4 minute read
Imarksætter
Af Thomas Guldbæk
Ja, du læste rigtigt: imarksætter! En iværksætter på marken. Skørt ord (måske), men det er et ord, der bliver brugt som en samlende betegnelse for de mange iværksættere, som er ved at etablere sig ved gaarden i Melsted
Krogsholm Frugt arbejder innovativt og fremadrettet når de fx opformerer sorter fra gaardens genbank.
gaarden rummer både det gamle landbrugsmuseum Melstedgård og det moderne Madkulturhus. gaarden drives som et partnerskab mellem museet og Gourmet Bornholm (en sammenslutning af lokale fødevareproducenter og restauratører). Derved er gaarden ikke kun et sted for kulturhistorisk formidling, men også en base for fødevareudvikling og innovation. På gaarden råder vi over ca. 26 ha jord, der er omlagt til økologisk drift. Det er dele af denne jord, vi nu stiller til rådighed for imarksættere, der har lyst til at afprøve ideer. Det kan være nye afgrøder, nye dyrkningsmetoder, bevaring af sorter eller at man ganske enkelt vil starte en produktion af egne grøntsager, frugt og bær til sin lokale restaurant eller fødevarevirksomhed. Som imarksætter forpligter de sig til at dyrke jorden økologisk samt til i ny og næ at formidle om iværksætterprojektet i forbindelse med eventuelle arrangementer på gaarden. Til gengæld får de tilgang til: - Jordlodder fra 100 m2 til 3 ha. - Netværk med andre imarksættere. - Sparring med gaardens ansatte – både indenfor landbrug, fødevareinnovation, madkulturhistorie og viden om lokale vilde urter og bær. - Mulighed for at låne maskiner og udstyr. - Mulighed for produktdemo, høstmarked og lignende på gaarden. I 2022 er 10 projekter i gang, og flere har vist interesse for at starte op. Vinbønderne
Fem kommende vinbønder har plantet over 1.000 vinstokke på markerne. Drømmen er at producere sprød, frisk naturhvidvin. De forventer at lave første prøveproduktion i efteråret 2022. Listedgård Morbærplantage
De første 60 morbærtræer er podet med grene fra deres eget morbærtræ i Listed (og andre gamle træer fra Bornholm). Vi arbejder for at bevare denne del af vores levende kulturarv. Der er et gryende samarbejde med Bornholms Museum og Kalundborg Museum om formidling, samt registrering af historiske morbærtræer. Kadeau
Den kendte Michelin restaurant fra Sydbornholm supplerer nu deres egen lille urtehave med et større areal til spændende frugt, bær, spiselige blomster og meget mere. Stig’s Oliven
Forsøg er i fuld gang med dyrkning af oliven under det særlige gunstige bornholmske klima. KalasBornholm
Rabarber og frugt til isproduktion. Kalas laver is på økologisk sødmælk og med frugt og bær fra øens haver, fremover altså også fra egen rabarber- og frugtlund. Foods Bornholm
Bornholmske planteproteiner fra et lokalt dyrkningsfællesskab, der stræber efter at producere 100 % plantebaserede fødevarer af højeste kvalitet efter økologiske principper. Bornholms Ismejeri
De fleste modne bornholmere har i deres ungdom spist en ”Sherbet” frugtis med kirsebærsmag og mørk chokolade. Grundlaget for at genoplive denne is – med lokale bær i en høj kvalitet – skaber de nu ved at anlægge en lille kirsebærplantage. Genbanken
Her samler, bevarer og opformerer gaarden selv vilde eller gamle kulturplanter. gaarden giver disse videre til iværksættere, som kan genetablere dyrkning og produktudvikling af nye innovative produkter. Et eksempel på dette er en gammel 1800-tals sort af kommen, som gennem projektet blev genfundet på Bornholm. Denne er nu via genbanken kommet i dyrkning hos Krogsholm Frugt og videre til eksprimenter med akvavitproduktion hos Bornholm Destillery Guldbæk & Braun
To mad- og plantenørder sætter i 2022 gang i en vild skovhave med figner, spisekastanjer, svampe, frugt, bær, vildhumle og mange vilde urter. Skovhave- og højdekurvedyrkning
Micha, Marco og Lavinia skal de kommende år dyrke nødder, frugt, svampe og grønt med fokus på bæredygtighed og biodiversitet.
EN
Farm available for great ideas
gaarden has the old agricultural museum Melstedgård and the modern House of food culture. The farm has approx. 26 acres of land converted to organic farming. This farm is available to food entrepreneurs who want to try out new ideas. Read the article in English here: bornholm.info/gaarden-farm
Grønbechs Gård 4 3790 Hasle www.groenbechsgaard.dk
Tegninger Jane Hamilton Grønbechs Gård er det naturlige sted at starte turen gennem det bornholmske kunsthåndværk. Her får I et overblik over de mest interessante moderne kunsthåndværkere på Bornholm. Når I er færdige her, vil I ikke kunne modstå at tage ud til øens værksteder og få mere af alt det smukke, I har set. Ud over den store bornholmske udstilling byder centret på det bedste af dansk og internationalt kunsthåndværk. Alt sammen i syv smukt restaurerede rum med synlige bjælker og smagfulde moderne tilbygninger. Huset, der blev bygget som pakhus i 1875 og innovativt restaureret i 2002, er en oplevelse i sig selv. Populær er også centrets butik med et stort udvalg af bornholmsk kunsthåndværk og ikke mindst vores café, hvor I har mulighed for selv at vælge i hvilke bornholmske kaffekopper, kaffen smager allerbedst. I løbet af sæsonen tilbyder vi en række events og involverende aktiviteter. Åbent tirsdag – søndag kl. 11.00 – 17.00 fra påske til og med efterårsferien.
På gaarden i Melsted bliver I også inviteret til at involvere jer. Her kan I dufte, smage, lege, mærke, synke jer gennem en række madoplevelser, workshops eller kurser. Prøv en urtetur, en fællesspisning, en kombuchaworkshop, et iskursus eller en gang røg. Hør bageren fortælle om rugbrødet, gartneren underholde om æblerne, kogekonerne berette om spegesilden eller kokken inspirere til anretningen. Slap af med en kop kage eller lidt lokalt frokost i Skafferiet og husk at klappe alle dyrene på den gamle bondegård. Ligesom på Grønbechs Gård, kan I med fordel starte her og få overblikket, inden I tager på besøg hos øens producenter og spisesteder. Se åbningstider, aktivitetskalender og særarrangementer på www.gaarden.nu