har op levet så man ge gang e, at folk først har meldt sig ind i klub b en, dagen før de skulle kør e. Og s å rykket ef ter en licens.”

7.347 7.347 6.362 6.362

4.838 4.838

Ultimo december 2020

Ultimo februar 2021

Ultimo april 2021

Ultimo Ultimo Ultimo februar april december Antal klubber fordelt efter2021 genindmeldelsesprocent 2021 2020

ultimo februar 2021

Hvordan fastholder vi medlemmerne i klubben? Det spørgsmål er der mange bestyrelsesmedlemmer i landets DASU-klubber, som gennem årene har stillet hinanden. Flere og bedre aktiviteter er ofte det umiddelbare svar, men en målrettet indsats og valg af et passende, elektronisk tilmeldingssystem kan også hjælpe til medlemsfastholdelsen.

medlem af klubben. På den måde er der nogen, som vælger at genindmelde sig,” siger Uffe Madsen. ”Jeg rykker ikke medlemmer, der ikke har valgt at genindmelde sig, og hvis nogen ikke har været medlem af klubben i de sidste to år, sletter vi dem i vores adresseliste. På Facebook opfordrer vi i stedet følgerne af vores side til at melde sig ind.” Historisk Motor Sport var i 2020 landets næststørste klub med lidt mere end 500 medlemmer. Et tal, man hurtigt kom op på i år. ”Men vi ville have 690 medlemmer, hvis alle, der havde været medlem i de seneste tre år, meldte sig ind,” fortæller Uffe Madsen. ”Det viser lidt om potentialet, selv om der selvfølgelig er nogen, som snu-

0-50 procent

medlemmer mer sidst i december med en opkrævning, men hen ad vejen har vi også opfordret dem til at tilmelde sig Betalingsservice. Vi har godt 30 procent af vores mellemmer, som betaler hver 10. januar – fordi de har tilmeldt sig Betalingsservice.” Som kasserer nøjes Uffe Madsen ikke bare med at bogføre kontingentindtægterne korrekt og melde medlemsdataene ind i DASU-medlemssystemet. Han presser også på for at tiltrække nye og fastholde gamle medlemmer. ”Betalingsservice sender kun kuverter ud til dem, jeg beder dem om at sende til. Vi sender i udgangspunktet kun til de medlemmer, der var aktive sidste år, men derudover vælger vi også at sende til dem, som i de to foregående år har været

51-75 procent

ser til sporten og finder ud af, at det ikke er noget for dem.” BRUGER APP-LØSNING

I Motorsport Nordjylland, der har aktiviteter indenfor både rally, karting, MRC og banesport, anvender man appen Holdsport til sin medlemsregistrering. ”Det er noget nemmere, at man ikke skal sende girokort ud hvert år. Før skulle man som medlem af klubben gøre noget aktivt hvert år for at fortsætte som medlem. Det var for nemt at hoppe ud,” fortæller Helle Vinkel Nielsen, der er formand for klubbens banesektion. ”Holdsport-appen giver vores medlemmer mulighed for enten at betale med Dankort, mobilepay eller oprette en bankoverførsel. Næste år, når

76-100 procent

Over 100 procent

deres medlemskab skal fornyes, får de en besked om, at der 14 dage senere vil blive trukket et beløb fra deres konto. Så kan de vælge at melde sig ud. At bruge Holdsport-appen koster som udgangspunkt ikke noget, men der bliver taget et mindre gebyr for hver opkrævning.” I Motorsport Nordjylland anvender man ikke bare Holdsport-appen til at styre sin medlemsskare. ”Nogle gange har vi brugt systemet til vores træningsdage for at finde ud af, om folk kommer eller ej. Vi brugte det også under coronaen som et tilmeldingssystem til vores aktiviteter. Hvis der udelukkende er tale om tilmelding, er det gratis at anvende systemet,” forklarer Helle Vinkel Nielsen. To måneder inde i det nye år udgjorde Motorsport Nordjyllands medlemstal blot 60,8 procent af 2020-tallet. Ved udgangen af april var tallet 92,2 procent. Men det er der en forklaring på. ”Vi sender opkrævninger ud, så de kan blive betalt i NR. 4 - AUTOSPORT

starten af december, inden vi har generalforsamling i januar,” forklarer Helle Vinkel Nielsen. ”Det store hop i foråret skyldes, at vi først i marts sender opkrævning på træningsgebyret for kartingkørerne ud.” TILMELDING PÅ MOBILEPAY

Det tager tid at få alle medlemmer genindmeldt. Af de 25 DASU-klubber, som ved udgangen af 2020 havde de største medlemstal, er der blot to, som fire måneder inde i det nye år havde overskredet sidste års medlemstal. Den ene klub er Viborg Motor Klub, som nu har rundet 100 medlemmer. Her har man brugt mobilepay for at få kontingentindbetalingerne hjem. ”Vi har ingen automatiske betalinger. Girokortet er droppet, og så har vi lavet en mobilepay-løsning. Det er nemmere for folk at trykke på mobilepay. Det skal være nemt,” siger klubformand Kim Pedersen. ”Jeg trak medlemslisten ud og sendte en mail til alle dem,

AUTOSPORT - NR. 4

som var registreret i 2020. Mobilepay er godt, selv om det ikke er perfekt. Jeg må ikke anmode om penge, hvis jeg er virksomhedsejer eller ansvarlig for en klub. Privat kan man gøre det – anmode – og så kan du swipe og godkende en indbetaling.” At Viborg Motor Klub hurtigt formåede at overgå sit 2020-medlemstal, bunder dog i noget andet. Corona-krisen og forsamlingsforbuddet gjorde det svært for klubbens ledere at møde de aktive ansigt til ansigt. BEHOLD KLUBBENS MEDLEMMER

”Vi havde mange nybegyndere. Hvad sker der nu? Hvad må vi? spurgte de,” fortæller Kim Pedersen. ”Vi besluttede os for at afholde et møde på teams. Men kun for klubbens medlemmer. Vi omtalte mødet på vores Facebook-side, men meldte diplomatisk ud, at det var dem, som havde valgt at støtte klubben, som kunne være med. Vi har oplevet så mange gange, at folk først har

meldt sig ind i klubben, dagen før de skulle køre. Og så rykket for en licens.” ”Vi var næsten 50 til teamsmødet. Det var et afslappet møde. De ansvarlige for kartingsektionen sad der, og så var ordet ellers frit. Det kommer vi til gøre igen.” De fire klubledere, Autosport har talt med til denne artikel, har ikke holdt kortene tæt ind til kroppen. For dem handler det ikke om at kapre medlemmer fra andre klubber. Det handler om at beholde dem, man allerede har. ”I ASK Hedeland vil vi i efteråret indkalde alle de andre sjællandske kartingklubber til et møde, hvor vi sammen med folkene fra ForeningLet fortæller om de ting, vi har gjort,” siger Michael Kastaniegaard. ”ForeningLet leverer også løsninger til andre sportsgrene, og jeg synes, at det ville være godt, hvis vi i DASU-regi kunne tilbyde klubberne et system, som var tilpasset de fleste klubbers behov.”

M o to r s p o r t N o r dj y l l a nd h a r ak ti vi te te r – o g m e d l e mme r – i n de n fo r fi r e di s c i p l i ne r : r a l l y , k a r ti n g , M R C o g o ffro a d . Ma n an ve n de r ap p e n H o l d sp o r t t i l i k k e ba r e m e dl e m s r e gi st r e r i ng, m e n o g s å s o m ti l m e l d i ngsvær k tø j ti l f. e k s . tr æ ni ngsd a ge .

LETTERE, STÆRKERE, HURTIGERE!

En Arion S2 er den rene racing-

Bilerne kører i Arion Racing Cham-

Er du til ægte racing i en ekstremt

oplevelse med masser af mekanisk

pionship og Danish Endurance Cup

slidstærk maskine med meget lave

greb og ingen forstyrrende dikke-

samt i det skandinaviske Open Top

løbsomkostninger så book en demo

darer. Det er køreren og maskinen.

Racing mesterskab.

nu på arionracing.dk

Talentet og teknikken. Intet andet.

Ny CAPTUR Plug-in hybrid 160 Intens automatgear

Fra 259.900 kr.

RENAULT STOLT

SPONSOR AF TRAFIKSKOLEN

Nu findes en af Danmarks mest populære biler som plug-in hybrid. Det er bilen du kender, med motoren du vil have. Kør elektrisk til hverdag – op til 65 km på ren el* – og skift til hybridkørsel på længere ture i weekenden. Prøvekør den hos din forhandler. *bykørsel iflg. WLTP. 55 km ren el ved blandet kørsel iflg. WLTP. Captur Plug-in hybrid 160 Intens m/automatgear. Forbrug 66,67 km/l, CO2 33 g/km. Tilbuddet gælder biler indregistreret senest 31.12.2020. Bilen er vist med ekstraudstyr. Renault anbefaler

DEALERINFO

renault.dk

Ny CAPTUR PLUG-IN HYBRID

Vi skal være en del af Motorsport og bæredygtighed er ikke modsætninger. Tværtimod kan vi i DASU være med til at udvikle løsninger, der kan bidrage til den grønne omstilling, vi alle er en del af.

baseret på 100 procent genanvendelige stoffer enten indført eller er tæt på at blive det. Det er afgørende for motorsportens fremtid i Danmark, at DASU og klubberne bliver en del af disse grønne løsninger.

lle os, der elsker racerbiler ved godt, at hr. og fru Danmarks hverdagsbil er fuld af smarte løsninger, der er opfundet og perfektioneret i motorsporten. Sikkerhedsseler, skivebremser og LED-lygter er bare noget af det, der er blevet fintunet på racerbanen, inden det ender med at højne sikkerheden i de biler, vi kører til bageren i søndag morgen. På samme måde spiller motorsporten i disse år en vigtig

FORVENTNINGER UDEFRA

A 34

AUTOSPORT - NR. 4

rolle i udviklingen af de bæredygtige løsninger, hele verden skriger efter. Formel E har eksisteret siden 2016, løbsserier med elektriske gokarts er heller ikke noget nyt, og i begyndelsen af august besøgte de elektriske racerbiler fra Pure ETCR Copenhagen Historic Grand Prix og kørte race uden at bruge så meget som en dråbe brændstof. Og apropos brændstof: I WRC, Porsche Super Cup og FIA European Truck Racing Championship er drivmidler

Sponsorer, myndigheder og publikum forventer, at også motorsporten yder sit bidrag ved at mindske klima- og mil-

I fo r bi n de l s e m e d n o g l e a f år e ts ar r an g e m e n te r i D a n s k S up e r Kar t e r e n e l e k tr i s k k a r t udvi k l e t af R o tax bl e ve t p r æs e n te r e t.

A r e a l e t l an g s o g ve d vo r e s r ac e rba n e r k a n m ås k e bl i ve o m r åde r f o r bi e r , i n s e k te r e l l e r bl o m s te r .

Ved Copen hagen Historic Grand Prix kunne man opleve motorsport med biler, der ikke an ven dte f ossilt bræ ndstof . JE NS FÆ RGE M A NN.

fremtiden jøaftrykket. Derfor skal vi byde ind og sidde med ved bordet, når fremtidens bæredygtige idræt skal udvikles. DASU’s sekretariat går forrest i dette arbejde. Vi er med hjælp fra FIA i gang med at måle det CO2-udslip, vores arbejde medfører. Samtidig arbejder vi på at opnå den trestjernede miljøakkreditering, der er den højeste, man kan opnå som medlem af FIA. Vores arbejde på sekretariatet skal inspirere os til at hjælpe jer i klubberne med at reducere jeres CO2-udslip, og som led i dette arbejde vil DASU indføre en certificeringsordning for jer klubber, så I kan få hjælp til arbejdet mod mindre klimabelastning. Vi vil samtidig samle per-

JO K U M T ORD L A RSE N, M O RT E N A L S T R U P .

soner, der ved en hel masse om alternative brændstoffer, biodiversitet og klimaudfordringerne. Disse personer skal forme og hjælpe de nye tanker om bæredygtighed på vej og måske åbne døre for os på sekretariatet og jer i klubberne til netværk omkring klima og miljø. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FORBUND

Netværk er der også i Idrættens Hus i Brøndby. Her samarbejder forbundene med Danmarks Idrætsforbund om at finde bæredygtige løsninger for idrættens som helhed. DASU er sammen med golfsporten og svæveflyverne nogle af dem, der er mest ambitiøse på dette område, men der er også andre netværk, vi er en del af, hvor vi bidrager med erfaringer og får ny inspiration med hjem. Måske har de på golfbanerne fået en god idé til, hvordan man udnytter banens areal til at få flere bier, insekter eller blomster, og nogle af de idéer kan vi bruge i motorsporten, hvor der også er arealer, der

ikke bliver brugt til noget. Eller måske har orienteringsløberne fundet på en helt genial og nem måde at sortere affald på, mens de i håndboldforbundet er skidegode til at fylde bilerne op, når de skal til og fra kampe i sportshallerne. Sådan inspirerer vi hinanden, og den slags forskellige tiltag skal afprøves i klubberne, og herefter skal de ud at leve og virke. Vi har også planer om, at vi skal arbejde på at køre race på andet end traditionelt brændstof, og vi er også på dette område ved at skabe kontakter og finde ud af, hvilke retninger vi kan arbejde i. Forhåbentlig kan vi også med dette arbejde være med til at mindske udslippet af skadelige stoffer ved motorløb. Vi kunne godt vælge at læne os tilbage, gøre som vi plejer og intet andet. Men nøjes vi med det, risikerer vi blot at blive pålagt en masse begrænsninger og endnu flere bump på vejen, når vi vil lave motorløb. I stedet vælger vi at tage klimaansvar og gøre en aktiv indsats for at udvikle motorsporten i en grønnere retning. NR. 4 - AUTOSPORT

B e n t ( t. v. ) o g A r n e F a s be r g e r a tte r m ak k e r p a r i m o to r s p o r te n . M e d p r æc i s t s a m m e r o l l e r , s o m da de fo r 40 år s i de n k ø r te m an ø vr e o g s p e c i al p r ø ve r . B e n t va r n a vi g a tø r . A r n e c hauffø r .

Brødrepar stiler mod de franske alper

Å G E K ES ELER K IRK ET ERP.

et er blevet yderst moderne at give folk en diagnose samt en i-bås-sætning. For midtsjællænderen Bent Fasberg er skudsmålet en livsnyder, som brænder for at gøre en positiv forskel inden for motorsporten; ”Jeg ser stadig væk frem til at afprøve nogle ting, før jeg når i reparationsalderen,” siger han. Det hele startede i 1978 med daværende Rødovre

AUTOSPORT - NR. 4

ÅGE KESELER KIRKETERP, MORT E N A L ST RU P .

Motor Klub, hvor Bent blev andenkører for broderen Arne i manøvre- og specialprøver: ”Vi dannede makkerpar frem til 1982, hvorefter vi splittede op til to bilstifinder-mandskaber. Familiestiftelse og arbejdspres satte herefter motorsporten på standby fra 1992 frem til 2000. Her blev jeg som utallige fædre før og efter mig ramt af rally-alderssyndromet. Allerhelst vil man gerne unde sin søn de yderst vekslende ud-

fordringer på ukendt underlag og ikke mindst samarbejdet internt i rallybilen. Det er dog en uoverkommelig opgave at få næste generation til at vente otte år med motorløb, når debuten kan foregå med få dages varsel i karting. Desværre bliver konkurrencebroerne endegyldigt brændt til rally.” Sønnen Andreas var 11 år, da Bent Fasberg fik fingre i den første kart til knægten: ”Herefter gik det slag i slag frem til

2015, for junior fremviste god speed op gennem alle de karting-klasser, som han prøvede kræfter med.” Dette resulterede i mange frontresultater både i ind- og udland, og det er svært at nævne en kartingbane i Vestog Nordeuropa, som Andreas Fasberg ikke har slidt nogle dæk op på. GIVER SIN KARTINGERFARING VIDERE

”Det blev en afgørende milepæl, da vi scorede et godt venskab med den italienske kartingchampion Alessandro Manetti. Han blev europamester 2007 i KZ1 og har hjemkørt flere EM-medaljer i Super-ICC. Ham lærte vi utrolig meget af, og italieneren havde derfor kraftige aktier i Andreas’ EM-bronze i 2015 i samarbejde med Tony Karts team. Det blev et flot slutpunktum på sønnikes 16 års karting-rejse!”

” Vo r e s r a l l y bi l har s tåe t s ti l l e i 30 år o g s k al de r fo r have e t ge ne r a l e fte r s y n . ” N år de t e r g e n n e m fø r t, vi l A r n e o g B e n t F as be r g st a r t e i R al l y e M o n te - C ar l o H i s to r i que .

B e n t F as be r g e r ti l bag e i k ar ti n g , hvo r ha n bl . a . e r bl e ve t m e nt o r fo r KZ2- k ø r e r e n I s ac Jac o bs s o n ( 50) . ” M i t k ar ti n g - hj e r te k un ne i k k e k l a r e , a t ha n s k a r r i e r e bl o t fo r s va n dt o p i de n bl å l uft, ” s i g e r h a n.

For Bent Fasberg er rejsen med de hidsige karts på ingen måde slut. På det organisatoriske plan er han trofast med som træningsleder på Roskilde Karting Center og skal i september være løbsleder på SM for Rotax-klasserne. Tuneboen er desuden blevet mekaniker og mentor for Isac Jacobsson: ”Jeg spottede Isacs talent for at køre gearkart, og mit karting-hjerte kunne derfor ikke klare, at hans karriere blot forsvandt op i den blå luft. Han fremviser den altafgørende seriøsitet og ligger foreløbig nummer to i DSK-serien. Næste delmål er et DM-resultat i top tre samt en placering i finalen ved VM i sydsvenske Kristianstad (som er kørt, når du læser disse linjer, red.).” MONTE-CARLO ER MÅLET

Både Arne og Bent kørte som sagt bilorientering tilbage i

halvfemserne. Gamle klubkammerater fra Rødovre Motor Klub fik dem derfor motiveret til at prøve kræfter med pålidelighedsrally i 2020: ”Det gik godt for os i begynder-klassen, hvor vi vandt alle løbene, som vi stillede op i. Vi er jo fra de årgange, hvor man ikke blot giver op ved den første forhindring, man bumper ind i. Det har hjulpet os gevaldigt i touring-klassen, hvor vi hurtigt blev pillet ned igen efter sejrsglæden fra sæsonpremieren 2021 i CCCars DASU Classic,” siger Bent Fasberg. Bror Arne supplerer: ”Samtidig har vi fået blod på tanden til at køre det legendariske Rallye Monte-Carlo Historique og havde egentlig planlagt at debutere allerede til 2022-udgaven. Meget tyder dog på, at vi venter til 2023. Vi har fået hvisket lidt i ørerne, at alt kan ske efter at man har forladt startrampen.

Vores rallybil er en Sunbeam Avenger, som har stået stille i 30 år og skal derfor have et general-eftersyn. Bent er jo fuldtids involveret i karting, så det bliver svært at finde skruetid før til sidst på efteråret og i vinterpausen. Herudover er vi jo konkurrence-mennesker om en hals og vil derfor gerne snakke med den forreste tredjedel, som kører efter en slutplacering i front frem for blot at trille med og have oplevelserne på serpentinervejene i Alperne.” Bent Fasberg ser tilbage på de nyeste indvundne erfaringer på de danske landeveje: ”Arne blev lidt i tvivl om, hvilket ben jeg havde givet ham besked om at forlade en rundkørsel i. Jeg tog en forhastet beslutning om at styre i den forkerte retning frem for lige at trille stille bilrundt og komme videre i teksten på idealruten. Det samme

kan ske omkring Monaco, hvor sne, slud og sjap tillige er en ekstra udfordring. Samtidig er det ofte umuligt at køre udenom og smutte tilbage på ruten. Hver eneste fejlkørt meter tæller derfor dobbelt!” Arne Fasberg konkluderer: ”Vi nyder vores re-union som brødre-makkerpar, og vi ser frem til at få Monte-Carlo-drømmen gjort til virkelighed. Umiddelbart tror mange, at historisk pålidelighedsrally er lige så nemt kørt som at klø sig i nakken. Det er en skrøne, for det er vildt svært. Førnævnte fejlstunt flyttede os fra toeren ned på sjettepladsen! Men samtidig er det vildt hyggeligt. Vi møder jo mange fra vores rallydage i forrige århundrede, og som vi derfor kan genopfriske røverhistorier med. Vi arrangerede selv mange M/S-arrangementer i Rødovre Motor Klub.” NR. 4 - AUTOSPORT

I B T REB B IEN. I B T REB B IEN. @ WW W .P ORS C H EC ENT RUM.DK @ PORS C H EC ENT RUM F A X E

Kim Clausens garagefund D

”

Det er lige før, man kan kalde Kim Clausens nye racer – en Porsche 924 Carrera GTS – et garagefund. Den røde racer kom til landet for omkring otte år siden, men henstod i flere år nærmest glemt i et hjørne af værkstedet.

AUTOSPORT - NR. 4

et var egentlig en anden racerkører, Henrik Gregersen, som havde købt bilen, i Holland tror jeg det var. Turboen og wastegaten var i uorden, så han sendte den ned til mig på værkstedet,” fortæller Kim Clausen. ”Her fik den en ny wastegate og vi fik startet den op. Den kunne nok have deltaget i Youngtimer på det tidspunkt, men ville ikke

B i l e n har e n dn u s i n f ø r st e tur p å e t r ul l e fe l t ti l go d e . Ki m C l aus e n vur de r e r , a t d e n y de r 220 hk , e fte r a t d e r e r bl e ve t s k r ue t p å l ade t r y k k e t .

S e l v o m bi l e n havde s tåe t i e t hj ø r n e a f Ki m C l a us e n s s p e c i a l vær k s te d fo r k l a s s i s k e P o r s c he r , va r de t fø r s t fo r tr e å r s i de n , a t ha n k ø bte de n .

være konkurrencedygtig, som den var. Så den blev sat til side under en presenning i et hjørne af værkstedet.” Efter tre år under presenningen købte Kim Clausen den. ”Ret billigt,” hævder han. Kim Clausen havde på det tidspunkt en Porsche 911 Carrera fra 1976, som han huserede på de danske baner med. Tanken var måske sideløbende at køre Youngtim-

er med 924'eren sammen med sønnerne. Den var jo ikke lige så kostbar at holde kørende som 911'eren. ”For to år siden besluttede jeg så at sælge min 911-racerbil. Nu havde jeg kørt med den i 11 år, og min motivation kunne nok ikke længere matche bilens værdi,” erkendte Kim. Clausen. Motorsportbacillen havde dog ikke helt sluppet grebet om

Porsche-mekanikeren fra Faxe. ”Så kiggede jeg på 924'eren, der stod under presenningen. Det var nye tider og biler fra 70'erne og 80'erne er jo faktisk et hit. Specielt hvis man har brugt dem til motorsport.” VAR GJORT KLAR TIL RACE

Her var de grundlæggende ting i orden. Bilen er født som en 924 Turbo i 1978. Papirerne, som Kim Clausen har, fortæller,

at den er bygget som nummer ni af den model, den har været indregistreret som ny i Østrig. Den er senere bygget om til en Carrera GT – engang i 90'eren menes det – og har været brugt til motorsport siden, primært i Østrig og Holland. Den har desuden en HTP (international historisk vognbog) fra 2008, så det formelle var også i orden. Så ambitionerne ændrede sig. Ejeren valgte at skille NR. 4 - AUTOSPORT

D a P o rsche i 1976 lancer ede 9 2 4 - m od ellen, v ar d er ikke tæn kt p å m ot or sp or t . Det ko m f ør st nog le å r sener e me d T ur b o- og C ar r er a-m od e l le r ne.

raceren helt ad og sætte den i stand. Der var en lille smule pladearbejde, men ellers var det mest finish-ting som bremser, bøsninger og dæk. Den er blevet opdateret med Porsches egen femtrinsgearkasse, som en del af den første

ombygning til Carrera-status. Motoren er bilens originale, en lille 4-cylindret Audi-motor. Samme motortype kunne man også finde i Audi 100, varevognen Volkswagen LT 31 og flere amerikanske AMC-modeller, blandt andre Matador og Gremlin. Audi byggede motoren til Porsche i 10 år fra 1976 til 1986. Med det Porsche-designede topstykke, der blev brugt i 924-modellen, ydede den oprindeligt 170 hk, fortæller Kim Clausen: ”Siden er der skruet op for ladetrykket. Jeg ved ikke, hvad den yder i dag. Jeg har endnu ikke haft den på rullefelt, men jeg vil skyde på omkring 220 hk med de komponenter, der er i den.” FORSKELLIGE FRA LØB TIL LØB

”Når man ser gamle billeder fra perioden, kan man se, at bilerne ofte var forskellige fra løb til løb. Man ændrede bilen efter, hvilken løbsserie eller hvilken bane, man skulle køre på. Derfor kan det være svært at sige præcis, hvordan den model skal se ud. Der, hvor der var plexiglas foran forlygterne, N e j , de r s tår i k k e C ar r e r a p å fo r s k ær m e n . L i g e s o m p å s i n ti dl i g e r e 911’ e r ha r Ki m C l a us e n s k r e ve t s i t e fte r n avn m e d de n ve l k e n dte s k r ås k r i ft.

AUTOSPORT - NR.4

har jeg to oliekølere.” Ladeluftkøleren sad oprindeligt under scoopet i frontklappen, men er her flyttet ned, hvor den forreste nummerplade normalt ville sidde. Paneler, bagskærme og bagskørter er standard fra GTS-versionen. ”Interiøret er skrabet ned til det helt basale, som man gjorde dengang,” fortæller den stolte ejer. Nu gælder det igen historisk race i 76/81-klassen, og HTP'en skal fornys. Kim Clausen er klar: ”I den klasse kan det godt være, at den bliver en af de forreste, for der er ikke så mange biler. Men det er for at køre sammen med de samme drenge som tidligere.” ”Det, der slog hovedet på sømmet var, at de var begyndt at spørge, hvornår jeg kom ud at køre race igen. De savnede vist den dér sjællænder, der gik og kæftede op alle vegne. Det provokerede mig en smule, hvis de jyske tranlamper sagde det. Så føler jeg mig helt velkommen tilbage,” siger veteranen. ”Jeg regner med at starte med 924'eren i næste sæson. Det hele er sådan set klart. Jeg skal bare lige havde kroppen med. Det vil nok være godt, hvis jeg kan tabe 2-3 kilo hen over vinteren, så jeg ikke skal have køredragten af og smøres ind i creme for at komme ind i bilen…”

Racing the American Way USA er kendt som mulighedernes land – og også som Home of the brave, som der synges i Star-Spangled Banner. Begge er prædikater, som danske Christian Rasmussen til fulde har taget til sig. Dragør-køreren er i gang med sin fjerde sæson i formelsporten på den anden side af Atlanten og har i dén grad grebet mulighederne på sin vej.

HØR CHRISTIAN RASMUSSEN FORTÆLLE

Der er masser af nye ting, Christian Rasmussen har skullet vænnet sig til i forbindelse med skiftet fra europæiske til nordamerikansk motorsport. Det fortæller formelkørerene om i podcasten Det ternede flag.

AUTOSPORT - NR. 4

BO SK O V FO GE D . C L I V E BA K E R. @C H RI ST I A NRA SM U SSE NRA C I NG @C H RI ST I A N_ RA SM U SSE N_ @C H RI ST I A NR_ D K

t vejen gik til det forjættede land og de berygtede og berømmede road courses, er en kombination af tilfældigheder, for den nu 21-årige kører kiggede på de mere traditionelle veje i motorsportens verden, efter et par sæsoner i dansk Formel Ford og Formel 4. ”Vi kiggede på næste step, herunder den tyske Formel 4, som på det tidspunkt blev nævnt som den hårdeste i verden. Jeg havde også tilbud fra amerikanske og asiatiske teams, så det var ikke tilbud, der manglede. Men vi skulle finde ud af, hvad der var bedst for mig, bedst for min karriere,” siger Christian Rasmussen i podcasten Det ternede flag. Kontakten til USA var ikke tilfældig. Det var Allan Brøchner, engineer for Christian Rasmussen i Formel 4, der var bindeleddet til Jay Howard Driver Development, som Rasmussen har kørt for de tre seneste sæsoner – og med stor succes. ”Allan havde arbejdet sammen med Jay for nogle år tilbage i Australien. Han vidste,

han havde startet et team op og formidlede kontakten. En test i USA senere, og så var der et samarbejde,” siger Christian Rasmussen. TILLOKKENDE TRAPPESTIGE I FORMELSPORTEN

Da sigtet først var rettet mod USA, blev det med ét bekræftet, at valget var det rette – også selvom danskeren ikke kom helt til tops i de første to sæsoner – en tredjeplads i Formel 4 og en fjerdeplads i USF2000 blev det til i 2018 og 2019. Hvad skulle der så ske? ”Vi kiggede på den tyske Formel 4-serie og kunne nok godt have skrabet pengene sammen. Men hvad skulle man så sæsonen efter? Der var Formula Regional, men det var ikke så stort på det tidspunkt, og så hedder det FIA Formula 3 Championship som næste skridt. Uanset hvor mange aviser, jeg havde delt ud, hvor meget vi havde skrabet sammen, så kunne vi ikke finde pengene til det. Så vi kiggede længere frem og så de amerikanske formelserier, som gør noget unikt – de giver legater til formelkørerne,” siger Christian Rasmussen. Konceptet med Road to Indy, som det hedder, går i al sin enkelthed ud på, at vinderen af en serie får legat til at rykke op i næste klasse den efterfølgende sæson – altså får betalt deltagelsen for næste år og dermed sikret næste skridt i karrieren. Man kan

dermed køre sig hele vejen igennem trappestigen til Indycar, topklassen i amerikansk formelsport. Eksempelvis vandt Christian Rasmussen 328.000 dollars – lige over to mio. danske kroner – til 2021-sæsonen. ”Road to Indy er lige som i Europa med F4, F3, F2 og F1 – det hedder bare noget andet, og det er andre formelbiler. Men med Road to Indy kan man vinde sig adgang hele vejen til Indycar. Vinder jeg serien i år, vinder jeg omkring 700.000 dollars til at tage med til 2022-sæsonen i Indy Lights. I Indy Lights er det 1,2 mio. dollars, man kan tage med videre,” siger Rasmussen videre. ”Det kaldes Land of Opportunity, og det har det også været for mig – jeg har ikke fortrudt det ét sekund!” OLD SCHOOL-BANER

Begejstringen lyser også ud af danskeren, når han taler om de berømmede – og berygtede – baner i USA. En del af begejstringen skyldes helt sikkert, at Christian Rasmussen i indeværende sæson har vundet løb på både ovalbane, bybane og de permanente baner. ”Det er virkeligt old school baner – i Europa ser man kæmpe afkørsler, mens der i USA er mere kontant afregning, for du har asfalt, græs og så en mur. Hver gang man kommer til en bane, så lægger man lidt ekstra oveni. Man lærer de små bump at kende og kan køre banen endnu bedre,” siger han. I skrivende stund har danskeren blot kørt på én ovalbane i Indy Pro-mesterskabet 2021, men serien skal også køre på den noget større World Wide Technology Raceway. Og netop

ovalerne er en kategori, som racerkørere nævner med ærefrygt – og flere decideret undgår. ”Ovalbaner er meget, meget anderledes. Man skal som racerkører være åben for at lære. Jeg troede, da jeg kørte Formel Ford i Danmark, at jeg vidste det hele. Men senere finder man ud af, hvor lidt man reelt ved. Man skal gå ydmygt til den opgave, være åben for alle indtryk og bare tage ved lære,” siger medlemmet af ASK Hedeland. ”Når man kører racerbil, lærer man at køre fuld fart ned ad langsiden og så bremse så hårdt du overhovedet kan. Så får man vægten frem på forhjulene og kan dreje ind i svingene. Gør man det på en ovalbane, så spinder man rundt og ryger i væggen. Så det er noget med at kunne omstille sig, så man flytter vægten langsomt frem, slipper gassen langsomt. Det er en meget anderledes måde at køre på.” LAD MIG KOMME IND

Hans første reaktion ved mødet med en ovalbane var helt spontan: ”Puha, lad mig komme ind! Du skal liiige hanke op i dig selv en gang i mellem. Hvis din bil ikke er 100 procent, og du får en lille tank slapper, så er der en mur lige ved siden af dig. Og det gør ondt på de ovalbaner. Vi kører i gennemsnit 200 i timen, så når der er en mur lige ved siden af dig, så kan det godt være en lille smule skræmmende. Men jo mere man kører der, jo mere bliver man vant til det – og jo mere komfortabel du bliver, jo hurtigere kører du også.” ”Vi havde en test forud for første løb, og jeg blev faktisk rundtosset. Det er bare så meget anderledes. Man kan køre side om side fem omgange i træk, man går ikke bare indenom og bremser lidt senere. Det hurtige spor er oppe i banen, så man skal så langt op på siden, prøve at følge konkurrenten rundt – det kan godt tage flere omgange at overhale. Det er meget taktisk race,” siger han. Det er ikke blot banerne, der gør indtryk på danskeren. Christian Rasmussen er også blevet mødt af den ægte, amerikanske imødekommenhed og bor nu sammen med to konkurrenter/kolleger i Carmel ved Indianapolis – Racing Capitol of the World. Dét er Racing the American Way. NR.4 - AUTOSPORT

S ta bi l o g n ø j ag ti g r e s ul tatbe r e g n i n g e r fo r uds ætn i n g e n fo r ve l a fvi k l e de l ø b p å m o to r ba n e r . B e r e g n e r - c e l l e n e r s k r um p e t i n d ti l to p e r s o n e r , e fte r a t s m å ty ve p e r s o n e r ( i n c l . r e s e r ve r !) be m an de de fun k ti o n e n i F D M Jy l l a n ds r i n g e n s bar n - o g un g do m . Je s H e bs g aar d ( t. v. ) ha r vær e t m e d he l e ve j e n s a m m e n m e d T o r be n L un d, o g bl i ve r s e k un de r e t a f G hi ta T . Kr i s te n s e n .

Torben Lund har tidtagerførertrøjen på Å G E K ES ELER K IRK ET ERP.

ÅGE KESELER KIRKETERP, TOM M Y T Y C H SE N.

Torben Lund har været tovholder på tidtagningen i dansk asfaltbanesport gennem to menneskealdre. Østjydens organisatoriske entusiasme har bevirket, at tidsberegningen og resultatformidlingen – også ved de ikke-permanente baner – fungerer på højt professionelt niveau i Danmark.

1977 blev Torben Lund hvirvlet ind omkring tidtagningens hvepserede i banesporten: ”Det var lidt af en tilfældighed, at

AUTOSPORT - NR. 4

jeg fik min månedlige gang på FDM Jyllandsringen. Sammen med min fætter, Jens Laursen, var jeg startet op med bilorientering i Aarhus Automobil

Sport. Vi blev begge involveret i det store beregner-team, som trods stress og højt adrenalin-niveau hyggede sig gevaldigt. Desuden var der mange o-kørere i teamet, så vi fik også diskuteret mange bilstifinder-rygter i pauserne.” Banelængden for FDM Jyllandsringen var dengang 1.475 meter, hvorfor tidtagerne både under kvalifikationen og i selve heat-racene blev bombarderet med en omgangstid hvert andet sekund! Specielt kvalifikationen var en konstant udfordring, fordi der skulle foretages

subtraktion mellem de rette to tidsnotater for at konstruere en korrekt startliste. ”Eneste elektroniske hjælpemiddel var et TAG Heuer-splitur, som – når operatøren trykkede på en knap – spyttede en tid ud. Alt resterende arbejde med resultatlisten foregik herefter manuelt! I frontlokalet producerede 2-3 makkerpar en omgangsliste omfattende kørernes passage. Herefter sammenstykkede talknuserne i baglokalet resultaterne, som afgjorde startrækkefølgen. Såfremt kørerne passerede målstregen i klumper kunne fintuningen af resultatlisten trække lidt ud.” RUTINER SKAL AUTOMATISERES

Første markante elektroniske løft kom, da Jens Thorsager på Århus Universitet konstruerede en ur-enhed, som udskrev tiderne med en hundrededel sekunds nøjagtighed. Tidtagningen foregik stadigvæk manuelt, men synkroniseringen med omgangslisterne blev noget nemmere, da operatøren løbende kunne indskrive startnumre ved splittiderne. ”Næste revolution foregik allerede i 1980, hvor tidsuret skiftede til datafodring fra

R a c e r e n s k a r o s s e r i o g a n dr e k o m p o n e n te r fun g e r e r s o m s k j o l d fo r s i g n a l e t ( ty n de s ti p l e de s tr e g e r ) , s o m uds e n de s i al l e r e tn i n g e r fr a tr an s p o n de r e n s an te n n e . U n de r p a s s ag e n a f de n n e dg r a ve de r e s p o n de r - te l e s l y n g e vi l tr an s m i tte r e n n å a t a fg i ve o ve r 100 s i g n al e r , a l t e fte r hvo r s to r t o m r åde de r e r e l e k tr o n i s k di r e k te s i g t ( ty k k e s tr e g e r ) .

fotoceller, og ur-operatøren derfor udelukkende skulle fokusere på startnumrene,” fortæller Torben Lund. Nu om dage kan computeren rask væk være klar til internettets udfordringer efter en halv times konfiguration: ”I 1981 fik jeg min udskrifts-computer hjem som samlesæt, hvor alle komponenterne først skulle loddes på bundkortet, før den var klar til brug, og jeg kunne gå i gang med programmeringen!” I 1996 fik indsamlingen af tidsdata det afgørende løft ved indfasningen af transponder-teknologien på de danske asfaltbaner. ”Errare humanum est – det er menneskeligt at fejle. Dette har jeg konstateret under hvert eneste motorløb. Derfor har jeg tilstræbt, at så mange rutiner som overhovedet muligt blev automatiseret i resultatberegningen. Mangelfuld elektronisk sigt mellem transponder og asfalten, eller mangelfuld opladning er de hyppigste fejlkilder. Behovet for taljonglører er skrumpet gevaldigt fra den lille snes talknusere i både tresserne og halvfjerdserne. Som tidtagerchef har jeg gennem årene

haft nogle trofaste og erfarne hjælpere, som har medvirket til at få tingene til at fungere så fejlfrit som muligt.” MERE VIL HAVE MERE

”Jeg har stor hjælp af mine to problemknuser-assistenter Jes Hebsgaard og Ghita T. Kristensen. Jes har hjulpet mig siden 1977, og Ghita har omkring 10 års erfaring som svingofficial, inden hun kom med på tidtagerholdet for tre år siden.” ”I al beskedenhed har jeg oparbejdet et tidtagnings-setup, som lever op til en stram tidsplan med kun få minutter mellem hvert heat. Vi er jo normalt færdige med tidsbehandlingen af et heat, allerede før deltagerne kommer ind i pitten efter passagen af målflaget.”

Torben Lund har imponerende matchet kravene til at fremvise løbsresultaterne – live – til løbsdeltagerne, løbsspeakere og tilknyttede TV-produktioner: ”Mere vil have mere og i computer-verdenen er det ikke bare tre fingerknips at introducere nye funktionaliteter. Jeg er jo en enkeltmandshær i en krævende og verdensomspændende branche. Mylaps. com, som bl.a. er grundlagt på baggrund af de hollandske AMB-transpondere, viser allerede nu resultater fra de danske motorbaner, og er i fuld gang med udviklingen af en app til mobiltelefoner sammen med deres søsterbrand, speedhive. I fremtiden

vil jeg derfor fortsætte med at finpudse internet-hjemmesiden raceresult.dk, men overlade apps-applikationerne til andre.” Til slut en lille anekdote. I computerens barndom havde Torben Lund kun 20 tegn til rådighed for kørerens navn på resultatlisten, hvorfor deltagerne ikke fik evt. mellemnavne med. I 1982 bad den unge brasilianer Ayrton de Silva om at få sin moders efternavn på resultatlisten, men Torben Lund var ubarmhjertig og sagde nej. Torben Lund har dog siden hen gjort lidt forsonende gengæld ved at besøge den afdøde verdensmesters europæiske domicil i Portugal...

200 kilo elektron isk gr e j har e r s ta tte t l i dt over et dusin beregn e r e i do m m e r tår n e t. En af de vigtigste kom p o n e n te r e r fl e r e Uninterruptible Powe r S up p l y ( U P S ) , fo r di det elektriske miljø n o g e n s te de r k an væ re ret så ustabilt, når te am s ’ e n e får ejerf ornemmelser ove r s tr ø m fo r br ug e t.

NR. 4 - AUTOSPORT

C la u s Gr ønb or g b ag r at t et – eller snarere s vi n g hå nd t aget – i sin kr aftigt modif icerede r a l ly c r oss-r acer .

nej

Når et kun er et pausebump på vej mod et 46

yes!

AUTOSPORT - NR.4

n tåget og kold oktober-morgen i 2017 forbereder den sydsjællandske entreprenør Claus Grønborg mudderfjerning i voldgraven omkring Vallø Slot. Mester – ham sjæl – er ikke for fin til selv at kravle ombord i førerhuset på den 44 tons tunge gravko. De skæbnesvangre sekunder står naturligt knivskarpt i erindringen: ”Pludselig begynder voldbrinken at skride ud under gravemaskinen, som dermed glider ned mod det syv meter dybe muddervand. Scenariet foregår næsten i slowmotion, og i et splitsekund overvejer jeg

Har man seriøse ambitioner om et fornuftigt liv efter en ulykke – fysisk og økonomisk – er det en god idé at få sine forsikringer grundigt gennemgået af en professionel rådgiver. Claus Grønborg er et levende eksempel på dette efter en ryg-ulykke i 2002 samt arm-amputering i 2017.

Å G E K ES ELER KIRKETERP. Å G E K ES ELER KIRKETERP.

gode humør er stædighed også blandt mine spidskompetencer. Jeg spekulerede derfor tunge tanker omkring genoptræning, og hvordan mit entreprenørfirma med 16 ansatte skulle undgå rabundus. Hjemme på værkstedet stod desuden en nyindkøbt konkurrenceklar rallycross-racer, så i ledige tankestunder funderede jeg også over et comeback i motorsporten!” En tilværelse som surmulende grøntsag var fremtidsudsigterne, som lægerne ridsede op: ”Jeg skal vise dem – skal jeg! tænkte jeg. I dyb respekt for den heroiske livreddende indsats fra redningspersonellet skyldte jeg dem at bide tænderne grundigt sammen og komme videre i livet. Jeg og min inspirerende fysioterapeut Laila tonsede derfor glædestårer, da jeg uden støttende krykke var i stand at tage de første vaklende skridt. Nu hopper jeg rundt som en vårhare uden at spekulere over den manglende ballast i højre arm!” ”Sket er sket! Jeg bruger derfor ikke min genvundne levetid på efterrationalisering af scenariet omkring ulykken, og på internettet fandt jeg en beskrivende vandrehistorie. Vorherre påtænkte lancering af en ny mobil-app, hvor man mod et mindre gebyr fik mulighed for spole tiden 24 timer tilbage og starte på en frisk. Lanceringen blev dog aflyst efter sluttesten, idet Falcks omsætning faldt til en fjerdedel og Oddset var tæt på bankerot. Største problem var imidlertid, at samfundet gik totalt i stå, fordi sluttesterne brugte alt for meget tid på tilbagespoling!” FIK TYSK KÆLENAVN

at springe ud gennem den åbne dør til førerhuset. Men hurtigt konstaterer jeg, at oddsene er alt for små for at komme så hurtigt – og langt nok – væk i muddervandet, at jeg undgår at blive suget ind under gravkoen.” Der er utrolige fysiske kræfter i spil, da de 44 tons rammer voldgravsbunden. Claus Grønborgs højre arm kommer i klemme under dørkarmen, og han får desuden bækkenløsning og brækker lårbenet ved slagene mod styrestængerne i førerhuset. Hurtigt bliver det klart, at højre arm skal amputeres for at

redde entreprenørens liv. STÆDIGHED AFGØRENDE

Der opstår hjertestop tre gange (drukning, underafkøling, blodtab) samt to gange i ambulancehelikopteren på vej til Rigshospitalet: ”Jeg kan kun huske nærdødsoplevelsen ved drukningen, idet jeg herefter fik bedøvelse. Man flasher specielle oplevelser gennem sit liv, og tilbageblikket startede med genoptræningen af et lårbensbrud holdende vores hund i halen!” Efter fire uger i koma vågnede Claus Grønborg tilbage til livet: ”Ud over mit

Som oprindelig Næstved-knægt med flair for mekanik blev Claus Grønborg hvirvlet ind i folkerace-bølgen, da den ramte Nisseringen først i firserne: ”Jeg startede op i en VW Boble, hvor jeg kørte i nogle år med minimal succes. Det var næsten altid et eller andet teknisk problem, som drillede for mig! Konkurrenceheldet vendte, da jeg skiftede til Saab 99. Den var formidabel med sin spidse bilsnude til at bibeholde samt forbedre placeringer i det første sving efter starten,” siger det dengang nye medlem af Næstved Motor Klub Auto. Ejeren af Actec Batterier, Erik Nielsen, havde spottet sydsjællænderens talent for banesport på løst underlag. Han overlod derfor sin auto-

crosser – en Opel Manta B med 200 hk – til Claus Grønborg, fordi den stod og samlede støv i garagen. Dette blev startskuddet til nogle udfordrende år med utallige starter i danske og tyske løb – med enkelte svinkeærinder til Sverige. Danskerens gode humør bevirkede samtidig kælenavnet Claus Liebling samt en lille eksklusiv fanklub i tysk offroad-banesport. Først i nullerne blev der sat spot light på sele-sikkerheden i motorsporten. Efter et uvenligt puf fra en konkurrent drønede Claus Grønborg ind i jordfundamentet til en flagpost og landede herefter på taget: ”Jeg brækkede en flig af knoglen på syvende lændehvirvel. I lighed med andre kørere havde jeg fæstnet brystselerne til vognbunden. Testforsøg viste herefter, at selerne skal påskrues så tæt på vandret som muligt – i højde med de øverste indgangshuller på racersædet.” Sammen med sin bror Michael fik han bygget en konkurrencedygtig Opel Manta, hvor slutresultatet blev DM-titler i 2004 og 2005. SVENSK FORBILLEDE

Med tiden blev Claus Grønborg en haj omkring informationssøgning på internettet: ”Jeg fik hurtigt spottet svenskeren Mats Öhman, som trods 95 procent invaliditet kører rallycross på europæisk og nordisk topplan. Lam i begge ben og knuste fingre uden følelse. Han er mit sportslige forbillede, men jeg har desværre ikke mødt ham personligt endnu, idet han driver et stort entreprenørfirma tæt ved polarcirklen.” Størst inspiration til selve opbygningen af invalide-raceren har sydsjællænderne fået ved nærstudie af drifting-bilen i fødderne på den armløse polak Bartek Ostalowski: ”Vi har tilføjet en fodpedal med gear ned, og håndbremsen sidder nu lige oven over speederen. Opgearing foregår via en trykknap i ratknoppen, som styres af venstre arm. Min motorik til at skrue på raceren er jo pist borte. Derfor får jeg stor hjælp af mit mekaniker-firkløver Brian Sørensen, Karsten Pedersen, Henrik Donner og Niels Hebsgaard. Endvidere er min datter, Tess, blevet min personlige assistent, når jeg skal konkurrere samt ind og ud af raceren.” Tess Grønborg har nu selv erhvervet en folkerace-licens NR. 4 - AUTOSPORT

C l aus G r ønb or g har ikk e blot kunnet genoptage a rb ejd et i s p id sen for sit firma CBG Entreprise, men også s ine m ot or sportsaktiviteter med denne O pel A s t r a.

og kan derfor også snakke med omkring udfordringerne i svingene på Nisseringen. EFTERTÆNKSOMHED

Serviceloven skal bl.a. fremme den enkelte borgers mulighed for efter en ulykke at komme tilbage til dagligdagen og klare sig selv, eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten: ”Man skal være yderst ressourcestærk for at bokse kvalificeret med serviceloven, og min autoritetstro kan i den forbindelse snildt ligge på en

nedgroet lilletånegl!” lyder det kontant fra Claus Grønborg. ”Der kan skrives tykke bøger om mine udfordringer med loven, og det kan illustreres ved sagsbehandlerafgørelsen: Køb en kasket med en noget længere frontskygge! Det er svært at pudse regnvåde briller med kun en enkelt hånd til rådighed. Jeg havde derfor ansøgt om tilskud til en øjenoperation...” Små fire år efter gravkoulykken kan Claus Grønborg kikke tilbage på, at stædighed og positivt humør har bragt

ham videre i livet: ”Jeg vågner hver morgen med et smil på læberne. Jeg tilstræber at leve efter livsfilosofien Carpe Diem. Lev stærkt i nuet og lad ikke morgendagens bekymringer ødelægge din dag. Jeg har genvundet uhyre meget af min fysiske mobilitet og er i fuld gang med at dykke ned i udfordringerne ved den modificerede rallycross-racer. Samtidig har mine dygtige og loyale medarbejdere bragt CBG Enterprise helskindet videre. Snart får jeg mulighed for at gennemgå en spændende ortopædisk operation, hvor jeg får påkrympet en elektronisk

arm på stumpen fra min højre arm.” Allerede ved ryg-ulykken i 2002 blev sydsjællænderen bekræftet i, at man som motorsportsudøver skal have pinlig orden i papirerne: ”Nogle ulykkesforsikringer betegner motorsport i den ekstreme kategori og dækker derfor ikke. Det er vigtigere at spare lidt på konkurrencebudgettet frem for på forsikringspræmien,” siger han og slutter: ”Min forsikring var på plads dengang, men jeg vil opfordre alle til at checke de små bogstaver i policen, om man er dækket af sin fritidsulykkeforsikring.”

”D et , d er er sjov t , er helt klart, n år man kører tæ t , og nå r m an slå s for sjov ude på banen,” s i ger Nicklas M ør ck.

P e da l bo k s e n p å C l a us G r ø n bo r g s O p e l A s tr a e r g o dt fy l dt o p . ” Vi ha r ti l fø j e t e n fo dp e da l me d g e a r n e d, o g hån dbr e m s e n s i dde r n u l i g e ov e n o ve r s p e e de r e n , ” s i g e r k ø r e r e n , s o m g e a r e r o p ve d hj æl p af e n k o n ta k t p å r a tk n o p p e n .

AUTOSPORT - NR.4

Nemmere og mere overskueligt

T ORST E N P A L R U M. JA C O B F O R MA N .

Reglementer, der skal følges til punkt og prikke. Dyre stumper, der ofte går i stykker. Det er nogle af de udfordringer, som har begrænset deltagelsen i de historiske banesportsklasser. Men nu er der søsat en ny klasse og en række aktiviteter, der skal gøre det nemmere og billigere at deltage.

eglementerne i historisk motorsport er ikke nemme at overskue, især hvis man gerne vil bygge en standard- eller GT-bil til en af de historiske klasser. For at gøre det lettere, arbejder DASU’s historiske udvalg på nogle brugsanvisninger for de enkelte historiske klasser for standard- og GT-biler, som udkommer til efteråret. Det vil forhåbentligt gøre det lettere at få overblikket over de forskellige reglementer, så den enkelte kører er klædt på til at bygge en historisk bil. ”Uanset brugsanvisninger er det ikke alle kørere, der synes, at det giver mening at bruge en del tid på, at bilen lever op til reglerne, så den kan få en historisk vognbog eller en international HTP,” fortæller Henrik Carlsen. Han er tidligere medlem af historisk udvalg og har stået i spidsen for arbejdet med at skabe en ny historisk klasse – Klassisk TC&GT. ”En voksende gruppe af kørere vil bare ud at køre race i en klassisk bil og have det sjovt. Da der samtidig er et vigende antal deltagere i den historiske klasse for de nyere biler, har Historisk Motor Sport taget bolden op og i samarbejde med udvalget blev der allerede til sæson 2020 åbnet for, at klassiske standard- og GT-biler, som ikke er i fuld overensstemmelse med reglerne for historiske biler, kan deltage i Danish

Masters-løbene sammen med bilerne i 76/81- og 90-klassen.” Sæsonen 2020 blev som bekendt reduceret af corona-pandemien, men i år har man i klassen kunnet opleve biler som Ford Capri Mk II, Peugeot

205 med 2,5 liter MI16motor, Porsche 944 S2, BMW 318iS, Toyota MR2 Mk II og Alfa Romeo 75. Ældre Youngtimer-biler kunne også være relevante deltagere i klassen. TIDSTYPISKE ÆNDRINGER

”Foreløbigt er det historisk udvalg, der skal godkende den enkelte bil, før den kan deltage i Klassisk TC&GT, men HMS arbejder på et forslag til teknisk og sportsligt reglement, som historisk udvalg og banesportsudvalget kan tage stilling til,” forklarer Henrik Carlsen. ”Kravene til bilen er først og fremmest, at modellen er fra før 1991, og at alle de ændringer, der er lavet på bilen,

er tidstypiske for standard- og GT-biler fra 70’erne og 80’erne. Det samme skal bilernes udseende være, så de passer ind i 76/81- og 90-klassen – altså uden store vinger, splittere, difusere og andet, der først kom til senere.” Den nye klasse er inspireret af den hollandske YTCC-serie, som mange danske kørere fra de

historiske klasser og Youngtimer har deltaget i. Den hollandske serie er ikke kun kendt for en afslappede tilgang til, hvordan bilerne er modificeret, men også at kørerne skal have det sjovt, og at der på banen er fokus på fair race. ”Det skal også være grundlaget for den nye klasse, og det er ikke kun i den hollandske YTCC-serie, at man fraviger den stramme fortolkning af, hvordan en bil i historisk motorsport skal være,” understreger Henrik Carlsen. ”Også den østrigske serie HistoCup og de tyske serier Tourenwagen Classic og Tourenwagen Legenden er

baseret på mere frie rammer for, hvordan bilerne er bygget.” IKKE LÆNGERE TEKNISKE KVALER

En af de kørere, som hilser det nye tiltag velkommen, er Jacob Forman. ”Jeg har tidligere kørt historisk med min Golf Mk I, der var forsøgt bygget op efter de historiske forskrifter,” siger han. ”Jeg oplevede problemer omkring bilens opbygning, herunder nogle originale spindler, som knækkede for et godt ord. I det historiske reglement er der ikke mulighed for at bytte dem ud med de meget stærkere Golf II-spindler. Den originale Golf-gearkasse var heller ikke særlig stærk. Forbindelserne til gearkassen fungerede rigtigt dårligt.” Jacob Forman blev lokket væk fra de danske baner, da han opdagede udenlandske løbsserier, der så helt anderledes på det med at erstatte sårbar original teknik med mekanik, der fungerer. ”Nu bruger jeg ting fra en Golf II’er samt fra andre VW-modeller. Jeg kørte med en Öttinger-motor før, og jeg har oplevet at smadre en motor, og det kostede en formue. Nu kan jeg finde en hos en hugger og få bilen op at køre igen,” fortæller Jacob Forman. Hvis du synes, at Klassisk TC&GT er noget for dig, kan du skrive til historisk udvalg for mere information. NR. 4 - AUTOSPORT

FOTO: GERT JØRGENSEN

26. SEPTEMBER

Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - SM-løb MRC-udendørs - Kolding - KM - FC-løb Klubrally - Roskilde - ASKH - SM-løb

Oktober 1.-2. OKTOBER

4X4 - Sorø - DOFS - ETA East - KM-løb Offroad - Nørlundbanen - IMK - DM-løb

2. OKTOBER

Klubrally light - Struer - SOMS - Efterårsrally - KM-løb

2.-3. OKTOBER

Asfalt - FDM Jyllandsringen - AAS - Finaleløbet - Moderne

19. september

3. OKTOBER

Klubrally light - Skælskør - MGCC - KM-løb

Oplev bilsporten Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet DASU-klubbernes kommende arrangementer, som er tilmeldt DASU's kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

Rally Special - Mors - MMS - YM-løb Klubrally - Kalundborg - KOMO Karting - Korsør Kart Bane - KKK - KM-løb Karting - Thy Karting Center - TMS - JC-løb

9. OKTOBER

Orienteringsløb - Bjerringbro - BOAS - Oktoberløb 1 KM-løb Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK - KM-løb

9.-10. OKTOBER

Offroad - Nysumbanen - MNJ - NEZ-finale - NEZ-løb Karting - Københavns Gokart Bane - LUG

10. OKTOBER

Klubrally light - Skærbæk - MGCC - KM-løb

September

18. SEPTEMBER

16. OKTOBER

10.-11. SEPTEMBER

Offroad - Ørnedalsbanen - FSAS - DM-løb

Pålidelighedsløb - Tåsinge - MKC/SMKG - N. Kjær Classic - CC-løb Asfalt - Ring Djursland - SMOK - Efterårsløb - Moderne Karting - Løvelbanen - VMKA - KCN-løb

10.-12. SEPTEMBER

18.-19. SEPTEMBER

16.-17. OKTOBER

Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK - DSK-løb

11. SEPTEMBER

Orienteringsløb - Auning - AAS - JFM- og MjT-løb Hill climb - Brædstrup - HMS - Dansand Hill Climb - KM-løb

12. SEPTEMBER

Rallyshow - Hvidovre - BMC - YM-løb Orienteringsløb - Frederikssund - VAS - SM-løb

16. SEPTEMBER

Klubrallykursus - Slagelse - SAS - Torsdagsrally Klubrallykursus - Billund - GGK - Torsdagsrally

17.-19. SEPTEMBER

Asfalt - Mindeparken - AAS - Classic Race Aarhus - Historisk/moderne

Offroad - Løvelbanen - VMKA - DM-løb Karting - Københavns Gokart Bane - LUG - SM-løb Karting - Fyns Karting Center - SKK - JC-løb MRC-udendørs - Tønder - RCT - DM-løb MRC-udendørs - Knabstrup - SRC - DM-løb

19. SEPTEMBER

Rally Special - Roskilde - ASKH - John Frederiksen Rally Special

24.-25 SEPTEMBER

Asfalt - Padborg Park - MSS - Moderne Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - KCN-løb

17. OKTOBER

Klubrallykursus - Nykøbing Falster - NFMS

23. OKTOBER

Rallyshow - Vejen - VOM - YM-løb

24. OKTOBER

Offroad - Nysumbanen - MNJ - DM-løb

Klubrally - Svinninge - HAMO - Odsherred Bilcenter-løbet - SM- og VSM-løb

25. SEPTEMBER

25. OKTOBER

Klubrally - Randers - RAS - KM-løb Orienteringsløb - Vordingborg - SAK - Operation Nordfalster - DM- og SM-løb Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - Klassisk

25.-26. SEPTEMBER

Orienteringsløb - Hammel - BOAS - Oktoberløb 2 - KM-løb

30. OKTOBER

Klubrally - Aars - MNJ - Herregårdsløb - DM-, JFM- og SN-løb Pålidelighedsløb - Hillerød - DRC - 10. Oresund Rally CC-løb Karting - Rødby Karting Ring - RGKK – Klubrevanchen

FOTO: MORTEN ALSTRUP.

FOTO: MORTEN ALSTRUP

Asfalt - Ring Knutstorp - HMS - Historisk weekend Historisk/moderne Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - DRMC-løb

9. oktober

Rally - Ikast - IMK - Rally Naturens Rige - DM-løb

Orienteringsløb - Ejstrupholm - KOM - MjT-løb Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - KM-løb Offroad - Nysumbanen - MNJ - Folkeracerevanchen Hill climb - Ringkøbing - ROMK - ROMK Hill Climb

AUTOSPORT - NR. 4

23.-24. oktober

Karting - Vojens Gokart Bane - VKK - GP Vojens

Leverandør til Motorsporten siden 1967

Måløv dæk Lindebjerg Lindebjerg

center

PRO-JET RJ-3 STYRTHJELM

racing

2495,- 6Punkts

car parts

Godkendt Sele

1795,-

fra

Gokart Nakkekrave Godkendt Startpakke

5495,-

Alle Priser er Incl Moms

1195,-

RIP PROCTOR GP-SNELL-CMR 1150g

KF-4W Gokart hjelm

3695,-

335,-

RUSH Gokart Handske

CLUB X-1

850,-HUSK SERVICE PÅ

Godkendt Sæde fra

1795,-

BRANDSLUKNINGS UDSTYR

AIR-PRO RJ-5i

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk

Autosport 4-2021

Articles inside

Større frihedsgrader skal give flere deltagere

Det er meget anderledes på den anden side af dammen

Disse løb planlægger landets klubber

Målet er Monte-Carlo

Er klar til comeback med utraditionel racerbil

Hygge og oplevelser tæller

Klimaansvar er et af unionens to nye strategispor

Gammel kærlighed ruster ikke

Hvordan fastholder klubberne sine medlemmer?

Man kan lære af badminton- og tennisspillere

Makkerpar fejrer snart sølvbryllup

Hun er hurtig på og udenfor banen

Nu er han ikke alene i racerbilen