Nu er han ikke alene i racerbilen

”Jeg skal lære at køre race mod mig selv.”

Historien om Mathias Valentins vej i motorsporten kunne langt hen ad vejen være skrevet efter den samme skabelon, som er blevet brugt igen og igen. Fra karting til banesport. Men da vestsjællænderen kørte sit første løb efter at have børstet teenagestatussen af sig, skete det i et klubrally. ”Min far har tidligere kørt rally. Jeg har været med ham til løb, og jeg manglede at komme ud,” fortæller Mathias Valentin. ”Det begyndte med to klubrallyer i Svinninge på Vestsjælland, og så deltog jeg i et hillclimb ved Herning, hvor min far var codriver. Det var første gang, vi kørte sammen.”

De to havde været sammen om sporten i mange år. Men i andre roller. ”Jeg startede med gokart, da jeg fyldte 10. Min far købte en kart til mig, og jeg blev meldt ind i klubben i Korsør, og så kørte jeg ellers der, til jeg blev 16. Jeg vandt DM i X30-klassen og var også med til VM på Le Mans. Så blev det Yokohama 1600 Challenge,” siger Mathias Vallentin. ”Vi købte en brugt bil. Jeg kørte nogle træninger i 2016, inden jeg startede i 2017. Men jeg kørte galt til Night Race, hvor bilen blev totalskadet. Så endte vi med at overtage den bil, Mads Frederiksen var blevet Danmarksmester i.”

UDFORDRENDE MED RALLY

Året efter blev Mathias Valentin selv Danmarksmester. Endda en ganske suveræn en af slagsen, for det dårligste resultat i sæsonens 14 løb var en tredjeplads. Og så skulle der en ny udfordring til. ”Jeg havde håbet at køre Super GT, men økonomien gik i vasken i sidste øjeblik, så jeg besluttede mig for at køre OK Mobil 1 Legend Cup.”

Det karriereskifte endte brat i et møde med betonen ved Classic Race Aarhus. ”Det var en af de dårlige weekender. Vi startede etter til første heat. Der var nogle våde spor, som jeg forsøgte at undgå, men så låste det ene forhjul, og så var der ikke mere at gøre. Det gjorde ondt,” siger Mathias Valentin. ”Jeg fik bukket et ribben. Men uheldet har også sat sig i mig. Det kan jeg mærke, når vi kører rally.”

Uheldet ved det århusianske

@MATHIASVALENTINRACING

@MP_VALENTIN

Rallykarrieren har budt på forskellige co-driver. Her er det skolekammeraten Kasper Danielsen, som sidder ved siden af.

”Noterne er nyt for mig,” fortæller Mathias Valentin om sin rallydebut. ”Det er tit, at jeg tager mig selv i bare at køre og ikke lytte efter, hvad der bliver sagt.”

gadeløb fik Mathias Valentin til ikke bare at puste ud, men også at skifte spor. Rent sportsligt. En Renault Clio Cup-racer med banebaggrund blev købt, og han startede fra bunden i en helt ny disciplin. Rallysporten. ”Jeg synes, at det er udfordrende at køre rally,” siger han, ”for der sker noget nyt hver gang. Ikke ét bremsepunkt er ens. Og forløbet er hele tiden forskelligt.” ”Godt nok har jeg nu en bil med en sekventiel gearkasse – noget jeg ikke havde i mine banebiler – men underlaget giver den store udfordring. Der er tale om et nyt sving, hver gang du kommer til det. Også på en rundbane. Der kan blive kørt jord og grus ud, så i rallysporten er der masser af andre faktorer, man skal være opmærksom på.”

LYTTER IKKE EFTER

Underlaget er ikke den eneste udfordring, rallysporten har givet Mathias Valentin. Det er også samarbejdet i bilen. Opgaven i codriver-sædet er blevet delt mellem hans far, skolekammeraten Kasper Dani- elsen og Johnny Drost Larsen. ”Noterne er nyt for mig,” indrømmer Mathias Valentin. ”Det er svært at vænne sig til dem. Det er tit, at jeg tager mig selv i bare at køre og ikke lytte efter, hvad der bliver sagt. Nogle gange er det også irrite- rende at lytte, når man er vant til at køre alene.” ”Jeg skal lære at være opmærksom på noterne. Lære at køre race mod mig selv. Det er nemmere i et baneløb, hvor du kan se, hvordan det går i forhold til konkurrenterne. I rally ved man ikke, om det, man laver, er godt eller skidt.”

Sæsonen har budt på delta- gelse i flere rally shows og rally specials. ”Jeg vil nok deltage i nogle DM-rallyer til næste år,” siger Mathias Valentin. Men han indrømmer, at den gamle flamme – banesporten – stadig brænder. ”Rally kræver ikke en hel weekend, men det ligger nok i kortene, at jeg skal tilbage til banesporten. Min familie savner også banesporten, og den sport kan noget andet. Det er smadderhyggeligt at være på banerne, men også spændende, når man ligger side om side i et sving. Man skal ramme det præcist for at det går godt.”