OFFROAD

Jeg gider ikke være småsur!

For Åge Sørensen blev der noget stille hjemme i Asferg mellem Hobro og Randers, da hustruen Hanne sidst i nullerne døde. Herefter besluttede østjyden at skrue op for official-aktiviteten. På den høje side af halvfjerds bliver campingvognen flyttet ud til motorløb lidt omkring et dusin gange årligt.

Hver morgen nyder østjyden at stå op til endnu en dag med mulighed for nye overraskelser. På dåbsattesten står der 1948, men østjyden har stadigvæk trekvart arbejdsdag: ”Jeg kører rundt med reservedele for VW-forhandleren, Jydsk Automobil Centrum, i Randers. Her undrer lagerchefen sig nogle gange over mit gode humør, idet jeg meget sjældent går rundt og surmuler. Man får jo bare alt det bøvl med at blive god igen – og samtidig risikerer man at få hovedpine og andre skavanker!”

Åge Sørensen er udlært mekaniker fra Skive-egnen: ”Som mekaniker-lærling fik man nærmest en symbolsk løn, som man hverken kunne dø eller leve af. Nu om dage har lærlingene mulighed for ar købe hundedyre biler, hvilket desværre gør dem noget immune for at prøve kræfter med motorsporten, da det økonomiske overskud er bundet i renter og afdrag på bilen.”

SEN DEBUT

Der skulle skrabes nogle jyske dollars sammen, før den første speedway-cykel kom hjem i garagen hos Åge Sørensen: ”Jeg var 25, før jeg byttede en VW 1200 til en Bultaco 250 kubik og fik lidt ekstra moneter med hjem til at køre motorløb for. Det gik herefter slag i slag som ” VI ER HER JO FOR AT KØRE MOTORLØB – IKKE FOR AT PEGE FINGRE AD HINANDEN. ”

aktiv speedway-kører, men efter den obligatoriske syvårskrise skiftede jeg over til at blive dommer!”

Østjyden har altid haft en høj tolerancetærskel i sit virke som dommer og sving-official: ”Vi er her jo for at køre motorløb – ikke for at pege fingre ad hinanden. Gennem de syv speedway-år udskrev jeg to strafmeddelelser, men derimod var kørerne så ikke i tvivl om, at de havde overskredet reglementets rammer!”

Man skal absolut ikke tage forkert af Åge Sørensen. Det gode humør dækker ikke over lalle-gladhed: ”Jeg vælger mine fights med omhu, selv om jeg måske har tabt på forhånd. På et dommerseminar i speedway påpegede jeg således, at nogle personer scorede en højere andel af de sjove opgaver end andre, selv om vi var identisk kvalificerede. Her valgte man at skyde budbringeren frem for at tage problemet seriøst. Jeg kunne kun konkludere på den måde, for i den efterfølgende sæson var jeg degraderet i dommerkategori, selv om der aldrig var indgivet klage over mit dommervirke...”

I mellemtiden var han flyttet til Randers og Fladbro-banen. Kræfterne blev nu brugt som mekaniker for kammeraterne, men pludselig blev han tilbudt tjansen som sandsæk i en motorcykel-sidevogn: ”Sandsækkens vigtigste opgave er at give baghjulet så mange kilo og så meget bid som muligt. Dette bevirker ofte, at hovedet kommer tæt på muldvarpe-højde. Min mor så mig kun køre tre gange – første, eneste og sidste! Det kunne hendes nerver ikke holde til. Jeg nåede dog at blive DM-bronzevinder i en af de syv sæsoner.”

UNGDOMSSKOLE GAV STARTSKUD

Åge Sørensen har en robust statur og har derfor ikke ramlet ind i de store fysiske knubs: ”En enkelt gang i speedway kom jeg lidt for tæt på en konkurrent med min nyreregion. Jeg tissede blod i en hel uge, og mutter spurgte: Stopper du nu med at køre motorløb? Hvad tror du selv? svarede jeg med et lille smil. Nu bøvler jeg mest med nedslidte kæbehuler – efter alle røverhistorierne, som gemytligt er blevet byttet med alle vennerne inden for den 2- og 4-hjulede motorsport.”

Meget tydede på, at den firhjulede banesport på løst underlag gik glip af østjydens entusiasme: ”Jeg havde hvirvlet mig ind i at lære de unge mennesker at bygge en folkeracer i ungdomsskolen, og jeg var derfor ude som mekaniker til et prøvestævne. Her besluttede jeg hurtigt at sammenflikke min egen folkeracer og selv sidde bag rattet. Det blev til ni gode år, hvorefter jeg igen fik smag for det organisatoriske – denne gang som sving-official. Ind i mellem har jeg været stævne-speaker og også skruet på nogle af kammeraternes folkeracere. I et par år skrev jeg også om rallycross i DASU'’s Autosport.”

Der er fuldt ladetryk på Åge Sørensen, der har uhyre svært ved at sige nej, når arrangørerne beder om en hjælpende hånd eller to. Senest har randrusianeren fået et comeback som stævnespeaker på Fladbro-banen.

MEGET AF HVERT

Som mekaniker blev Åge Sørensen medlem af Herning Motor Sport i 1971. Siden hen blev det Randers Motor Sport (speedway) samt Randers Auto Sport (folkerace). De 50 år i støv og på fedtet kridtjord har bl.a. budt på:

• aktiv speedway-kører; • aktiv sandsæk i sidevognsrace på jordbane; • flere års virke som speedway-dommer; • aktiv folkerace-kører; • stadig aktiv – og flittig – svingofficial; • stævnespeaker; • skribentopgaver for Autosport; • og ikke mindst utallige skrue-opgaver som mekaniker.