3 minute read
KARTING
Oplagt begynderværktøj
Den traditionsrige DM-revanche på Københavns Gokart Bane i oktober var i år anderledes end normalt. De traditionelle CIK- og Rotax-klasser var nemlig suppleret med bl.a. en klasse, hvor ti unge kartingkørere fik lejlighed til at prøve kræfter med en el-drevet kart. ”Vi valgte at afvikle en materieltest for at finde ud af, om det havde sin gang på jord eller om det var helt ude i skoven,” fortæller formand for DASU’s kartingudvalg Peter Thornemann. ”Og det har sin gang på jord. Specielt når vi taler om race for de yngste.”
Advertisement
Der findes allerede nu flere tekniske løsninger på markedet. Østrigske Rotax har således en komplet, hvor kart, el-motor og batterier udgør en samlet enhed, men det var lettiske Blue Shock Races, man valgte. ”Vi valgte at arbejde med denne løsning, fordi det hele kunne monteres på en almindelig kart. Det var noget, som kunne gøres i løbet af en halv time,” siger Peter Thornemann. ”Da ungerne havde vænnet sig til el-karten, gik de op i det med liv og sjæl, og der var nogle fantastiske løb, som først blev afgjort på sidste omgang.”
KUN POWERUNITS
Planen er, at der ved næste års DM på Roskilde Racing Center også skal udskrives et mesterskab for en elektrisk udgave af Micro 60-klassen – efterfølgeren for Cadett Mini. ”Ved DM-revanchen leverede fabrikanten komplette karts, men i fremtiden er det meningen, at der kun skal leveres powerunits,” forklarer Peter Thornemann. ”Vi satser i første omgang på den lille motor, for den kræver kun en almindelig 220 volts lader. Hvis ti motorer skal oplades samtidig, vil 32 ampere kunne klare det, men indtil infrastrukturen kommer på plads, må vi bruge generatorer. Men en generator forurener trods alt mindre end ti karts. Og støjer også mindre end dem.”
Ved DM-revanchen fik en række ældre kørere også lej- lighed til at prøve en el-drevet seniorkart, hvor effekten var på maksimalt 34 hk. ”Der er ingen tvivl om, at der er masser af power,” siger Victor Wolfsohn. ”Selve
Flere seniorkørere prøvede også kræfter med en el-drevet kart og var begejstrede. Der blev leveret race fra bedste skuffe, da ti unge kørere dystede i el-drevne karts ved DM-revanchen på Københavns Gokart Bane.
motoren har sikkert mere power end både en OK-kart og en gearkart, men på grund af batterierne vejer den lidt mere, så den er lidt tung i optrækket. Hvis man tog 40 kilo af den, ville den lave hjulspin, for den trak hele tiden.”
Den forøgede vægt var en ting, som årets vinder af OK-klassen i Dansk Super Kart oplevede. ”Man skulle lige bremse nogle meter tidligere, og tage det lidt mere stille og roligt, når man drejede,” siger han. ”Man skulle forfine sin kørsel og være mere rolig, for man kunne ikke bare smide den ind i svingene, som man gør med de normale karts.”
UDFORDRINGER I KLUBBERNE
Også kartingveteranen Peter Maaløe forsøgte sig bag rattet af en af de el-drevne seniorkarts. ”Jeg indrømmer blankt, at jeg absolut ikke er el-mand, men bare var nysgerrig. Jeg blev overrasket over, at det virkede rigtigt, for den reagerede som en kart skal reagere, selv om den er tung,” siger han. ”Køreoplevelsen var abnorm. Nu kunne jeg bare koncentrere mig om at køre, og jeg skulle ikke checke, om karburatoren virkede ordentligt eller om motoren var dyset rigtigt. Det er også noget af det, man skal være opmærksom på som breddekører, men her var det fedt at have overskuddet til bare at køre.”
Peter Maaløe er mangeårig træner, og han er meget fascineret af el-karts til de yngste. ”Det er sportens redning. Støj er problem nummer 1. Det andet er, at en totakter forurener, og det tredje er, at vi har uens køretid. Det er noget, man kan sælge til en københavner,” siger han. ”Man har uanede muligheder med elektriske børnekarts, og det ser jeg som en stor ting.”
Men i takt med, at el-karts bliver udbredt, ser han også nye udfordringer i klubberne. ”Man er nødt til at stille med trænere for at give de aktive noget, for det vil ikke handle om at lære farmand at skrue på motoren. Nu er det køreren, det handler om.” ”Jeg ser virkeligt store per- spektiver i el-karts, for de kan give nye kunder i butikken.”