Historie
Den Jyske Operas historie 1947 Den Jyske Opera grundlægges af Holger Boland, Gerhard Schepelern og Gustav Albeck. I de første 35 år er scenen bl.a. Aarhus Teater, Helsingør Theater (i Den Gamle By), Gellerupscenen og aarhusianske sportshaller og aulaer. Dirigenterne tæller bl.a. Thomas Jensen og Per Dreier. Francesco Cristofoli er operachef fra 1972-1996 (afløst nogle år af Daniel Bohr og i 1996 af Troels Kold). 1961 Den Jyske Opera markerer sig tidligt med danske uropførelser og danske/skandinaviske førsteopførelser af nyere værker som Stravinskijs Lastens Vej (1961), Janáčeks Jenůfa (1965). 1976 Den Jyske Opera bliver et landsdækkende turnerende operakompagni, der sammen med de fem landsdelsorkestre opfører en opera og en operette hvert år. En samarbejdsaftale med de fem landsdelsorkestre er kernen i Den Jyske Operas virke. 1982 Musikhuset Aarhus indvies og giver Den Jyske Opera et fast spillested i Aarhus. 1987 Den Jyske Opera opfører for første gang i Danmark siden 1912 Wagners Nibelungens
Ring, og Aarhus omtales som ’Nordens Bayreuth’. 1990 Den Jyske Opera begynder at udvikle og opføre forestillinger til børn og unge i hele Danmark. 1991 Også musicals finder vej til repertoiret, bl.a. Bernsteins West Side Story i 1991 (som i øvrigt havde stjerneskuespilleren Mads Mikkelsen på rollelisten). 2000 Den Jyske Operas Kor fastansættes og er det eneste fuldtidsansatte professionelle kor uden for København. Danmarks første kirkeopera for børn, Jesper B. Karlsen/Bodil Heisters Det forjættede
land turnerer i 3 sæsoner med over 200 forestillinger i hele Danmark og er den mest spillede forestilling på Den Jyske Opera nogensinde. 2001 Den Jyske Opera begynder arbejdet med at nå skolebørn via skolekoncerter i (det tidligere) Aarhus Amt.
78