DASU

Motorsportens Hall of Fame 2021

MORTEN ALSTRUP.

MORTEN ALSTRUP.

I2019 blev Motorsportens Hall of Fame indstiftet. Målsætningen er, at vi i Dansk Automobil Sports Union vil hædre nogle af de udøvere, som gennem tiden har leveret fantastiske eller epokegørende resultater. Enten indenfor landets grænser eller i det store udland.

Unionens historie strækker sig tilbage til stiftelsen i 1948, hvor motorsport på fire hjul for alvor tog fart herhjemme. Derfor er der i de første tre år blevet udpeget fem udøvere i Motorsportens Hall of Fame. Fremadrettet vil der kun blive indlemmet én kører – eller et mandskab – hvert år.

De første fem kom i 2019. Det var de to Le Mans-vindere John Nielsen og Tom Kristensen, kartingverdensmesteren Gert Munkholm, rallyeuropamesteren Henrik Lundgaard og vanevinderne indenfor bilorientering på nordisk plan, Jan og Harald Søndergaard.

Kvintetten fik i 2020 følgeskab af den mangedobbelte Danmarksmester i standardvogne Erik Høyer, kartingverdensmesteren Jørn Haase, rallyesset Jens-Ole Kristiansen, Formel 3-, Le Mans- og DTMkøreren Kris Nissen samt ikke mindst Danmarks første Formel 1-kører Tom Belsø.

Sidstnævnte blev det første posthume medlem af Motorsportens Hall of Fame, og i år er der yderligere to posthume udnævnelser.

Robert Nellemann og Jens Nielsen gik bort i henholdsvis 1999 og 2018, men de formåede på hver deres måde gennem deres aktive karrierer at holde Dannebrog højt i international motorsport. Specielt i rallysporten, hvor de til sammen havde 46 starter i Rallye Monte-Carlo. Og scorede generalsejre i storløb som Tour d’Europe og Rallye Baltic.

I forlængelse DASU’s repræsentant- skabsmøde i november blev yderligere tre medlemmer af Motorsportens Hall of Fame udnævnt og hyldet. Det er Jens Winther, Poul V. Petersen og Ole Vejlund, som er blevet hædret for deres indsats gennem flere årtier i bilsporten.

På de følgende sider kan du læse om de fem nye medlemmer af Motorsportens Hall of Fame. Senere ser vi frem til at dykke ned i deres historier. Dels med artikler her i magasinet, dels med nye udgaver af vores podcast Det ternede flag, hvor du allerede nu kan genhøre interviews med andre medlemmer af Motorsportens Hall of Fame.

MORTEN ALSTRUPS ARKIV.

Robert Nellemann

Skal man sætte et enkelt ord på Robert Nellemann, må det være allrounder. Kun få har som han været aktiv i flere af bilsportens discipliner og vel at mærke opnået succes i vidt forskellige biltyper.

Robert Nellemann

* 15.04.1917 10.02.1999

1947 Vinder af det første danske løb i den nye midget-klasse. 1948 Første af 18 starter i Rallye Monte-Carlo. Starter i Finland og Sverige i en hjemmebygget specialvognsracer. 1949 Giver Danmarks mest længstlevende midgetracer, Silver Bird, sin debut. 1950 Vinder i samme sæson tre Danmarksmesterskaber på bane; midget i sin hjemmebyggede Silver Bird, specialvognsklassen i Allard J2 og den store standardvognsklasse i en Ford. Slutter som nummer 10 generelt i Rallye Monte-Carlo. 1953 Vinder specialvognsklassen ved et af Nordens største løb, Djurgårdsløbet i Helsinki. 1954 Må gå med stålkorset i otte måneder efter et voldsomt uheld på Amager Travbane. 1958 Tager en klassesejr og slutter som nummer 10 generelt i Rallye Monte-Carlo. 1959 Vinder Rallye Niedersachsen – det senere Tour d’Europe – generelt. 1965 Vinder sit 14. og sidste Danmarksmesterskab i midget-klassen. 1977 Tager en klassesejr og slutter som nummer fire generelt i Tour d’Europe. Modtager DAU’s hæderstegn i guld.

Robert Nellemann stiftede allerede bekendtskab med motorsporten før besættel- sen, da han dels kørte enkelte orienteringsløb under et uddannelsesophold i England, dels startede i motorcykelløb herhjemme.

Familien var Fordforhandler i Randers, og her arbejdede firmaets mekanikere på andet end kundernes biler. Indenfor to-og-et-halvt år formåede man at frembringe intet mindre end to midget- racere og en specialvognsracer, som Robert Nellemann anvendte på de danske jordbaner og asfaltbaner i det øvrige Norden. Sammen med andre Ford-vogne. I 1950 præsterede Robert Nellemann noget, som ingen andre siden har præsteret, nemlig at vinde Danmarksmesterskabet på bane i tre vidt forskellige klasser.

HISTORISKE TIENDEPLADSER

Rallysporten fangede også Robert Nellemanns interesse, og da Rallye Monte-Carlo i 1949 blev genoptaget efter krigen, var han med i løbet, men mødet med en lygtepæl stoppede ham. Året efter kom han og makkeren Peter Søby i mål på en generel tiendeplads. Denne præstation gentog Robert Nellemann i 1958, hvor han sammen med Mogens Skarring også scorede en klassesejr. Disse to generelle tiendepladser er kun én gang siden blevet overgået af et dansk hold i Rallye Monte-Carlo.

Det største enkeltresultat i rallysporten opnåede Robert Nellemann i 1959, da han sammen med Mogens Skarring vandt Tour d’Europe, som varede hele otte dage, gik over 5.565 km med en rute fra starten i München via Trieste og Thessaloniki til Istanbul, hvorfra feltet returnerede til målet i Hannover! To gange senere opnåede han generelle top 3-placeringer i løbet, hvor han i 1977 – sammen med Jens Winther – havde sin sidste motorsportsstart. Det blev til en klassesejr og en generel fjerdeplads i sin 17. deltagelse i løbet.

Liège-Rome-Liége, Tulpenrallye og Acropolis Rally var andre store løb, Robert Nellemann kørte. Han deltog kun i enkelte danske rallyer, hvorfor han aldrig opnåede at blive Danmarksmester her. Det gjorde han til gengæld i stor stil i banesporten, hvor han i 1965 tog sin 14. og sidste DM-titel.

Som de fleste motorsportsinteresserede i sin generation var det på to hjul, at Jens Nielsen startede sin karriere som aktiv. Det var i terrænløb – forløberen for motocross – at det skete, og her kørte han utallige løb, inden han i midten af 1950’erne skiftede til fire hjul. Billøbene var baneløb på de jyske hestevæddeløbsbaner, men også på Roskilde Ring, hvor han uden at dele sin Volkswagen Karmann Ghia med en makker gennemførte et langdistanceløb over to gange seks timer.

Udholdenhedselementet var helt klar noget, der tiltalte manden fra Silkeborg, der snart kastede sig over rallysporten, og det først og fremmest de internationale løb. Herhjemme var disciplinen fortsat i sin spæde barndom, da bilsport på offentlig vej først atter var blevet tilladt i 1955. Derfor var det intet mindre end imponerende, at han i sit første internationale løb – Tulpenrallye i 1958 – sluttede på en generel sjetteplads. Løbet blev kørt over fem dage i Holland og Tyskland, havde 213 startende og af dem blev 95 klassificeret.

28 MONTE-STARTER

Tre år senere havde Jens Nielsen sin første start i det løb, hans navn senere skulle blive synonymt med; Rallye Monte-Carlo. Sammen med Ove Pedersen nåede han frem til fyrstendømmet i sin Volkswagen som nummer 128, men sluttede dermed udenfor de 100 bedste hold, som fik lov til at starte i De lange knives nat. Det fik han senere rådet godt og grundigt bod på, og i 1965 opnåede han sit bedste generelle resultat, da han blev nummer 33 sammen med Henning Henriksen.

I alt nåede Jens Nielsen 28 gange at være til start i Rallye Monte-Carlo – sidste gang i 1992 – men en deltagelse skiller sig dog ud. Det var i 1976, hvor han vandt Les Chevronnés-klassen for oldboys-kørere.

Fire gange indenfor fem år vandt han Rallye Baltic – et fyrskib i dansk rally, der i visse udgaver gik over 3.000 km og også omfattede hastigheds- prøver i Sverige, Norge og Tyskland. To Danmarksmesterskaber blev det til, og 1967-titlen var den sværeste. Der var ikke ti titler til ti klasser, men kun én at kæmpe om blandt de 125 mandska- ber, som felterne dengang talte. Størstedelen af starterne fandt sted bag rattet af først Volvoer, siden Renaulter, som han var forhandler af.

Med en international rallykarriere, hvor der var 34 år mellem første og sidste udlandsstart, var det naturligvis ikke den samme navigatør, der læste først kort og siden noter. Men alligevel var Jens Nielsen meget trofast, når det gjaldt valget af sine makkere. Fra 1965 til 1969 kørte han med sønnen Alex, men ellers kørte han i lange perioder fast med Henning Henriksen, Jørn Iversen, Børge Pedersen og Ib Hildebrandt.

Organisatorisk var Jens Nielsen også aktiv som delegeret (dommer) til løb samt som vicepræsident i DAU’s bestyrelse.

Jens Nielsen

* 29.03.1918 09.01.2018

1958 Debuterer i danske baneløb. Får sin internationale rallydebut, hvor han bliver nummer seks generelt i Tulpenrallye. 1961 Deltager for første gang i Rallye Monte-Carlo, hvor han slutter som nummer 128. 1962 Tager en klassesejr og slutter som nummer ti generelt i Tulpenrally. 1965 Nummer 33 generelt i Rallye Monte-Carlo. 1967 Vinder af Rallye Baltic. Danmarksmester i rally. 1968 Vinder af Rallye Baltic. Nummer fire i Rajd Polski. 1970 Vinder af Rallye Baltic. 1971 Vinder af Rallye Baltic. Danmarksmester i rally gruppe 2 0-1600 cm3 . 1973 Nummer fire i Rallye Sachsenring. 1976 Vinder af Les Chevronnés-klassen for old boys i Rallye Monte-Carlo. 1992 Deltager for 28. og sidste gang i Rallye MonteCarlo. 1998 Modtager DASU’s hæderstegn i guld.

MORTEN ALSTRUP.

MORTEN ALSTRUP.

Jens Nielsen

MORTEN ALSTRUPS ARKIV.

Ole Vejlund

Hvis en dansk racer- kører i dag har tilbragt fire sæsoner på de internationale baner bag rattet af en formelbil, er debuten allerede sket i teenageårene. Og forinden er gået utallige sæsoner indenfor karting.

Sådan var det imidlertid ikke for Ole Vejlund, der viste vejen for senere og yngre generationer, da han blev Danmarks første racervagabond og skabte sig en karriere som racerkører.

Rent faktisk var det i en forholdsvis sen alder, at han blev introduceret til motorsporten, selv om han dog allerede havde interessen for fart og biler og havde investeret i en MG A-sportsvogn. Det blev i en alder af 27-årig, at han fik sin debut i banesporten på Roskilde Ring. I en Morris Mascot formåede han endda at vælte i sit debutløb. Siden

Ole Vejlund

* 21.07.1935

1963 Debuterer i standardvogne i en Mini Cooper. 1965 Debuterer i Formel 3. 1966 Danmarksmester i Formel 3. 1967 Vinder to Formel 3-løb på Roskilde Ring for dele af den europæiske elite. 1970 Afslutter sin fjerde internationale Formel 3-sæson med starter i 43 løb i ni lande. 1973 Bliver fabrikskører for Ensign i Formel 3 og tester også teamets Formel 1-racer. 1979 Bliver nummer to i Danmarksmesterskabet i Formel Ford 2000. 1995 Comeback til standardvognsracing i den danske NOSCAR-klasse. 2001 Kører den første af sine tre sæsoner i historisk Formel Ford 2000 i Europa. fulgte sæsoner bag rattet af først en Lotus Elan, så en Lotus 23-racersportsvogn, inden han i efteråret 1965 – nu som 30-årig – endelig fik sin debut i en alderstegen Formel 3-racer.

13 FORMEL 3-SÆSONER

Det blev starten på en lang karriere i klassen, som først stoppede 13 år senere i 1978. I nogle sæsoner blev det til få løb, i andre utallige.

I 1966 deltog Ole Vejlund i sit første udenlandske løb, og fra 1967 til 1970 var han en del af det internationale Formel 3-cirkus, som turnerede Europa rundt, hvor han deltog i 43 løb. Kun 15 af disse foregik i Danmark, resten på udenlandske baner i Belgien, England, Finland, Holland, Italien, Sverige, Vest- og Østtyskland.

Topresultaterne opnåede han på hjemmebanen i Roskilde, hvor han i 1967 vandt såvel Copenhagen Cup som Lyac-løbet. Begge gange i et felt med over 25 tilmeldte, og begge gange med Reine Wisell og Ronnie Peterson på de efterfølgende pladser. Året efter var det en anden senere Formel 1-kører, Howden Ganley, han slog samme sted.

Efter et par magre sæson- er blev Ole Vejlund i 1973 tilknyttet Ensign, hvor han deltog i en række Formel 3-løb, men også fik lejlighed til at teste teamets Formel 1-racer. Men løbsstarter blev det ikke til.

FLERE COMEBACKS

I 1976 og 1977 turnerede Ole Vejlund atter rundt på de europæiske racerbaner, nu i en Ralt, inden han i 1978 blev en del af feltet i den nye danske Formel Ford 2000-klasse. Året efter tog han en sølvmedalje i klassen. Det var blot hans anden DM-medalje efter et DMguld i 1966. I de efterfølgende år havde Formel 3-klassen for få danske deltagere til, at der blev udskrevet et Danmarksmesterskab.

Ole Vejlund har gjort flere comebacks til sporten. I 1990’erne havde han to sæsoner i NOSCAR-klassen i dels en Ford Sierra, dels en Ford Escort RS Cosworth, inden han i det nye årtusinde kørte historisk Formel Ford 2000. Så sent som i 2019 deltog han i sit foreløbigt sidste løb i den historiske Formel Ford 2000-racer.

Der er to baner, man automatisk forbinder Jens Winther med. Den ene er Roskilde Ring. Den anden er Le Mans.

Som teenager så han i 1953 muligheden for at benytte Poul Tholstrups nedlagte grusgrav i hjembyen til at fræse rundt på sin motorcykel, inden Danmarks første asfaltbane blev anlagt der. 30 år senere blev han den første dansker, som stillede til start i det legendariske 24-timersløb på Le Mans.

Selv høstede Jens Winther sin første store triumf på hjemmebanen, da han i 1962 blev Danmarksmester i Formel 3. Karrieren blev dog først genoptaget i slutningen af årtiet. Først i rally, så på asfaltbanerne.

TOUR D’EUROPE-SEJR

I 1969 havde Jens Winther den første af sine ti starter i Rallye Monte-Carlo. Det skete bag rattet af en Datsun 1600. Først derefter deltog han i en BMW. Monte-debuten foregik sammen med Ebbe Lous, og makkerparret opnåede i 1975 deres bedste generelle resultat med en 22. plads, mens de to år senere blev nummer 35 generelt og bedste hold i gruppe 2 over 1600 cm3. Det år deltog han også i Acropolis Rally og RAC Rally.

Igennem sin 13 år lange rallykarriere var han til start i 10 VM-rallyer foruden klassikere som De 1000 Søers Rally og fem starter i maratonløbet Tour d’Europe – et løb, han i 1980 vandt generelt med Lars Viggo Jensen.

På asfaltbanerne tog Jens Winther i 1971 sit andet Danmarksmesterskab i en BMW 2800CS, inden han efter et par sæsoner i Formel Ford 1600 satte sig til rette i en Porsche 911 Carrera. En lang strid omkring en ankesag i 1976 fik ham til at blive væk fra danske baneløb, men til gengæld tog han hul på en international sportsvognskarriere.

FØRST PÅ LE MANS

Sin første start i et VM-løb havde han på Silverstone i 1979, og tre år senere gik Jens Winther ind i VM-serien for fuld skrue. Han indsatte en BMW M1 i flotte Castrol-farver i gruppe B-klassen – datidens svar på GT-klassen – hvor han igennem tre sæsoner scorede 10 klassesejre i 17 starter. Ved udgangen af 1984-sæsonen tog han et trin op med en tyskbygget URD-prototype i gruppe C2 – svarende til LMP2 i dag – hvor det blev til flere top 3-place- ringer.

Første Le Mans-start havde Jens Winther i 1983, hvor han sammen med Leopold von Bayern var medkører i Angelo Pallavicinis BMW M1. Holdet udgik, men Jens Winther høstede værdifuld erfaring. Ikke kun med at tackle den krævende franske bane, men også med alt omkring løbet, så han i tre sæsoner kunne stille med sit eget team.

I 1986 blev han sammen med Lars Viggo Jensen de første danskere til at gennemføre løbet på en generel 11. plads som næstbedste mandskab i gruppe C2. Dermed havde han skabt en ny dansk motorsportstradition.

Jens Winther

* 25.12.1938

1962 Danmarksmester i sin debutsæson i Formel 3. 1969 Første af ti starter i Rallye Monte-Carlo. 1971 Danmarksmester i standardvogne gruppe 2 over 1000 cm3 . 1975 Bliver nummer 22 generelt i Rallye Monte-Carlo. 1977 Tager klassesejr og bliver nummer 35 generelt i Rallye Monte-Carlo. Tager klassesejr og bliver nummer 4 generelt i Tour d’Europe. 1979 Første af 33 starter i en VM-afdeling for sportsvogne. 1980 Vinder Tour d’Europe generelt. 1982 Vinder sin første af 11 klassesejre i VM for sportsvogne. 1983 Deltager som den første dansker i 24-timersløbet på Le Mans. 1986 Bliver sammen med Lars Viggo Jensen den første dansker, som gennemfører 24-timersløbet på Le Mans.

MORTEN ALSTRUP.

MORTEN ALSTRUP.

Jens Winther

MORTEN ALSTRUPS ARKIV.

Poul V. Petersen

Det er i år 50 år siden, at Poul V. Petersen besluttede sig for at bygge sin egen kart. Det skulle siden bane vejen for en imponerende karriere, der ikke bare udløste dels DM- og NM-titler, dels Europa- og verdensmesterskaber, men også var starten på et professionelt virke som kartingproducent.

Vi taler om det, der oprindelig hed Formel E, men som nu betegnes som Superkarts – karts med tocylindrede 250 cm3-motorer. Oprindeligt blev der kørt løb med dem på de kringlede kartingbaner, men snart var det udelukkende på bilbanerne, at man kunne opleve dem nærme sig en topfart på 250 km/t.

Allerede i 1976 havde Poul V. Petersen fået gjort såvel sin kart som sin kørestil så god, at han kunne erobre det første af

Poul Vilhelm Petersen

* 22.12.1948

1971 Bygger sin første kart. 1976 Vinder sit første Danmarksmesterskab i karting Formel E. 1978 Nummer to i EM i karting Formel E. 1979 Europamester i karting Formel E. 1980 Nummer to i World Cup i karting Formel E. 1981 Nummer to i EM i karting Formel E. 1985 Verdensmester i karting Formel E. Europamester i karting Formel E. 1988 Verdensmester i karting Formel E. Nummer tre i EM i karting Formel E. P.V.P. Karting vinder det første og eneste konstruktørverdensmesterskab i karting Formel E. 1989 Nummer tre i EM i karting Formel E. 1990 Vinder sit syvende og sidste Danmarksmesterskab i karting Formel E. 1993 Nordisk mester i karting Formel E. 1999 Nordisk mester i karting Formel E. 2002 Nummer fire i EM i karting Formel E. 2007 Nordisk mester i karting Formel E. sine i alt syv Danmarksmesterskaber. Men allerede dengang ønskede han konstant at forbedre og udvikle sin kart, men det sekshjulede kart, han året efter præsenterede med Tyrrells ikoniske Formel 1racer som forbillede, blev dog en enlig svale.

TRE TITLER I ÉN SÆSON

Da sekshjuleren var blevet skrottet, begyndte de internationale resultater at komme. I 1979 kunne Poul V. Petersen på Mondello Park i Irland erobre Europamesterskabet og dermed den første af sine i alt syv internationale titler.

Lidt efter lidt gik Poul V. Petersen fra at være selvbygger til at blive fabrikant. I de første mange år havde han ved sæsonafslutningen solgt sin kart til en konkurrent, for derefter at gå i gang med at bygge en ny med forskellige forbedringer, men ved starten af 1981 etablerede han P.V.P. Karting og begyndte at producere flere karts, selv om han stadig havde et job at passe. 1985 blev en sand tour de force for ham, da han blev Danmarksmester, Europames- ter og Verdensmester. Kun en NM-sølvmedalje betød, at han ikke gjorde rent bord i en ellers perfekt sæson.

KONSTRUKTØRMESTER

Tre år senere kunne Poul V. Petersen ikke bare gentage sit verdensmesterskab, men hans firma P.V.P. Karting sikrede sig også det første og eneste verdensmesterskab for konstruktører i klassen! Produktionen var kommet op i fart, og han solgte mange karts til sine konkurrenter. Men de havde stadig svært ved at slå ham.

I 1990 vandt Poul V. Peter- sen sit syvende og sidste Danmarksmesterskab. Ikke fordi formen derefter styrtdykkede, men det gjorde den danske deltagelse i Formel E-klassen. I udlandet kunne han stadig være med. I 1993 lykkedes det ham endelig at sikre den manglende titel i trofæskabet – det nordiske mesterskab – og i 2002 sluttede Poul V. Petersen som firer i Europamesterskabet – et mesterskab, hvor han helt frem til 2018 var aktiv som kører.

Gennem årene har Poul V. Petersen fremstillet mellem 400 og 500 PVP-karts, men han har også konstrueret motorer. I 2006 fik han således sin første 250 cm3-motor – PVP 251 – homologeret hos CIK, og siden er yderligere to motorer kommet til. Her har han solgt 96 eksemplarer til dato.