Økosystemanalyse af designområdet i Syddanmark

Page 30

30

ØKOSYSTEMANALYSE AF DESIGNOMRÅDET I SYDDANMARK

Potentiale: Behov + styrke 6

DESIGN KAN ØGE TRIVSEL I SKOLEN Vores interviewpersoner nævner en række andre velfærdsområder, hvor designmetoder har potentiale til - eller allerede anvendes til - at sikre borgerinddragelse, øge trivsel og tilrettelægge bedre processer i det offentlige. Vi vil fremhæve skoleområdet, hvor designere kan være med på brugerrejsen, observere de gode måder at gøre ting på og være med til at skabe bedre overgange til og fra f.eks. specialskoler. Der er en lang række samarbejdsprojekter mellem økosystemets aktører indenfor social- og sundhedsområdet. Af erfaringer indenfor skoleområdet, kan nævnes Designskolen Kolding og SDUs Institut for Idræt og Biomekanik og Region Syddanmark, som har udviklet værktøjer med titlen ’Fællesskaber i Fokus’, der understøtter børn og unges trivsel og mentale sundhed i skolen. Hertil kommer tidligere udviklingsprojekter på SDU om indeklimaets betydning for læring. Her er således potentiale til at koble styrkepositionen indenfor leg og læring med øget trivsel i skolen.

3.2 BÆREDYGTIGHED OG GRØN OMSTILLING Det syddanske designøkosystem bidrager allerede til at løse nogle af de samfundsmæssige udfordringer vi står over for. Mange i formgivningsdesignsektoren, som f.eks. møbel- og modeindustri, arbejder allerede med bæredygtighed. Designere spiller bl.a. en vigtig rolle i relation til materialevalg, genanvendelse og cirkulære løsninger inden for konkrete produkter. Det samme gælder sektoren for designanvendelse og strategisk design. I den offentlige sektor arbejdes der ligeledes i stadig større grad med at omstille sig mere bæredygtigt. Her er det særlige bidrag fra design, et fokus på mennesker og den adfærdsændring succesfuld grøn omstilling forudsætter. Økosystemet understøtter ligeledes, at undervisere på uddannelsesinstitutionerne opnår kompetencer i at undervise og lede innovationsprocesser, og at borgere opnår kendskab til - og inddrages i - løsningen på bæredygtighedsproblematikker. Design og designprocesser er dermed vigtige midler i alle former for bæredygtighedsproblemstillinger. For at sikre størst mulig effekt og udnyttelse af de syddanske stedbundne ressourcer, kompetencer og erhvervsstrukturer, har vi nedenfor udvalgt de områder, hvor vi, på baggrund af interviews og analyse, ser de største potentialer for det syddanske økosystem i at fokusere sine kræfter. Bæredygtighed og Grøn Omstilling indgår derudover både i Automation & Digitaliseringstemaet, samt i temaet omkring Mobilitet, Byer & Landsbyer. I nedenstående afsnit vil vi dels fremhæve de eksisterende eksempler på, hvordan design anvendes og spiller en rolle i forbindelse med udviklingen af løsninger inden for bæredygtighed og grøn omstilling, dels potentialerne for fremtidige indsatser, som er identificeret i interviewene og fra kortlægningen. Med afsæt i interviewene og de eksisterende styrker og samarbejder, har vi identificeret en række potentialer for fremadrettede indsatser. Nedenfor præsenterer vi fire potentialer ud fra følgende overskrifter: › Grønne løsninger i samarbejde med børn og andre borgere › Grøn omstilling i produktionsvirksomheder › Cirkularitet på supersygehuse › Grøn energi og sektoropkobling


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.